Atuagagdliutit - 09.07.1986, Qupperneq 9

NR. 28 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Anguterpassuit pisariaqarput savat toqoragassat katersorneqarneranni.
Der kræves mange mænd til at samle lam til efterårsslagtning. (Narsaq Foto)
Savaaqqat 20.000-it
toqorarneqassasut
Ukiut kingulliit 20-it aatsaat taama amerlatigisunik
toqoragaqassaaq. Savamit ataatsimit pissarsiaq ukiut
kingulliit marluk 35 pct-imik annertuseriarsimavoq.
Savaatillit siunnersuisuat Kaj Ege-
de AG-imut nalunaarpoq naatsor-
suutigineqartoq ukiamut savaaq-
qat 20.000 missaat toqorarneqassa-
sut, tassa siorna toqorakkanit
3.000-inik amerlanerusut. Ukiut
20-it matuma siornagut savaateqar-
nikkut ajunaarnersuup kingorna
taama amerlatigisunik toqoraga-
qarsimanngilaq. Narsami toqo-
faaffimmi savaaqqat nioqqusiat a-
nterlanerpaasimapput 1965-imi
taamani 24.000-it toqorarneqara-
mik.
Kaj Egede oqarpoq aasaq manna
savaaqqat taama amerlatigisut to-
qorarneqarnissaannut ilaatigut pis-
sutaasoq ukiut kingulliit marluk u-
kiorissaartarsimanera, aammali sa-
vaatillit maannakkut narsaatimik-
kut annertoorujussuarmik pior-
saaffigineqarnerat, narsaateqqor-
tusillutik ukiuuneranilu sivisuneru-
sumik allaat piaqqinerat tikillugu
savat paarineqartalerlutik.
Pissarsiat annertusiartortut
Pissutsit qulaani taaneqartut pissu-
taapputaaq savamit ataatsimit pis-
sarsiat malunnartumik annertusi-
artornerannut. Kaj Egede oqarpoq
1984-imi savamit ataatsimit aggua-
qatigiissillugu savaaqqap ataatsip
missaa pissarsiarineqarsimasoq.
Kisiannili 1985-imi savamit ataatsi-
mit pissarsiaq 20 pct-imik qaffari-
arsimavoq 1,2-ngorluni. Ukioq
mannalu naatsorsuutigineqarpoq
pissarsiap siornamut naleqqiullugu
sule 15 pct-imik qaffariarnissaa.
llimagineqarpoq toqoraaneq si-
ornatut septemberip 10-iata mis-
saani aallartissasoq. Toqoraaviup
tungaanit siusinnerusukkut aallar-
tinnissaa kissaatigineqartarpoq, sa-
vaatillilli piumasarpaat kingusinne-
rusukkut toqoraanissaq. Aasaane-
rani savaaqqat ullormut 250 gram
miss. oqimaallisarput.
Annertuumik pinnata
Ippassaani juulip 7-ianni savaatilli
Proeksilu akinik isumaqatigiinnia-
lerput. Tamatumunnga tunngatil-
lugu Kaj Egede oqarpoq annertuu-
mik qaffaanissamik piumasaqarto-
qarnianngitsoq, savaaqqat toqo-
raavimmut tunisat siorna malun-
naatilimmik akitsorsimammata.
Aammali savaatillit narsaateq-
qortusiartornertik ilutigalugu ne-
rukkaatissanut tikisittakkaminnut
tassa karrinut allanullu aningaasar-
tuutaat ikileriarsimapput. EF-imit
aninikkut karrinik akikinnerusu-
mik pisisinnaasoqalersimavoq, u-
kiullu kingulliit pingasut savaatillit
toqqaannartumik nerukkaatissar-
siniartarsimapput KNI avaqqullu-
gu. Tamaakkulu tamarmik pissu-
taapput aningaasartuutit imannar-
suaq qaffassimannginnerannut.
— Kisiannili aningaasartuutit al-
lat nalikilliliinerullu alliartornerat
pissutigalugit qaffaateqarnissamik
piumasaqarpugut, annertunngitsu-
milli, Kaj Egede oqarpoq.
Erinarsortartoq Rasmus Lyberth peqataavoq erinarsortartut nipilersortartullu Roskildimi aliikkusersui-
nersuannijuulip 4-iannit 8-iannut ingerlanneqartumi. Juunillu naalernerani aamma peqataavoq erinarsor-
luni nipilersorlunilu Skagenimi aliikkusersuinersuarmi, taamanernillu una assilisaavoq. Ukiut pingasut
qaangiuttut taamatut Rasmus Lyberth kingullermeerluni Danmarkimi aliikkusersuivoq.
Sangeren Rasmus Lyberth var med på Roskilde Festivalen i dagene fra 4. juli til 8. juli. Men forinden op-
trådte han også ved Skagen Visefestival, hvorfra det ovenstående billede stammer. Det var Rasmus Ly-
berths første optræden i tre år. (Foto: Nina Lemvigh-Muller)
20.000 lam skal slagtes
Det er den største produktion på slagteriet i Narsaq i 20
år. Udbyttet pr. moderfår er steget med 35 pct. i de
sidste to år.
Fåreholderkonsulent Kaj Egede si-
ger til AG, at man i år regner med at
slagte 20.000 lam, eller 3.000 flere
end sidste år. Det er den største pro-
duktion på slagteriet i Narsaq i 20
år. Rekorden er fra 1965, da man
slagtede 24.000 lam.
Kaj Egede siger, at årsagen til den
store produktion dels skyldes de to
sidste milde vintre og dels det store
udbygningsarbejde af fåreholder-
erhvervet, der er sket i de senere år.
Markerne er udvidet betydeligt og
moderfårene er på stald og foderes
til lemmingen finder sted.
Udbyttet stiger
De ovennævnte forhold er også
skyld i, at udbyttet pr. moderlam er
steget betydeligt. Kaj Egede siger,
at udbyttet pr. moderfår i 1984 var
godt og vel et lam. Men i 1985 steg
udbyttet med 20 pct. til 1,2 lam . Og
i år regner man med, at udbyttet sti-
ger yderligere med 15 pct. i forhold
til sidste år.
Man regner med, at slagtningen
starter omkring den 10. september.
Slagteriet ønsker en tidlig start på
sæsonen, mens fåreholderne gerne
ser en sen start af hensyn til lamme-
nes vægt. Et lam tager 250 gram på
i vægt i sommersæsonen.
Små prisstigninger
I forgårs, mandag den 7. juli starte-
de prisforhandlingerne mellem få-
reholderforeningen og Proeks. I
den forbindelse siger Kaj Egede, at
man ikke i år kræver store prisstig-
ninger. Sidste år opnåede fårehol-
derne betydelige prisstigninger på
slagterlam.
Men andre forhold taler også for
tilbageholdenhed. I takt med udvi-
delse af markerne er udgifterne til
importeret foder reduceret. Foder-
korn er også blevet billigere efter
udmeldelsen af EF. Desuden har få-
reholderne i de sidste tre år kunnet
købe foder direkte hos leverandø-
rerne uden om KGH og KNI. Disse
forhold er skyld i, at udgifterne
kunne holdes på et rimeligt niveau.
—Men en række øgede udgifter
og afskrivninger gør, at vi er nødt til
at kræve mindre prisstigninger på
slagterlam, siger Kaj Egede.
Savaatilik Hanseeraq Frederiksen, Tasiusaq, savaaqqanik ungalunut isaa-
titsisoq.
Fårholder Hanseeraq Frederiksen, Tasiusaq, driver lammene ind i folden.
(Narsaq Foto)
Pujortaqqusiunnaar-
neq Ilulissani
□ulissani kommunalbestyrelsemut
ilaasortat tamarmiullutik isumaqa-
tigiissimapput ataatsimiittarfitsik
pujuerutitinniarlugu. Tassa 1987-
imi januarip aallaqqaataaniit ataat-
simiittoqartillugu pujortarneq iner-
teqqutaalissaaq.
- Ataatsimiittarfipput silaanna-
rissarfilukkami pujortartanngitsu-
nut nuanniillisinnaasarpoq pujor-
tartartut (ilaasortat affaannit a-
merlanerusut) pujortaatileraanga-
ta, taama oqarpoq borgmesterip
tullia Hans R. Nielsen.
Kisiannili tassa pujortartartut
mianerinnikkumapput. AG-ip eq-
qoriarpaa aalajangernermi pissu-
taaqataanngitsoorsimassanngitsoq
upernaaq radiokkut eqqartorne-
qartartoq, tassa pujortartarnerup
navianaataa pujortartanngitsunut-
taaq navianartuusoq.
rølLILER
TIL VORE UDENBYS
KUNDER
HAR DU FÅET BRILLER HOS
OS, ELLER GENNEM OPTIK-
KEREN PA SYGEHUSET I DIN
HJEMBY, ELLER HAR DU
SELVEN RECEPT.
SÅ RING TIL OS, OG VI KLA-
RER RESTEN PR. TELEFON.
/jT\
nuummi isaruaarniarfik
godthab brillecenter
^synoptikas