Atuagagdliutit - 20.02.1985, Qupperneq 24

Fiskeriinspektionen:
SF fremsætter forslag
om erstatningsbyggeri
Socialistisk Folkeparti foreslår bygning afforeløbig to
nye fiskeriinspektionsskibe for midler uden om
forsvarsforliget
Qanittukkut Nuummi politiit akitsorterussipput. Amerlanerit nas-
saat sinersortaatinilu qimatat, soorlu pooqattat, aningaasivippassu-
it, nalunaaqutaararpassuit, kassettet, immiussissutit, sinngup puui,
atisat, skuut allarpassuillu Osvald Olsen-ip kaattaallugit tunivai.
Aningaasat isertinneqartut 7500 kr.-nit naalagaaffiup karsianut
nakkartinneqarput. Aallaqqaataani inuit ikittut peqataaneranni pi-
sattat ilaat akikitsuaranngorlugit tunineqarput, soorlu parca nu-
taangajak 5 kr.-ilerlugu tunineqarluni, 8 mm-mut filmertitsissut 10
kr.lerlugu, meeqqat annoraavat 5 kr., kassettemut immiussissut
bånd-italik 135 kr., kiisalu walkman 180 kr. Taakku kingulliit mar-
luk akisunernut ilaallutik.
For nylig holdt politiet i Nuuk auktion på glemte sager. De fleste af
sagerne er fundne ting som folk har afleveret til politiet, men der er
også glemte sager fra kystskibene. Der er f.eks. tasker, punge, ure,
kassetter, båndoptagere, soveposer, tøj, sko og mange andre. Auk-
tionarius var tidligere politiassistent i Nuuk Osvald Olsen. Der kom
ialt 7500 kr ind, som tilfalder statskassen. I begyndelsen var der ikke
så mange folk, og det er nok derfor, at nogle af tingene solgtes så bil-
ligt. F.eks. gik en næsten ny parca for 5 kr., 8 mm filmfremviser 10
kr., børneanorak 5 kr., kassettebåndoptager med kassetter 135 kr.,
og en walkman for 180 kr. De sidste to ting var nogle af de dyreste.
SF afleverede i forrige uge et forslag
til forlketingsbelsutning om begyn-
dende erstatningsbyggeri af forelø-
big to helikopterbærende fiskeriin-
spektionsskibe til Grønland og
Færøerne.
I bemærkningerne til forslaget si-
ges det bl.a., at det grønlandske
folks beslutning om at udmelde
Grønland af EF stiller øgede krav til
fiskeriinspektionen. — På denne
baggrund er det særligt uheldigt, at
fire af de fem inspektionsskibe af
hvidbjørn-klassen må anses for for-
ældede, siges det videre. Samtidig
gør forslagsstillerne det klart, at de
finder, at det er paradoksalt, men
ikke overraskende, at der ikke in-
den for rammerne af forsvarsforli-
get er afsat midler til en begyndende
fornyelse af fiskeriinspektionen.
— Da hævdelsen af grønlandsk
og færøsk suverænitet og bestem-
melsesret over egne naturrigdomme
ikke desto mindre er en klar opgave
for den danske stat, foreslår SF, at
erstatningsbyggeriet for de foræl-
dede inspektionsskibe igangsættes
efter følgende retningslinjer:
To skibe først
Der fremsættes forslag om erstat-
ningsbyggeri for et inspektionsskib
snarest muligt efter fremlæggelsen
af rapporten fra det af forsvarsmi-
nisteren nedsatte udvalg om fiskeri-
inspektionens fremtidige opgaver,
og efter dette nye skib har været
nøje afprøvet i en etårig periode
foreslås yderligere et skib bygget
med de justeringer og modifikatio-
ner, som erfaringerne med det før-
ste skib tilsiger.
Forslagsstillerne ønsker endvide-
re, at de nye inspektionsskibe ud-
formes på baggrund af de erfarin-
ger, som allerede er indvundet med
hvidbjørnklassen og »Beskytte-
ren«. — Det betyder bl.a., at skibe-
ne fremstilles med særligt henblik
på de specielle opgaver, de skal løse
i det hårde arktiske miljø. Der kan
derfor ikke blive tale om at gøre
bygningen af de nye inspektionsski-
be til led i eller begyndelsen til en ny
serie større orlogsfartøjer efter det
såkaldte »flex-princip«, siges det
videre.
Bedst muligt
Foreslagstillerne opstiller herefter
en række krav til udformningen af
de ny inspektionsskibe, så de bedst
muligt egner sig til at løse de nød-
vendige nuværende og fremtidige
opgaver, og det nævnes bl.a. at ski-
bene foruden at bære helikopter må
være udstyret med en kanon og
kunne kaste dybvandsbomber.
