Atuagagdliutit - 21.01.1987, Page 11

NR. 4 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
AIDS i januar 1986, idet man un-
dersøger folk, der henvender sig for
en eventuel kønssygdom for AIDS.
Denne undersøgelse vil ligesom i
1986 kun finde sted, efter at den på-
gældende er informeret. Der kan
være grunde til at sige nej, men der
er også mange grunde til at sige ja.
Ved at sige ja sikrer man sig, at man
ikke udsætter andre for smitte, og
skulle undersøgelsen føre til det ke-
delige resultat, at man er bærer af
AIDS, vil man som nævnt ikke
kunne afværge sygdomsforløbet,
men der er dog en vis mulighed for
at hjælpe den pågældende både so-
cialt og medicinsk. For den viden-
skabelige undersøgelse af sygdom-
men er det væsentligt, at alle, der
spørges i forbindelse med en hen-
vendelse på sygehuset, siger ja, også
til en AIDS-test.
På lidt længere sigt planlægger vi
i samarbejde med en AIDS-forsker
i Århus en undersøgelse af smitte-
spredningen i befolkningen. Denne
undersøgelse vil som sagt være
meget bredt anlagt og altså ikke
blot omfatte personer, der går til
lægen, fordi de har mistanke om, at
de har pådraget sig en kønssygdom.
Fra Sundhedsstyrelsens AIDS-se-
kretariat i Danmark har vi endvide-
re bedt om at få tilsendt nogle film
iom AIDS-problematikken, der i
Danmark bruges til undervisnings-
formål. Endvidere har vi gennem
Ministeriet for Grønland også bedt
om i Grønland at få adgang til at
bruge en række små spots om
AIDS, der har været vist i dansk
TV. Vi håber, at dette lykkes, og at
det vil være muligt at bringe disse
spots i grønlandsk TV også i en
grønlandsk udgave. Endvidere vil
AIDS-problematikken og navnlig
information herom blive medtaget
som en arbejdsopgave i det Fore-
byggelsesråd, der netop i denne må-
ned begynder sin virksomhed. En-
deligt overvejer vi at indgå en aftale
med restauranter og hoteller i
Grønland om, at man også der vil
udlevere gratis prævention/gum-
mi, så disse forebyggende midler er
tilgængelige, hvis sød musik skulle
opstå i løbet af en festlig aften.
Risiko for en eksplosiv spredning
Som det vil fremgå af ovenstående,
har sundhedsmyndighederne i
Grønland været opmærksomme på
AIDS-problematikken, har gem-
meført foranstaltninger, der skal
hindre smittespredning med blod-
produkter og har iværksat under-
søgelser, der belyser, om smitte-
spredning i samfundet finder sted.
Der er også oplyst i medierne og ved
en pjece om forholdene. Vi er enige
med Ivars Silis om behovet for en
effektiv kampagne og har nu søgt
professionel hjælp hertil fra Dan-
mark, ligesom hjemmestyrets in-
formationsafdeling, der tidligere
har medvirket, igen har tilbudt sin
bistand. Det må imidlertid under-
streges kraftigt, at sygdommen,
hvis den vinden indpas i Grønland,
meget nemt kan spredes eksplosivt.
Afgørende for om vi skal opleve en
sådan situation eller ej er imidlertid
ikke sundhedsvæsnets indsats, men
den enkelte medborgers egen hold-
ning og adfærd.
I Danmark har vi en sentens, der
siger, »at det er vanskeligt at styre
jernbanedriften, men at det er næ-
sten umuligt at styre kønsdriften.«
Det er vanskeligt at informere på en
måde, så alle forstår det, men det,
det er nødvendigt at sige, er i og for
sig ganske enkelt: Flvis man vil
være sig sit ansvar bevidst, bør man
undgå mange skift med hensyn til
seksuelle partnere, og hvis dette
ikke skulle være muligt for den en-
kelte, bør man som minimum
kræve, at både mand og kvinde er
opmærksom på, at anvendelsen af
præservativ/gummi er en god be-
skyttelse mod AIDS, ligesom an-
vendelsen af præservativ er en god
beskyttelse mod andre kønssyg-
domme.
Derfor: Vær dit ansvar bevidst.
Tænk på dig selv og andre, inden du
handler!
Jens Misfeldt,
Torben Hede Pedersen.
Ammerineriimarmit
aalisakkerinermut
Kommuneni piniartoqarfiusunissaaq anguniagaavoq ulluinnarni atugarisat soorlu
illuliornermut atortut, pequtit atisat nerisassallu nammineq suliarisalernissaat
All.: Naalakkersuisoq Hendrik Nielsen
Ukioq 1987 — Piniartut Ukiuat —
piniartunut (piniartukkormiunut)
taakkununngalu attuumassutilin-
nut suliffiussaaq pilersaarusiorfiul-
lunilu. Inatsisartut aalajangerpaat
Siumut partiiata siunnersuuteqar-
neratigut ukioq 1987 piniartut uki-
orissagaat. Ukiorpaat ingerlane-
ranni piniartut nuliaat, qitornaat i-
lami ilaqutaasut tamarmik tunnga-
viusimapput nunatta ingerlaqqin-
nissaanut, sapiillutik qanimajaat-
sorsuullutillu inuuneq ingerlateq-
qittarsimallugu silarsuarmi nunat
inuuffigiuminaannerpaat ilaanni.
