Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Qupperneq 5
NR. 19 1985 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 Nuup kommuniani atuartunik nuutsisoqassanngilaq »Nangitsivimmi« atuartut atuarfimmut ataatsimut katersorneqarnissaannik isumassarsiaq isumassarsiapalaajuvoq, atuarfeqarnermut qullersaqarfimmiit naliliissut taama oqaasertaqarpoq, taannalu kommunalbestyrelsip isumaqatigéqqammerpaa — atuarfeqarfiup aningaasatigut pilersaarutaani sipaarutissaqarunanngilaq Nuup kommuniani atuarfeqarnerup ilusilersugaaneratigut nutaamik ingertatsisoqalissaaq, atuartitaanermillu pilersaarusiortarnikkut sipaaru- teqarniartarneq ajornakusoortorujussuanngussaaq. Borgmester Peter Thaarup Høeghili isumaqarpoq atuartut mikinerit anginerillu akuleriissin- neqartarnissaat pitsaviunngitsoq. — Mikinerit naalasseriitsunik ilaarsini- arnerulissapput, Peter Thaarup Høegh oqarpoq. Der kommer ingen ny skolestruktur i Nuuk kommune, og det bliver van- skeligt at gennemføre effektive besparelser på selve undervisningsbudget- tet. Borgmester Peter Thaarup Høegh er dog ikke overbevist om, at det er en god ide at have store og små elever sammen. — De små tager alt for let ved lære af alle unoderne, siger han. Nuup kommuniani atuartuusut ilarpassui atuarfimmut allamut nuuttussanngussanngillat. Sipaa- rutaasinnaasunik nassaarniarlutik kommunalbestyrelsip isumaliutigi- simagaluarpaa »nangeqqiffiusu- mi« atuartuusut tamarmik atuar- fimmut ataatsimut katersorneqas- sasut, atuarfeqarnermulli qullersa- qarfimmeersut oqarput isumassar- siaq tamanna pitsaanngitsuusoq. Kommunalbestyrelsip sapaatip akunnerani kingullermi ataatsi- miinnissaanut saqqummiutassiami atorfillit allassimapput taamatut nuutsitsinerup iluaqutissartai anni- kitsuinnaallutik ajoqutissartai amerlanerujussuujumaartut. Taa- matullu isumaqarneq naalakkersu- inermik suliaqartut akuerisariaqar- simavaat. Taamalu illoqarfimmi atuarfiit tamarmik immikkut na- ngeqqiffeqaannassapput. »Nangitsivinnik« tigusisinnaa- soralutik Namminersornerullutik Oqartussat akuersaanngereersi- mapput. Inatsisartut peqqussu- taanni allassimavoq meeqqat atu- arfiat kommunip isumagisassari- gaa, taamaattumillu Nuup kom- munia kisiartaalluni peqqussum- mik allanngortitsisinnaanngilaq. Nangitsiviusumi atuaqatigiiaat ullumikkut Nuummi 23-iupput, ukiunilu aggersuni taamaattuaral- larnissaat ilimagineqarpoq. Piorsarsimassutsimut atuarfeqar- nermullu tunngasut tungaasigut aningaasartuuteqarnerujussuaq pissutigalugu kommunalbestyrelsi- mi ilaasortat isumaqatigiissimap- put sipaarutissarsiorniarlutik suut tamaasa assallugit upernaap inger- lanerani ataatsimiikkumaarlutik. 1982-imiit 1985-imut pisimasut qiviaraanni takuneqarsinnaavoq aningaasartuutit annilaarnaannar- tumik qaffariapiloorsimasut. 