Atuagagdliutit - 08.05.1985, Page 23

NR. 19 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Oqallinneq♦Debat
Flagiatet
Under Folketingets førstebe-
handling af sagen om Thue Chri-
stiansens flag udtalte Otto
Steenholdt, at den grønlandske
presse har fået mundkurv på.
Vor Radioavis var selvfølgelig
straks på pletten og et rundspør-
ge til de tre redaktører Atina
Egtorp, Radioavisen, Jørgen
Fleischer, AG og Hagen Højer
Christensen, SermitsiaK gav det
ikke uventede resultat, at alle tre
redaktører kunne svare, at de så
sandelig ikke havde fået mund-
kurv på.
Kunne nogen have forestillet
sig et andet svar? Næppe. Vel.
Og dog. Stephen Heilmann
havde jo fornylig (i Sovjet?) ind-
købt et antal mundkurve, som
han foreløbigt har forsøgt afsat
på radioavisen.
Vore journalister ville imidler-
tid ikke indgå nogen handel med
Stephen Heilmann. For de har
deres egne mundkurve, som de
vederlagsfrit kan tage på, når det
passer dem.
Så Otto Steenholdt har ikke ret
i, at pressen har fået mundkurv
på — de har nemlig selv taget
dem på.
Sagen om Thue Christiansens
flag er et godt eksempel.
Jonathan Motzfeldt havde
fuldstændig ret, da han i et lør-
dagsmagasin i radioen fornylig
efterlyste en mere folkelig og ak-
tiv presse i Grønland. Vore jour-
nalister har simpelt hen svigtet,
mente han, ved udelukkende at
beskæftige sig med administra-
torer og politikeres meninger på
bekostning af »manden på ga-
den«, herunder ikke mindst byg-
debefolkningen. Og Jonathan
har jo helt ret. Godt brølt Jona-
than.
Der kunne nævnes mange eks-
empler, men det ville da være
helt oplagt at lave en læserenque-
te eller radioavismontage, hvor
»manden i bygden/på gaden« ud-
taler sig om Thue Christiansens
flag. Eller tør folk ikke mere ud-
tale sig offentligt? Måske ikke.
Nuuk Ugeavis har ellers fore-
Kiputtoortut
Alibak Josefsen-imit, Maniitsoq
KGH aalisakkanik nioqqutissi-
orfinnik Namminersornerullutik
Oqartussat tigusinerisa kingu-
nerisaannik sinerissatsinni ki-
puttoorlutik oqaaseqartartut
isumaqatigigakkit misigisima-
vunga uangattaaq akuliuttaria-
qalerlunga.
Oqaaserisassakka imatut paa-
sineqassanngillat kommunalbe-
styrelsemut ilaasortaagama
kommunalbestyrelse sinnerlugu
oqaaseqartunga taamaanngilaq.
Uangaana nammineq radiokkut
oqaaserineqartartut malittara-
lugit aamma ipummersimaan-
narneq sapilersunga. Soorlumi
sineriammiut ilarpaaluisa na-
lunngikkaannga aalisartut pini-
artullu peqatigiiffiat aallarteq-
qaarmalli 1953-imi suleqataaler-
simasunga. Ukiualunnilu suleqa-
taallunga.
Namminersornerullutik Oqar-
tussat KGH nioqqutissiorfinnik
tigusiniarnerat inatsisartutsin-
nik akuersaarneqarmat, ajorinn-
gilara kisiannili maannakkumut
aaqqiissutaaneranut kiputtoor-
tut ilagaannga. Tassami naatser-
suutigisimagaluarakku tunisas-
siorfiit tiguneqarnerani kommu-
nessaaq aqutseqataanissaminni
maleruagassanik najoqqutassa-
minnik januar 1985imi tunineqa-
rumaartut, kisianni ajoraluartu-
mik taama pisoqanngilaq, aa-
simmiaa vinitarsua siulhulluni
Pappiarartaqaruni ileqqussami-
sooqqaj araluarpoq.
Ukiuni siusinnerulaartuni
KGH suleqatigisarparput soorlu
aalisakkanik nioqqutissiornermi
kiputtoorutigisakkavut pinave-
efsaarniarlugit aaqqissuusseqa-
tigalugu. Assersuutitut taasin-
naavakka nipisat suaasa puus-
saannik amigaateqalernitsigut
aalisartut aningaasarsiornerat
anitsinneqartarpoq. Soorlu
htaannakkut taamatut pisoqan-
nginnissaa pinaveersaarniarlu-
gu suhniassagutta qanoq pisin-
naatitaatigivugut? Aammalu
aalisakkanik nioqqutissiarine-
qarsinnaasunik siunnersuute-
qassagutta kikkut oqaloqatigi-
sinnaavagut? Aalisartuaqqanik
taaneqartartut aasaanerani an-
nnerusumik aalisakkanik ani-
ngaasarsiuteqartartut eqqar-
saatigalugit tunisartagaasa akii-
nik pitsanngorsaaffigineqartari-
aqalerput, soorlumi aamma uki-
ormanna oliakkut akitsunngua-
tuartut, Nikolaj Heinrich ilu-
moortumik oqarpoq aalisakkat
akiinik pitsanngorsaanissaq
oqaloqatigiissutigineqartariaqa-
lersoq. Naalakkersuisutta eq-
qaamasariaqarpaat nioqqutissi-
orfinnik ingerlatsilissagaanni
aammattaaq tunisassiortut an-
ingaasarsiaat ilanngullugit sule-
qataaffigisariaqarmata.