Tamatta nalunngilarput kom-
muneqarfiit piniartoqarfimmiittut
piorsagaanermikkut ineriartorti-
taanermikkullu annertuumik ukiu-
Fangererhvervels år 1987 er et år
med planlægning og initiativer for
dem, der har fangst som hoveder-
hverv (fangerdistrikterne) og for
dem, der har berøring med det.
Som bekendt blev 1987 udråbt som
fangererhvervets år i landstinget på
forslag fra Siumut partiet.
Fangerkonerne, deres børn og i
høj grad hele familien har i mange
år været grundpillen for Grønlands
udvikling. De har levet modigt og
hårdført i et af verdens mest barske
områder.
Vi ved, at alle kommuner i fan-
gerdistrikterne i mange år har været
meget ladt i stikken, hvad angår
modernisering og udvikling. Nu ser
vi i Grønland en betydelig udvikling
både med hensyn til byggeri og for-
bedring af de sociale kår, og vi ved,
at den udvikling vil fortsætte i de
kommende år.
Hvad er det, vi vil?
Derfor må vi spørge os selv: Hvad
ni pereersuni tunulliutaasimasut.
Ukiut makku nunatsinni sanaartor-
nikkut inuttullu atukkatigut ineri-
artorneq annertoorujussuarmik pi-
orsarneqarpoq, sulilu ukiuni ag-
gersuni ingerlaaseq tamanna inger-
laqqissasoq tamatta nalunngilar-
put.
Suniartugununa?
Pissutsit taama ittut pillugit immi-
nut aperisariaqarpugut susugunu-
na, suniartugununa uagut nunat-
sinni najugaqartugut? Soornguna-
mi pissuseq unaassaaq nunatta ine-
riartortitaanera tamatta peqataa-
nitsigut ingerlanneqassalluni.
Piniartunut ilaqutaasunullu suli-
niarneq pimoorullugu imaluunniit
er det, vi vil? Hvad er det, vi vil
opnå her i vort land? Holdningen
må selvfølgelig være, at vi alle skal
deltage i vort lands udvikling.
Der er stillet spørgsmål om, hvor-
for arbejdet for at forbedre fanger-
nes kår er startet først nu. Men det
skyldes, at de folkevalgte i mange år
har mødt modstand i deres forsøg
på at forbedre forholdene i fanger-
distrikterne. De danske myndighe-
der har været negativt indstillet
overfor den slags initiativer. Men
nu har Grønland fået hjemmestyre,
og vi har gennem de folkevalgte op-
nået direkte indflydelse. Vi har med
andre ord ansvaret og kompetencen
for Grønlands udvikling. Nu kan vi
realisere vore mål.
I de kommende år må vi regne
med, at livsstilen i fangerdistrikter-
ne vil ændres på flere områder. Pla-
nerne for fremtiden skitserer, at
dele af fangererhvervet vil skifte til
fiskeri. Dette vil indebære, at der
skal skiftes fra skindbehandling til
aatsaat iluamik sooq aallartilersoq
aperisoqartarpoq tamatumunnga
akissutissaq unaavoq ukiorpassuit
ingerlaneranni qinikkat suliniute-
qartarput piniartoqarfinni atukkat
pitsanngorsarniarlugit, kisiannili a-
porfissaqartuartarput naluneqan-
ngitsumik qallunaat naalagaaffian-
ni oqartussaasut nunattalu ingerla-
titaanerani akisussaasut suliniuti-
nut taama ittunut annertuumik tii-
nuarsimaartarmata taamalu sulini-
utit pitsaagaluartut maanngaan-
nartarlutik.
Maannali nunarput namminer-
sornerulerpoq taamalu nunatsinnni
ineriartortitsineq sunniuffigisin-
naalerparput qinikkat aqqutigalu-
git, tassa imaappoq nunatta inger-
produktion af fisk. Det er målet, at
importerede dagligvarer som møb-
ler, tøj, byggeelementer og hoved-
parten af madvarerne skal produce-
res i selve Grønland, også i fanger-
kommunerne.
Smidig planlægning
Vi ved, at overgangen fra fangst til
fiskeri og tilværelsen som lønarbej-
der betyder en stor omvæltning.
Derfor må foreninger, kommunal-
bestyrelser, landstinget og landssty-
ret sørge for en smidig planlæg-
ning.
I de senere år har fangerdistrik-
terne vist evnen til at samarbejde og
skabe nye arbejdspladser. I fanger-
distrikterne er der startet fiskean-
læg og systuer på andelsbasis, og
disse initiativer skulle gerne øge
muligheder for indhandling og be-
skæftigelse. Et sådant initiativ er i
hjemmestyrets ånd og er al støtte
værd.
