Atuagagdliutit - 09.07.1986, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 28 1986
GRØN LANDSPOSTEN
Politikkikkut iliuuseq
socialistinngornissamut
J.F. Nunatsinni realkredittimit taarsigassarsiniartalernissamik ileqqo-
reqqusassamut missingersersuut taamatut taavaa folketingimut inatsi-
sartunullu ilaasortap Otto Steenholdtip. Danmarkimi illoqarnikkut mini-
sterimut allakkamini Otto Steenholdtip isumakuluutiginerarpaa nunat-
sinni taamatut taarsigassarsiniartalernissaq pilluguataatsimiinnerit pisi-
mammata landstingi udvalgiilu avaqqullugit ingerlanneqarsimallutillu
boligstyrelsip aamma Arqaluk Lyngep naalakkersuisuuffiata illoqarnik-
kut inunnillu isumaginninnikkut qullersaqarfiup akornanni.
Otto Steenholdt maanna Danmarkimut aallarpoq illoqarnikkut mini-
steri oqaloqatigiartorlugu ileqqoreqqusassaq arlalinnik annertuunik
kukkuneqarsorisani pillugu:
Siumut taarsigassarsiniartoqarsinnaanngilaq. Illuliassap aallartinne-
rani illuliortitsisussap ilisimareersinnaanngilaa sananeqartussaq qanoq
akeqarumaarnersoq.
Realkredittimit aatsaat taarsigassarsisoqarsinnaavoq illuliaq iserterfi-
gineqarsinnaalerpat, taamaammallu sananeqarnera akilersorneqas-
saaq bankimit erniaqaqisunik atornikkut.
Privatimik inuutissarsiortut realkredit aqqutigalugu illuliorsinnaan-
ngillat sulisumik inissaannik, soorlulu ilinniartut illuliuunneqarsinnaan-
ngillat.
1967 sioqqullugu illuliaasimasut pisiarineqarsinnaanngillat realkredit-
timit taarsigassarsinikkut.
Maskiinanut tunngasut pillugit realkredittimit atorniartoqarsinnaan-
ngilaq. Aalisakkanut suliffiutitaarniartut, iffiorfittaarniartut errorsisar-
fittaarniartulluunniit maskiinartassaannut taarsigassarsisinnaanngillat.
Taamaammallu nunatsinni maskiinat atorlugit suliffinnik pilersitsiortu-
lerneq annertuumik akornuserneqassaaq.
Suliffiliassat 3 mili. kr. sinnerlugit akeqassappata Namminersorneru-
sut akuersiteqqaarlugit aatsaat taarsigassarsisoqarsinnaavoq.
Amigaataasut tamakku Otto Steenholdtip tikkuarpai nalunaarlunilu
taakku aaqqittariaqartut Atassut naalakkersuisunngortitsippat.
Paasisinnaalluarparput realkredittip taamatut nunatsinnut eqqunne-
qamissaa Otto Steenholdtip isumakuluutigimmagu. Siunertarineqar-
sinnaanngilarmi nunatsinni inissaaleqineq qiasunngunaannartoq ilua-
qutiginiarneqassasoq qitiusumik aqutsinerup nukittorsarneqarnissaa-
nut. Tamannalu tassa naalagaaffiup socialistinngortinneqarnissaanik
Otto Steenholdtip taavaa.
Tulluanngilluinarpoq malittarisassat taakku isertuullugit eqqu-
niassallugit. Killiliinerimmi taakku peertariaqarput taarsigassarsi-
niartarneq nutaaq siunertamisut ingerlassappat. Apeqqut nunat-
sinnut pingaaruteqarluinnarpoq, ileqqorerqqusassarlu taamaam-
mat aatsaat atulertariaqarpoq landstingip tamarmiusup akuere-
reerpagu.
I
Politisk tiltag for
statssocialisme
J.F. Sådan kalder folketings- og landstingsmedlem Otto Steenholdt
udkastet vedrørende en ny bekendtgørelse om realkreditten i Grønland.
I et brev til boligministeren udtrykker Otto Steenholdt stor bekymring
over, at forhandlingerne om realkreditten i Grønland er foregået uden
om landstinget og dets udvalg og var ført med boligstyrelsen og land-
styremedlem Arqaluk Lynges afdeling, bolig- og socialdirektoratet.
