Atuagagdliutit - 08.05.1985, Side 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1985
Kisermaassineq
Brugsenit ilaannut
ajoqutaassaaq
På mange måder vil den ny kirke sikkert distancere den gamle, men med hensyn til beliggenhed indtager
den gamle kirke dog en sikker førsteplads.
Oqaluffittaassaq arlalitsigut pisoqqanit allaanerungaatsiassagunarpoq, inissisimanerali eqqarsaatigis-
sagaanni allaanerussuteqarpallaanngilaq.
Mangler stadig et
navn til den ny kirke
Færdiggørelsen af den nye kirke i Ammassalik
skrider planmæssigt frem
Kalaallit Nunaanni Brugsenini
aningaasat kaaviiaartinneqar-
tartut ilarpassui immiaaqqanik,
viinninik imigassanillu nioqqu-
teqarnermit pisuusarput. Brug-
senillu peqatigiiffiata ukiorman-
na aprilimi Ilulissani ataatsi-
meersuarnerani oqaatigineqar-
poq imigassaq kisermaassaasu-
mik nioqqutigineqalissappat ta-
manna Brugsenit ilaannut aju-
toorutaalluinnaratarsinnaassa-
soq. Ataatsimeersuartut erseq-
qissarpaat imigassamik atuine-
rup millisarniagaanera Brugse-
nit tapersersoraat, kisiannili ki-
sermaassilluni nioqquteqarneq
millisaataanavianngitsoq.
Brugsenit isumaqarput kiser-
maassilluni nioqquteqarneq ilua-
qutaanavianngitsoq. Brugsener-
miut oqarput imigassakkut iser-
titat nioqqutissanut allanut aki-
killisaataasartut, iluanaarullu
taanna kisermaassisunut nuun-
neqarpat taava nioqqutissat
akitsussapput. Brugsenit nam-
minersortullu niuertarfiisa ilar-
passuisa tamanna artorumaar-
paat.
Ataatsimeersuartut isuma-
qarput kisermaassilluni nioqqu-
teqarneq nunasiaagallarnermi
pissutsinut utersaarnerusoq.
Indvielsen af Ammassaliks nye
kirke skal finde sted 29. septem-
ber, og alt tyder på, at den står
færdig til tiden. Imidlertid
mangler man et navn til kirken,
og menighedsrepræsentationen
efterlyser derfor gode forslag.
Pastor Samuel Biilmann oply-
ser, at der indtil nu har været
nævnt et par navne til kirken,
men at man gerne vil have mange
flere forslag. Da det er hensigten
at høre befolkningens mening om
de forskellige forslag, opfordrer
Samuel Biilmann eventuelle for-
slagsstillere til at komme fem
med deres forslag senest midt i
august. Forslagene skal i givet
fald meddeles til en af menig-
hedsrepræsentanterne i Ammas-
salik.
Tårn med det første skib
Indvendig er man ved at være
færdig med ruminddelingen, og
udvendigt er man færdig med
træbeklædningen af to af mure-
ne. På de to sidste mure skal der
beklædes med natursten, men
dette arbejde mildere vejr.
Visse materialer til færdiggø-
relsen af kirken kommer først til
byen med årets første skib i be-
gyndelsen af juli måned. Blandt
disse materialer er en aldeles væ-
sentlig ting, nemlig kirkespiret.
Dette spir kommer til at bestå af
et stålskelet med aluminiumsbe-
klædte plader, og vil på grund af
kirkens forholdsvis høje place-
ring kunne ses over store dele af
byen.
Arkitekten på besøg
For tiden er kirkens arkitekt,
Holger Jensen, på besøg i Am-
massalik. Holger Jensen er
kendt for utallige kirkebyggerier
og tidligere tegnet kirker både til
Grønland og Færøerne. I denne
omgang er en af hems arbejdsop-
gaver at træffe forberedelser til
kirkens udsmykning. Denne ud-
smykning skal foreståes af
kunstneren Aka Høegh, så det er
kompetente folk, der er sat på
kirkebyggeriet i Ammassalik.
Vil jage flere rensdyr
i Østgrønland
Bl.a. på baggrund af oplysninger
om at kommunens rensdyr i vis-
se tilfælde har været til gene for
fangerne, har kommunalbesty-
relsens flertal foreslået, at der
søges om tilladelse til nedlæg-
ning af 30 rensdyr mod forudgå-
ende biologisk undersøgelse.
