Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 48

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 48
nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avis Længste trappe? Mon dette er den længste trappe i Grønland? Med sine 239/240 trin er den ihvertfaldsvær at komme op ad — specielt hvis kondien ikke er i orden! Trappen befinder sig som bindeled mellem Nuuk og Nuussuaq og sparer en del tid for de gående fra Nuuk til Nuussuaq og selvfølgelig omvendt. Majuartarfiit takinerpaat? Uku majuartarfiit nunatsinni takiner- paappat? Taamaanngikkaluarpalluunniit qummukarfigalugit assut qasunarput — ingammik timersorneq ajoraanni, tassami tummeq- qat 240 missaaniimmata. Majuartarfiit taakku Nuup illoqarfittavianinngaanniit Nuussu- armukaraanni takuneqarsinnaapput — misilinneqarsinnaallutillu. Tassuuna qummukaraanni ammukaraanniluunniit itivittoqarsin- naavoq. Delte meninger Dagbladet Aktuelt lavede fornylig en enquete med følgende spørgs- mål: Skal den grønlandske under- grund alene tilhøre det grønlandske folk? Kun e'n af de fem adspurgte gik ubetinget ind for Grønlands ønske om at overtage undergrunden. Det var den 39-årige lærer Jørn Boberg Nielsen, der sagde: Ja, det synes jeg, fordi udnyttel- sen af undergrunden får stor betyd- ning for de folk, som bor der. Der- for skal det alene ske på den grøn- landske befolkning præmisser. Tænk bare på industrialiseringen i Europa, hvordan den totalt har ændret landene. En anden af deltagerne i enque- ten, konsulent Viggo Heyde, der er 78, havde følgende kommentar: — Fordi Danmark i så mange år har haft tilknytning til Grønland og støttet landet økonomisk, så skal vi også have indflydelse på deres res- sourcer. Og i øvrigt tror jeg ikke, grønlænderne selv kan magte at ud- nytte undergrunden. Denne tan- kegang blev i øvrigt støttet af endnu en person, der deltog. Med forbehold Den 45-årige direktør Andreas Fensvig ville godt gå ind for tanken, hvis grønlænderne selv vil klare de- res økonomiske forpligtigelser. Men vil de fortsat have økonomisk støtte fra Danmark, så skal vi som danskere også have andel i deres ressourcer i undergrunden, tilføje- de han. Den sidste deltager i enqueten var den 55-årige free lance forretnings- mand Jan Ludvigsen, som sagde: — Jeg ved ikke rigtig om Danmark skal have andel i den grønlandske undergrund, blot fordi vi støtter landet økonomisk. Men det er jo i tidens ånd at give større selvbestem- melse, så jeg synes egentlig, at grøn- lænderne selv skal råde over deres ressourcer. Med lidt god vilje kan man måske sige, at det er lykkedes for Aktuelt at skabe en slags fifty-fifty plus en enkelt »ved ikke«. Det er måske et fingerpeg. Landsstyreformanden har bebu- det en genoptagelse af spørgsmålet- Ministeren for Grønland har hen- vist det til Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Men der er efter enqueten en »ved ikke«, der skal flyttes. nasittoq Isummat assigiinngitsut Dagbladet Aktuelt qanittukkut i- nuinnarnik imatut apersuisimavoq: Kalaallit Nunaata nunataa kalaallit kisimik pigissavaat? Aperineqartut tallimaasut ilaata ataasinnaap kalaaliit oqartussaale- rumanerat tamakkiisumik taper- serpaa. Tassaalu ilinniartitsisoq 39-inik ukiulik Jørn Boberg Niel- sen, imatut oqartoq: Aap, uanga taamatut isumaqar- punga, nunammi iluaqutiginera i- nunnut tassani najugaqartunut mi- kinngitsumik pingaaruteqartussaa- voq. Taamaattumik tamanna ka- laallit piumasaat kiserluinnaasa tunngavigalugit pisariaqarpoq. Eq- qarsaatigeriarsiuk Europami sulif- fissuaqalerneq, nunanik allanngor- titsilluinnarsimasoq. Aperineqartut ilaat alla, konsu- lent Viggo Heyde 78-inik ukiulik ima oqarpoq: — Danmark ukior- passuarni Kalaallit Nunaannut atassuteqarsimammat nunalu ani- ngaasatigut tapersersorsimallugu, taamaattumik pisuussutaannut- taaq oqaasissaqaqataasariaqarpu- gut. Isumaqarpungalu kalaallit namminneerlutik nunamik pisuus- sutai iluaqutigisinnaanngikkaat. Aperineqartullu ilaat suli ataaseq taamatuttaaq isumaqarpoq. Mianersortumik 45-inik ukiulik direktør Andreas Fensvig isumaqataasinnaanerarne- rarpoq, — kisiannili aningaasar- taanut tunngasut kalaallit nammin- neerlutik isumagisinnaappatigit- Aningaasatigulli Danmarkimiit ta- piiffigineqartuassappata taava nu- nataanni pisuussutaannuttaaq qal- lunaat piginneqataasariaqarput, nangilluni taama oqarpoq. Aperineqartut kingullersaraat niuertarfiutilik Jan Ludvigsen irna oqartoq: — Erseqqissumik oqar- sinnaanngilanga Danmark Kalaal- lit Nunaata nunataanik piginnit- tooqataassariaqarnersoq, aningaa- satigut tapiissteqartarnerput pissu- tigiinnarlugu. Ullutsinni imminut oqartussaaffiginerulernissaq taper- sersorne qartarpoq, taamaattumik isumaqarpunga kalaallit pisussuti- tik namminneerlutik oqartussaaffi- gisariaqaraat. Isumaqarnarpoq Aktueltip paa- siniaasimanera isummat aveqatigi- inneqarsimanerannik taaneqarsin- naasoq ataaseq kisimi »naluvara«- mik oqarluni. Immaqami uffa taa- maattoq. Naalakkersuisut siulittaasuata ilimasaarutigereerpaa apeqqut saq- qummiuteqqikkumaarini. Kalaallit Nunaannut ministerip Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit ataat- simiititaliap akissutissaa innersuus- sutiginikuaa. Apersuisimanerlu taanna tunngavigissagaanni »nalu- vara”arsimasoq tanna arlaannut nikisinneqartariaqarpoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.