Atuagagdliutit - 08.05.1985, Qupperneq 5

NR. 19 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Nuup kommuniani
atuartunik
nuutsisoqassanngilaq
»Nangitsivimmi« atuartut atuarfimmut ataatsimut
katersorneqarnissaannik isumassarsiaq
isumassarsiapalaajuvoq, atuarfeqarnermut
qullersaqarfimmiit naliliissut taama oqaasertaqarpoq,
taannalu kommunalbestyrelsip
isumaqatigéqqammerpaa — atuarfeqarfiup
aningaasatigut pilersaarutaani
sipaarutissaqarunanngilaq
Nuup kommuniani atuarfeqarnerup ilusilersugaaneratigut nutaamik
ingertatsisoqalissaaq, atuartitaanermillu pilersaarusiortarnikkut sipaaru-
teqarniartarneq ajornakusoortorujussuanngussaaq. Borgmester Peter
Thaarup Høeghili isumaqarpoq atuartut mikinerit anginerillu akuleriissin-
neqartarnissaat pitsaviunngitsoq. — Mikinerit naalasseriitsunik ilaarsini-
arnerulissapput, Peter Thaarup Høegh oqarpoq.
Der kommer ingen ny skolestruktur i Nuuk kommune, og det bliver van-
skeligt at gennemføre effektive besparelser på selve undervisningsbudget-
tet. Borgmester Peter Thaarup Høegh er dog ikke overbevist om, at det er
en god ide at have store og små elever sammen. — De små tager alt for let
ved lære af alle unoderne, siger han.
Nuup kommuniani atuartuusut
ilarpassui atuarfimmut allamut
nuuttussanngussanngillat. Sipaa-
rutaasinnaasunik nassaarniarlutik
kommunalbestyrelsip isumaliutigi-
simagaluarpaa »nangeqqiffiusu-
mi« atuartuusut tamarmik atuar-
fimmut ataatsimut katersorneqas-
sasut, atuarfeqarnermulli qullersa-
qarfimmeersut oqarput isumassar-
siaq tamanna pitsaanngitsuusoq.
Kommunalbestyrelsip sapaatip
akunnerani kingullermi ataatsi-
miinnissaanut saqqummiutassiami
atorfillit allassimapput taamatut
nuutsitsinerup iluaqutissartai anni-
kitsuinnaallutik ajoqutissartai
amerlanerujussuujumaartut. Taa-
matullu isumaqarneq naalakkersu-
inermik suliaqartut akuerisariaqar-
simavaat. Taamalu illoqarfimmi
atuarfiit tamarmik immikkut na-
ngeqqiffeqaannassapput.
»Nangitsivinnik« tigusisinnaa-
soralutik Namminersornerullutik
Oqartussat akuersaanngereersi-
mapput. Inatsisartut peqqussu-
taanni allassimavoq meeqqat atu-
arfiat kommunip isumagisassari-
gaa, taamaattumillu Nuup kom-
munia kisiartaalluni peqqussum-
mik allanngortitsisinnaanngilaq.
Nangitsiviusumi atuaqatigiiaat
ullumikkut Nuummi 23-iupput,
ukiunilu aggersuni taamaattuaral-
larnissaat ilimagineqarpoq.
Piorsarsimassutsimut atuarfeqar-
nermullu tunngasut tungaasigut
aningaasartuuteqarnerujussuaq
pissutigalugu kommunalbestyrelsi-
mi ilaasortat isumaqatigiissimap-
put sipaarutissarsiorniarlutik suut
tamaasa assallugit upernaap inger-
lanerani ataatsimiikkumaarlutik.
1982-imiit 1985-imut pisimasut
qiviaraanni takuneqarsinnaavoq
aningaasartuutit annilaarnaannar-
tumik qaffariapiloorsimasut.
1982-imi aningaasartuutit 6,3
mio. kr-iusimapput 1985-imili ator-
neqartussatut 20,9 mio. kr-it im-
mikkoortinneqarsimallutik. Tassa
pingasoriaat sinnerlugu amerlisi-
mallutik.