Men de må ikke være udstyret til
nogen form for krigsførelse. 9For
at inspektionsskibene skal kunne
klare de nødvendige redningsopga-
ver, såvel til lands som til søs, op-
fordres forsvarsministeren til sær-
skilt at fremlægge en holdbar løs-
ning på det alvorlige problem med
reservedele, vedligeholdelse og an-
det, som plager inspektionsskibe-
nes helikoptertjeneste.
Genbrug
Endvidere foreslås det, at skibene
indrettes således, at de kan løse de
opgaver, som det grønlandske
landsstyre i fremtiden måtte stille.
Her nævnes f.eks. placering af fi-
skerikontrollanter på fiskefartøjer i
grønlandske farvande og kontrol
omkring evt. kommende kulbrinte-
felter, samt at skibene må kunne bi-
stå og transportere videnskabelige
ekspeditioner og gæster i et om-
fang, som skønnes nødvendigt og
rimeligt af landsstyret og regerin-
gen.
Endvidere påpeges det, at in-
spektionsskibene bør bygges efter
princippet om den højest mulige
kvalitet til den lavest mulige pris.
— Det betyder ikke mindst en ud-
strakt anvendelse af genbrugsprin-
cippet, når de ældste skibe udfases i
forbindelse med erstatningsbygge-
riet, især for så vidt angår deres
tidssvarende elektroniske og andet
udstyr, siges det i forslaget fra SF.
lod-
Eqqumiitsuliortunut
aningaasat
Henriette Rasmussenip IA-meer-
sup siunnersuutaa Inatsisartuni
amerlasuunit tapersersorneqar-
poq. Naalakkersuisuni ilaasortap
Stephen Heilmannip isumaqataa-
sut taama amerlatiginerat paasiga-
miuk isumaqarpoq piorsarsimas-
sutsimut aningaasaliissutissatigut
immikkoortinneqartassasut 70.000
kr-it marloriartumik ukiuni pinga-
suni eqqumiitsuliortunut tunniun-
neqartartussatut. Aningaasanik ag-
guaasartussatut siunnersuutigine-
qarput atuartitaanermut, ilagee-
qarnermut piorsarsimassutsimullu
naalakkersuisoq kiissalu piorsarsi-
massutsikkut nersornaasiisarner-
mut ataatsimiititaliaq pilersinneqa-
reersimasoq. Aningaasat tunniun-
neqartassapput assilialiorlutik,
atuakkiorlutik, erinniorlutik, as-
sassorlutik ilusilersuillutilluunniit
eqqumiitsuliotunut. Namminer-
sornerullutik Oqartussat piorsarsi-
massutsimut aningaasaliissutaat
1984-imi 1,3 mio. kr-iusimapput.
Illuliortiternerup
tiguneqarnera
Nammineerluni illuliortunik nak-
kutiginnittussaatitaaneq Aasiaat
kommuniata tigujumasorujussuu-
aa. Manna tikillugu GTO taamaali-
ortussaatitaavoq.
KANUKOKAp ministereqarfik
aperisimavaa suliassaq taanna
kommunit tigusinnaaneraat, aam-
malu kommunit nakkutilliisuus-
saassutsimik tigusinissaannut ani-
ngaasaliisarnikkut periarfissaqar-
nersoq.
Ministereqarfiup inassutigisima-
vaa kommunit nakkutilliissussaati-
taanermik tiguserusuttut taamaali-
orsinnassaasoq, tassami ministere-
qarfimmi isumaqartoqarmat ka-
laallit naalagaaffiup illuliortitsi-
suuneranik tigusiartuaarnissaan-
nut tamanna alloriaqqaatissaaju-
maartoq.
Taamaaliortoqassappalli kom-
munimi nammineerluni illuliarine-
qartut tamaasa kommunit nam-
minneerlutik nakkutigisassavaat,
taamalu kommunini ataasiakkaat
•illuliarineqartut tamarmik pitsaas-
susiat nakkutigisassallugu.
Nakkutilliisuuneq 1984-imi nali-
lerneqartarpo'q sanaat nalingisa 5
procentiannut naapertuuttumik
tassa 13.000 kr-it missaannik.
Aasaanni kommunalbestyrelsip
nakkutilliisarneq tigujumavaa
kommunip teknikkimut tunngasu-
nut suliffeqafia sulisut naammat-
sinniariarpata. Akissaalu KANU-
KOKAp ministereqarfiullu isuma-
qatigiissutigissavaat.
24 NR. 8 1985
ATUAGAGDLIUTIT