Atuagagdliutit - 08.05.1985, Blaðsíða 17

NR. 19 1985
ATUAGAGDLIUTIT/G RØN LANDSPOSTEN
17
Tasiilami
ilinniartitsineq
Ukiuni tallimani ilinniartitsinissanut
pikkorissamissamullu pisariaqartitsineq
takussutissiomeqassapput
Martsip 27-ianniit aprilip aallaq-
qaataata tungaanut Ammassa-
limmi suliffeqarfiit ulapaarfiup-
put. Suliassaqarnerulersimaneq
pissutaanngilaq, pissutaavorli
atorfilinnik piorsarsimassutsi-
mut atuartitaanermullu pisorta-
qarfimmeersunik, ilinniartitaa-
nermut pisortaqarfimmeersu-
nik, NUISINA-meersunik siun-
nersuisoqarfimmeersunillu tike-
raartoqarnera.
Tikeraarnermut pissutaaner-
paavoq kommunip atuarfeqarfi-
ata sannavittaavata atulerne-
qarsimanera, tikeraarnerli kom-
munimi ilinniartitsinermut inuu-
tissarsiornikkullu ineriartorner-
mut suli annerusumik sunniute-
qassagunarpoq.
Tikeraarnermimi pingaarneru-
tinneqartoq tassa ukiuni tulliut-
tuni tallimani ilinniarfiusinnaa-
sut pikkorissarfiusinnaasullu
nalunaarsomeqarnissaat. Ta-
mannalu tunngavigalugu suliffe-
qarfinneersut, namminersorlu-
tik inuutissarsiuteqartut, naa-
lakkersuinermik suliaqartut,
ilinniartitsisut, atuartut allar-
passuillu oqaloqatigineqartarsi-
mapput. Ilaannilu ataatsimeeqa-
tigineqartussat amerlavallaa-
raangata atorfillit immikkoor-
tukkuutaarnermikkut aatsaat
suliassatik naammassisinnaa-
sarsimavaat.
Ataatsimiinnerit tamarmik ili-
sarnaatigaat amerlanerujartuin-
nartut paasinerujartuinnarsi-
mammassuk Tasiilami pissutsit
immikkut ittut ilanngullugit isi-
gineqartariaqalersut, tamakku-
lu tunngavigalugit illoqarfimmi
ajornartorsiutaasartut qaanger-
niarneqartariaqalersut.
Illoqarfimmi ilinniartitsineq
Tassunga tunngatillugu soquti-
ginartuuvoq illoqarfimmi pisari-
aqartinneqartunut naleqquttu-
mik ilinniartitsisoqartalernissaa
ilanngullugu isumaliutigineqar-
simammat. Taamalu isumaliuti-
gineqarpoq ilinniartitsisoqassa-
soq atuartitsinermi ikiortinik,
isumaginnittoqarfimmi ikiorti-
nik, kilisaatini inuttaasartunik
il.il. Tamannalu isigineqartaria-
qarpoq ukiorpassuarni qallunaa-
tuinnaq oqaasillit sulisorineqar-
nerusarsimanerannut tunngatil-
lugu.
Sapaatip akunnerani tassani i-
ngerlanneqartut ilaat suleqati-
giissukkuutaarnikkut ingerlan-
neqarput. Suleqatigiikkuutaat
siunnersuutivinnik siunnersuu-
siortartussaapput, siunnersuu-
tillu taakku ullormi kingullermi
ataatsimiinnermi saqqummiun-
neqartussaapput. Illoqarfimmut
naleqquttunik ilinniartitsisoqar-
nissaanik siunnersuutigineqar-
tut saniatiugut siunnersuutit ta-
makku ilaatigut soqutiginartor-
passuarnik ilaqarput, soorlu i-
nuutissarsiutissanik nutaanik
soorlu amminik pissarsiviusin-
naasunik nersutaateqarnermut
tunngasunik.
Kommunimi pissutsit oqaluu-
serineqarnerini soorunalimi imi-
gassaq eqqaanngitsoorneqarsin-
naasimanngilaq. Ilaatigut oqati-
gineqarpoq imigassaarniarneq
unitsilluinnarneqaraluarpat ta-
manna ukiumut 5 aamma 10 mio.
kr-it akornanniittunik sipaaru-
taasassagaluartoq. Aningaasal-
lu taakku illoqarfimmi ilinniar-
titsiviusinnaasunut atorneqar-
tassagaluarput.
Matusivinnissarli naalakker-
suinermik suliaqartunit akuer-
saarneqarsinnaassagunanngi-
laq, naalakkersuinermik sulia-
qartut tungaanniit ilimagine-
qanngimmat Kitaani taamaali-
ortoqarsinnaassasoq, matusivit-
toqassappat nunami tamarmi
taamaaLiortoqartariaqassam-
mat.
Ataatsimeeqattaarnerni
naammassisarpassuit suliaralu-
git inaarsarneqarnerisa qanoq
inerneqarumaarnerat maanna
kommunimi pissanngatigineqar-
torujussuuvoq.
