Atuagagdliutit - 24.04.1985, Page 2

GR&NLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telt: 01 15 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telt: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut. Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Arthur Corneliussen, Box 114, 3913 Ammassalik. Telf.: 1 84 41.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej22, Postboks 39 — 3900 Nuuk. Telf.: 2 10 83. Telex: 90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemiHimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 4,- kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Aftalepartnere SIK ajorsarpoq
JAL. Det var et bragende nederlag for SIK, da voldgiftretten
pure frikendte arbejdsgiverne, det offentlige, i feriepengesagen,
hvor SIK krævede 18 millioner kroner i efterbetaling med renter
for års forsyndelser mod overenskomstens paragraf 17,4. Den
der skal sikre de ansatte feriepenge under sygdom, uanset om de
er medlem af SIK eller ej.
Et koriosum i sagen var et eksempel på en kommune (den så-
kaldte Godhavn — gyser), som bedyrede, og DOA tog det for
gode varer, at den havde overholdt overenskomsten ved at beta-
le feriepenge af udbetalt sygeløn. Men det er kun medlemmer af
SIK, der har ret til sygeløn, og satsen er langt lavere, end det de
ansatte har krav på, nemlig feriepenge af et gennemsnit af deres
løn en måned forud for deres sygdom.
Det hjalp ikke SIK, at organisationen hyrede en københavner
advokat, der er kendt for at vinde »arbejdersager«. Måske hjalp
det heller ikke, at netop denne advokats tone ved retten var inju-
rierende og flabet. Det havde han nu god grund til, for der var
mange aspekter i sagen mellem SIK mod det offentlige, som af-
slørede at alting ikke er, som det skal være. F.eks. er lønudbeta-
lingssystemerne slet ikke indrettet til at de kan overholde para-
graf 17,4.
På den anden side er det klart, at SIK er økonomisk betrængt.
Som faglig organisation modtager SIK støtte fra Hjemmestyret,
vel i erkendelse af, at en faglig organisation er nødvendig for at
skaffe ordnede forhold for de ansatte, og nødvendig som en
troværdig aftalepartner på arbejdsmarkedet. En »korrektør« i
samfundsudviklingen.
Og var SIKs krav mod det offentlige gået igennem ved vold-
giftsretten, ville SIK med ét slag have stået langt bedre økono-
misk rustet i den kæmpeopgave det er at opbygge det grønland-
ske samfund.
Formentlig har opmanden taget fejl i sin afgørelse i voldgifts-
sagen. Det er en aftaleret, hvor det parterne er enige om, eller har
aftalt, er grundlaget for retten. Parterne var enige om, at der var
sket brud på overenskomsten. Det afviste opmanden i sin ken-
delse.
Naturligvis ønskede arbejdsgiverne sig frikendt i sagen, men
var villige til ud fra egne beregninger at betale et millionbeløn til
SIK, eller rettere feriefonden.
Nej, svarede SIK. Og kom dermed i et dilemma. For SIKs
holdning er den, at der ikke skal straffes. Men den eneste måde
— sådan som systemet er importeret fra Danmark — var, for at
få sit krav igennem, at kræve bod og dermed straf overfor ar-
bejdsgiverne. Denne bod var dog beregnet ud fra, hvad SIK
mente arbejdsgiverne havde sparet ved at overtræde overen-
skomsten.
Bestemmelsen i ferieloven har eksisteret i mere end 20 år. Op-
manden kan derfor have ret i, at der er sket fejl på begge sider.
Det er lidt sent SIK har stillet sit krav.
På den anden side er det en stærk erkendelse, SIKs formand
kommer med efter voldgiftsrettens kendelse: — Nu må vi styrke
det faglige arbejde på den enkelte arbejdsplads!
JAL. SIK ajorsarujussuarpoq sulisartut eqqartuussivianni su-
lisitsisut pinngitsuutitaammata, feeriasiassat 18 miil. kr. isuma-
qatigiissutip immikkoortua 17,4 naapertorlugu tunniunneqar-
tussaagaluit tiguneqarsimanngitsulli SIK-ip piumasai sammine-
qarmata. Immikkoortumimi tassani taaneqarsimavoq sulisut
feeriasiassaqartut napparsimanerup nalaani SIK-imut ilaasor-
taanngikkunilluunniit.
Eqqartuussinermili ilaatigut taaneqarpoq pisortat isumaqati-
giinniartartuisa isumaqatigiissut eqqortissimagaanngooq nap-
parsimanerullu nalaani akissarsianit feeriaatissiisimallutik. Ki-
sianniliuna SIK-imut ilaasortat kisimik napparsimanerup na-
laani akissarsisinnaasut, napparsimanersiutillu annikinnera-
laannguupput akissarsiavinnit feeriarnersiutaasartunit.
SIK-ip ikiortiserigaluarpaa eqqartuussisulerisoq københavn-
imio sulisartunut tunngasut pillugit ajugaasartutut ilisimane-
qartoq, taannali tamatumuunnakkut iluatsitsinngilaq, imma-
qami aamma narrassimasumik ajuallannartumillu nipilimmik
eqqartuusivimmi iliorami. Pissutissaqarluarsimavorli taamaa-
liussalluni paasinarsimmammi SIK-ip pisortallu akornanni pis-
sutsit pissusissamisuunngilluinnartut, soorlu akilersueriaaseq
aaqqissuuneqarsimavoq immikkoortoq 17,4 eqqortinneq ajor-
narsisillugu.
Illuatungaatigulli nalunnnagilaq SIK aningaasatigut ajornar-
torsiortoq. SIK tapiiffigineqartarpoq namminersornerullutik
oqartussanit, tamannalu pissuteqarunarpoq naluneqanngim-
mat sulisartut peqatigiiffiat pisariaqartinneqartoq sulisut ilua-
meersunik atugagssaqartinneqassappata isumaqatigiissutillu
eqqortinneqassappata.
SIK-ip manna piumasani naammassineqartissimasuugunigit
aningaasatigut periarfissarinnerungaalissagaluarpoq inooqati-
giinnik piorsaanermi suliassarujussuani iluameersumik isuma-
giniassallugu.
Eqqartuussinermik aaliangiinermini eqqartuusisoq kukkusi-
magunarpoq. Tassami pisortat SIK-llu isumaqatigiissutigisima-
saat tamatumani tunngavissaavoq, taakkulu tamarmik isuma-
qatigiipput saneqqutsineqarsimasoq isumaqatigiissummik. Ta-
mannali eqqartuussisup tunuartippaa.
Soorunami sulisitsisut kissaatigaat pinngitsuutinneqarnissar-
tik, taamaakkaluartorli SIK-ip feeriartarnermut aningaasaate-
qarfianut miliuuninik arlalinnik akiliiumallutik.
Tamanna SIK-ip akueriumanngilaa, taamaalillunilu SIK im-
minut assortortutut ilerluni. Piumasamimi akuerineqartinnis-
saanut aqqutissatuaa tassa akiliisitsinissaq taamalu sulisitsisu-
nik pillaanissaq. Akiliisitsinissarlu naatsorsorneqarsimavoq su-
lisitsisut unioqqutitsinermikkut sipaarsimasait najoqqutaralu-
git.
Feeriartarnermik inatsit malillugu aaliangersagaq atuussima-
voq ukiut 20-it sinnerlugit. Taamaammat eqqartuussisoq ilu-
moorsinnaavoq oqarami tamaginnit kukkunneqarsimasoq-
SIK-ip maanna piumasaqarnera kingusinaakuluppoq.
Illuatungaatigulli paasinninneq angisooq SIK-p siulittaasua-
ta ersersippa eqqartuussinerup kingorna oqarami: — Maanna
peqatigiiffeqarnermut tunngasut sullivinni ataasiakkaani nu-
kittorsartariaqalerpavut!
2 NR. 17 1985
ATUAGAQDLIUTIT