1 det nye år skal vi alle arbejde
sammen. Selvstændigt initiativ er
prisværdigt. Det gælder bl. a. hjæl-
peaktionen for de nødstedte fange-
re i Avanersuaq, en aktion, som er
organiseret på privat basis. Jeg vil
benytte lejligheder til at takke for
det gode eksempel, som jeg håber,
man holde sig for øje i Fangerer-
hvervets år.
Godt nytår allesammen.
Landsstyremedlem
Hendrik Nielsen.
latitaaneranut oqartussaalerpugut
taamaalilluni siuliani eqqartukkak-
ka timitalersinnaalerlugit.
Ukiuni aggersuni piniartoqarfin-
ni inooriaaseq arlalitsigut allan-
nguuteqarnissaa naatsorsuutigisa-
riaqarparput, siumut pilersaarusi-
ornermi takuneqarsinnaammat pi-
niarnerinnarnik inuuniuteqarner-
mit aalisartuunermut ikaarsaariar-
neqartussaasoq. Tamatumattaaq
kingunerissavaa ammerinerinnar-
mit aalisakkerinermut suleriaaseq
nuunneqassasoq.
Tamatumalu saniatigut anguni-
gaavoq nunatsinni ulluinnakkut a-
tugarisatta soorlu illuliornermut a-
tortut, pequtit, atisat, nerisavut a-
merlanerpaat il. il. avataanit tikisit-
takkavut uagut nammineq suliari-
salissagivut, aamma kommuneni
piniartoqarfiusuni.
Pilersaarusiorneq eqaatsumik
Nalunngilarput piniartuunermit
aalisartuunermut sulisartuuner-
mullu ikaarsaariarneq inuttut atuk-
kanik annertuumik kalluaasarmat.
Taamaattumik peqatigiiffiit, kom-
munalbestyrelset uagullu Inatsisar-
tut Naalakkersuisullu pilersaarusi-
ortariaqarpugut eqaatsumik.
Ukiuni makkunani piniartoqar-
fimmiut takutitsisimapput suleqa-
tigiissinnaassuseqarluni suliffinnik
pilersitsisinnaassuseqarnermik.
Kommuneni piniartoqarfiusuni pi-
ginneqatigiinnikkut aalisakkanik
suliffiit mersortarfiillu pilersiortor-
neqarsimapput tunitsivissaqarnis-
saq suliffissaqarnissarlu anguniar-
Naalakkersuisoq, landsstyremed-
lem Hendrik Nielsen.
lugu. Tassalu namminersorneruler-
nermik timitaliineq tapersersornar-
toq torrallataasorlu.
Ukioq aallartittoq tamatta sule-
qataaffigissavarput. Pisortat utaq-
qiinnarnagit suliniartut taperser-
sornaqaat, soorlu siorna avanersu-
armiut ajornartorsiorneranni ikiui-
niarluni katersuinermi ingerlatsisut
matumuuna qutsavigalugit maii-
gassiuinerat atorneqartaqquna-
qaaq, pingaartumik Piniartut Uki-
uanni.
Tamassi ukiortaami pilluaritsi.
Naalakkersuisoq
Hendrik Nielsen.
DRONNING INGRIDS
v HOSPITAL *
Vikar for socialrådgiver
En stilling som vikar for socialrådgiver ved Sanasocial, Dronning
Ingrids Hospital i perioden 01.02.87-01.11.87 (evt. mulighed for en
forlængelse frem til 01.08.88) er ledig til besættelse snarest.
Stillingens arbejdsområde er knyttet til en selvstændig psykia-
trisk sengeafdeling samt ambulatorium, som blev ibrugtaget
01.02.1980.
Stillingsindehaveren forventes at indgå i et tæt samarbejde med
personalet ved psykiatrisk afdeling og ledende socialrådgiver.
Stillingen aflønnes i henhold til den grønlandske lønramme
14/17, hvorefter lønnen for en hjemmehørende socialrådgiver for
tiden udgør fra kr. 9.952,- til kr. 10.324,-. For en ikke-hjemme-
hørende socialrådgiver udgør lønnen fra kr. 10.597,- til kr.
11.035,-.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til konst.
ledende socialrådgiver Grete Rendal, tlf.21101, lokal 168.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere beskæftigelse
vedlagt kopi af eksamensbeviser, referencer m.v. fremsendes se-
nest den 06.02.87 til:
Hospitalsdirektøren
Dronning Ingrids Hospital
Postbox 1001 . 3900 Godthåb
Fangererhvervet vil
skifte til fiskeri
Det er målet, at importerede dagligvarer såsom møbler,
tøj, byggeelementer og hovedparten af madvarer skal
produceres i selve Grønland, også i fanger kommunerne
A f landsstyremedlem Hendrik Nielsen