Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 35

isurnaliutersuut- Kronik___
Lærermangelen
P&er Berliner Ilinniarfissuaq, Nuuk 1984.
kefermanglen
sk -ævne mellemrum blusser di-
ussionen om lærermanglen op.
stVls mar> ser bort fra den allerfør-
Ce '“d, hvor befolkningen stod
f^med overfor den særlige form
Skr.Un^ervisning, der finder sted i
olen, har den altid manglet ud-
detfHede 'ærere nok. Hvorfor har
n te Problem en sådan perma-
dpff' ^vorfor har man ikke løst
hi H°r *ænge siden? Hvad er det for
f ,inger, der lægger sig i vejen
10r løsningen?
’m' V'S man s*ca* løse problemet,
Sga n?an kende dets årsager. Derfor
V* først pa > hvilke grunde man
nnem tiden har fundet.
til lærermanglen
Grun(ie
srfn l'den har man søgt at finde
ha 'i,ene til lærermanglen. Her be-
ndies kun de sidste ca. 50 år.
fo r!lden ^ør 1950 gives følgende
rklaringer på lærermanglen:
2j , rernes lønninger er for lave.
læreruddannelsen stiller høje
krav til de lærerstuderende; det-
e kan afskrække potentielle an-
3) jøgere fra uddannelsen.
ue læreruddannede søger andet
arbejde, der er bedre lønnet.
Lærerne dør af tuberkulose og
andre årsager.
Lærerne afskediges i stort antal
Pga. at de har overtrådt moral-
torbud.
1
.rapporten om Uddannelsessi-
(ra 10ner i Vestgrønland fra 1961
enJ3p°rt nr. II) opregnes ligeledes
1) j^e årsager til lærermanglen:
2) r>aVe lonninger til lærerne.
e Unge søger ikke læreruddan-
nelsen af frygt for efter endt ud-
annelse at blive placeret som
3) l?fe^ vec* et i'iie sted-
■missionstallene fra realskolen
4) £ små og
er er også mange andre uddan-
elsesmuligheder for de unge
tnred udsigt til bedre løn).
gerri^ n'ernerne °§ årsagsforklarin-
l^0 e holder sig således temmelig
terspla|nte' indigneret spørger ef-
lg45 0lef°rstander Borum allerede i
hest ' ^Har De aldrig set en udsteds-
0VeXrer ' fin Eaton-jakke og en
De .knteket i lasede butiksbukser.
dPrc er °Pregnede forhold må un-
oges og rettes...«
sen f , ^2 skriver Chr. Berthel-
tllang| nde f°rklaringer på lærer-
2) ^gangskravene er høje.
j, ataHet af unge var generelt set
3) st°rt (»små årgrange«).
u er er bud efter veluddannede
nge mennesker på mange andre
4) g tåder end skolen.
n del allerede aktive undervise-
e overgik til anden beskæftigel-
Sidste
Prohi " efterår diskuterede man
emet i Landstinget. Der blev
givet mange forklaringer på lærer-
manglen:
1) Læreruddannelsen er for lang.
2) Læreruddannelsen findes kun i
Nuuk.
3) Adgangsbetingelserne til uddan-
nelsen er for høje.
4) Flere og flere lærere forlader
folkeskolen.
5) Færre og færre af de nydimmite-
rede lærere søger arbejde i folke-
skolen.
6) Frafaldet under uddannelsen er
for stort.
7) Læreruddannelsen er utidssva-
rende, ikke tillokkende og såle-
des umotiverende for borgere i
samfundet.
8) Skolen er ikke en attraktiv ar-
bejdsplads og
9) lærernes lønninger er for lave.
Man ser således, at forklaringer
på lærermanglen nok er blevet ud-
dybet noget, men stort set er de ikke
ændret siden 1950. Det er bemær-
kelsesværdigt at såvel problemet
som dets forklaringer holder sig
permanent gennem tiden. Hvad
kan det skyldes? Det kan skyldes at
de nævnte forklaringer kun benæv-
ner problemets symptomer. Man
finder måske ikke ned til den egent-
lige årsag.
Den egentlige årsag er afhængig-
heden af det danske uddannelsessy-
stem. Afhængighed er ikke absolut
det samme som tilknytning til. Med
afhængighed menes der, at det ene
uddannelsessystem påvirkes fra det
andet, således at valgmulighederne
i det første system bliver fastlagt ud
fra det andet system. Afhængighe-
den af det danske uddannelsessy-
stem medfører således, at skolen ser
ud på en bestemt måde her. Derfor
befinder uddannelsessystemet sig i
en afhængig position i forhold til
det danske uddannelsessystem. Og
det kan mærkes — helt ned i grund-
skolen kan det mærkes, i fagene, i
undervisningssproget og i undervis-
ningsmetoderne.
Hvis ikke afhængigheden bry-
des, kan lærermangel-problemet
ikke løses. Før jeg vil fremsætte et
konkret forslag til løsning af pro-
blemet, vil jeg kort gennemgå,
hvorledes man indtil nu har søgt at
løse det.
Tidligere forsøg på at løse
lærermanglen
Man har gennem tiden forsøgt at lø-
se lærermanglen på især tre måder.
For det første har man brugt uud-
dannede lærerkræfter, for det an-
det har man brugt danske lærere og
for det tredje har man forsøgt at
ændre og forkorte læreruddannel-
sen. Disse tre måder vil nu blive
gennemgået hver for sig.
Op til 1950 havde man stort set kun
tre kategorier af lærere i skolerne.
Den første kategori var de semina-
rieuddannede lærere. Den anden
var de kateketuddannede. Den
tredje kategori var de uuddannede,
de såkaldte læsere. Disse kategorier
af undervisere faldt i nogen grad
sammen med skolernes forskelli-
gartede udvikling. I byerne var sko-
lerne tidligt bemandet med mange
seminarieuddannede lærere. I de
mindre byer varetoges undervisnin-
gen overvejende af lærere, der hav-
de fået en kortere uddannelse på ka-
teketskolerne. Endeligt blev under-
visningen på bopladserne ofte vare-
taget af uuddannede lærere. Denne
bemanding af lærer-grupperne
hang sammen med og var medvir-
kende til skolens ulige udvikling ste-
derne imellem. Dette problem, sko-
lens inhomogene udvikling, er sta-
dig aktuelt.
De uuddannede undervisere blev
brugt i skolerne fordi der var man-
gel på uddannede lærere. Hvor der
ikke var en uddannet lærer, kunne
præsten udpege en stedlig læser,
der så under præstens formelle op-
syn varetog undervisningen af bør-
nene på stedet. I litteraturen og i ar-
tikler om skolen skorter det ikke på
morsomme fortællinger om disse
læseres opførsel og ideer. Alligevel
må det bemærkes, at læserne spiller
en meget stor rolle i skolens histo-
rie, uden dem var mange børn al-
drig blevet tilbudt undervisning på
stedet, hvor de boede. Denne kate-
gori af undervisere skal man lægge
vel mærke til. Således blev en fjer-
dedel af skolebørnene i 1948 under-
vist af uuddannede og mindre ud-
dannede undervisere — dog med
hovedvægten på de mindre uddan-
nede.
I 1970erne henleder man i Mini-
steriets Årsberetning opmærksom-
heden på det store antal ikke-
uddannede undervisere, der funge-
rer i skolerne:
»Den ret store stigning i 1975/76
af lærere uden særlig uddannelse,
helt overvejende grønlandskspro-
gede timelærere, er en direkte følge
af den alvorlige lærermangel«
skrev man i årsberetningen fra
1975. I 1976 gør man opmærkson
(fortsættes næste side)
\&lgen
GOLF
- den populære,
slanke cerut med den fine, krydrede smag.
GOLF tornaruk
- sikåvarax nuånarissan amitsoK
mamartOK susungnigigsoK.
Fås i 3,6,
10 og 50 stk.
pakning.
3,6,10 åma
50 ingordlugo
portuga«.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 19 1984 35