Atuagagdliutit - 20.02.1985, Page 27

Er oliefund svaret på
selvhjulpethed?
Hvad mener Grønland om olieefterforskning og -
udvinding?
Oliekoncessionen for Jameson
Land — projektet blev underskre-
vet d. 6/12 84, dermed er de over-
ordnede politiske stridigheder fore-
løbig sluttet. Men spørgsmålet er så
om diskussionen i befolkningne om
oliens »velsignelse« er stoppet?
To studerende ved Roskilde
Universitetscenter (RUC), som i
forbindelse med et et-års-projekt
på den Teknologisk Samfundsvi-
denskablige planlægger-uddannel-
se (Tek.sam.), er i gang med en un-
dersøgelse af de økonomiske,
arbejdskraft- og miljømæssige
konsekvenser omkring olieaktivite-
terne i Grønland. En del af projek-
tet vil være en beskrivelse af den
grønlandske befolknings holdning
til »olieeventyret«. Der har været
skrevet meget om den politiske og
politikernes holdning tilkoncessio-
nen, hvor imod det har været svæ-
rere at opfatte, hvad den enkelte
grønlænder har ment. Det kan ikke
afvises at den manglende indsigt i
befolkningens meningsdannelse er
grundet i den store geografiske af-
stand mellem Grønland og Dan-
mark. De eneste regelmæssige kil-
der er den korte grønlandske radio-
avis i Danmarks Radio, i A/G, Ser-
mitsiaq samt korte notitser i danske
aviser.
Da det således ikke har været mu-
ligt at skaffe skrifligt materiale om
befolkningens holdning til olieak-
tiviteterne, er det hermed et forsøg
på at få del i debatten via denne arti-
kel.
Som tidligere nævnt er projektets
hovedemner: økonomi, arbejds-
kraft og miljø. Det ville altså være
interessant at høre hvilke diskussio-
ner, der kører på det uofficielle plan
omkring de tre nævnte emner.
—økonomi: I hvor høj grad tror
man, at der findes olie på Jameson
Land, og vil Grønland tjene på evt.
olie? Hvad kan evt. oliepenge bru-
ges til? -arbejdskraft? Skal der be-
skæftiges/uddannes grønlandsk
arbejdskraft ved olieprojektet og
evt. hvorledes? -miljø: Hvilke kon-
sekvenser kan/vil olieakriviteten få
for miljøet (natur og fangersam-
fundet). Hvorledes skal/ kan man
beskyttet sig mod evt. ulykker. Dis-
se spørgsmål er ikke et forsøg på at
dække problemerne, men kun at
indkredse dem i forhold til det givne
studieprojekt.
Som nævnt før er dette et forsøg
på at få indsigt i den grønlandske be
folknings holdning til olieudvin-
ding, hvorfor skriftlige menings til-
kendegivelser vil være ønskeligt for
videre brug. Henvendelse kan ske
på både grønlandske og dansk — og
helst med navn og adresse. Navnet
fordi der i studieprojektet skal kil-
deangives uden navnsnævnelse.
Adressen vil være ønskværdi, da
det er meningen at opfølge enkelte
Kommunalbestyrelsip
IFI tapersersorpaa
Dulissani kommunalbestyrelsi aa-
lajangerpoq Dulissat Fiskeindu-
strip piumasaa tapersersorumallu-
gu, tassa Namminersornerullutik
Oqartussat Dulissani kinguppale-
riffiutaata ukiumut pisassaasa
amerlaqataannik piumallutik ki-
nguppattassatik 3.800 tonsinut
amerleqqusimammatigik.
Diskobugtimi kinguppattassat
agguataarnerannut ilagitillugu
Namminersornerullutik Oqartus-
sat nalunaarutigisimavaat Disko-
bugtimi nioqqutissiorfiit ataasiak-
kaat pisarisinnaasaat ikinnerpaat
qanoq annertussuseqassanersut.
Taamaaliornikkut siunertarineqar-
poq suliffissuit manna tikillugu ni-
af henvendelserne med uddybben-
de forespørgsler. Besvarelserne,
men kun i en omformuleret helhed.
Ved direkte anvendelse af udtalel-
ser fra enkelte personer, vil ved-
kommende blive forespurgt om
skriftlig accept, alle krav om ano-
nymitet vil og er altså respekteret.
Alle henvendelser sendes til: Ama-
lie Jessen hus 10.0, Roskilde Uni-
versitetscenter, Postbox 260,
DK-4000 Roskilde, Danmark. Med
håb om mange henvendelse og ven-
lige hilsner Amalie Jessen og Hen-
rik Nielsen.
oqqutissiarisarsimasaminnit ikin-
nerusunik nioqqutissiunnginnis-
saat.
Tamatumanili IFI 2.800
tons»iinnarnik« pisassinneqarsi-
mavoq Namminersornerullutilli
Oqartussat Ilulissani suliffissuaa-
taat 3.800 tonsinik pisassinneqarsi-
malluni.
IFI tamanna naapertuuttuun-
nginnerarpaa, suliffissuimmi taak-
ku angeqqatigiimmata. Taamaat-
tumik IFI-p kommunalbestyrelsi
qinnuvigisimavaa pisassamik
amerlisinniarnerini tapersersoq-
qullutik.
Kommunalbestyrelsi aalajanger-
simavoq Inuutissarsiornermut Pi-
sortaqarfimmut nalunaarutigiu-
mallugu IFI-p ukiumut 3.800 tonsi-
nik pisassinneqarnissaminik qinnu-
teqaataa tapersersoritsik.
ANINERSIORNEQ
Aliikkusersuineq, Kalaalimernit, Qitik,
Arf. 23.02.1985
Nuup Timersortarfiani, nal. 18.00
Iserneq: Kr. 50,-
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 8 1985 27