Atuartitsineq akisunerulersima-
voq. Kommunillu isumaginninnik-
kut iliuuserisartagai arlalissuit
aamma akitsoriarsimapput.
Atuartunik nerisitsisarneq 1,1
mio. kr-inik akisunerulersimavoq,
atuarfiit ingerlannerat ukiormanna
1982-imut naleqqiulluni 2,2 mio.
kr-inik akisunerusussaavoq, inger-
laqarlu N.I.S. 2,3 mio. kr-inik ani-
ngaasartuutaasimavoq. M.I.A. il-
loqarfiullu nipilersortartui 2,3 mio.
kr-inik aningaasartuutaasimapput,
sunngiffimmilu ilinniartitsineq
1982-imut naleqqiulluni 700.000
kr-inik akisunerulersimavoq, sun-
ngiffimmilu isersimaartarfinnut
aningaasartuutit 1,1 mio. kr-it sin-
nerlugit qaffassimapput.
Taamaattumik akitsoriartupi-
loornerat kommunip atuartitsinis-
samut pilersaarutaasa piviusun-
ngortinneqarnerannik peqqute-
qanngilaq, sipaaruteqarniarnerlu
akitsoriartornerattut sukkatigisin-
naanngilaq.
Sipaarutissat
piviusorsiorpalaanngitsut
Nuummilu akileraartartut qitorna-
mik atuartitaaneranni pissarsiari-
sartagaat qiviassagaanni qularnar-
sisarpoq nalunaaquttat akunnerini
ilinniartitsisunut atorneqartut ikili-
sariaqassanersut.
Tassanimi Nuuk nunami tamar-
mi agguaqatigiissitsinermut naa-
pertuulluinnartumi inissisimavoq.
Allaat akikinnerpaamut tulliulluni.
»Illoqarfiit pingaarnersaanni«
meeqqap ataatsip nalunaaquttap
akunneranut ilinniartitsisumit ilin-
niartitaanera 2,90 kr-eqarpoq.
Taamaallaat llulissani appasinne-
rulluni 2,62 kr-iugami. Akisuner-
paapput Illoqqortoormiut meeq-
qap ataatsip ilinniartitsisumit nalu-
naaquttap akunneranut ataatsimut
atuartitaanera 5,21 kr-eqarami.
Nunamilu tamarmi agguaqatigiis-
sitsineq 3,30 kr-iuvoq.
Maligassaqqinngitsut
Sipaarniutaannaalli kommunalbe-
styrelsimi eqqqrsaatigineqarsi-
mannginnerat borgmester Peter
Thaarup Høeghip saqqummiussaa-
tigut erserpoq, tamannali oqallin-
nerup inerneranut allannguutaan-
ngilaq.
Borgmesterip ilinniartitsisut isu-
maqatiginngilai oqarmata pitsaa-.
nerpaajusoq meeqqat qassinilluun-
niit ukioqaraluartut atuarneq ta-
maat atuarfimmi aalajangersima-
sumiitittaraanni.
— Meeqqat ilaarsiumatoorujus-
suupput, mikisullu angisuuniit ilik-
kartagaat pitsaasuinnaaneq ajor-
put, Peter Thaarup Høegh ilaatigut
taama oqarpoq.
— Immaqa ajoqutaanavianngik-
kaluarpoq mikisut angisuullu im-
mikkoortikkaluaraanni, aamma
taama oqarpoq.
Der skal ikke flyttes
skolebørn i Nuuk kommune
En dårlig ide at samle »overbygningerne« ved en skole, hedder det i bedømmelse fra
skoleforvaltningen, som kommunalbestyrelsen nu har tiltrådt — Næppe muligheder
for besparelser på skolebudgettet
Der bliver ikke tale om, at en lang
række store skoleelever i Nuuk
kommune skal i gang med at skifte
skole. Som en besparelsesmulighed
havde kommunalbestyrelsen ellers
leget med tanken om at samle alle
»overbygninger« på en enkelt af
byens skoler, men det er en dårlig
■de, siger skoleforvaltningens em-
bedsmænd. I et oplæg til kommu-
nalbestyrelsens mode i sidste uge
dokumenterer embedsmændenc, at
ulemperne ved en sådan flytning
ville være langt større end de for-
holdsvist beskedne fordele. Og den-
ne indstilling har kommunalpoliti-
kerne bøjet sig for. Alle skoler i
byen skal altså fortsat have hver sin
egen overbygning.
