Atuagagdliutit - 20.03.1985, Blaðsíða 3

N amminersornerusut
»uukapaati-
taasimapput«
•4llaffilersuussinerujussuaq kalaal/inut
»ikkarnartunngorsinnaavoq«
Qallunaat kalaallinik qulangiisima-
sorujussuupput. Kalaalinngorsa-
nerrninili nuanniitsunik pisoqartar-
sinnaavoq, tassa kalaallit pikkorin-
nerusortaasa inissat pingaarneru-
Jyt tamaasa tigusinnaammatigit.
Kalaalinngorsaanermi ilavut im-
f^innut annaanniassapput inissal-
'uunniit pissaaneqarnarnerusut pi-
Vjuartinniassallugit. Inooqatigiin-
ni pissutsinik ilisimatusarsimasoq
Vigdis Stordahl Norgemeersoq
°Qarpoq.
Siorna upernaakkut Kalaallit
Hunaanniissimavoq namminersor-
['erulersimaneq paasiniaavigiartor-
Jugu. Tassani paasisani saminut
N°rgep avannaaniittunut atorsin-
naaratassanasoralugit.
Pissaaneq amigaatigaat
Kalaalinngorsaaniarnermi aqqutis-
sat ilagaat, soorlu ilaatigut Nanor-
talimmi kommunaldirektøriusima-
sup Jørgen Labansenip siunnersuu-
tigisimasaatut, kalaalinngorsaa-
nermi kalaallit oqaasii pingaarner-
paanngortillugit.
»Kisiannili« Vigdis Stordahl al-
lappoq, »oqaatsit taakkorpiaat
atoraluaraanniluunniit tamatigut
assigiimmik oqaluttoqartanngi-
laq«. Qallunaat periaasiat ingerlan-
neqanngilaq qallunaat allaffeqar-
finni qitiusumi inissisimanerat pis-
sutigiinnarlugu, nangilluni taama
allappoq.
Tikkuarpaa soorlu oqaraanni,
qallunaat ilinniarluarsimanertik
tunngavigalugu naqisimannittut,
Hjemmestyret
er nærmest
»bondefanget«
&et store administrative apparat kan blive en
»gøgeunge« i det grønlandske samfund
»anskerne dominerer ved at være
så mange i det lille grønlandske
Samfund. Men i processen for en
Sfønlandisering kan der ske det
abehagelige, at en grønlandsk elite
°vertager deres positioner. I grøn-
•andiseringen kan vore egne skaffe
Sl8 eller bevare magtpositioner. Det
a®vner samfundsforskeren Vigdis
Stordahl, Norge.
Hun var i foråret sidste år i Grøn-
and for at studere Hjemmestyret.
»et kan måske bruges i en eller an-
aen form for samerne i Nordnorge.
^angler magt
»n måde at gennemføre grønlandi-
Ser*ngen på er, som bl.a. foreslået
af Jørgen Labansen, tidl. kommu-
nal direktør i Nanortalik, at kræve
Sfønlandsk sprog som grundele-
ment i grønlandiseringen.
»Men«, skriver Vigdis Stordahl,
^det er ikke altid, at man taler sam-
016 sprog selv om man udtrykker sig
På samme sprog«. Den danske linie
diares ikke kun fordi danskerne
nar centrale stillinger i administra-
lQnen, hævder hun videre.
Og hun peger på, at hvis man si-
®er> at danskerne dominerer fordi
de har gode kvalifikationer, så siger
^an også, at Landsting og Lands-
ikke har tilstrækkelig magt
'■hyndighed) over administratio-
nen.
stat i staten
»ar politikerne ikke tilstrækkelig
magt over administrationen, så er
vejen åben for fortsat dominans, og
administrationen kan blive en stat i
staten — uanset om det drejer sig
om danskere eller grønlændere, der
er ansat.
Det er en udvikling, som på for-
skerens sprog hedder, at en elite i
Grønland kan gå fra opposition til
position og blive mere interesseret i
at forsvare sine egne interesser i ste-
det for landets interesser.
Det er ikke nogen naturlov, men
det kan gå sådan, at de der har mest
direkte inflydelse på Hjemmestyret
også vil tiltage sig stor magt over
samfundets udvikling.
Forskeren sammenligner natur-
ligvis med Norge, og hun bemærker
at heller ikke i Norge er der nogen
klar adskillelse mellem administra-
tion og politik.
Ophører den danske dominans,
eller bliver den mindre, så betyder
det ikke i sig selv, at magtforholdet
mellem forvaltning og politikere
bliver anderledes, fremhæver Vig-
dis Stordahl. -jal
Vigdis Stordahl, studieophold ved
Institut for Eskimologi, Køben-
havns Universitet efteråret 1982.
Ilisimatusarfik (Inuit Institut),
Nuuk foråret 1984. I den 60 sider
lange rapport anfører hun i foror-
det, at beskrivelsen af Hjemmesty-
ret i Grønland ikke er fuldstændig
eller objektiv. »Det er ikke muligt«.
taava aamma oqassaagut, Naalak-
kersuisut Inatsisartullu siulersui-
neq naammattumik pissaaneqarfi-
ginngikkaat (oqartussaaffiginngik-
kaat).
Naalagaaffiup iluani naalagaaffik
Naalakkersuinermik suliaqartut si-
ulersuinermut naammattumik pis-
saaneqarsimanngippata taava qu-
langiisimajuarnissamut aqqutissaq
ammaannarpoq, siulersuinerlu tas-
saalissaaq naalagaaffiup iluani
naalagaaffik — tassani kalaallit
qallunaalluunniit sulisuusimagalu-
arpata.