Neriuutigineqarporlu nammi-
nersornerullutik oqartussani
atorfillit paasisaqarsimassasut
allanissaaq isorliunerusuni ator-
peqarsinnaassussanik.
Femårsplan for
Tasiilaqs
uddannelsespolitik
Kortlægning af uddannelses- og
kvalifikationsbehovet fem år frem
I dagene fra 27. marts til 1. april
var institutioner og virksomhe-
der i Ammassalik præget af stor
travlhed. Det skyldtes ikke en
forøgelse af sædvanlige gøremål,
men var forårsaget af, at byen i
disse dage havde besøg af en
gruppe embedsmænd fra kultur-
og undervisningsdirektoratet,
uddannelsesinspektoratet, NUI-
SINA og konsulentformidlin-
gen.
Den direkte årsag til besøget
var, at kommunens skolevæsen
netop har taget en ny værksteds-
bygning i brug, men besøget får
formentlig mere vidtrækkende
og generel betydning for
uddannelses- og erhvervsudvi-
klingen i kommunen.
Det overordnede mål med be-
søget var nemlig at hjælpe kom-
munen med at få kortlagt
uddannelses- og kvalifikations-
behovet for de næste fem år. På
denne baggrund var der arrange-
ret en lang række møder med in-
stitutionsfolk, erhvervsfolk, po-
litikere, skolefolk, skoleelever og
mange andre. Af og til løb der så
mange møder af stablen, at det
hele kun kunne nås ved at opdele
embedsmandsgruppen, så der
kunne holdes flere møder på sam-
me tid.
Som en rød tråd gennem alle
bløderne gik det, at man fra flere
°g flere sider indser nødvendig-
heden af at tage ret vidtgående
hensyn til de specielle forhold,
der hersker i Tasiilaq kommune
og således etablere lokale løsnin-
ger på problemerne.
Lokale uddannelser
I den sammenhæng er det inte-
ressant at notere sig, at der ope-
reres med et begreb, man kalder
lokalt kvalificerende uddannel-
ser. Indenfor rammerne af disse
tænker man sig, at der kan ud-
dannes timelærere, socialfolk,
trawlerfiskere o. lign. Dette skal
formentlig ses som en konse-
kvens af, at man nu i mange år
har måttet slås med ubesatte
jobs og/eller en voldsom over-
vægt af dansksproget arbejds-
kraft i mange forskellige sam-
menhænge og på mange forskel-
lige niveauer.
En del af ugens arbejde blev
desuden afviklet som gruppear-
bejde. Grupperne skulle komme
med helt konkrete oplæg, der
skulle præsenteres for alle møde-
deltagere på den sidste mødedag.
Udover de ovenfor nævnte
lokalt- kvalificerende uddannel-
ser rummer disse oplæg mange
interessante ting spændende
over udbygning af bestående er-
hverv og etablering af nye er-
hverv som f.eks. pelsdyravl.
I diskussionen af kommunens
totale situation undgik man na-
turligvis ikke at berøre spiritu-
sproblemerne i kommunen. Bl.a.
blev det fremført, at man ved en
totallukning for salg og ud-
skænkning af spiritus ville kun-
ne spare et sted mellem 5 og 25
mili. kr. årligt. Et beløb der ville
være stort nok til at finansiere
hele rækken af lokalt- kvalificere-
de uddannelser.
En sådan totallukning kern
imidlertid ikke forventes at væk-
ke politisk gehør, idet man fra po-
litisk hold bl.a. indvendte, at en
sådan løsning ikke er taget i an-
vendelse noget sted på Vestky-
sten, og at en totallukning i givet
fald må være landsomfattende.
I kommunen stilles der nu sto-
re forventninger til den efterbe-
arbejdning, der følger af den om-
fattende materialemængde, der
er blevet udarbejdet i tilknyt-
ning til mødeugen.
Ligeledes må man håbe, at
hj emmestyreembedsmændene
har gjort nogle erfaringer, som
de kan anvende ved lignende pro-
jekter i andre af landets yderdi-
strikter.
Arthur Corneliussen
Finansudvalget
på studiebesøg
Landstinget finansudvalg under
ledelse af formanden, Preben
Lange, Siumut, har nu afsluttet
et »studiebesøg« hos folketin-
gets finansudvalg i København,
hvor det bl.a. fik lejlighed til at
sætte sig ind i arbejdsgangen.
Såvidt AG erfarer, er det også
meningen, at landstingets fi-
nansudvalg også skal besøge ud-
valgene i de øvrige nordiske hov-
edstæder, hvor de enkelte parla-
mentariske udvalg i højere grad
sidder på pengene.
Ved besøget i folketinget anbe-
falede folketingets finansud-
valgsformand, Svend Erik Hov-
mand, den danske ordning, som
bedre gav en samlet styring af de
til rådighed værende finanser.
lod-
Naalakkersuisut
USAp ambassadøria
atassuteqarfigeqqippaat
Apeqqutit Thule-fond-imut, Diskobugtimi sikunik
aserorterisarnermut »sakkutuullu sapaatip
akunneranik naanersiortamerinut« tunngasut
augustimi iluarsineqarsimassapput, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq
Kalaallit Nunaanni naalakkersu-
isut amerikamiut aallartitaqarfi-
at Københavnimiittoq atassute-
qarfigeqqissimavaat. Amerika-
miut Danmarkimi aallartitaat
Terence Todman naalakkersui-
sut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldtip sapaatip akunnera-
ni kingullermi atassuteqarfigeq-
qissimavaa.
