Atuagagdliutit - 24.04.1985, Qupperneq 29

Død kaskelot skaber
gåde i Sydgrønland
Hvordan er den store hval kommet mere end fire meter
op på en isflage? — Næppe ved egen hjælp, mener
biologer
En død kaskelot har givet anledning
til noget af en gåde i Sydgrønland.
Kaskelotten blev nemlig fundet lig-
gende på et isfjeld, cirka fire meter
over vandoverfladen. Hvordan er
det 18 meter lange dyr kommet helt
derop? Sådan lød det helt naturlige
spørgsmål, da hvalen blev fundet en
halv snes kilometer fra Alluitsup
paa. Og sådan lyder det stadigvæk,
for ingen har endnu kunnet give en
100 procent skudsikker forklaring
på, hvorledes hvalen kom op på
isen.
Naturligt nok blev hvalen hurtigt
noget i retning af en turistattrak-
tion. Den var ikke særligt vanskelig
at finde, for som AGs fotograf,
John Rasmussen, Narsaq, sagde,
da han kom hjem, efter at have fo-
tograferet hvalen: Allerede på et
par kilometers afstand kunne vi
lugte kadaveret, og så var det fak-
tisk kun et spørgsmål om at sejle op
mod vinden, indtil vi fik dyret i sig-
te.
Ikke ved egen kraft
En mulig forklaring på, hvorledes
kaskelotten er kommet op på isfla-
gen, gives af magister Finn Kapel
fra Grønlands Fiskeriog Miljøun-
dersøgelser. Godt nok er Finn Ka-
pel ekspert i sæler, men ved også en
hel del om hvalers adfærd. Han si-
ger:
— Det er rigtigt, at hvaler kan
springe ganske langt ud af vandet.
Det kan man se hos blandt andet
delfinen og andre mindre tandhva-
ler. Også de store hvaler som for
eksempel kaskelotten mestrer den-
ne kunst, men jeg tror ikke, at hva-
len fra Alluitsup paa er sprunget op
på isflagen.
Den kan være strandet og om-
kommet på kysten og derefter være
frosset inde. Ligeledes kan der være
tale om, at en bræ eller et isfjeld har
kælvet, og at det stykke is, hvorpå
hvalen nu ligger, har taget dyret
med op som »blind passager«, da
det atter dukkede op til overfladen.
Hvor gammel?
Et andet spørgsmål, som heller ikke
har kunnet besvares tilfredsstillen-
de, drejer sig om hvalens alder.
Kadaverets tilstand og — især —
lugten vidner om, at den hverken er
død i går eller i forgårs, men er det
for eksempel sket i dette årti, eller er
det en fortidshval, der er tale om?
Folk, der har set hvalen, mener
ikke, at den adskiller sig fra nutidi-
ge kaskelotter, så meget tyder altså
på, at der er tale om en hval fra nuti-
den.
Efter størrelsen at dømme skulle
der ifølge diverse håndbøger om
store havpattedyr være tale om en
han-hval.
Kigutilissuup kigussui piumaneqarluartuupput. Unarsuaq kigutaarulluin-
nareersimagunarpaat.
Kaskelottens gebis var et yndet objekt for souvenirjægere. Allerede nu er
det næppe sandsynligt, at dyret har en eneste pløk i munden.
Kigutilissuaq qatiggamigit putoqarpoq »sorluginngisaminik«. Eqqoriar-
neqartarpoq pikkaluartaanasoralugu.
Hvalen har et hul i nakken, og der er ikke tale om dens »næsebor«. Dette
hul har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt den måske på et tids-
punkt er blevet harpuneret.
Kigutilissuaq toqungasoq »takornariaganngulertorpoq«. Filmit meterit
qassimmita tassunga atorneqarpat.
Der gik ikke lang tid, inden den døde hval blev noget af en »turistattrak-
tion«. Ingen har rigtigt tal på, hvor mange meter film, der er blevet brugt
på den faldne kæmpe.
Kigutilissuup angissusia uani malunnarluarpoq. 18 meterit missiliorlugit
angissuseqarneratigut paasineqarsinnaavoq angutiviaasoq.
Her får man et ret godt indtryk af, hvor stor kaskelotten er. Omkring 18
meter i længden tyder med sikkerhed på, at der er tale om en han-hval.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 17 1985 29