Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 12
Piorsarsimassuseq • Kultur_________ Qasigiannguit eqqaanni Saqqaq- kulturimik misissuinissat Illoqarfimmi katersugaasiviup siulersuisuisa naatsorsuutigaat nunaqarfiusimasumi inuup Saqqaq- kulturimeersup siulli up nassaarineqarfigisaani ukiuni pingasuni misissuinissat aasaru aallarnerneqassasut Nunaqarfiusimasup Saqqaq-kultu- rimeersup ukiunik 4000-inik piso- qaassuseqartup 1984-imi aasakkut Qasigianguit eqqaanni nassaarine- qarnera issittut nunataanni kisiar- taalluinnartuuvoq. Aatsaavissuar- lu inummik kulturimit tassan- ngaanneersumik nassaartoqarpoq. Taamaattumik illoqarfimmi kater- sugaasiviup siulersuisuisa nassaar- fiusoq ukiuni pingasuni misissoq- qissaarneqartinniarpaat. Naatsor- suutigineqarporlu misissuinerit 1,5 mio. kr-inik akeqarumaartut. Katersugaasivik ammarneqar- poq 1984-imi aasakkut, illoqarfik 250-inik ukioqalermat. Katersu- gaasiviup siulersuisuisa kissaatigiu- arsimavaat katersugaasivik Kalaal- lit Nunaanni itsarnisarsiornikkut qitiusutut ingerlassasoq. Katersu- gaasiviullu siulersuisui isumaqar- put nunaqarfiusimasoq misissuiffi- gineqalissappat tamanna katersu- gaasiviup aallartilluaatigiumaaraa. Nunaqarfikumi siorna aasakkut assaasoqalermalli Kalaallit Nunaa- ta Katersugaasivia isumaqatigin- nissuteqarfigineqarsimavoq nas- saat misissorneqartullu tamarmik Qasigiannguit katersugaasiviannut pigisassanngortinneqassasut. Ta- matuma kinguneraa katersugaasi- vik taamalu illoqarfik Kalaallit Nu- naata avataani allaat ilisimaneqa- lermat. Misissuinissallu pilersaaru- tigineqartutut ingerlanneqarnis- saasa qulakkeerneqarnissaat qin- nutigalugu kommunalbestyrelsi- mut allakkaminni katersugaasiviup pisortai allapput taamaaliornikkut- taaq issittuni itsarnisarsiortartut katersugaasivimmut misissuiarto- rumallersinneqassasut. Katersugaasiviup siulersuisuini siulittaasoq Apolio Lynge oqar- poq: — Nunaqarfiusimasumi asiu- neqanngitsorpassuarnik peqarpoq soorlu qisunnik saanernillu attar- finniittunillu allanik. Peqqissaartu- millu assaanikkut Kalaallit Nu- naanni kulturit pisoqaanersaat suli annerusumik paasisaqarfigineqar- sinnaavoq. — Kulturit nutaanerusut tassani nassaanngillat. Imaappoq nuna- qarfiusimasumi Saqqaq-kulturi pi- soqaanerpaaq kisimi nassaassaa- voq. Kulstof 14-ilu atorlugu nas- saat ukiunik 4000-it missaannik pi- soqaassusilerneqarsimapput, A- pollo Lynge oqarpoq. Inuup Saqqaq-kulturimeersup saarngi attani nassaarineqarput. Qasigiannguit vil blive en hjørnesten i forskningen af Saqqaq-kulturen Det forventer den lokale museumsbestyrelse, der nu vil starte en treårig undersøgelse af den boplads, hvor man i sommer fandt det første Saqqaq-menneske. Fundene på den 4000 år gamle Saq- qaq-boplads i Qasigiannguit kom- mune i sommeren 1984 er eneståen- de i hele den arktiske verden. Det er første gang, man har fundet et men- neske fra denne kultur. Derfor vil det lokale museums bestyrelse de kommende tre år have foretaget en grundig efterforskning af hele plad- sen. Undersøgelsen forventes at komme til at koste 1,5 millioner kroner. Museet blev åbnet i sommeren 1984, da byen fyldte 250 år. Det har hele tiden været museumsbestyrel- sens ønske, at museet skal være et specialmuseum inden for Grøn- lands arkæologi. En undersøgelse af bopladsen vil kunne give museet den bedst tænkelige start, mener museumsbestyrelsen. Fra starten af udgravningerne på bopladsen sidste sommer, er det af- talt med Grønlands Landsmuseum, at alle fund og resultater tilhører Qasigiannguit museum. Det bety- der, at museet og dermed byen, bliver kendt langt uden for Grøn- lands grænser. Det vil være attrak- tivt for forskere af den arktiske for- historie at besøge museet og studere disse fund, skriver museumsbesty- relsen i sin anmodning til kommu- nalbestyrelsen om at ville stå bag undersøgelsen og sikre, at den bli- ver gennemført. Formanden for museumsbesty- relsen, Apolio Lynge, siger: — Vi har her en boplads, som har et me- get stort materiale af organiske stoffer som træ, ben og knogler, så- vel i form af redskaber som almin- deligt affald. Ved en omhyggelig udgravning og bearbejdning af fun- dene, vil det kunne give helt ny vi- den om denne tidligste kultur i Grønland. —Pladsen er uforstyrret af sene- re kulturer. Vi står altså her på en plads, hvor vi ved, at alt stammer fra den første del af Saqqaq-kultu- ren. Ifølge kulstof 14 metoden, er den dateret til år 2000 før vor tids- regning, oplyser Apolle Lynge. Det var i møddingslaget, at de første knogler af Saqqaqmennesker blev fundet. Det første overhovedet i hele det arktiske område. På selve pladsen er der funet tre brugsgenstande af træ. De har væ- ret brugt til husholdningen. Hver for sig er der tale om en genstand, der vil være en sjældenhed i et hvert museums samling fra denne perio- de. Det er altså årsagen til at mu- seumsbestyrelsen vil sætte denne tre årige undersøgelse igang. Den vil kunne afdække en masse viden om disse første mennesker i Grøn- land. Men det kræver tid og penge. Derfor har museumsbestyrelsen bedt kommunalbestyrelsen om at støtte projektet med en garanti, så- ledes at arbejdet ikke bliver stop- pet, hvis man pludselig mangler penge. Undersøgelsen forventes at koste ialt 1,5 millioner kroner for- delt over fire år. Hvis kommunen skal garantere, kræver det, at kom- munen afsætter 900.000 kroner svarende til 60 procent, da hjemme- styret betaler 40 procent af den slags udgifter. Tankerne og ideerne bag projek- tet får fuld støtte fra såvel Grøn- lands Landsmuseum, Nationalmu- seet, Københavns Universitet samt Zoologisk Museum. Og projektet vil fra disse institutioner kunne få al mulig hjælp. Kommunalbestyrelsen er meget positiv over for ansøgningen, man har derfor bedt administrationen om at undersøge, om kommunen overhovedet må stille en sådan ga- ranti. Museet forventer ikke, at kommunen skal betale, da det reg- ner med økonomisk støtte fra en række fonde. Taakkulu taamaattut issittuni nas- saarineqartut siullerpaartaraat. Nassaarineqarputtaaq atortuutit qisummit sanaat pingasut. Nerisas- siornermi atorneqartarsimasut. Taakkulu katersugaatit qaquti- goornerpaartaasa ilagisussaavaat. Tamakku pissutigalugit ukiuni pingasuni misissuisitsiniartoqar- poq. Kalaallit Nunaata inoqqaavi pillugit sapinngisamik amerlasuu- nik paasisaqartoqarniassaaq. Piffissarujussuaq aningaasarpa- rujussuillu atorneqartariaqassap- put. Taamaattumik katersugaasivi- up siulersuisuisa kommunalbesty- relsi qinnuvigisimavaat aningaasa- tigut qularnaveeqquseeqqullugu, misissuineq aningaasaassaarut- toorluni maannaannaq uniinnaq- qunagu. Misissuineq 1,5 mio. kr- inik akeqassangatinneqarpoq ukiu- ni sisamani akiliutigineqartartussa- nik. Kommunilu qularnaveeqqusi- issaguni tamanna 900.000 kr-inik naleqassaaq 60 procentinut naaper- tuuttunik, taamaalisoqaraangam- mi Namminersornerullutik Oqar- tussat 40 procenttit qularnaveeqqu- siuttarpaat. Pilersaarutinut tunngasut tamar- mik tapersersorluinnarneqarput Kaiaallit Nunaata Katersugaasivia- nit, Katersugaasivissuarmit, Kø- benhavnip Universitetianit Zoolo- gisk Museumimillu. Pilersaarusior- tullu taakkunannga sutigut tamati- gut taperserneqarsinnaassapput. Kommunalbestyrelsip qinnute- qaat akuersaarnartippaa taamaat- tumillu allattoqarfik qinnuvigine- qarsimavoq kommunip sillimmasi- isinnaassusia misissoreeqqullugu. Katersugaasiviup kommunip akilii- sariaqalernissaa ilimaginngilaa, pi- lersaarut aningaasaateqarfiit assi- giinngitsut aqqutigalugit aningaa- salersorniarneqarmat. Sinerissami pisiniartutsinnut Nalunaarutigissavarput Nuummi Isaruaarniarfiup maannakkut sule- qatigilermagu Synoptik. Taamalillutalu isinik mississuisup si- nerissami angalaarnermini nappar- simavimmiit allagartaliussaa malilil- lugu isarussanik nassitsisinnaaler- pugut. Isinik misissuisup allagartaliussaa tammarsimagukku telex atorlugu paasiniaasinnaavugut. Uunga normumut sianerit nuummi isaruaanniarfik godthåb brillecenter aps s® synoptik as Box89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodt) 12 NR. 9 1985 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.