1982-imi aningaasartuutit 6,3 mio. kr-iusimapput 1985-imili ator- neqartussatut 20,9 mio. kr-it im- mikkoortinneqarsimallutik. Tassa pingasoriaat sinnerlugu amerlisi- mallutik. Atuartitsineq akisunerulersima- voq. Kommunillu isumaginninnik- kut iliuuserisartagai arlalissuit aamma akitsoriarsimapput. Atuartunik nerisitsisarneq 1,1 mio. kr-inik akisunerulersimavoq, atuarfiit ingerlannerat ukiormanna 1982-imut naleqqiulluni 2,2 mio. kr-inik akisunerusussaavoq, inger- laqarlu N.I.S. 2,3 mio. kr-inik ani- ngaasartuutaasimavoq. M.I.A. il- loqarfiullu nipilersortartui 2,3 mio. kr-inik aningaasartuutaasimapput, sunngiffimmilu ilinniartitsineq 1982-imut naleqqiulluni 700.000 kr-inik akisunerulersimavoq, sun- ngiffimmilu isersimaartarfinnut aningaasartuutit 1,1 mio. kr-it sin- nerlugit qaffassimapput. Taamaattumik akitsoriartupi- loornerat kommunip atuartitsinis- samut pilersaarutaasa piviusun- ngortinneqarnerannik peqqute- qanngilaq, sipaaruteqarniarnerlu akitsoriartornerattut sukkatigisin- naanngilaq. Sipaarutissat piviusorsiorpalaanngitsut Nuummilu akileraartartut qitorna- mik atuartitaaneranni pissarsiari- sartagaat qiviassagaanni qularnar- sisarpoq nalunaaquttat akunnerini ilinniartitsisunut atorneqartut ikili- sariaqassanersut. Tassanimi Nuuk nunami tamar- mi agguaqatigiissitsinermut naa- pertuulluinnartumi inissisimavoq. Allaat akikinnerpaamut tulliulluni. »Illoqarfiit pingaarnersaanni« meeqqap ataatsip nalunaaquttap akunneranut ilinniartitsisumit ilin- niartitaanera 2,90 kr-eqarpoq. Taamaallaat llulissani appasinne- rulluni 2,62 kr-iugami. Akisuner- paapput Illoqqortoormiut meeq- qap ataatsip ilinniartitsisumit nalu- naaquttap akunneranut ataatsimut atuartitaanera 5,21 kr-eqarami. Nunamilu tamarmi agguaqatigiis- sitsineq 3,30 kr-iuvoq. Maligassaqqinngitsut Sipaarniutaannaalli kommunalbe- styrelsimi eqqqrsaatigineqarsi- mannginnerat borgmester Peter Thaarup Høeghip saqqummiussaa- tigut erserpoq, tamannali oqallin- nerup inerneranut allannguutaan- ngilaq. Borgmesterip ilinniartitsisut isu- maqatiginngilai oqarmata pitsaa-. nerpaajusoq meeqqat qassinilluun- niit ukioqaraluartut atuarneq ta- maat atuarfimmi aalajangersima- sumiitittaraanni. — Meeqqat ilaarsiumatoorujus- suupput, mikisullu angisuuniit ilik- kartagaat pitsaasuinnaaneq ajor- put, Peter Thaarup Høegh ilaatigut taama oqarpoq. — Immaqa ajoqutaanavianngik- kaluarpoq mikisut angisuullu im- mikkoortikkaluaraanni, aamma taama oqarpoq. Der skal ikke flyttes skolebørn i Nuuk kommune En dårlig ide at samle »overbygningerne« ved en skole, hedder det i bedømmelse fra skoleforvaltningen, som kommunalbestyrelsen nu har tiltrådt — Næppe muligheder for besparelser på skolebudgettet Der bliver ikke tale om, at en lang række store skoleelever i Nuuk kommune skal i gang med at skifte skole. Som en besparelsesmulighed havde kommunalbestyrelsen ellers leget med tanken om at samle alle »overbygninger« på en enkelt af byens skoler, men det er en dårlig ■de, siger skoleforvaltningens em- bedsmænd. I et oplæg til kommu- nalbestyrelsens mode i sidste uge dokumenterer embedsmændenc, at ulemperne ved en sådan flytning ville være langt større end de for- holdsvist beskedne fordele. Og den- ne indstilling har kommunalpoliti- kerne bøjet sig for. Alle skoler i byen skal altså fortsat have hver sin egen overbygning. Et spørgsmål om at lade Hjem- mestyret overtage driften af »over- bygningerne« måtte også besvares negativt. I landstingsforordningen °m folkeskolen slås det fast, at der er tale om en kommunal opgave, og Nuuk kommune kan selvsagt ikke i enegang gå imod forordningen. 