Atuagagdliutit - 18.09.1985, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1985
AIDS pillugu paasissutissat
Landslæge Jørgen Bøggild-imit, Nuuk
Piffissaq kingulliup ingerlanerani
nappaat: AIDS oqaluuserineqarlu-
nilu allaatigineqangaatsiaqaaq, nu-
kinginnarsilerunarporlu erseqqis-
sumik ilisimatitsissutigissallugu
AIDS pillugu ullumi suut ilisimane-
qartut.
AIDS sunaana?
AIDS amerikamiut taaguutannut:
Acquired Immune Deficiency Syn-
drome-imut naalisaataavoq, isu-
maqarlunilu timip bakteriat svam-
pellu sunniinerannut akiuussinnaa-
nera annikillisimasoq immaqa-
luunniit akiuussinnaajunnaarsima-
neranik. Ilisimavarput nappaat vi-
rusimik patsiseqårtoq sapaatit a-
kunnerisa qaammatillu ingerlaneri-
ni timimi akiuussutissanik pilersit-
sisartoq, kisiannili akiuussutissat
tamakkua virusip siaruariartuin-
narnera akornusersinnaasanngi-
laat. Paarlattuanilli uppernarsine-
qartarsimavoq inuit viruseqartut
tunillaasuusinnaasartut nammin-
neq napparsimalersimanngikka-
luarlutik.
AIDS qanoq tuniilaattarpa?
Tunillattinneq pisarpoq atoqati-
giinnikkut, imaluunniit aalersor-
tinnikkut. Paarlattuanilli tunillat-
tittoqarneq ajorpoq ulluinnarni i-
nuit nalinginnaasumik inooqati-
giinnerisigut. Inuk nappaammik
tunillattissimasoq ulluinnarni nali-
nginnaasumik inooqataasinnaa-
voq, taamaallaat kinguaassiutitigut
atoqatigiinneq pinnagu aammalu
aammik inummut allamut atugas-
samik aaversittartooqqusaanani.
Nappaat pingaartumik atugaa-
voq angutini anguteqatiminnik a-
tueqateqartartuni (homoseksuel-
le), aammattaaq atugaangaatsiaqa-
luni kapitittarnikkut ikiaroornar-
tunik atuisuni. Nappaat aamma tu-
nillaassinnaavoq nalinginnaasu-
mik aalersortinnikkut.
Qanoq atugaatigaa, aamma
tunillajaqaa?
Manna tikillugu nappaat qaquti-
goortuuvoq aammalu tunillajasor-
suartut isigineqanngilaq, massa a-
toqatigiinnikkut imaluunniit aaler-
sortinnikkut anisuukkuusinnaasu-
millu imaluunniit qisikkut inuit tu-
nillattissinnaagaluartut taamaalil-
lutillu napparsimalersinnaagunar-
lutik. Pingaartumik ilisimaneqar-
poq angutini anguteqatiminnik a-
tuisartuni aammalu anguteqati-
minnik arnanillu atoqateqartartuni
nappaat atugaanerusoq, tassalu i-
maappoq nappaat aamma arnanut
tunillaassutaasinnaavoq, taamaa-
lillunilu arnanit aamma naartumut
tunillaassinnaalluni.
Inuit ilaat tunillaassuisinnaapput
namminneq nappaateqarnerat ma-
lunniutinngikkaluarluni. Paasissu-
tissat pissarsiarineqarallarsimasut
naapertorlugit paasisorineqarpoq
tunillattissimasut amerlanersaat
napparsimanerinik suli malunnar-
toqanngikkaluarlutik allanik tunil-
laasinnaapput tunillataallu nappar-
simalerlutik. Napparsimalersartut
amerlassusii USA-mi akiuussutis-
samik peqartut 5%-iisa 20%-iisalu
akornanniittut oqaatigineqarput.
Nappaat qanoq malunniuttarpa?
Tunillattinnermiit nappaatip ma-
lunniunneranut amerlasuutigut u-
kiut marluk sisamallu angerlaq-
qaartarput, immaqalu suli sivisune-
rusinnaalluni.
Nappaat tunillattinnernut (nap-
parsimalernernut) timip akiuussin-
naanerata annikillisimaneranik er-
siuteqartarpoq, assigiinngitsorpas-
suusinnaasunik, immaqalu nap-
paatit assigiinngitsut arlallit ersiu-
taannik nassataqarsinnaalluni. A-
merlanertigut ersiutaasartut mak-
kuupput:
Sivisuumik qasoqqanerujussuaq
peqqiilliuteqarlunilu malugisima-
neq.
Sivisuumik (sapaatip akunnerini
qaammatinilu) kissarneqartuar-
neq.
