Atuagagdliutit - 20.02.1985, Síða 18

Amerikanerne har
endnu ikke afgjort om
de vil have en DYE
station på Vestkysten
Radarit atassuteqarnermuHu atortut assigiinngitsut Alaska, Canada, Ka-
laallit Nunaat, Island, Savalimmiut, Skotland Tuluillu Nunaat nakkutigi-
saraat.
Kortet viser forskellige radarsystemer og kommunikationssystemer, der
samlet sikrer hele strækningen fra Alaska, over Canada, Grønland, Island,
Færøerne, Skotland og England.
Amerikanerne har ikke helt opgivet
planerne om at anlægge en ny DYE
station på Grønlands vestkyst. Sa-
gen blev stillet i bero „fordi vi mær-
kede en negativ reaktion i Grønland
på disse planer. Samtidig meddelte
canadierne, at de ville være interes-
seret i anlægget. Men der er ikke
truffet nogen endelig afgørelse end-
nu, siger talsmænd på den ameri-
kanske ambassade i København.
Det var meningen, at den nye
DYE station skulle erstatte de to
stationer på indlandsisen, og at den
skulle placeres mellem Nuuk og
Paamiut i nærheden af Qeqertars-
suatsiait.
Nuuk kommunalbestyrelse var
positiv over for planerne, fordi de
gav arbejde, og fordi der ville blive
placeret en heliport, som kunne be-
tjene den store bygd: Qeqertarssu-
atsiait.
Men sagen nåede aldrig til udta-
lelse i landsplanudvalget, da den
blev stillet i bero, sandsynligvis for-
di amerikanerne ikke ønskede no-
gen negativ debat om de amerikan-
ske installationer i Grønland.
Forbedringer?
Pp spørgsmålet om der er planer
om udvidelse af installationerne, si-
ger de amerikanske talsmænd, der
ikke vil citeres direkte, at ”mens der
ikke er nogen øjeblikkelige planer
om at udvide..., så er en del vigtige
forbedringer af de eksisterende in-
stallationer på vej«.
Videre siger de: »I øjeblikket er
BMEWS-systemerne ved at blive
forbedret, så de snart vil kunne give
varsling om misilangreb på det nor-
damerikanske kontinent fra nord,
også fra Polarhavet, mere effektivt
end i dag«.
De er også igang med at forbedre
kommunikationskæderne og andre
sporingsstationer i Thule, som vi-
deresender satellitoplysninger til
databehandling i USA.
Endvidere understreger amerika-
nerne, at selv om nye systemer er på
vej, vil DEW-systemerne fortsat
spille en rolle i Grønland, fordi de
er i stand til at advare om angreb i
lav højde mod Nordamerika.
«På grund af den voldsomme ud-
videlse af den sovjetiske bombefly-
flåde igennem de senere år, vil
DEW-systemet være en yderst vig-
tig del af forsvaret af NATO’s
nordlige flanke«
(Se kortene og forklaringerne på
hvad BMEWS, DEW og andre ud-
tryk betyder).
Nødvendigheden
Selv om flere af varslingssystemer-
ne i BMEWS og DEW er blevet
suppleret med satellit-varslingssy-
stemer, så er BMEWS fortsat den
mest præcise og pålidelige møde at
afsløre et missilangreb på, mener
amerikanerne og siger: »DEW-
systemet er med alderen blevet no-
get umoderne. Det skyldes blandt
andet nye våbensystemer, men alli-
gevel behersker DEW-systemet sta-
dig mange funktioner, som man
stadig ikke kan foretage med den
nuværende satellit-teknologi, eks-
empelvis sporing af langsommere
krydsermissiler og bombeangreb«.
Formålet
Amerikanerne understreger, at for-
målet med de amerikanske installa-
tioner i Grønland er at give et tidligt
varsel om angreb med ballistiske
missiler og lavtgående fly på det
amerikanske kontinent.
De lægger vægt på installationer-
nes defensive karakter. De to syste-
mer BMEWS og DEW har forskel-
lige funktioner men samme formål:
de skal give varsling i tilfælde af an-
greb. Det at have tilstrækkelig vars-
ling i tilfælde af et sovjetisk angreb
udgør en meget vigtig del af vores
muligheder for at virke afskræk-
kende over for et militært angreb
ikke kun på De Forenede Stater
men på hele den vestlige alliance, si-
ger amerikanerne.
Truslen om angreb på Grønland
På spørgsmålet om tilstedeværel-
sen af de amerikanske varslingssy-
stemer ikke gør det mere sandsyn-
ligt, at Grønland vil blive angrebet i
tilfælde af en øst-vest konflikt, si-
ger amerikanerne, at russerne ikke
vil have megen grund til at angribe
disse varslingssystemer med mindre
de har i sinde at iværksætte et tota-
langreb mod samtlige NATO’s
varslings- og gengældelsessyste-
mer.