1 øjeblikket er der 23 overbyg- ningsklasser i Nuuk, og dette tal forventer man også at måtte opere- re med de kommende år. Under overbygning forstås klas- erne 10, 11 og 12 i folkeskolen. De forudgående klasser benævnes nor- malt som grundskolen. ' •I gerne spare Det er de stærkt stigende udgifter i kultur- og undervisningssektoren, der på et tidspunkt i foråret har fået kommunalbestyrelsesmedlemmer- ne til at enes om en generaldebat omkrings skolevæsnet. Tager man perioden fra 1982 til 1985, er der da også tale om en fak- tisk eksplosionsagtig stigning i ud- gifterne. I 1982 var udgifterne 6,3 millio- ner kroner, og i 1985 er der på bud- gettet afsat hele 20,9 millioner kro- ner. Der er altså tale om mere end en tredobling. Det er blot ikke undervisningen, der er blevet dyrere. Derimod er der mange andre kommunale service- ydelser, der har fået et kraftigt klem opad hvad prisen angår. Skolebespisningsordningen er således blevet 1,1 million dyrere, skolernes drift koster i år 2,2 millio- ner mere end i 1982, og projektet N.I.S. bidrager med en udgiftspost på2,3 millioner. M.I.A. og byorke- stret koster godt en halv million, fritidsundervisningen er 700.000 dyrere end i 1982, og udgifterne til fritidsklubber er steget med 1,1 mil- lioner kroner. Den voldsomme stigning skyldes altså ikke virkeliggørelsen af kom- munens undervisningsplaner, og besparelser vil ikke ramme stig- ningstakten. Besparelser urealistiske Og ser man på, hvad det i Nuuk ko- ster skatteyderne at få et barn un- dervist, kommer man også til at tvivle på, hvorvidt det i det hele ta- get er realistisk at skære ned på det, der hedder lærertimeforbruget. Her ligger Nuuk nemlig meget godt inden for landsgennemsnittet. Faktisk på den næstbilligste plads. 1 »hovedstaden« koster det 2,90 læ- rertimer pr. barn pr. år at holde un- dervisningen gående. Kun llulissat ligger lavere med 2,62 lærertimer pr. barn og år. Højest ligger Illoq- qortoormiut med 5,21 lærertimer pr. barn og år. Landsgennemsnittet er 3,30. Dårlige eksempler At det imidlertid ikke kun var be- sparelser, kommunalbestyrelsen har været ude efter, kom frem i et indlæg fra borgmester Peter Thaa- rup Høegh, uden at dette dog for- rykkede resultatet af debatten. Borgmesteren er ikke enige med pædagogerne i, at børn skal holdes sammen i hele deres undervisnings- forløb og for alle aldersklassers vedkommende. — Børn tager hurtigt ved lære, og det er ikke altid noget godt, som de små lærer af deres ældre kammera- ter, sagde Peter Thaarup Høegh blandt andet. — Det ville måske slet ikke være en så dårlig ide, hvis man fik skilt de små fra de store elever, sagde han. Atuagagdliutine pisiumassorpagssuarnik takuneKartarpoK Nyhet som varmer! Microfox Føres bl.a. af KGH En gros salg — rekvirer brochure POCQ poca OK 8722 HEDENSTED # Tell 05-8914 77 Telex 61277 POCA

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.