Atuagagdliutit - 29.05.1985, Blaðsíða 5

NR. 22 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Inatsisartunit- Landsting
Landsstyret strammer
finanspolitisk styring
Baggrunden er, at Landskassens regnskab for 1984 forventes at komme ud med et
underskud på 48,5 millioner imod de budgetterede 18,2 millioner
Landsstyret opererer med planer
om en strammere finansstyring.
Det nævnte landsstyremedlem Mo-
ses Olsen, da han i tinget gjorde re-
de for det underskud, der forventes
på 1984-regnskabet. Der var bud-
getteret med et underskud på 18,2
millioner kroner, men det bliver på
ikke mindre end 48,5 millioner,
fremgår det af et notat til tinget.
Stramningen skal gå ud på tre
ting. Som det første vil man allerede
i forbindelse med vedtagelsen af fi-
nansloven på efterårssamlingen
fastsætte rammerne for det maksi-
male beløb, der kan bruges på til-
lægsbevillingslove.
Dernæst vil man som forholds-
regel nummer to begrænse mulig-
heden for vedtagelse af tillægsbe-
villingslove. De skal kun kunne
vedtages på den anden forårssam-
ling.
Endeligt vil man som tredje
punkt begrænse antallet af projek-
ter, der kan finansieres via tillægs-
bevillingslove. Det skal gøres gen-
nem udarbejdelse af definitioner på
uopsættelige projekter, og projek-
ter, der ikke falder ind under defini-
tionerne vil for fremtiden måtte
vente til ordinær finanslovebe-
handling.
14 millioner fra EF
Det er ikke udgifterne, der er løbet
løbsk, men derimod indtægterne,
der er svigtet. Budgetoverskridel-
serne på udgiftssiden er således kun
på godt en halv million kroner. Men
der er kommet 30,9 millioner mind-
re i kassen end forventet.
13,9 millioner kroner af under-
skuddet er således en forsinket rest-
afregning fra EFs socialfond.
Derudover er provenuet af lands-
skatten blevet 3 millioner kroner
mindre end budgetteret. Udbytte-
skat og koncessionsafgifter mang-
lede 4,2 millioner kroner i at nå op
på det budgetterede beløb, og ende-
ligt blev indførselsafgifter og re-
staurationsafgifter 9,8 millioner
kroner mindre end budgetteret.
Atassut udvandrede
da tinget sagde nej
til en ny flagdebat
— Vi lover vælgerne en folkeafstemning, så snart det
står i vores magt, bebudede Otto Steenholdt
Landstinget startede med drama-
tik. Allerede inden dagsordenen for
tingets første arbejdsdag var ud-
tomt, valgte hele oppositionen —
det vil sige samtlige Atassut-med-
lemmer — at udvandre fra tinget.
Grunden var, at flertallet i tinget
sagde nej til såvel en fornyet flagde-
bat som en folkeafstemning om det
nye flag.
Atassuts nyvalgte formand, Otto
Steenholdt, var på talerstolen ad-
skillige gange og startede med at be-
klage, at Atassut ikke kunne opfyl-
de befolkningens ønske om en fol-
keafstemning.
Jonathan Motzfeldt havde fore-
slået, at dagsordensudvalget og
partilederne skulle tage stilling til
Atassuts forslag om ny behandling
af flagsagen, men det blev katego-
risk afvist af Otto Steenholdt.
— Sagen skal afgøres her i tinget,
og vi ønsker afstemning ved navne-
opråb, sagde han. — Der er ingen,
der skal kunne gemme sig bag en
skriftlig afstemning.
Afstemningsformen var der
imidlertid heller ikke enighed om,
idet såvel Siumut som Inuit Ataqa-
tigiit ønskede skriftlig afstemning,
og således blev det også.
Resultatet af afstemningen blev,
at 11 medlemmer stemte for en gen-
optagelse af flagsagen, mens 12
stemte imod.
Udvandring
Dette resultat udløste så aktionen
fra Atassut.
— Den største underskriftind-
samling nogen sinde i Grønlands hi-
storie har bevist, at folket ønsker en
folkeafstemning, som desværre ik-
ke er hjemlet i landstingsloven, sag-
de Otto Steenholdt, da han bebude-
de, at han og hans partifæller havde
tænkt sig at forlade salen.
— Men vi lover det grønlandske
folk, at Atassut vil sørge for en fol-
keafstemning, så snart partiet har
mulighed for det, sagde han.
Dyb beklagelse
Det var tydeligt, at denne reaktion
kom som noget af et chock for de
øvrige medlemmer af tinget. Jona-
than Motzfeldt beklagede udvan-
dringen dybt. — Jeg håber ikke, at
sådanne situationer gentager sig i
denne ærværdige sal, sagde han.
Han appellerede til enighed og
sagde blandt andet: — Lad os glem-
me, hvad vi har skændtes om. Når
Dannebrog og det nye flag vajer si-
de om side, skal vi smile til hinan-
den. Ikke grine ad hinanden, men
smile sammen og være glade.
Folkeafstemning
Atassut benyttede imidlertid også
tingets første arbejdsdag til at søge
gennemført en bestemmelse, så der
for fremtiden kan laves folkeaf-
stemninger om spørgsmål som for
eksempel flagsagen.
Det er et forslag, Atassut har ind-
bragt, som medfører en tilføjelse til
tingets forretningsorden.
Otto Steenholdt: — Kalaallit inuiaat neriorsorpavut erfalasussaq pillugu
1aasitinneqassasut Atassut naalakkersuisunngoriarpat.
Otto Steenholdt: — Vi lover det grønlandske folk en afstemning om flaget,
så snart det står i Atassuts magt at gennemtrumfe den.
Moses Olsen: — A ningaasanik aqutsinikkul oqimaatsorsiulerneq ilaatigut
kinguneqartussaavoq immikkut akuersissutissat killilertariaqalerneran-
nik.
Moses Olsen: — Stramningen af den finanspolitiske styring indebærer
blandt andet, at der lægges loft over det beløb, der kan disponeres over med
tillægsbe villingslo ve.
— Neriuutiginngilara taamatut pisoqaqqissasoq ataatsimiiffimmi maani
inniminartumi, taama oqarpoq Jonathan Motzfeldt Atassut akerliuneq
nittarniarlugu ataatsimiiffimmit animmat.
Tommelfingeren kom nedad. — Jeg håber ikke, at sådanne situationer skal
gentage sig i denne ærværdige sal, mente Jonathan Motzfeldt, efter at
Atassut var udvandret af tinget.
Opnås der flertal for forslaget,
betyder det, at en tredjedel af
Landstingets medlemmer skal kun-
ne lægge et problem ud til folkeaf-
stemning. Beslutningen herom skal
blot træffes senest tre søgnedage ef-
ter tingets behandling af sagen.
FAXIKKUT TUNISINEQ
tamatigut
angumerisinnaavat
Du kan altid na det
med GAVEFAX
\jubiffff5L
>22
T 23
f 2*'
Spørg på posthuset cavefax
Allakkerivlmmut apeqqutilliigit
VIDEO NYT
Skriv efter vores nye
videokatalog med mere
end 250 titler til lavpris.
Husk vi yder 25% på
fremkaldelse af Deres
film.
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
neKeroruteKant
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK