Atuagagdliutit - 18.06.1986, Blaðsíða 7

Atuisoq
Tilfælde af
livmoderhalskræft fire
gange højere blandt
grønlandske kvinder
Derfor er der sat en undersøgelse igang blandt kvinder kvinder i
Grønland og Danmark — resultaterne ventes forelagt til næste år
— Hvornår havde du din seksuelle de-
but?
— Hvor mange mænd har du haft sam-
leje med?
— Ryger du? I så fald hvor meget?
Blandt mange andre er det disse
spørgsmål man får stillet, hvis man er en
af dem, der tilfældigt er udtrukket til at
deltage i en meget grundig underlivs-
undersøgelse til belysning af hvordan
livmoderhalskræft opstår.
Undersøgelsen går kun ud på at kort-
lægge hvilken påvirkning livmoderen
har været udsat for. Og den er sat igang
af Cancerregisteret under Kræftens Be-
kæmpelse og har indtil nu kostet i miil.
kroner.
Det er viruset, som kan fremkalde disse
kønsvorter, som man mener kan give
øget risiko for kræft.
Virusip imaattuni unnguaraqalersitsi-
sartoq kræfteqalissutaasinnaanera ili-
magineqarpoq.
Undersøgelsen kører sideløbende i en
dansk og en grønlandsk kommune. I
Danmark har man taget 800 kvinder i
Nykøbing Falster kommune. Disse kvin-
der tilbydes i forvejen lignende under-
søgelse hvert andet år.
Her i Grønland har man ligeledes til-
budt 800 kvinder i Nuuk kommune til at
deltage i undersøgelsen, hvor man ved at
risikoen for at få livmoderhalskræft er
langt højere.
Risikofaktorer skal kortlægges
Der er mange årsager til, at livmoder-
halskræft udvikles. Med undersøgelsen
vil man prøve at kortlægge hvilke fakto-
rer der er til at udvikle sygdommen.
Den omfatter en celleprøve fra livmo-
derhalsen for at se om der er forstadier til
kræft og udtagelse af sekret og blod-
prøve til undersøgelse af almindeligt
forekommende virusinfektioner.
— Man mener, at der er øget risiko for
kræft, hvis man har Herpes Type II virus
og viruset som kan give kønsvorter, og
det er bl.a. det vi vil undersøge. En anden
ting man også skal teste er om tobaks-
rygning giver øget risiko for livmoder-
halskræft siger undersøgende læge Bir-
the J. Haugård og fortsætter.
— Kræft er en farlig sygdom, idet der
er meget få symptomer, som først kan
komme på et meget sent tidspunkt, hvor
man virkelig er syg. Derfor burde alle
kvinder begynde at gå til undersøgelse
hvert tredje år i 15-16 års alderen for på
den måde at holde en eventuel sygdom
nede.
Forekomsten af livmoderhalskræft i
Gonorré-tilfældene
i Nuuk faldet
Trods det startes der en oplysningskampagne for forebyggelse af
kønssygdomme til afteråret
Gonorré-spredningen i Nuuk er blevet
mindre på det sidste. Hvad årsagen der-
til kan være er uvis. Men der gættes på,
at angsten for virus-sygdommen AIDS
har haft en medvirkende årsag. Di-
striktslægen mener, at folk kan være ble-
vet mere påpasselige med hvem de har
seksuel* forhold til, efter at der er blevet
fundet tilfælde af AIDS i Grønland.
På trods af at dér blevet oprettet et se-
parat venteværelse for kønssygdom-
skonsultationen er patienterne i Nuuk
ikke blevet mere motiverede til at søge
behandling.
Lægeklinikken har stadigvæk besvær
med at få folk til at henvende sig, selv om
der rykkes for evntuelle smittebærere.
Distrikslægen mener, at det kan skyldes
generthed over at have kønssygdom. No-
get af skylden kan også være, at man fra
lægeklinnikkens side ikke har været
ihærdige nok med at rykke folk som man
gjorde det tidligere.
Som et led i forebyggelsesarbejdet vil
man fra sundhedsudvalgets side starte
en oplysningskampagne om kønssyg-
domme via fjernsyn og undervisning i
skolerne til efteråret.
AIDS og chlamydia (det sidste er en
svampesygdom) hører ikke med i grup-
pen af kønssygdomme. Hvilket vil sige,
at de ikke er inkluderet i loven om køns-
sygdomme. Chlamydia kan medføre un-
derlivsbetændelse og i værste tilfælde
sterilitet. Denne sygdom er i de senere år
blevet mere udbredt i Grønland.
Grønland er stigende. Men undersøgen-
de læge Birthe J. Haugård mener, at de
trods alt har temmelig godt fat om det.
— Det er en af de ting vi kan kontrolle-
re, hvis kvinderne samarbejder ved at gå
til undersøgelse jævnligt.
spændende, hvilke resultater under-
søgelsen ender med.
Indtil nu er godt og vel 50% mødt op til
undersøgelsen. Resultaterne fra prøver-
ne vil først foreligge i 1987.
Partnerens hygiejne har også
betydning
Det er typisk kvinderne i storbyerne, der
er mere udsat for livmoderhalskræft. I
storbyerne har man en tidligere seksuel
debut og at det er almindeligt at man har
skiftende partnere. Også dårlig hygiejne
kan være en af årsagerne til sygdommen.
En af de ting, som man på forhånd ved
er kræftfremkaldende, er smegma som
mændene udskiller. I furen hvor forhu-
den hæfter på penishovedet, findes en del
kirtler, der producerer dette hvidlige
stof. Det eneste man kan gøre for at holde
det nede er ganske enkelt at være omhyg-
gelig med hygiejnen.
Livmoderhalskræft er en sjælden syg-
dom hos nonner og hos kvinder blandt or-
todokse jøder. Man mener at nonnernes
afholdenhed fra seksuel omgang er årsag
til at de sj ældent rammes af sygdommen.
Ortodokse mænd er omskårne således at
de dermed kan holde furen af forhuden af
penis ren og dermed formindsker risi-
koen for kræft hos kvinder.
Der har ikke før været en så omfatten-
de undersøgelse. Undersøgende læge
Birthe J. Haugård mener selv, at det er
Superwash
ikke altid super
Når man køber uldstrik, er det fristende
at købe et fabrikat, som er mærket »Su-
perwash«. Det skulle garantere at varen
kan tåle skånsom maskinvask uden at
krympe. Men som køber har man ikke no-
gen reel mulighed for at vurdere, om an-
tikrympebehandlingen er i orden.
Derfor har husholdningsrådet prøve-
vasket 17 forskellige strikvarer, med
mærker der lover, at varen kan vaskes i
maskine. Både lambwool, shetlandsuld
og kamgarn indgår i undersøgelsen, hvis
resultater bringes i det nyeste nummer
af Råd og Resultater.
Undersøgelsen viser at der stadig er
fabrikater, som ikke lever op til det love-
de. To mærker har næppe fået nogen an-
tikrympebehandling overhovedet. Men i
det store hele er der bedre overensstem-
melse mellem mærkningen og resultatet
af husholdningsrådets undersøgelse, end
tilfældet var ved sidste test for 8 år siden.