Otto Steenholdt er nu rejst til Danmark for at tale med boligministe-
ren om bekendtgørelsen, som efter hans mening er behæftet med en
række fatale fejl:
Der er ingen mulighed for forhåndslån. Ved byggeriets begyndelse
har byggeherren ingen mulighed for at vide, hvad det hele kommer til at
koste.
Lån kan ikke ydes, før der er modtaget en ibrugstagningstilladelse.
Det betyder, at opførelsesomkostningerne skal finansieres over dyre
banklån.
Private erhvervsdrivende fratages retten til at opføre boliger til deres
medarbejdere. Det kan altså ikke lade sig gøre at skaffe boliger til lærlin-
ge og praktikanter gennem realkreditten.
Der kan ikke ydes ejerskiftelån for ejendomme, der er opført før 1967.
Anskaffelser af maskiner kan ikke finansieres over realkreditten. Det
gælderf. eks. fiskeindustrien, bagerier, dampvaskerier, renserier m. m.
Og det vil betyde, at den spirende industri heroppe bliver stærkt hæm-
met.
Ved opførelse af ejendomme til industri og håndværk, der overstiger
3 mio. kr., skal man først indhente Hjemmestyrets tilladelse.
Disse mangler har Otto Steenholdt påpeget og erklæret, at de bør
ændres, når Atassut kommer til magten.
Vi kan godt forstå Otto Steenholdts bekymring over, at realkreditten
bliver indført i Grønland på disse betingelser. Det kan ikke være menin-
gen, at den ulyksalige boligsituation skal udnyttes til at styrke central-
styringen i Grønland eller den, som Otto Steenholdt betegner som
statssocialisme.
Det er ganske absurd at få disse regler ind ad bagdøren. Disse
begrænsninger må fjernes for at realkreditten kan virke efter hen-
sigten. Spørgsmålet er af vital betydning for Grønland, og be-
kendtgørelsen om realkreditten kan derfor ikke træde i kraft før det
samlede landsting har godkendt den.
som
I
Isumaliutersuut- Kronik
Grønlands Arbejdsgiverforenings formand, Kaj
Schmidt siger i dette svar til GTO’s direktør Gunnar P.
Rosendahl:
- Split GTO op og
overtag opgaverne
Gunnar P. Rosendahl’s vrede læserbrev må vi betragte
som et led i hans indædte kamp for at hjemmestyret
skal overtage hele GTO i sin nuværende udformning —
den såkaldte enhedsstruktur
Men spørgsmålet er, om Grønland
har behov for dette store serviceap-
parat, som har en omsætning på
over halvdelen af Grønlands Hjem-
mestyrets budget.
GTO drives forretningsmæssigt,
siger direktøren. Men han glemmer
at fortælle, hvordan han budgette-
rer. Det er jo meget let at konstatere
sine udgifter, og så indrette sine
indtægter derefter — altså takster-
ne, som betales af borgerne her i
landet. Grønland har nok verdens
højeste el-takster, og de øvrige
GTO takster er just heller ikke lave.
De høje takster er med til at holde
priserne i Grønland, også byggepri-
serne på et alt for højt niveau.
Men det er vores opfattelse, at
GTO i sin nuværende udformning
har overlevet sig selv. Den organisa-
tionsstruktur tilhører en helt anden
samfundsopbygning, nemlig den
tid, hvor Grønland blev styret fra
København.
GTO’s organisation er »gearet«
til en anden samfundsstruktur, og
passer slet ikke til det hjemmestyre-
de Grønland. GTO er slet ikke af-
stemt til den hverdag, som vi ople-
ver idag i Grønland efter hjemme-
styrets indførelse.
Vi vil derfor opfordre hjemme-
styret til at overtage boligområdet
— nu! — Og så overtage de opga-
ver, GTO løser, efterhånden som
man selv vil være i stand til at løse
dem.
Småopgaver kan privatiseres
Overtag opgaverne enkeltvis:
Grønlands Televæsen, De offentli-
ge Værker i Grønland (el-, vand- og
varmeværker), Værfterne i Grøn-
land m.v.
Hele byggetjenesten og de fysiske
planlægning kan langsomt glide ind
i de eksisterende rammer i kommu-
nernes tekniske forvaltninger og i
landsplandudvalgets sekretariat.
Og de øvrige småopgaver kan
privatiseres og overtages af kom-
munerne, afhængig af hvad der lo-
kalt er mest praktisk. Dermed er
GTO opløst! Og opgaverne bliver
løst i et hjemmestyret Grønland.