Ineriartorneq taamaattoq ilisi-
matuup isaaniit isigalugu tassaa-
voq, Kalaallit Nunaanni pikkorin-
nerusut inissisimaffimmiit inissisi-
maffimmut ingerlaartuarnerat so-
qutigileraluttuinnarlugu nammin-
neq soqutigisamik illersornissaat
nunamik soqutigisaasa illersornis-
saat pingaarnerutinnagu.
Imaanngilaq pinngitsoorani taa-
matut pisoqarumaartoq, imatulli
pisorqarluarsinnaavoq Namminer-
sornerulersimanermut toqqaan-
nartumik sunniuteqartut inooqati-
giit ineriartornerannut sunniute-
qarneruleraluttuinnarsinnaallutik.
llisimatooq soorunalimi Norge-
mi pissutsinut sanilliussisarpoq, eq-
qaavaalu Norgemiluunniit allaffe-
qarfitsigut siulersuineq naalakker-
suinerlu iluamik immikkoortikku-
minaatsut.
Qallunaalli taamatut qulangiisi-
majunnaarpata, imaluunniit qu-
langiisimanerat minnerulerpat, ta-
manna immaqa kinguneqassanngi-
laq pissaaneqassutsip naalakkersu-
inikkullu ingerlatsinerup allan-
ngorneranik, Vigdis Stordahl er-
seqqissaavoq.
Vigdis Stordahl Københavnip
Universitetiani Institut for Eskimo-
logimiissimavoq 1982-imi ukiak-
kut. Nuummi Ilisimatusarfimmiis-
simalluni 1984-imi upernaakkut.
Nalunaarusiaminilu 60-inik qup-
perneqartumi Kalaallit Nunaanni
namminersornerulersimaneq ataa-
niit isigalugu isumaliutersorfigisi-
mavaa. »Tamanna ajornaqaaq«.
Nalunaartus-
saatitaaneq
Inuit normortik imaluunniit pigin-
neqatigiiffiit akileraarutit nalu-
naarsorsimaffianni normortik ani-
ngaaserivinnut nalunaarutigisar-
tussanngoraat Namminersornerul-
lutik Oqartussat tusagassaqartitsi-
viat, Tusarliivik, nalunaaruteqar-
poq.
Inatsisartut 1984-imi ukiakkut
ataatsimiinnerminni isumaqatigiis-
sutigaat aningaasarsianit akileraa-
rutit pillugit inatsit allanngortinne-
qassasoq. Inatsimmik allanngortit-
sinermut tunngaviuvoq aningaaser-
fiviit ukiup naanerani inuit imal-
luunniit piginneqatigiiffiit erniasi-
aannik akileraaruseriffinnut inger-
laannartumik nalunaaruteqartaler-
nissaat. Tassami mana tikillugu
paasissutissat tamakkununnga
tunngasut sukumiisumik pissarsia-
rineqarsinnaasarsimanngillat.
Tamatumunnga tuungatillugu
Akileraartarnermi Pisortaqarfim-
mit sianiginiaqqunearpoq inuit pi-
ginneqatigiiffiilluunniit ukioq
manna aprilimiit aningaaserivinnit
aningaasaatiminnik tigusisinnaa-
junnaartinneqarsinnaanerat.
Peqqussut.
Taama allanngortitsinikkut inuit
ataasiakkat suli taamaaliorsiman-
ngitsut peqquneqarput inuttut nor-
mortik aningaaserivimmut attavi-
gisaminnut nalunaarutigeqqullu-
gu. Taamatuttaaq piginnqatigiiffiit
suli taama nalunaaruteqarsimann-
gitsut peqquneqarput aningaaseri-
vimmut attavigisaminnut akileraa-
rutit nalunaarsorsimaffianni nor-
mortik nalunaarutigeqqullugu.
Kingusinnerpaamik.
Inunnut ataasiakkaanut piginneqa-
tigiiffinnullu nalunaarfissaq kingu-
sinnerpaaq tassaavoq marts-p 31-at
1985. Inuit piginneqatigiiffiilluun-
niit kingusinnerpaamikulloq taan-
na nalunaarsimanngitsut aningaa-
saatiminnik aningaaserivimminnit
tigusisinnaajunnaassapput.
Meldepligt
Under Landstingets efterårssam-
ling 1984 vedtog tinget at ændre
landstingsloven om indkomstskat.
Baggrunden for denne lovændring
er at give pengeinstitutterne mulig-
hed for at meddele skattemyndig-
hederne om folks eller selskabers
renteindtægter ved årsskiftet. Det
har nemlig hidtil været vanskeligt at
få oplysninger om disse forhold
nøjagtigt.
I denne forbindelse gør Skattedi-
rektoratet opmærksom på, at folk
eller selskaber kan komme i den si-
tuation, at de ikke kan foretage ud-
træk på deres konti i pengeinstitut-
terne fra April måned i år.
Pålæg.
Ved nævnte ændring pålægges de
personer, der endnu ikke har gjort
det, at meddele deres pengeinstitut
deres personnummer. Ligeledes på-
lægges de selskaber, der heller ikke
har gjort det endnu, at meddele de-
res skatteregistreringsnummer til
deres pengeinstitut.
Frist.
Sidste frist for personer eller selska-
ber for meddelelse af nævnte numre
er den 31. marts 1985. Personer el-
ler selskaber, der efter udløbet af
denne frist ikke har meddelt deres
pengeinstitut, må ikke foreteage
udtræk på deres respektive konto.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 12 1985 3