Atuagagdliutit - 18.09.1985, Blaðsíða 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1985
Piorsarsimassuseq • Kultur
Fare pilluangaarit
ukiuni angusanni
All.:Jørgen Fleischer
Nunatta taalliortorsua atuakkiortualu, kalaallit Danmarkimi ilinniartitsi-
sutut angusisut siullersaat nunatsinnilu Radiup pisortaa siullerpaaq, Fre-
derik Nielsen, Lyngby Torv 11 Lyngbymi najugalik 80-inik ukioqalissaaq
aqaguagu septemberip 20-ianni.
Grønlands store digter og forfatter, den første dansk uddannede grønland-
ske lærer og den første radiofonichef i Grønland, Frederik Nielsen, Lyngby
Torv 11, Lyngby, fylder 80 år i overmorgen den 20. september.
Hjertelig til lykke
med det runde tal
Asasara Fare.
Soorlu tassa siornaatsiaannan-
nguaq maani Nuilmmi iliniartuu-
gatta, taamani sorsunnersuup na-
laani illit inuusuttorsuusutit uagut
ilaatigut suli sukorsiulluta. Qiima-
suugavit ilakkuminarlutillu ilutitsi-
tut allaat isigisarpatsigit, immaqa-
mi anersaakkut uummaarissuuga-
vit ukiunnit inuusunneroqalutit.
Sulilumi tassa taamaapputit.
Fare ilisarileqqaratsigilli nuan-
naartoreqaatsigit, ingallutalu ner-
susarilerpatsigit 1943-imi saqqum-
mersikkakkit taalliatit: Qilak, nuna
imaq. Tassaniipput kalaallisut
maanamut allanneqarsimasut tor-
rallataanerpaat ilait.
Ilinniartitsisorigatsigit immaqa
ittoorisussaagaluarlutit ikinnguti-
gilerpatsigit taamanili. Ullumikku-
mullu aamma taamani ilinniartita-
risimasavit ikinngutitut isigaatsit,
uangalu taakku ilagaannga.
Fare qassiitigut qutsavissaraak-
1 Ata nuanningaartoq
ulloq nallerparput
inuugatta tamaani
sulisimalluta
malunnartinneqartut
ukiut angusai
sulineq sulinerput
nangittuassavaat.
2 K. Rasmussenimiippoq
aallarningaanera
suliniut pilermat
KGH-mut nuuttoq
nutaanerusut ullut
maanna atorpavut
nanginneraat nalitta
inuit tiguvaat.
3 Uummannamiipput illut
suliniarfivut
inussuimmi taanna
nuna
erlinnartuutigaarput
pinnersoq nunaga
eqqaajuaannarpakkit
sumiittaraangama.
4 Aasaappat ukiuuppat
najorusuppagit
sulisimasut makku
eqqaaniarlugit
nuanningaarputimmi
eqqissinarlutit
sakimmeraakkit aamma
nalunnginnitsivit.
5 Arnaasut angutaasut
inuttarisatit
maannakkut sulisuutsut
tamassi ullusi
talantijut pigaarsi
paarilluarsiuk
allisingaarsititaali
sulilluarnikkut.
kit. Eqqaamaviuk 1944-imi ukiak-
kut umiarsuaaqqamut »Fylla«mut
ilaallunga Avannaanit tikillunga
iserassi, sunaaffa qaaqusillutit eq-
qartoruttulerissinga? Taamani pu-
akkut sakialluuteqarlunga assisar-
lunga Nuummukarpunga katsor-
sartikkiartorlunga. Puiussanngila-
ra qaaqqusatit qimaannarlugit nap-
parsimavimmut ingerlaqatigigam-
ma qaamatigissuup ataani.
Aamali taamaallutit ittoortissi-
magujarma, tassa Danmarkimi a-
viisersuit ilaatigut oqaaseqaravit
uangannguakasik tassaasunga
maanna inuusunit torernerpaamik
tulluarnerpaamillu kalaalisut allas-
sinnaasoq. Kingorna naapillutit
aperaakkit tamanna ilumoorner-
soq angeravillu isumaliuinnarpu-
nga: Farimaasit susinnaanngillui-
nakkannik anguniagassippaanga.