Et spørgsmål om at lade Hjem-
mestyret overtage driften af »over-
bygningerne« måtte også besvares
negativt. I landstingsforordningen
°m folkeskolen slås det fast, at der
er tale om en kommunal opgave, og
Nuuk kommune kan selvsagt ikke i
enegang gå imod forordningen.
1 øjeblikket er der 23 overbyg-
ningsklasser i Nuuk, og dette tal
forventer man også at måtte opere-
re med de kommende år.
Under overbygning forstås klas-
erne 10, 11 og 12 i folkeskolen. De
forudgående klasser benævnes nor-
malt som grundskolen.
' •I gerne spare
Det er de stærkt stigende udgifter i
kultur- og undervisningssektoren,
der på et tidspunkt i foråret har fået
kommunalbestyrelsesmedlemmer-
ne til at enes om en generaldebat
omkrings skolevæsnet.
Tager man perioden fra 1982 til
1985, er der da også tale om en fak-
tisk eksplosionsagtig stigning i ud-
gifterne.
I 1982 var udgifterne 6,3 millio-
ner kroner, og i 1985 er der på bud-
gettet afsat hele 20,9 millioner kro-
ner. Der er altså tale om mere end en
tredobling.
Det er blot ikke undervisningen,
der er blevet dyrere. Derimod er der
mange andre kommunale service-
ydelser, der har fået et kraftigt klem
opad hvad prisen angår.
Skolebespisningsordningen er
således blevet 1,1 million dyrere,
skolernes drift koster i år 2,2 millio-
ner mere end i 1982, og projektet
N.I.S. bidrager med en udgiftspost
på2,3 millioner. M.I.A. og byorke-
stret koster godt en halv million,
fritidsundervisningen er 700.000
dyrere end i 1982, og udgifterne til
fritidsklubber er steget med 1,1 mil-
lioner kroner.
Den voldsomme stigning skyldes
altså ikke virkeliggørelsen af kom-
munens undervisningsplaner, og
besparelser vil ikke ramme stig-
ningstakten.
Besparelser urealistiske
Og ser man på, hvad det i Nuuk ko-
ster skatteyderne at få et barn un-
dervist, kommer man også til at
tvivle på, hvorvidt det i det hele ta-
get er realistisk at skære ned på det,
der hedder lærertimeforbruget.
Her ligger Nuuk nemlig meget
godt inden for landsgennemsnittet.
Faktisk på den næstbilligste plads. 1
»hovedstaden« koster det 2,90 læ-
rertimer pr. barn pr. år at holde un-
dervisningen gående. Kun llulissat
ligger lavere med 2,62 lærertimer
pr. barn og år. Højest ligger Illoq-
qortoormiut med 5,21 lærertimer
pr. barn og år. Landsgennemsnittet
er 3,30.
Dårlige eksempler
At det imidlertid ikke kun var be-
sparelser, kommunalbestyrelsen
har været ude efter, kom frem i et
indlæg fra borgmester Peter Thaa-
rup Høegh, uden at dette dog for-
rykkede resultatet af debatten.
Borgmesteren er ikke enige med
pædagogerne i, at børn skal holdes
sammen i hele deres undervisnings-
forløb og for alle aldersklassers
vedkommende.
— Børn tager hurtigt ved lære, og
det er ikke altid noget godt, som de
små lærer af deres ældre kammera-
ter, sagde Peter Thaarup Høegh
blandt andet.
— Det ville måske slet ikke være
en så dårlig ide, hvis man fik skilt de
små fra de store elever, sagde han.
Atuagagdliutine
pisiumassorpagssuarnik
takuneKartarpoK
Nyhet som varmer!
Microfox
Føres bl.a. af KGH
En gros salg — rekvirer brochure
POCQ
poca
OK 8722 HEDENSTED #
Tell 05-8914 77
Telex 61277 POCA