Vi vil erindre Gunnar P. Rosen-
dahl om, at han i mange andre si-
tuationer netop har sagt, at GTO
efterhånden skal overflødiggøre sig
selv. Vi støtter kommunernes for-
slag til, hvordan byggesagerne og
den fysiske planlægning i fremtiden
skal køre, fordi vi mener, at det be-
tyder en effektivisering af hele byg-
G rønlands A rbejdsgi ver foren i ngs
formand, tømrermester Kaj
Schmidt.
gesagsbehandlingen. Der er ingen
grund til, at byggesagerne skal igen-
nem en eller anden overordnet in-
stans.
Opgavefordelingen skal være til
gavn for befolkningen
Gunnar P. Rosendahl har selvføl-
gelig ret i, at det hverken er mig som
arbejdsgiverforeningens formand
eller kommuneingeniør Erik Vagn
Hansen, der skal afgøre, hvordan
GTO skal overtages, og hvordan
den fremtidige opgavefordeling
skal være.
Det er hjemmestyret og dermed
landstinget, der skal afgøre det.
Men vi forventer, at det sker til
gavn for den grønlandske befolk-
ning og ikke til gavn for en institu-
tion, der har overlevet sig selv.
Vi mener heller ikke, at det gav-
ner at flytte medarbejderne fra
Hauser Plads i København til Nuuk
for at videreføre en bureaukratisk
institution, der kun blev opbygget
for at styre planlægningen i Grøn-
land fra København.
Det vil betyde over 300 tilkaldte,
der blot vil få til opgave at styre
hjemmestyrets og kommunernes
fysiske planlægning og byggeriet.
Oqallinneq • Debat
Napparsimasunik paarsi-
suuneq isumaqatiginngilaat
Aasiaat napparsimmavianni napparsimasunik paarsisut allagaat imaattoq
tigusimavarput:
Kalaallit Nunaanni napparsimasu-
nik paarsisussaaleqineq tusagassiu-
titigut tusarsaarpiarunnaarpoq.
Napparsimasunik paarsisuuneq ra-
diuaviisikkut oqarnikuuvoq sine-
rissami napparsimmavinni ajornar-
torsiuteqarpianngitsoq. Uagullu
taamatut isumaqanngilagut.
Maani Aasianni napparsimasu-
nik paarsisunik pingasunik amigaa-
teqarpugut, ataasiinnarlugu piffis-
sap 34-iani sulisartumik taarseral-
larneqarsimavoq. Taakkua saniati-
gut amigaatigaavut sundhedsple-
jerske ataaseq, ernisussiortoq ataa-
seq immaqalu aamma fyseotera-
peut ataaseq.
Taamalu aasaq maani nappar-
simmavimmi ingerlatissavarput
pingasuunngitsunilluunniit nap-
parsimasunik paarsisoqarluta,
massalu suliumajunnaartoqartillu-
gu napparsimasunik paarsisut pi-
ngasuusussaasut. Aasaq naallugu
napparsimasunik paarsisut 1 3A-
iinnaallutilluunniit 2 14-iinnaassa-
gamik.
Piffissami tassani napparsimasu-
nik paarsisut 1 3/4-iinnaassapput,
tassalu sulinngiffeqarsinnaassana-
tik tamarmiullutik piareersimaju-
artussaassagamik.
Ilinniagaqarsimasut sinneri ta-
marmik sulinngiffeqartussaassap-
put, sulisullu sinneri tamarmik tas-
saalissapput ilinniagaqarsiman-
ngitsut napparsimmavinniluunniit
ikiortitut ilinniarsimasuinnaat.
Qanoq ililluni napparsimmavik
taama napparsimasunik paarsisu-
kitsigisoq illersorneqarsinnaasu-
mik ingerlanneqarsinnaava, nap-
parsimasunik paarsisut ikiortillu
kinguleruttut taama suliassaqarti-
giuassappata?
Napparsimasunut paarsisussa-
qarniarneq naalakkersuinermik su-
liaqartut pitsaaneruleqqusimagu-
nikku akissarsianut atugassariti-
taasunullu tunngasut mikinngitsu-
mik pitsanngorsaavigisariaqaler-
paat.
Aasiaat napparsimmavianni
napparsimasunik paarsisut sinner-
lugit Lisbeth Hansen.