Taalliortuugavit nalitsinni nuan-
narineqarnerpaanik pilersitalik
6 Eqqaatigit pisartut
ullut nungullugit
pissarsinartangaarlit
timimut tarnimut
inuit isumaannut
pakatsinartartut
qaangertareersut maanna
qimappavut ata.
7 Inuusuttuusoq illit
assut sulisarit
utoqqaq kiffartuuppat
sumi suliguvit
ata takujumaarpat
ulloq inernera
nuannersuujumaarpoq
suliavit nipaa.
8 nalunngilat qatanngut
inuup inuunera
killissaqartitaammat
aallartussaalluni
pisartut tamalaasut
ukiut nassataat
uniffiunaveerlit
suliumasunut.
9 nersuummik appiinnarta
qujaniarluta
takussutaasut
makku suliamit pisut
tamatta qiimattaatta
nuannisarluta
kissaallugit oqarta
nersorniarlugit.
10 Kaperlassimalerpat
taartarluni sila
qaamalluartalerpat
taartoq nungulluni
nersuummik tunivakkit
sulisoq ullumi
nuannaartaannarittoq
sulilluarlutit.
uanga tupigineq ajorpara, tassami
inuk ilittut alianaatsigisumik inun-
ngorfilik allaqqunnavianngimmat.
Ippassaaniinnaq Qoornumiil-
lunga eqqarsaatigaakkit inuuvis-
sioraluttualersutit ajukkukkaluar-
lugulu pinnguisara una inuulluaq-
qussutiginiarpara ilinnut:
Ammaqqorlugu
sulloq qillarivik,
iluliarasaaq
ungusaq qaqqanit,
isikkivik iiminaq inna,
tassa Qoornoq
Nuup kangerluani.
Qassinimmita
qaqqittanngilanga,
eqqarsarlunga imatut:
kusanassuseq tussunngunartoq
siumussaava allani aamma,
illit inuuffinni
Qoornumisut?
Allassimasoqarpoq inuk ineriti-
taminit ilisarineqassasoq. Qularis-
sanngilat inerititannit ilisarineqar-
tuarumaarlutit kalaallit oqaasii
atatillugit asaneqartillugillu.
Septemberip 20-ianni pilluaq-
qussutit kissaatillu ajunngitsorpas-
suit kalaaleqativit toraartikkumar-
pait ilinnut. Uagullu ilinniartitarisi-
masatit qanermik ataatsimillusooq
oqarumavugut ima:
Anernivit ilaa
tunissutit,
pigaarput
qujanaq!
(tamatta nikuilluta tassani)
11 tamatta qujangaarta
ullormut tassunga eqqaaniaasa
tassa
nikutserullugu
pisarsimasut ullut
nutaatut ikkilit
nutaasumut iserta
kajumingaarluta.
Tassaavoq Inalummiit Rasmu-
simillu inuulluaqqussut. Ava-
nersualiarnitsinnut sullissisima-
sut tamaasa qamannga pisumik
qutsavigaavut.
ats: KGH-mi tamaani sulisima-
soq Rasmus Petersen.
Iluliarmiut
killeqarfitik
neruttorusuppaat
Ilulissani kommunalbestyrelse aa-
lajangersimavoq kommunep kille-
qarfiisa allannguuteqarnissaat pil-
lugu qeqertarsuarmiut uumman-
narmiullu isumaqatiginiarncqalis-
sasut.
Siunnersuutigineqarpoq Nuus-
suup ilamernga aammalu Qeqertar-
suatsiaq (Hareøen) maannamut
Uummannap kommuneanut ataga-
luartut Ilulissat kommuneannut
atatinneqalissasut. Siunnersuutigi-
neqarportaaq maanna Qeqertar-
suup kommuneata ilaa Qullissat i-
noqarallarmata »Vaigatip kommu-
neanik« taaneqartoq Ilulissanut
atalissasoq.