Hidtil har jagten på rensdyr i
Tasiilaq kommune været af
yderst beskedent omfang, idet
rensdyrbestanden er udsat på
forsøgsbasis og derfor har nydt
beskyttelse af hårde jagtrestrik-
tioner.
Generer fangerne
Det er imidlertid nu en alminde-
lig antagelse blandt fangerne og
andre, at rensdyrbestanden er
vokset meget på det seneste, og
da de i visse tilfælde angives at
være til decideret gene for fang-
studøvelsen, er det naturligt at
spørgsmålet om forøget jagt rej-
ses.
På sidste kommunalbestyrel-
sesmøde foreslog Gaba Taunajik
(Atassut) derfor, at man indhen-
tede mere detaljerede oplysnin-
ger fra de bygder, der ligger nær-
mest de steder, hvor rensdyrene
lever. De oplysninger der indgår
på denne måde, skal så bruges i
drøftelserne med erhvervsudval-
get og Hjemmestyrets erhvervs-
direktorat, når det skal vurderes
i hvilket omfang, der kan drives
jagt på bestanden. Art.
neKeroruteKant
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
Monopol vil true
flere af brugserne
En væsentlig del af omsætnin-
gen i de grønlandske brugser
kommer fra slaget af øl, vin og
spiritus. Indføres der monopol
på dette salg, vil det true flere af
brugsernes eksistens, blev det
fremført på brugsernes landsmø-
de i Ilulissat i april. Landsmødet
udtaler, at brugserne forstår og
støtter bestræbelserne på at ned-
bringe spiritusforbruget, men
brugserne tror ikke på at et mo-
nopol vil nedbringe det samlede
forbrug.
Men brugserne mener ikke de
kan leve med et monopol. Fortje-
nesten på spiritus er med til at
nedbringe priserne på andre nød-
vendige varer, fremfører brug-
serne, hvis denne fortjeneste
flyttes til Landsstyret gennem et
monopol, bliver andre varer dy-
rere. Mange private forretninger
og nogle brugser vil ikke kunne
overleve.
Landsmødet udtaler, at mono-
pol til Landsstyret bliver en til-
bagenden til kolonitidens mono-
polhandel.
Grønt lys for Qoornoq. Kommunalbestyrelsen i Nuuk har som
allerede nævnt givet grønt lys for oprettelsen af et
indhandlings- og produktionssted i den nedlagte bygd Qoor-
noq. Umiddelbart efter at beslutningen var truffet, chartrede
Nuuk kommunes økonomiudvalget lægebåden »Saxtorph« og
sejlede ind og kiggede på bygden. — Der er ingen tvivl om, at
der skal bruges mange penge, inden den kan produceres fisk
igen i Qoornoq, sagde et medlem af økonomiudvalget efter tu-
ren til AG. Nu venter man på, at der holdes generalforsamlin-
gen i Andelsforeningen Qoornoq, så ordene »genbefolkning«
kan slettes i vedtægterne. Ligeledes skal der også nu sendes en
ansøgning om støtte til landsstyret. Når disse to ting er i orden,
kan der lukkes op for den bevilling på 216.000 kroner, som kom-
munalbestyrelsen i Nuuk har sagt ja til.
Qoornoq ammaqqissinnaalerpoq. Naluneqarunnaareerpoq Nu-
ummi kommunalbestyrelsip nunaqarfiusimasup Qoornup tu-
laassuivittut nioqqutissiorfittullu ammaqqinnissaa akuersis-
sutigisimagaaAkuersisoqarsimatsiartorlu Nuup kommuniani
aningaasaqamiamermut ataatsimiititaliap nakorsaq angalla-
taa »Saxtorph« attartorpaa nunaqarfiusimasumullu takuniaal-
luni. — Qoornumi aalisakkanik nioqqutissiortoqaqqilissappat
aningaasarpassuit atortariaqassapput, ataatsimiititaliami
ilaasortat angalaqataasut ilaat angalareerlutik taama AGmut
oqarpoq. Maanna piginneqatigiiffiup Qoornup ataatsimeersu-
amissaa kisimi utaqqineqarpoq, »inuleqqinneqarnissaa« ma-
littarisassaniit peemeqamiassammat. Naalakkersuisullu tapi-
issuteqamissamik qinnuvigineqartussaapput. Taakku marluk
iluarseriarpata Nuup kommunalbestyrelsiata akuersissutigisi-
masai 216.000 kr-iusut tunniunneqarsinnaalissapput.