»De sovjetiske ledere anses ^al-
mindelighed for at være forsigtige,
og den blotte eksistens af systemer,
som kans spore og nedskyde ethvert
missil mod Nordamerika, burde
øge deres forsigtighed. Ødelæggel-
sen af hele NATO’s varslingskæde
vil i sig selv være en krigshandling
med risiko for de mest ødelæggende
konsekvenser for afsenderen«, si-
ger amerikanerne.
Atomvåbenfri zone
Efter at landstinget i efteråret 1984
vedtog, at anbefale over for den
danske regering, at Grønland skal
være en atomvåbenfri zone, er det
selvfølgelig interessant at vide,
hvad amerikanerne mener om det.
Men smarte som de er, og for at
undgå konfrontationer, siger de
blot: — Ethvert forslag om at gøre
Grønland til en del af en atomvå-
benfri zone skal komme fra den
danske regering, som har ansvaret
for grønlandske forsvarsspørgs-
mål.
Demilitarisering af Arktis
Men hvad så med ICC’s krav om at
demilitarisere hele Arktis. Til dette
gentager amerikanerne, at de eneste
militære aktiviteter overhovedet i
Grønland (både danske og ameri-
kanske) er af defensiv karakter.
Kun det allermest nødvendige
amerikanske personel er stationeret
på Grønland, og der gøres alt for at
ansætte danske statsborgere i alle
de stillinger på de amerikanske ba-
ser, som ikke nødvendigvis kræver
militært personel.
— Hvad angår den resterende del
af det arktiske område, så udgøres
den største koncentration af våben,
soldater og flådeenheder af de sov-
jetiske styrker på Kola-halvøen.
Disse er langt større end alle de an-
dre landes tropper i området tilsam-
men. Så hvis det arktiske område
nogensinde skulle gøres til et fuld-
stændigt afmilitariseret område, vil
det helt givet være afhængigt af rus-
sernes villighed til at reducere deres
enorme mængder af våben og sol-
dater i området.
løvrigt siger den amerikanske
militærattache uden for referat, at
han personligt ikke kan se, at der er
noget i vejen for at lokalbefolknin-
gen i Grønland overtager de civile
stillinger på baserne. Stillinger som
i dag faktisk kun er besat af danske-
re. Han oplyser iøvrigt, at der er
omkring 3000 ansat på baserne i
Dundas og Kangerlussuaq, og af
disse er kun omkring 10 procent
amerikanere, resten er danske stats-
borgere.
600 millioner kroner
Amerikanerne betaler ikke direkte
for at have sine installationer i
Grønland. Men de mener, at Grøn-
land har gavn af den amerikanske
tilstedeværelse. Bortset fra de
rednings- og hospitalsfaciliteter,
der er på de amerikanske baser, så
bidrager USA væsentligt til Grøn-
lands økonomi og forbindelsen til
omverdenen.
Som eksempel nævner amerika-
nerne den million-udbygning af
landingsbanen i Kangerlussuaq,
som er Grønlands vigtigste forbin-
delse til omverdenen. Desuden
nævnes landingsbanerne i Dundas
og i Kulusuk, som amerikanerne
også betaler.
— Danmark har også fordel af
den amerikanske tilstedeværelse i
Grønland gennem de henved 600
millioner kroner, der i 1984 blev
brugt i Danmark til køb af varer og
tjenesteydelser til baserne.
Men iøvrigt er det næsten kun
USA, der dækker udgifterne til
BMEWS og DEW systemerne,
mens Canada og Storbritannien be-
taler en mindre del af de løbende
udgifter.
Amerikanerne understreger dog,
»at til trods for at de øvrige NATO-
lande ikke betaler for disse facilite-
ter, så har hele den vestlige forsvar-
salliance fordel af den beskyttelse,
de har fra de amerikanske strategi-
ske styrker og installationernes af-
skrækkende effekt«.
(Dette interview er foretaget den
15. januar med den amerikanske
presseattache og den amerikanske
militærattache i Danmark).
5,5 mio. i fond
til uddannelse
S.I.K.’s Oplysnings- og Uddannel-
sesfond har for 1985 et budget på
5,5 mio. kroner. Pengene frem-
kommer ved, at arbejdsgiverne be-
taler 24 øre pr. præsteret arbejdsti-
me. På fondens nyligt afholdte årli-
ge møde har bestyrelsen afsat mid-
ler til afholdelse af kurser primært
på Sulisartut Højskoliat i Qaqor-
toq.
Der vil blive afholdt ca. 14 tillids-
mandskurser på forskellige trin og
retninger på højskolen, ligesom der
er afsat midler til weekendkurser,
fiskeprojekter og til andre formål,
således at oplysningsvirksomheden
stadig øges, oplyser den genvalgte
formand for fondens bestyrelse Av-
va Mathiassen.
18 NR. 8 1985
ATUAGAGDLIUTIT