Ilanngullugu taalaartariaqar-
para nioqqutissiorfinnut aqutse-
qataalersimagaanni soorluuna
nammineerluni alakkaajartor-
tarnissaq pisariaqaraluartoq in-
gammik fabrikkini ingerlatsiffi-
usuni. Ajoraluartumik 1985-imi
taamatut pisoqanngilaq suliffis-
suaqarfimmi qullersaqarfimmit.
Naggataatigut isumaga
imaattoq anittariaqarpara naa-
lakkersuisugut KGH ingerlataa-
nik tiguseqqissappata neriuuti-
gissagiga ima piareersimatigiu-
maartut tigusinissamut tunnga-
vilersuut ingerlatsinissamut
najoqqutassaq. Landstingimi
akuerineqarsimasoq 1986-imi ja-
nuarimi kommunalbestyrelse-
mut takusassanngorlugu nassi-
unneqareersimassasoq.
Tassalu taamatut pisoqarsin-
naanngippat siunnersuutigissa-
vara tigusinissaq 1987-imut ki-
nguartikkallaqqullugu. Ukiu-
manna 1985-imi kiputtoornitsi-
tut pisoqaqqunagu.
Qanormi
pisoqassagcduarpa
taget en afstemning blandt bla-
dets læsere, der klart viser, at
Thues flag savner folkelig opbak-
ning.
Folkestyret (landstinget) skal
naturligvis respekteres.
Men i alle andre demokratiske
lande kender pressen sit ansvar
som demokratiets fjerde magt,
den kontrollerende ved siden af
den udøvende, lovgivende og
dømmende magt.
Den grønlandske presse føler
desværre ikke et sådant ansvar.
Thue Christiansens flag har ik-
ke folkets opbakning.
Derom forvisse man ved sam-
taler med »manden på gaden«.
Og »han« er jo de fleste og bør
derfor afgøre, hvilket flag, vi sked
have.
En folkeafstemning må være
den rigtige udgang af debatten,
for i stemmeboxen er vi alle lige
og identiske med »manden på ga-
den«.
Derefter kan Grønlands Pres-
seforenings bestyrelse så, uden
først at spørge sine medlemmer,
henvende sig til Thue Christian-
sen og Hjortshøj-Egå Roklub
med henblik på at opnå rettighe-
den til at bruge flaget som fore-
ningens fane.
For den j ournalistiske fane hol-
des i forvejen så lavt i Grønland,
at ingen vil kunne se flagdugen.
Lars-Erik Ry bro Nuuk
Ukiuni atoriikkatsinni ullumik-
kullu atukkatsinni tusaajuakka-
vut takusartakkavullu imigassa-
mut tunngasut. Oqallisaasut
tassa imigassamut tunngasut.
Qanoq ilillugu iluarsilaarneqar-
sinnaava? Uanga isumaqarpun-
ga imigassaq taama ajornann-
gitsigisoq pisiarinissaa qanor-
luunniit oqallisigigaluaraanni al-
lanngorsinnaanngilaq. Aamma-
lu killilersuinerit atuukkalua-
raangata iluaqutaanra annikit-
suinnaavoq. Uanga isumaqar-
punga imigassaq nioqqutissatut
allatulli nunguttaleraluarpat
maani uagut nunatsinni illoqar-
finni nunaqarfinnilu assigiim-
mik qanormi pisoqassagaluarpa
nungussimanerata nalaani. As-
sersuutitut taalara Ammassalik
Kommune tamaat eqqarsaatiga-
lugu ukiup qeqqa imigassaq nun-
gussimalluni qassimmi taava
imigassamik perlerlutik aju-
naassagaluarpat. Taama imigas-
samik Qilalluni toqusoqassaga-
luarpa? Aammalu nalunngikka-
luarpara imatut oqartoqartus-
saq imigassaq nungukkaluarpat
imigassapalaat saqqummeralis-
sasut soorunami taamaattoqas-
saaq kisialli taava qanoq iliomis-
saq nalorninannginnerulissaga-
luarpoq aatsaat paasinarsissa-
galuarpoq qanoq pisoqartoq.
Taavalu imigassamut tunngasu-
nik oqallittarnerit tunngaveqar-
nerulissagaluarput sorleq atus-
sanerlugu killilersuinernut oqar-
tussaasut. Paasissavaat imigas-
saq nunguttassanersoq imaluun-
niit nunguttassannginnersoq.
Imigassaq nungussimammat
ima ajortigisumik pisoqarmat.
Taava aalaj angiinissaq ajor-
nannginnerulissavoq. Nungut-
tassanersoq nunguttassanngin-
nersorluunniit. Taavalu nagga-
taagut ima oqarusuppunga isu-
maqartoqassanngilaq imigassa-
mik atuisimannginnama taama
isumaqartunga, uangattaaq imi-
gasamik atuinikuusimavunga
aammalu nalunngikkaluarpara
isumaqataaffigineqarsinnaa-
nanga. Taama naatsumik isuma-
ga saqqummiuppara.
Kornelius Kuitse,
Kulusuk.
ILINNIARFISSUAQ
(i RØN 1. AN DS SEMINARIUM
Periarfissaqalernissaq naatsorsuutigalugu aam-
malu ilinniartitsisut amerlineqarnissaat naatsor-
suutigalugu atorfiit inuttalerneqartussat matu-
muuna amerlineqarput 1. august 1985-imi inutta-
lerneqartussatut ilinniartitsissutini makkunani: ar-
nanik eqaarsaartitsineq, matematik, fysik, kemi,
religion/kristumiussutsimik ilinniartitsineq, pæ-
dagogik aamma psykologi.
Ilinniarfissuarmi ilinniartinneqartarput Kalaallit
Nunaanni meeqqatatuarfinni meeqqatatuarfianni
ilinniartitsisussat ukiuni sisamani ilinniartinneqar-
tartut aammalu ukiuni pingasuni misiligutaasumik
ilinniartitsisoqartarluni. Seminariamuttaaq atap-
put HF-kursus pingasunikimmikkoortulik aamma-
lu ilinniartitsissutissani ataasiakkaani HF-imi kur-
susertitsineq.
Meeqqattaaq atuarfianni ilinniartitsisuusut pikko-
rissaqqitsinneqarsinnaapput seminariamullu ata-
sumik piareersartitsisoqarsinnaalluni HF-imiittullu
atuaqatigiinnik ataatsinik ilaneqarsinnaallutik.
Atorfinitsitsineqassaaq Dansk Magisterforeningip
Pisortallu Isumaqatiginninniartartuisa isumaqati-
giissutaat 28. september 1982-imeersut naaper-
torlugit. Atorfinittussarli atorfilittut atorfinitsinne-
qareersimasuuppat Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartussani atorfilittut atorfinit-
sitsisoqarsinnaavoq.
Illussaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisat atuuttut
naapertorlugit akilerneqartartussamik.
Tikisitat atorfinikkiartorlutik angalanerat aammalu
ukiuni marlunni atorfeqareerlutik aallarnerat aki-
lerneqassaaq, Kalaallit Nunaannilu atorfilinnut
malittarisat naapertorlugit ukiumoortumik sulin-
ngiffeqarnermi angalatitsisoqartassalluni.
Atorfiit pillugit paasiniaaffigineqarsinnaavoq rek-
tor sianerfigalugu atorlugu telefon (009-299)
2 11 91.
Qinnuteqartut naatsorsuutigissavaat oqaloqati-
ginnikkiartoqquneqartarumaarlutik ulluni 17.
aamma 18. juni.
Qinnuteqaatit Kalaallit Nunaanni Namminersor-
nerullutik Oqartussanut qaatiguuliorneqarsimasut
nassiunneqassapput uunga:
Under forventet ledighed og under forventet
udvidelse af lærerstaben opslås hermed et antal
stillinger ledige til besættelse pr. 1. august 1985
inden for fagene: kvindeidræt, matematik, fysik,
kemi, religion/kristendomskundskab, pædagogik
og psykologi.
Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium uddanner
lærere til den grønlandske folkeskole i en fire-årig
læreruddannelse og efter en tre-årig
forsøgsordning. Til seminariet er der tilknyttet et
3-sporet HF-kursus samt et HF-enkeltfagskursus.
Desuden tilbydes der videreuddannelseskurser for
folkeskolens lærere, ligesom der til seminariet er
tilknyttet en forberedelsesklasse og en HF-
suppleringsklasse.
Ansættelse vil finde sted i henhold til
overenskomst af 28. september 1982 mellem
Dansk Magisterforening og Det offentlige
Aftalenævn. Tjenestemandsansættelse under
Grønlands Hjemmestyre vil dog kunne ske,
såfremt den pågældende i forvejen er ansat i en
tjenestemandsstilling.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
efter gældende regler.
Der ydes endvidere til en ikke-hjemmehørende fri
tiltrædelsesrejse og efter 2 års ansættelse tillige fri
fratrædelsesrejse, ligesom der ydes en årlig
feriefrirejse efter de for tjenestemænd i Grønland
til enhver tid gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
rektor på telefon (009-299) 2 11 91.
Ansøgere kan påregne at blive indkaldt til
interview i dagene 17. og 18. juni.
Ansøgning stiles il Grønlands hjemmestyre og skal
indsendes til:
Kultur- og Undervisningsdirektoratet
Postbox 1029.3900/Godthåb
Opslået 2. maj 1985. Udløber 10. juni 1985.