Atuagagdliutit - 21.01.1987, Page 9

NR. 4 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Tassa maannakkorpiaq assilillugu taamatut isikkoqarpoq. Nurmiukkap Qeqerlakasinnut piffianiil aqqusineq ta-
lerpimmut sanguneqassaaq, suliffissuarlu tassaniissaaq.
Dette oversigtsfoto viser situationen, som den i øjeblikket tager sig ud. Hvor dæmingen »kommer i land« på Ad-
miralitetsøerne, skal vejen slå et sving mod højre, og her kommer fabrikken til at ligge.
1. maj 1988 flyder der
øl og sodavand i Nuuk
På dette tidspunkt sættes tappehallen i drift på projekt »Sodavandsfabrik og
Øltapperi« på Admiralitetsøerne — Returflaskesystem i kraft forinden
Mellem 125 og 140 millioner kroner
regner man med, der skal investe-
res, inden projekt »Sodavandsfa-
brik og Øltapperi« i Nuuk står
klart. 1. april i år regner bygherrer-
ne med, at byggeriet af fabriks-
komplekset på Admiralitetsøerne
sættes i gang, og den dato, hvor øl-
let og sodavandet flyder fra fabrik-
ken, er fastsat til 1. maj 1988. Disse
datoer fremgår af det såkaldte præ-
kvalifikationsmateriale, der for
kort tid siden er udsendt. Fabrikken
opstår som resultat af et samarbej-
de mellem Nuuk kommune, Grøn-
lands hjemmestyre, De forenede
Bryggerier (Carlsberg/Tuborg) og
Danish Interbrew Ltd. A/S (Faxe).
Fordelingen af udgifterne til byg-
geriet bliver, at Nuuk kommune går
ind med 27 procent, 25 procent ud-
redes af hjemmestyret, og de to
bryggerikoncernen bidrager hver
med 24 procent af anlægssummen.
I øjeblikket kan man i Nuuk se,
hvorledes entreprenørfirmaet Due-
Hansen er i gang med at bygge en
dæmning fra Iggiaa over til Admi-
ralitetsøerne. Sideløbende hermed
sker der en nedsprængning af de to
aktuelle øer til et niveau, så bygge-
modningen kan påbegyndes.
Dæmningen er allerede nået næ-
sten halvdelen af vejen fra Iggiaa
over til øerne, og den videre tids-
plan for byggeriet ser således ud:
1. februar 1987: Prækvalifika-
tion.
15. februar 1987: Udbud.
15. marts 1987: Licitation.
1. april 1987: Arbejdet igangsæt-
tes.
1. august 1988: Bygningsarbejdet
afsluttes.
1. september 1988: Terrænbe-
lægningsarbejde afsluttes.
15. februar 1988: Energicenter
igangsættes.
15. marts 1988: Safttilberedning
igangsættes.
1. maj 1988: Tappehal igangsæt-
tes.
Øl hver 14. dag
Det er meningen, at det sodavand,
der skal komme fra fabrikken, også
skal laves på stedet. Processen
kommer til at bestå i, at man fra
Danmark importerer koncentrater,
som tilsættes vand på fabrikken og
derefter aftappes i kvart-liters fla-
sker.
For øllets vedkommende skal
man derimod have det færdige pro-
dukt fra Danmark. Dette øl, der se-
nere skal sælges i flasker å 0,33 li-
ter, kommer til Grønland pr. skib i
containere med 29 tons pr. contai-
ner.
Fra havnen skal disse containere
med lastvogn køres ud til fabrik-
ken, og man regner med, at der skal
ankomme en øl-container cirka
hver 14. dag.
De årlige produktionstal for fa-
brikken er beregnet til noget i ret-
ning af 115.000 hektoliter øl og
29.000 hektoliter sodavand. Fa-
brikken skal betjene samtlige de ste-
der på Grønlands vestkyst, hvor
man ellers normalt modtager soda-
vand og øl som skibsleverancer fra
Danmark.
Om anlægget, der skal installeres
i fabrikken på Admiralitetsøerne
kan i øvrigt siges, at det kan klare en
aftapningsmængde på 24.000 fla-
sker i timen. Man regner med en ar-
bejdsstyrke på godt 50 medarbejde-
re, hvor — af langt den overvejende
del skal være lokal arbejdskraft.
Returflaskesystem går forud
En af fiduserne ved anlæggelsen af
en sådan fabrik er indførelsen af et
returflaskesystem. I butikkerne vil
kunderne komme til at betale en vis
pant pr. flaske sodavand eller øl,
som så godtgøres, når de tomme
flasker leveres tilbage.
Endnu står det ikke fast, hvad
denne flaskepant kommer til at lig-
ge på, men dels bliver det et »rundt
tal«, og dels bliver det så meget, at
folk ikke fristes til at lade flaskerne
vandre i skraldespanden, som vi el-
lers er vant til.
Pant-beløbet er som sagt endnu
ikke fastlagt, men alt tyder på, at
flaskepant skal indføres, endnu
inden fabrikken går i drift.
— Det skal ske, så folk får en ri-
melig tid til at vænne sig til de nye
metoder, siger formanden for
Nuuk kommunes tekniske forvalt-
ning, Jan Streit, til AG.
Qeqertakasinni qaartiterillutillu sanaffigiuminarsaasut atortussaat.
Entreprenørmateriel , der bruges ved nedsprængning og stenkørsel på