Sanigorsanngikkaluarluni oqi-
liartorneq 10% sinnerlugu.
Sivisuumik unnami aallertarneq.
Sivisuumik timminneq.
Sivisuumik quersorneq anerni-
ngiassinnaasarnerlu (putsigut ajo-
quteqarnerup ersiutai).
Annertuumik sivisuumillu svam-
peqarneq.
Timimi qinersit assigiinngitsut
pullattarnerat.
Amermi nutaanik tinupasut naa-
sartut.
Ajoquteqarnermut ersiutit ta-
makkua ajoqutinut allarpassuar-
nut ersiutaasinnaapput AIDS-mut
attuumassuteqanngitsunut.
Nappaat ajorunnaarsinne-
qarsinnaava?
Virus-imik AIDS-eqalersitsisartu-
mut nungusaatissatut iluaqutissa-
mik ullumikkut ilisimasaqartoqan-
ngilaq. Paarlattuanilli nappaatinut
siuliini taagorneqartut ilaannut,
taakkua ajuutit bakterianik svam-
penillu ilisimaneqartunik patsise-
qarpata nakorsaatinik ullumi ilisi-
maneqartunik ajorunnaarsinne-
qarsinnaapput. Kisitsisitigut naat-
sorsueqqissaartarnertigut takune-
qarsinnaavoq napparsimasut amer-
lanersaat nakorsanit misissorne-
qarlutik AIDS-mik nappaateqarne-
ri nalunarunnaareersimasut ukiut
5-t qaangiutinngitsut toqusartut.
Kisiannili oqaatigineqareersutut
nappaammik pissarsisimasut ikit-
toralaaginnannguit nakorsanit mi-
sissorneqarnerisigut nappaateqar-
neri paasineqarsinnaasarput.
AIDS-mik qanoq tunnillatsinna-
veersaartoqarsin-
naava?
Apeqqut taanna tamakkiivissumik
akineqarsinnaanngilaq, kalaallit a-
kornanni ullumikkut atoqatigiit-
tarnerni pissutsit atuuttut eqqar-
saatigalugit. Tunillatsinnaveer-
saarnerli eqqarsaatigalugu tunillat-
tinnissaq pinaveersaarniaraanni
siunnersuutigineqassaaq angutit a-
nguteqatiminnik aammalu angutit
anguteqatiminnik arnanillu atoqa-
teqartartut makkua sianigisariaqa-
raat:
Sapinngisamik atoqatigisartak-
kat amerlassusii killilersimaniarta-
riaqarput, ajunnginnerpaassalluni
inuk ataaseq taannaajuartoq kisiat
ilagisarlugu.
Inuit atueqatigisartakkat inun-
nik amerlasuunik nikerartunik a-
tuisartut ilaginaveersaarlugit.
Inuit ilisarisimanngisat ilagina-
veersaarlugit.
Usuup puuanik atortoqartarlu-
ni.
Angutit anguteqatiminnik aam-
malu angutit anguteqatiminnik ar-
nanillu atuisartut aammik tunisi-
sartuunngikkallarlutik.
AIDS ullumi Kalaallit Nunaanni
nappaataava?
Tamanna ilisimaneqanngilaq. Ilisi-
maneqarpoq inuk ataaseq AIDS vi-
rus-imut akiuussutissamik peqar-
toq, taamaattumillu virus-eqarne-
ranik ilimagisariaqarluni, aamma-
lu allanik tunillaasinnaanissaa ili-
magisariaqarluni. Inuk taanna pi-
neqartoq Kalaallit Nunaanni amer-
lanngitsunik atoqateqartarsima-
voq, tamannalu massakkut paasi-
niaaf figineqarpoq.
Tamatuma saniatigut soorngu-
nami nappaatip nunamut eqqunne-
qarsimanera ilimagisariaqarpoq
suli ilisimaneqanngiinnarluni.
J. Bøggild,
Landslæge.
FLUGGER MALERVARER
Facts om AIDS
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fliiggervarer på Grønland.
VIDEOFILM
TIL FANTASIPRIS!
FILMENE FØRES I VHS - BETA
NV-FOTO
FREDERIKSBORGVEJ 84
BOX 939
2400 KØBENHAVN N.V.
Af landslæge Jørgen Bøggild, Nuuk
Der har gennem den sidste tid været
talt, og skrevet en del om sygdom-
men: AIDS, så det er nok på tide, at
give ren besked om, hvad vi i dag
ved om AIDS.
Hvad er AIDS?
AIDS er en forkortelse for det ame-
rikanske udtryk: Acquired Immune
Deficiency Syndrome, hvilket vil si-
ge, at organismens normale for-
svarsmekanismer overfor påvirk-
ninger fra bakterier og svampe er
nedsat, eventuelt ophævet. Vi ved
at sygdommen skyldes en virus,
som efter uger til måneder, får or-
ganismen til at udvikle antistoffer,
men disse antistoffer kan ikke for-
hindre, at virus fortsat breder sig.
