Atuagagdliutit - 20.02.1985, Side 15

Inuusuttut Ukiuat 1985
Inuusuttut misis-
suiffigineqassasut
Inuusuttut ukiuannut atatillugu Inuit Ataqatigiit
inuusuttut atugarisaat pillugit kisitsisitigut
misissuisitsiniarput. Aamma aasaru Aasiveqarnermi
inuiaat Inuit inuusuttortaasa naapeqatigiinnissaanni IA
Sorlak peqatigalugu pilersaarusioqataavoq.
Ivalo Egede, Inuit Ataqatigiit Kat-
tuffianni allattaasoq, Jens Karlsen,
Inuit Ataqatigiit inatsisartunut
ilaasortaatitaasa allattaat, IA inuu-
suttut ukiuanni qanoq pilersaarute-
qarnersoq pillugu oqaloqatigisima-
vagut.
Nuummi Inuit Ataqatigiit qanit-
tukkut ataatsimeersuarneranni piu-
masaqaatigineqarpoq Nuummi i-
nuusuttut atugarisaat kisitsisitaler-
sorlugit misissorneqassasut. Ta-
manna IA-p Kattuffianut saqqum-
miunneqarmat isumaqatigineqar-
poq siunnersuutigineqarlunilu nu-
na tamakkerlugu inuusuttut atuga-
risaat sukumiisumik misissuiffigi-
neqarnissaat, soorlu ilinniaqqinni-
arlutik qinnuteqartartut qanoq
amerlatigisut itigartitaasarnersut,
qassit illussaaleqinersut aamma
qassit kikkullu inunnik isumagin-
ninnermik ikiuisarfimmit aningaa-
sanik pisartagaqarnersut, aningaa-
sat qassit inuussutigineqartarner-
sut, massakkut siunissamilu.
— Inuusuttunut tunngasunik as-
sigiinngitsunik misissuisitsiniarner-
mi pissutaavoq naluneqanngitsu-
mik massakkut inuusuttorpassuit
suliffissaarusimaqqammata naallu
ilaat ilinniagaqarsimagaluarlutik
suliffissaqarneq ajorput. Aamma
inuusuttut illussaqanngittarnerat
naalakkersuisutigut qanoq ililluni
anigorniarneqarnissaata pilersaa-
rusiorneqarnissaa suliassanngor-
tinniarparput, JensKarlsen oqar-
poq.
IA aamma isumaqarpoq kom-
muneni ataasiakkaani suliffissarsi-
uussisarfiit nalusaraat illoqarfinni
allani kikkut qassillu sumut ilinni-
arsimanerat tunngavigalugu illo-
qarfinni suliffissaqarfiusuni sumut
atorneqarsinnaanersut. Taamaat-
tumik IA-p sulissutiginiarpaa sulif-
fissarsiuussisarfiit qitiusumik
aqunneqartalernissaat.
— Massakkut suliffissarsiuussi-
sarfiit kisitsisinik immikkut tamar-
mik peqartarput, kisianni nuna ta-
makkerlugu immikkut aqutsisoqa-
leruni, tassa SIK suleqatigilluinnar-
lugu qullersaqarfeqaleruni, isuma-
qarpugut pissutsit pitsanngorluin-
narsinnaasut, Ivalo Egede oqar-
poq.
Nunaqarfiit
piorsaavigineqartariaqarput
Inuusuttut nunaqarfimmiut ilinni-
aqqinniarlutik qinnute qartartut
affaasa missaanniittut itigartitaa-
sarput. Ivalo Egede isumaqarpoq
qallunaatut oqalulluarsinnaan-
nginnerat pissutaasartoq, naak ka-
laallisut oqalulluarsinnaagaluarlu-
tik. Tamannami IA-p tungaanin-
ngaanniit qanoq aaqqinniarneqar-
sinnaava?
— Inuusuttunut nunaqarfimmi-
unut nunaqarfinni ilinniartitaane-
rup piorsaavigineqarnissaa eqqar-
tortuarparput. Nunaqarfimmiut
nunaqarfitsik qimannagu illoqar-
fimmiutulli ilinniartitaasarnissaaq
suaartaatigiuartarsimavarput, Iva-
lo Egede akivoq.
Kisianni Ivalo Egede-p Jens
Karlsen-illu erseqqissarpaat sulini-
utitik tamakku siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu piviu-
sunngortinniarneqarsinnaasut. I-
nuusuttullu ukiuannut atatillugu
suliniutitik eqqaallugit. IA Sorlaap
siulersuisuini ilaasortaatitaqarpoq,
aammalu inuusuttut ukiuat malun-
nartinniarlugu aasaru Aasiveqar-
nissami Issittormiut inuusuttortaa-
sa naapeqatigiinnissaat pillugu su-
leqatigiissitaliami ilaasortaatita-
qarlutik, aamma tassani Sorlak pe-
qatigalugu.
Aamma Inuit inuusuttortaat Ca-
nadami aasaru ataatsimeersuarni-
arput, IA-llu pisariaqartissoraa
Sorlammiit ilaasoqarnissaa.
Ikiorsiissutit
qaffanneqartut
Pisortatigoortumik annertussusile-
riikkanik tapiisarnissamut inatsit
siorna inatsisartuni akuersissutigi-
neqarpoq. Annertussusissatut siun-
nersuutigisat maanna 18 procenti-
nik qaffanneqartussanngorput.
Taamalu ukiormanna aningaasali-
issutit ilaneqartariaqassallutik 3,15
mio. kr-inik aappaalugulu 4,2 mio.
kr-inik. Isumaginninnermut naa-
lakkersuisoq Arqaluk Lynge oqar-
poq taamatut qaffaasariaqalerner-
mut pissutaasoq kukkusumik nali-
lerneqarsimasut iluarsineqarnis-
saat. Naatsorsuinermi nalunaaqut-
tat akunnerini arfineq-pingasuni
akissarsiat tunngavigiunnaarlugit
sapaatip akunneranut agguaqatigi-
issitsineq tunngavigineqalissaaq.
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
Ungdomsåret 1985
Ivalo Egede aamma Jens Karlsen, tamarmik IA, oqarput inuusuttut atuga-
risaat pillugit kisitsisitigut misissuisoqarnissaa pisariaqartoq inuusuttut
atugarisaat pitsanngorscravigineqassappata. (ass. LIL)
Ivalo Egede og Jens Karlsen fra IA siger, at det er nødvendigt at lave stati-
stik over ungdomsforhold for at kunne forbedre ungdommes vilkår.
(foto: LIL)
Ungdomsforhold skal
undersøges
I forbindelse med ungdomsåret vil Inuit Ataqatigiit lave
statistik over de forhold, der vedrører ungdommen. IA
er også med til at arrangere møde i Aasivik mellem
Inuitbefolkningens ungdom.
Vi har snakket med sekretær i IA,
Ivalo Egede samt Jens-Karlsen, der
er sekretær for IA-s landstingsmed-
lemmer, om IAs planer i forbindel-
se med ungdomsåret.
For nylig holdt IAs lokalafdeling
i Nuuk generealforsamling, hvor de
besluttede at undersøge forholdene
omkring de unge i Nuuk. Denne be-
slutning fik støtte af IA-s hovedbe-
styrelse, som foreslog, at man un-
dersøger forholdene omkring ung-
dommen ikke bare i Nuuk, men i
hele landet. IA foreslår, at man un-
dersøger, hvor mange unge, der får
afslag på ansøgning om videreud-
dannelse, hvor mange, der mangler
bolig og hvor mange og hvem, der
får socialhjælp nu og i fremtiden.
— Vi ved allesammen, at der er
mange unge arbejdsløse, og selvom
en del af dem har uddannelse,
mangler de alligivel arbejde. Det er
derfor, vi gerne vil lave statistik om-
kring de unges forhold. Og vi vil og-
så overfor politikerne foreslå,at de
laver en planlægning om, hvordan
man i fremtiden kan forbedre bolig-
mangelen hos ungdommen, siger
Jens Karlsen.
IA mener også, at de enkelte ar-
bejdsmarkedskontorer ikke ved,
hvor mange der er arbejdsløse i an-
dre kommuner, og hvilke arbejde,
de kan få i de kommuner, hvor der
er arbejdsplads. Derfor vil IA for-
slå, at arbejdsmarkedskontorerne
bliver centralt styret.
— De enkelte arbejdsmarkeds-
kontorer i kommunerne laver deres
egne statistikker, men hvis de sam-
men med SIK bliver centralt styret,
vil forholdene omkring arbejds-
markedet blive meget bedre, siger
Ivalo Egede.
Bygdeforholdene skal forbedres
Halvdelen af de unge fra bygder-
ne, der gerne vil videreuddannes,
får afslag. Ivalo Egede mener, at
det er fordi, at de, selvom de er gode
til grønlandsk, ikke er gode til at ta-
le det danske sprog.
— Vi har skreget meget om, at de
forhold omkring de unge i bygderne
skal forbedres. De skal ligesom i by-
erne kunne uddannes i deres egen
bygd, siger Ivalo Egede.
Ivalo Egede og Jens Karlsen gør
opmærksom på, at de på længere
sigt vil arbejde med de ovennævnte
forhold. Men IA er sammen med
Sorlak til at arrangere mødet mel-
lem Inuit-befolkningens unge. Det
skal ske til sommer ved Aasivik-ar-
rangementerne. Der er også et an-
det møde mellem Inuit-befolknin-
gens unge i Canada, og IA mener,
at det er nødvendigt at Sorlak har
en repræsentant med der.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 8 1985 15