øerne forud for byggemodningen.
Mange penge at hente på rejer:
Fremragende hygiejne
åbner muligheder for
upasteuriserede rejer
Foreløbigt har KTU-fabrikken i Sisimiut fået
dispensation til at producere upasteuriserede rejer —
Udnyttelsesgraden stiger 2 procent
Kravet om at grønlandske rejer skal
pasteuriseres er en dyr betingelse
for KTU’s fabrikker. På årsbasis
koster processen samfundet mindst
40 millioner, fordi man med upa-
steuriserede rejer kunne udnytte rå-
varen omkring 2 procent bedre. Nu
er der imidlertid kommet en åbning
i kravet om pasteurisering, idet en
fabrik har fået dispensation.
Det er KTU’s fabrik i Sisimiut,
der siden årsskiftet har produceret
rejer uden pasteurisering på dag-
holdet. Forsøgsordeningen, der
hviler på en dispensation fra Indu-
stritilsynet, har hidtil fungeret
godt, og det er meningen, at den
skal udvides til også at omfatte an-
dre fabrikker.
Ene om at pasteurisere
De grønlandske fabrikker er ene om
at skulle pasteurisere rejerne. Det er
en bestemmelse, der daterer sig helt
tilbage fra den tid, da tuberkulose
stadig var et velkendt fænomen her
i landet.
Ingen andre steder — for eksem-
pel i Norge — hvor der også produ-
ceres store mængder rejer, har man
haft lignende krav. Ved pasteurise-
ring opvarmes rejerne, så eventuel-
le bakterier i videst muligt omfang
dræbes. Men derudover svinder
færdigvaren også. Uden pasteurise-
ring regner man med, at udnyttelse-
sprocenten vil stige med omkring 2.
Med en årlig råvaremængde til
KTU’s fabrikker på omkring de
30.000 tons ville en total udelukkel-
se af pasteurisering betyde cirka 600
tons færdigvare mere, end tilfældet
er i dag. Og det svarer igen til de al-
lerede nævnte mindst 40 millioner
kroner.
Verdens bedste!
At sløjfe pasteuriseringen betyder
naturligvis, at rejerne skal håndte-
res i et bakteriologisk rent miljø.
Men det store problem bliver det nu
nok ikke at producere færdigvarer,
der stadig et førsteklasses — også
uden pasteurisering.
— Der er indført lidt andre ren-
gøringsrutiner, og efterhånden er vi
også ved at have laboranter på alle
fabrikker, siger KTU-direktør
Carl-Ivar Carlin til AG. Og han
fortsætter:
fV\
Grænseplade biler
Vi leverer alle fabrikater — og
køber gerne tilbage efter endt
brug — eller opbevarer bilen for
Dem på toldlager.
Vi udlejer også nye biler i alle
prisklasser og størrelser.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
Lerchesvej 11. P.O. BOX 140
DK-5700 Svendborg
Tlf. 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Mere end 60 år i bilbranchen
— Vi har inden for organisatio-
nen en hensigtserklæring, som går
på, at vi først er tilfredse, når vi ran-
gerer som intet mindre end verdens
bedste producent af rejer. Det er en
målsætning, som vi er godt på vej til
at opfylde, og derfor er det natur-
ligt, at den ressourcekrævende pa-
steurisering forsvinder skridt for
skridt.
På den anden side er vi bestemt
heller ikke interesserede i, at et parti
rejer skulle blive kasseret på grund
af for høje bakterietal, så vi går
langsomt og roligt frem.
Hvor god hygiejnen er, kan i
øvrigt passende illustreres af den
kendsgerning, at man i løbet af
1986 var nødsaget til at sende yder-
ligere prøver til Industritilsynet.
Ikke fordi der var noget i vejen med
rejerne — Tværtimod: De var fak-
tisk så sterile, at der slet ikke kunne
måles bakterier.
Næste skridt med hensyn til upa-
steuriserede rejer bliver sandsynlig-
vis, at produktionen på den nye
fabrik i Aasiaat starter uden pasteu-
risering. En sådan dispensation
foreligger nemlig allerede på for-
hånd fra Industritilsynet.
Issat nutaat?
Nye briller?

Ullumi Nuummi isaruaamiarfik-mut
sianerit issasannillu nutaanik qinul-
lutit.’ Nuummi isaruaarniarfik-ki
annerpaanik qinigassaqarpoq issat
nutaanerpaat akinut minnerpaanut.
(Kajumissarut qinnutigiukj.
Sianerit 2 15 19
’ Issat pissarsiarisinnaavatit issanut
allagataq Synoptik-ip angalaannar-
tuata issalerisuanit pigukku. Issanut
allagartaq tammarsimagukku
telex- aqqutigalugu
pissarsiussinnaavatsigit.
Ring i dag til Godthåb brillecenter
aps og bestil nye briller.* Godthåb
Brillecenter aps har det største
udvalg i moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure til-
sendt).
Ring 2 15 19 £
o
03
* Brillerne får du efter recept fra |
Synoptiks rejsende optiker. =
Har du mistet din kopi, kan vi s
skaffe den pr. telex.
nuummi isaruaarniarfik

S synoptik