Atuagagdliutit - 20.02.1985, Qupperneq 2

Atdagagdiiuxit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Grønlands nye flag Kalaallit erfalasuat
J.F. »Nippon, den opgående sols land Japan, er ikke læn-
gere ene om solen som symbol i sit flag. Landet må nu dele so-
len med Verdens Største 0, som har fået det japanske flag, der
er delt midt over«, sådan lyder en af de mange kommentarer
til Grønlands flag, som Landstinget vedtog i sidste uge. Det
beviser sandheden i formanden for flagudvalget Jonathan
Motzfeldts ord om, at man vil blive kritiseret, ligegyldigt
hvordan man vælger det nye flag. Jonathan selv mener, at det
nye flag kunne være kønnere. Og der er sikkert mange, der
deler hans opfattelse.
De 620 forslag, der er resultatet af Hjemmestyrets flagkon-
kurrence viser klart, hvor svært det er at vælge et nyt flag. Der
er jo intet nyt under solen i flagmæssigt henseende. Alle dueli-
ge symboler er efterhånden brugt. De islamiske lande har må-
nen og Sovjet stjernen, som også var med i et af forslagene til
et grønlandsk flag. Det var polarstjernen, der stråler ud til tre
smukke snekorn, som symboliserer Thule, Vestgrønland og
Østgrønland. Det var et smukt forslag af Edvard Kleist. Men
det blev vraget, måske fordi flagudvalget mente, at det røde
bund og Stjernen mindede for meget om de socialistiske lan-
des flag. Så hellere Japan som model. Det står jo trods alt
uden for de to store blokdannelser.
Nu har de folkevalgte talt. Landstinget har bestemt, hvor-
dan Grønlands hjemmestyreflag skal se ud. Det må vælgerne
acceptere. Nu er det en postgang for sent at forlange en folke-
afstemning om hjemmestyreflaget.
De mange, som er skuffede over, at det ikke blev et kors-
banner, må erindre Lars Emil Johansens ord om, at Danne-
brog er verdens smukkeste flag og derfor vanskeligt at efter-
gøre. Vort gamle flag bliver ikke strøget, men fortsat vil veje
side om side med det nye. Og det er op til een selv, om man vil
hejse Dannebrog eller det nye flag. Det nye flag vil ikke opløse
rigsfælleskabet eller markere uafhængighed.
Tydeligere kan det ikke-siges.
Der er altså ikke skef en uoprettelig skade hverken til for-
holdet til Danmark eller den kristne religion, som er så dybt
rodfæstet hos det grønlandske folk.
Jordanip kitaani
toqutsineq
Israelimiut sakkutuuat illoqarfim-
mi Ramallahimi palæstinamiunit
najugarineqartumi toqutaammat
Jordanip kuuata kitaani israelimiu-
nit tigusarineqarsimasumi pissa-
nganartorsiortoqarnerulerpoq, is-
raelimiullu sakkutuuisa qimaasu-
nut inissiat matulluinnarsimavaat.
Sakkutuumik toqutsineq ukiuni
marlunngoreersuni tamaani israeli-
miunik pinerliinerit siullersaraat.
Talerpilliunialli palasiunermit
Moshe Levingerimit siulersorne-
qarlutik akerliussutsimik takutitsi-
neranni qimaasut najugaqarfiannit
Dayishimit Betlehemimiittumit
ujaqqanik milloorneqarmata naju-
gaqarfik taannattaaq israelimiut
sakkutuuinit matuneqarpoq. Ujaq-
qanik milloortut akiniarlugit pala-
siuneq silaannarmut igittarsima-
voq.
nuKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
J.F. »Nippon, seqernup nuilersup nunaa Japan, kisimiik-
kunnaarpoq seqinermik nalunaaqutaqarluni erfalasumini.
Maanna Japanip seqineq marluutariaqalerpaa peqatigalugu
silarsuarmi qeqertat annersaat, taannami erfalasortaarmat
Japanip erfalasuanik qeqqagut kipisamik«, taamaappoq Ka-
laallit Nunaata erfalasortaava Landstingip sapaatip akunne-
rani kingullermi akuerisaa pillugu oqaaserineqartorpassuit
ilaat. Taannalu takutitsivoq erfalasussamik udvalgip siuli-
taasuata Jonathan Motzfeldtip oqaaserisaata ilumoomera-
nik, oqarmammi qanorluunniit aalajangiisoqaraluarpat er-
falasortaaq isornartorsiorneqarumaartoq. Juuntaaq nammi-
neq isumaqarnerarpoq erfalasortaaq kusanarnerusinnaaga-
luartoq. Qularnanngilarlumi arlalippassuitisumaqatigigaat.
Erfalasussamik siunnersuutit 620-it Namminersornerullu-
tik Oqartussat unammisitsineranni nassiunneqartut takutip-
paat, qanoq ajornakusoortigisoq nutaamik erfalasussamik
toqqaaniarneq. Erfalasunummi tunngatillugu seqerngup
ataani nutaaqanngilaq. Nalunaaqutaasinnaasut piukkun-
nartut tamarmik atorneqareerput. Muamaakkut qaammat
ilisarnaatigaat Sovjetillu ulloriaq, taannami aamma kalaallit
erfalasussaannut siunnersuutit ilagisimavaat. Tassalu Qaa-
suitsup Ulloriaa qinngorneqartoq kusanartunik pingasunik
aputip ulloriaasannguinut pingasunut ukuusunut: Avaner-
suaq, Kitaa Tunulu. Tanna Edvard Kleistip siunnersuutigaa
kusanartoq. Piumaneqanngilarli, immaqa erfalasussamik
udvalgi isumaqarsimanermat toqqavia aappaluttoq ulloriar-
lu eqqanarpallaartut nunat socialistiusut erfalasuinut. Qu-
larnnanngitsumillu Japan issuassallugu piumaneqarnerusi-
mavoq, taanna avataanniimmat rusit amerikkarmiullu, silar-
suarmiunut kateruffiusut.
Inuit qinigait maanna oqaloreerput. Landstingip aalaja-
ngereerpaa Nunatta erfalasua qanoq isikkoqassasoq. Ta-
manna qinersisut akuerisariaqarpaat. Maanna kingusippal-
laalerpoq piumasarissallugu inuit taasisinneqarnissaat Nu-
natta namminersornerulersup erfalasua pillugu. Erfalasor-
taaq sanningasortaqanngimmat pakatsisorpassuit eqqaama-
sariaqarpaat Lars Emil Johansenip oqaasia, erfalasutoqar-
put Dannebrog tassaasoq silarsuarmi erfalasut kusanarner-
saat taamaammallu assiliuminaatsoq. Erfalasutoqarput
peerneqassanngilaq, amuneqartuarumaarporli nutaamut sa-
nileritillugu. Inuullu nammineq aalajangissavaa suna atoru-
manerunerlugu erfalasutoqaq nutaarluunniit. Erfalasortaar-
nikkut naalagaaffeqatigiinneq kipitinniarneqanngilaq nam-
minersulernerluunniit malunnartinniarneqarnani.
Tassa qanoq pisoqarnera erseqqinnerusumik oqaatigine-
qarsinnaanngilaq.
Taamaammat ajoqutaasumik sumilluunniit pisoqanngilaq
Danmarkimut attaveqarnerup tungaatigut imaluunniit kri-
stumiutut upperisap kalaallini inuianni itisuumik sorlanissi-
masup tungaatigut.
2 NR. 8 1985
ATUAGAGDLIUTIT