Pissutsit Kalaallit Nunaata
USA-llu akornanni oqaluuserine-
qartussat pingasuusut tassaasi-
mapput apeqqutit Thule-Fondi-
mut tunngasut, tassani pineqar-
put qaanaarmiut qanga nuna-
qarfimminniit nutsertitaasima-
sut illuisa aserfallalluinnarsima-
sut naapertuuttumik iluarsaan-
neqarnissaat. Tamatumallu sa-
niatigut apeqqutigineqarsimap-
put amerikamiut Diskobugtimi
sikunik aserorterisarsinnaane-
rannut tunngasut, kiisalu ameri-
kamiut tungaanniit apeqqutigi-
neqarsimasoq sakkutooqarfim-
mi sulisuusut sapaatit akunneri-
sa naanerini Kalaallit Nunaanni
illoqarfinnut tikeraartarsinnaa-
nerinut tunngasoq.
Augustimi ataatsimiissasut
— Isumaqarpunga ammaffige-
qatigiinnerulersimaqisugut, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq, ili-
magaalu ajornartorsiutit tamar-
mik qanittukkut qaangerneqar-
simajumaartut.
— Ilimagaara kingusinnerpaa-
mik augustimi aaqqinneqarsi-
massasut, taamanikkussamum-
mi Todmann pisortatigoortumik
Nuummut tikeraartussaavoq,
Jonathan Motzfeldt AG-mut
oqarpoq.
Tikeraarnissaq pillugu naalak-
kersuisut siulittaasuat oqarpoq
Terence Todmann naalakkersui-
sut ulluni pingasuni tikeraartigi-
sussaagaat. Ambassadøri naa-
lakkersuisullu oqaloqatigiittar-
tussaapput, ualillu ilaanni Jona-
than Motzfeldtip ambassadøri
aalisariaqatigisussaavaa.
Fremtidens isbrydere
— Fremtidens isbrydere foreslås af
den sovjetiske opfinder V. Pikul
bygget delvis som undervandsbåde,
skriver tidsskriftet »Fakta om Sov-
jetunionen«. Alle hidtidige former
for isbrydere har arbejdet efter det
princip, at de ved hjælp af deres let
buede forstavn har mast sig op over
iskanten og knust den med deres
vægt.
Pikuls isbryder ligner en under-
vandsbåd, udstyret med et kæmpe-
stort periskop, der glider hen over
isfladen. »Periskopet« indeholder
kommandobro, kahytter og op-
holdsrum, mens maskinen og andet
udstyr er placeret i undervandssk-
roget. Isbrydningen foretages dels
af den meget kraftige søjle mellem
de to dele af skibet, dels ved hjælp
af kraftige »tænder« oven på un-
dervandsskroget, der af vandet
presses op mod isens underside med
et enormt tryk. Dette tryk kan dog
elimineres ved hjælp af ballasttan-
ke i undervandsskroget. Når isen er
mere end fem meter tyk, kan isbry-
deren ved skiftevis at tømme og fyl-
de tankene bevæge sig op og ned i
vandet og således »banke« sig vej
gennem isen.
Siunissami sikunik
aserorterutit
— Russip nassaarniartartup siun-
nersuutigaa umiarsuit siunissami
sikumik aserorterutaasartussat
ilaatigut aqqartartuusinnaasutut
sananeqartassasut, tussat »Fakta
om Sovjetunionen« allappoq.
Manna tikillugu sikunik aserorte-
rutaasartut sananeqartarput silla-
kullammik siuneqarnermikkut si-
kumut qaqiusattarlutik oqimaassu-
sertik iluaqutigalugu sikumik nal-
luisartussatut.
Russilli nassaarniartartup taas-
sumap V. Pikulip sikunik aserorte-
rusiaa aqqartartumut eqqaanarne-
ruvoq, sikup qaavatigoortumik
»qinnguterujussualik«. Tassaniip-
put aquttarfia, initai allallu, maski-
innaali atortuilu allat tamarmik si-
kup ataaniillutik. Sikunillu aseror-
terineq pisarpoq ilaatigut immik-
koortut marluk taakku iluaqutiga-
lugit ilaatigullu »kigutaasarsuit«
immikkoortut marluk taakku akor-
nanniittut naqitsinerlu annertooru-
jussuaq atorlugu ingerlanneqartut
atorlugit. Naqitsinerlu taanna pi-
lersarpoq immap umiarsuup iluani
orfallannaveeqqutitut atorneqar-
tup allamut nuunneqartarnerati-
gut. Siku meterit tallimat sinnerlu-
git issussuseqarsimappat aserorte-
rineq pisassaaq immap taassumap
imiisivimmiit allermiit qullermut
nuuttaqattaarneratigut, imaappoq
siku »kaattarlugut« ingerlarusaa-
rusaarnikkut.