Ilulissani kommunalbestyrelsep
taama kissaateqarneranut patsisaa-
voq nunat pineqartut Ilulissat kom-
muneanni najugaqartunut piniar-
nikkut aalisarnikkullu pingaarute-
qarluarnerat. Taakkulu kommunet
allat marluk inuinut pingaarute-
qanngimmata pissusissamisoortin-
neqarpoq killeqarfiit taakku Ilulis-
sat kommuneannit oqartussaaffigi-
neqalerpata.
Tamakkua isumaqatigiinniutigi-
neqarnissaat ukiumik ataatsimik
pif fissalerneqarpoq.
Af Jørgen Fleischer
Kære Frederik Nielsen.
Det er som om få år siden, vi hav-
de dig som lærer her i Nuuk. Men
det var under krigen. Du var i din
ungdoms fagre vår, og vi var drenge
i voksealderen. Vi betragtede dig
som en jævnaldrende. Det skyldes
nok dit ungdommelige sind.
Det er du iøvrigt stadig.
Du var vores allesammens idol.
Og din stjerne hos os fik en ekstra
glans, da du i 1943 på eget forlag
udgav din digtsamling med titlen:
Himmel, land og hav. I den findes
noget af det ypperste, der overhove-
det er skrevet på grønlandsk.
Du var som sagt vor lærer, og vi
burde have respekteret dig som så-
dan. Men hurtigt blev vi venner
med dig, og jeg er en af dem, der fik
dig til ven for livet.
Jeg står på mange måder i tak-
nemmelighedsgæld til dig. Kan du
huske, at jeg i efteråret 1944 kom til
Nuuk med skonnerten »Fylla«? Jeg
havde åben lungetuberkulose den-
gang. Jeg opsøgte dig og overraske-
de dig og dine gæster. I fortalte, at
I netop sad og talte om mig, hvilket
på grønlandsk var et varsel om et
langt liv. Jeg glemmer aldrig, at du
forlod dine gæster og ledsagede mig
til sygehuset, hvor vi på vejen talte
sammen i det skønneste måneskin.
Men du har også gjort mig flov.
Det var dengang, du udtalte dig til
dagbladet »Politiken«, at min ring-
hed var den nulevende person, der
skriver renest og smukkest grøn-
lansk. Senere spurgte jeg dig, om
det var rigtigt, og da du bekræftede
det, tænkte jeg bare ved mig selv:
Nu har Frederik Nielsen sat mig et
ganske uopnåeligt mål.
Det undrer mig ikke, at du er en
meget yndet digter. Det kan jo ikke
være anderledes med det dejlige fø-
dested, du har.
Forleden dag var jeg i Qoornoq
og tænkte på dig, at du snart fylder
et rundt tal. Og så nedskrev jeg den
lille fødselsdagshilsen. Den er gan-
ske vist ubehjælpsom i forhold til
dine digte. Men her er den, og den
lyder i al sin enkelhed:
Midt i fjorden,
omkradset af fjelde
og spejlblankt hav
med drivende isskodser
ligger øen.
Det er Qoornoq
i Godthåbsfjorden.
Hvormange gange
har jeg ikke steget
til fjelds med den tanke:
Mon der findes
en plet på jorden,
der er så skøn
som dit fødested Qoornoq?
Man siger, at man skal kende
folk på deres gerninger. Du kan væ-
re forvisset om, at du vil være en
særdeles kendt person, så længe det
grønlandske sprog består og elskes.
Den 20. september vil mange lyk-
ønskninger blive sendt til dig fra he-
le kysten. Og vi dine gamle elever vil
sige som fra samme mund:
Du har givet os
noget af din ånd.
Det siger vi dig
rigtig tak for!
Avanersuup
naalagaafimmut
atanermini ukiut
75-liineranut.
Erinaa: »upernalermat maanna kiattalerluni«. taall.
Rasmus Petersen.