De kan derimod påvises, hvorved
man kan påvise at personer kan væ-
re smittefarlige med virus, eventu-
elt uden selv at blive syge.
Hvordan smitter AIDS?
Smitten sker ved seksuel kontakt,
eller ved overførsel af blod. Deri-
mod er der aldrig påvist smitteover-
førsel ved almindelig social om-
gang. Den smittede kan føre en nor-
mal daglig tilværelse, bortset fra
det seksuelle område, og de må ikke
være bloddonorer.
Sygdommen findes overvejende
blandt homoseksuelle mænd, og
den er tillige ret hyppig hos stiknar-
komaner. Den ville også kunne
overføres ved almindelig blodtrans-
fusion.
Hvor hyppig er den, og smitter
den let?
Sygdommen er indtil videre ret
sjælden, og det menes ikke, at den
er særlig smittefarlig, selvom smitte
ved seksuel omgang, eller overfør-
sel af blod, eventuelt sæd, eller spyt
kan medføre at folk pådrager sig
smitten, og eventuelt selv bliver sy-
ge. Den vides hovedsageligt, at
forekomme blandt homoseksuelle
mænd og blandt biseksuelle mænd,
d.v.s. smitten kan også overføres til
kvinder, og fra gravide tillige til fo-
steret.
Man kan godt være smittebærer
uden selv på noget tidspunkt, at ud-
vikle sygdommen. Efter de forelø-
bige oplysninger menes de fleste
smittede at være smittebærere,
uden selv at udvikle sygdommen,
men de risikerer alligevel at smitte
andre, som bliver syge. Tallet for
dem der bliver syge selv, angives i
USA at ligge mellem 5% og 20% af
antistofbærere.
Hvorledes viser sygdommen sig
da?
Fra man bliver smittet til sygdom-
men eventuelt kommer til udbrud,
går der ofte to til fire år, og der kan
antageligt gå endnu længere tid.
Da sygdommen viser sig ved at
organismens forsvarskræfter mod
infektioner er nedsat kan den vise
sig på mange forskellige måder,
eventuelt en kombination af flere
symptomer. De hyppigste er
følgende:
Udtalt og langvarig træthed og
sygdomsfølelse.
Langvarig feber (uger til
måneder).
Utilsigtet vægttab på mere end
10%.
Udtalt nattesved igennem længe-
re tid.
Langvarig diarre.
Langvarig hoste, og eventuelt ån-
denød (symptomer på lungebetæn-
delse).
Udtalte og langvarige svampein-
fektioner.
Hævede lymfeknuder flere ste-
der på kroppen.
Nyopståede knuder i huden.
Disse symptomer kan være til ste-
de ved en række andre tilstande,
som ikke har noget at gøre med
AIDS.
Kan sygdommen kureres?
I dag findes ikke noget kendt mid-
del, som kan udrydde den virus, der
forårsager AIDS. Derimod kan
nogle af de sygdomme, som er
nævnt ovenfor, såfremt de forårsa-
ges af kendte bakterier eller svampe
kureres med kendt medicin. Stati-
stikken viser imidlertid, at langt de
fleste patienter, som får AIDS syg-
dom i klinisk påviseligt stadium vil
være døde inden der er gået 5 år.
Det er imidlertid, som nævnt de
færreste, der udvikler kliniske
symptomer.
Hvordan undgår man at få AIDS?
Det kan der faktisk ikke gives noget
fyldestgørende svar på, med de sek-
sualvaner, som findes i den grøn-
landske befolkning i dag. Med
henblik på, at undgå smittespred-
ning tilrådes dog at alle homoseksu-
elle/biseksuelle mænd iagttager
følgende:
Begrænser antallet af seksual-
partnere mest muligt — helst til en
og samme person.
Undgår seksuelt samvær med
personer med mange partnere.
Undgår ukendte seksualpartne-
re.
Anvender kondom.
Homoseksuelle og biseksuelle
bør indtil videre, undlade at give
blod.
Findes AIDS i dag, som sygdom i
Grønland?
Det ved man ikke. Det vides, at en
enkelt person har antistof mod
AIDS virus, og derfor må antages
at være bærer af virus, og være i
stand til at smitte andre. Pågælden-
de har haft få seksuelle kontakter i
Grønland, og disse bliver i øjeblik-
ket undersøgt.
Derudover kan man naturligvis
ikke udelukkende, at sygdommen
er sluppet ind i landet, og at man
endnu ikke har kendskab til dem.
J. Bøggild,
Landslæge.