Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 35

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 35
isurnaliutersuut- Kronik___ Lærermangelen P&er Berliner Ilinniarfissuaq, Nuuk 1984. kefermanglen sk -ævne mellemrum blusser di- ussionen om lærermanglen op. stVls mar> ser bort fra den allerfør- Ce '“d, hvor befolkningen stod f^med overfor den særlige form Skr.Un^ervisning, der finder sted i olen, har den altid manglet ud- detfHede 'ærere nok. Hvorfor har n te Problem en sådan perma- dpff' ^vorfor har man ikke løst hi H°r *ænge siden? Hvad er det for f ,inger, der lægger sig i vejen 10r løsningen? ’m' V'S man s*ca* løse problemet, Sga n?an kende dets årsager. Derfor V* først pa > hvilke grunde man nnem tiden har fundet. til lærermanglen Grun(ie srfn l'den har man søgt at finde ha 'i,ene til lærermanglen. Her be- ndies kun de sidste ca. 50 år. fo r!lden ^ør 1950 gives følgende rklaringer på lærermanglen: 2j , rernes lønninger er for lave. læreruddannelsen stiller høje krav til de lærerstuderende; det- e kan afskrække potentielle an- 3) jøgere fra uddannelsen. ue læreruddannede søger andet arbejde, der er bedre lønnet. Lærerne dør af tuberkulose og andre årsager. Lærerne afskediges i stort antal Pga. at de har overtrådt moral- torbud. 1 .rapporten om Uddannelsessi- (ra 10ner i Vestgrønland fra 1961 enJ3p°rt nr. II) opregnes ligeledes 1) j^e årsager til lærermanglen: 2) r>aVe lonninger til lærerne. e Unge søger ikke læreruddan- nelsen af frygt for efter endt ud- annelse at blive placeret som 3) l?fe^ vec* et i'iie sted- ■missionstallene fra realskolen 4) £ små og er er også mange andre uddan- elsesmuligheder for de unge tnred udsigt til bedre løn). gerri^ n'ernerne °§ årsagsforklarin- l^0 e holder sig således temmelig terspla|nte' indigneret spørger ef- lg45 0lef°rstander Borum allerede i hest ' ^Har De aldrig set en udsteds- 0VeXrer ' fin Eaton-jakke og en De .knteket i lasede butiksbukser. dPrc er °Pregnede forhold må un- oges og rettes...« sen f , ^2 skriver Chr. Berthel- tllang| nde f°rklaringer på lærer- 2) ^gangskravene er høje. j, ataHet af unge var generelt set 3) st°rt (»små årgrange«). u er er bud efter veluddannede nge mennesker på mange andre 4) g tåder end skolen. n del allerede aktive undervise- e overgik til anden beskæftigel- Sidste Prohi " efterår diskuterede man emet i Landstinget. Der blev givet mange forklaringer på lærer- manglen: 1) Læreruddannelsen er for lang. 2) Læreruddannelsen findes kun i Nuuk. 3) Adgangsbetingelserne til uddan- nelsen er for høje. 4) Flere og flere lærere forlader folkeskolen. 5) Færre og færre af de nydimmite- rede lærere søger arbejde i folke- skolen. 6) Frafaldet under uddannelsen er for stort. 7) Læreruddannelsen er utidssva- rende, ikke tillokkende og såle- des umotiverende for borgere i samfundet. 8) Skolen er ikke en attraktiv ar- bejdsplads og 9) lærernes lønninger er for lave. Man ser således, at forklaringer på lærermanglen nok er blevet ud- dybet noget, men stort set er de ikke ændret siden 1950. Det er bemær- kelsesværdigt at såvel problemet som dets forklaringer holder sig permanent gennem tiden. Hvad kan det skyldes? Det kan skyldes at de nævnte forklaringer kun benæv- ner problemets symptomer. Man finder måske ikke ned til den egent- lige årsag. Den egentlige årsag er afhængig- heden af det danske uddannelsessy- stem. Afhængighed er ikke absolut det samme som tilknytning til. Med afhængighed menes der, at det ene uddannelsessystem påvirkes fra det andet, således at valgmulighederne i det første system bliver fastlagt ud fra det andet system. Afhængighe- den af det danske uddannelsessy- stem medfører således, at skolen ser ud på en bestemt måde her. Derfor befinder uddannelsessystemet sig i en afhængig position i forhold til det danske uddannelsessystem. Og det kan mærkes — helt ned i grund- skolen kan det mærkes, i fagene, i undervisningssproget og i undervis- ningsmetoderne. Hvis ikke afhængigheden bry- des, kan lærermangel-problemet ikke løses. Før jeg vil fremsætte et konkret forslag til løsning af pro- blemet, vil jeg kort gennemgå, hvorledes man indtil nu har søgt at løse det. Tidligere forsøg på at løse lærermanglen Man har gennem tiden forsøgt at lø- se lærermanglen på især tre måder. For det første har man brugt uud- dannede lærerkræfter, for det an- det har man brugt danske lærere og for det tredje har man forsøgt at ændre og forkorte læreruddannel- sen. Disse tre måder vil nu blive gennemgået hver for sig. Op til 1950 havde man stort set kun tre kategorier af lærere i skolerne. Den første kategori var de semina- rieuddannede lærere. Den anden var de kateketuddannede. Den tredje kategori var de uuddannede, de såkaldte læsere. Disse kategorier af undervisere faldt i nogen grad sammen med skolernes forskelli- gartede udvikling. I byerne var sko- lerne tidligt bemandet med mange seminarieuddannede lærere. I de mindre byer varetoges undervisnin- gen overvejende af lærere, der hav- de fået en kortere uddannelse på ka- teketskolerne. Endeligt blev under- visningen på bopladserne ofte vare- taget af uuddannede lærere. Denne bemanding af lærer-grupperne hang sammen med og var medvir- kende til skolens ulige udvikling ste- derne imellem. Dette problem, sko- lens inhomogene udvikling, er sta- dig aktuelt. De uuddannede undervisere blev brugt i skolerne fordi der var man- gel på uddannede lærere. Hvor der ikke var en uddannet lærer, kunne præsten udpege en stedlig læser, der så under præstens formelle op- syn varetog undervisningen af bør- nene på stedet. I litteraturen og i ar- tikler om skolen skorter det ikke på morsomme fortællinger om disse læseres opførsel og ideer. Alligevel må det bemærkes, at læserne spiller en meget stor rolle i skolens histo- rie, uden dem var mange børn al- drig blevet tilbudt undervisning på stedet, hvor de boede. Denne kate- gori af undervisere skal man lægge vel mærke til. Således blev en fjer- dedel af skolebørnene i 1948 under- vist af uuddannede og mindre ud- dannede undervisere — dog med hovedvægten på de mindre uddan- nede. I 1970erne henleder man i Mini- steriets Årsberetning opmærksom- heden på det store antal ikke- uddannede undervisere, der funge- rer i skolerne: »Den ret store stigning i 1975/76 af lærere uden særlig uddannelse, helt overvejende grønlandskspro- gede timelærere, er en direkte følge af den alvorlige lærermangel« skrev man i årsberetningen fra 1975. I 1976 gør man opmærkson (fortsættes næste side) \&lgen GOLF - den populære, slanke cerut med den fine, krydrede smag. GOLF tornaruk - sikåvarax nuånarissan amitsoK mamartOK susungnigigsoK. Fås i 3,6, 10 og 50 stk. pakning. 3,6,10 åma 50 ingordlugo portuga«. ATUAGAGDLIUT1T NR. 19 1984 35

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.