Atuagagdliutit - 04.02.1987, Qupperneq 9

NR. 6 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Nunarput pilluqu atuakkiaasimasut allattorneqarfiat atuagarsuaq saqqummiunneqarpoq ippassaq Nunat ta A tu-
agaateqarfiane tikilluaqqusilluni atuagaateqarfiup pisortaa Keld Lund. Maani assilineqarsimavoq nunarput pil-
lugu atuakkianik katersugaatinik nakkutiginnittoq Laannguaq Lynge oqaloqateqartoq naalakkersuisoq Stephen
Heilmannimik.
Præsentationen af det store katalogfandt sted i går på Landsbiblioteket, h vor landsbibliotekar Keld Lund bød vel-
kommen. Her ses lederen af groenlandica-samlingen Laannguaq Lynge i samtale med landsstyremand for kultur-
og undervisning Stephen Heilmann.
Litteraturen om Grønland
er nu katalogiseret
I går udkom et digert værk om Landsbibliotekets Groenlandica-samling, der er på
8.000 titler
Landsbiblioteket præsenterede i
går et stort værk om Groenlandica-
samlingen, som netop er udkom-
met. Landsbiblioteket har en ene-
stående samling af bøger om Grøn-
land, som nu er gjort tilgængelig
også for de, der bor uden for Nuuk.
Kataloget er ikke illustreret. Til
gengæld er der over 600 spræng-
fyldte sider med oplysninger om de
8.000 titler Landsbiblioteket har i
samlingen.
Grønlandsk litteratur
Som noget helt ekstraordinært in-
deholder katalogets første afsnit
den hidtil mest omfattende registre-
ring af litteratur på grønlandsk.
Der er mere end 2.200 titler, udgivet
over en periode på 200 år.
Næste hovedafsnit er en registre-
ring af litteratur om Grønland og
det arktiske område. Her viser den
næsten 6.000 titler bredden i sam-
lingens bogbestand. Der er alt fra
rejsebeskrivelser og etnografiske
studier til analyser af jordmagnetis-
me og den grønlandske under-
grund.
Sidste afsnit er alfabetisk og sy-
stematisk register. Her får man
samlet oplysningerne fra de to før-
ste afsnit og der er henvisninger til
de bøger, hvor man kun kender en
medforfatter eller en titel. Og i det
systematiske register kan man få et
samlet overblik over al den littera-
tur om det specielle emne, man net-
op søger oplysninger om.
Folks opfindsomhed kender
ingen grænser når kommunen
har lukket for strømmen
— Det er under alle omstændigheder tyveri og mange gange en direkte livsfarlig
»løsning«, folk griber til, når de mangler lys i lejligheden, siger Nuuk kommunes
pantefoged
En familiefar i en af Nuuks bolig-
blokke lavede en illegal forbindelse
som strømforsyning, da kommu-
nen havde lukket for strømmen på
grund af restancer. Med en strøm-
styrke på over 60 ampere og uden
nogen form for sikring var der rige-
ligt med effekt på den illegale led-
ning til at slå hele familien ihjel —
eller til at brænde blokken af, hvis
der havde været overgang i installa-
tionen. I et andet tilfælde gik en an-
den familiefar simpelt hen uden om
alle installationer og tappede strøm
til husholdningen direkte fra ho-
vedblyet i ejendommens kælder.
Ligeledes på grund af restanceluk-
ning.
Og sådan kunne man blive ved.
Der er åbenbart ingen grænser for
folks opfindsomhed, når det gæl-
der om at snyde myndighederne.
Og tit og ofte bliver det i forbindelse
med el-lukninger til »løsninger«,
der ikke blot er ulovlige, men også
direkte livsfarlige.
— Vi har haft tilfælde, hvor syv
ud af 10 lukninger er blevet ulovligt
genåbnet af beboerne selv, siger
Nuuk kommunes pantefoged Egon
Petersen til AG.
Politianmeldes
De mange illegale genåbninger er
grunden til, at GTO nu er slået ind
på en kurs, hvor man i alle tilfælde
anmelder den slags »elektrikerar-
bejde« til politiet.
— Når vi har konstateret restan-
cer, og der ikke er blevet betalt, sen-
der vi en lukkeordre til GTO, og det
er således GTO’s fagfolk, der fore-
tager selve lukningen, siger pante-
foged Egon Petersen. Når folk har
ordnet deres mellemværende med
kommunen, og der eventuelt er stil-
let et depositum, bliver der igen luk-
ket op for strømmen, og atter er der
tale om, at det er fagfolk fra GTO,
der igen slutter strømmen til.
— Vi kan ikke være tjent med, at
folk selv går og fusker med de elek-
triske installationer, og vi kan na-
turligvis heller ikke sidde tavse i en
situation, hvor folk simpelt hen
stjæler strøm.
— Derfor bliver disse tilfælde af
ulovligheder konsekvent anmeldt
til politiet, og vi har erfaring for, at
der vanker et bødeforelæg på 1.000
kroner for en ulovlig genåbning.
Egon Petersen oplyser endeligt,
at der i øjeblikket er el-restancer på
cirka 3,2 millioner kroner i Nuuk.
Strømforbruget i kommunen belø-
ber sig til omkring en kvart million
kroner om dagen.
Unødvendigt i mange tilfælde
De mange problemer omkring el-
restancer og illegale genåbninger er
så meget mere ærgerlige, som de i
adskillige tilfælde kunne have væ-
ret undgået.
— Hvis folk har en god grund til
at ville vente med en del af regnin-
gen, kan vi i mange tilfælde finde
frem til en afdragsordning, så luk-
ningen undgås, siger Egon Petersen
videre.
— Men det forudsætter altså, at
folk virkeligt henvender sig på in-
cassokontoret. Og de skal ikke ven-
te med at komme, til der allerede er
blevet lukket for strømmen. De skal
komme ind og få en aftale senest på
det tidspunkt, hvor de skulle have
betalt regningen. Så kan vi i de al-
lerfleste tilfælde finde ud af »at
bide regningen over« i et par rater.
Innaallagiaarussaasut
piluttaaleraraat
— Innaallagiaarussaasut ikeqqinniarlutik
tillinniaannaratik allaat. ulorianarluinnartunik
periarfissarsiortarput, Nuup kommuniani
akiliisitsiniartartoq oparpoq
Nuummi inissiat ilaanni najugaqar-
tut akiitsugaqarpallaarnertik pissu-
tigalugu innaallagiaarussaammata
ittuat piumasaarsorluni innaalla-
gissamut Sumilluunniit isumannaa-
lisaasinngivilluni ledningimut 60
ampere-nik sakkortussusilimmut a-
tassusersimavoq massa taamaalior-
nermigut ilaquttani tamaasa toqus-
sinnaagaluarlugit — imaluunniit il-
luliarsuaq najugaqarf itsik tamaat i-
kuallatsissinnaagaluarlugu. Daqu-
taariillu allat atortuutitik tamaasa
ingerlaqqissinnaalersissimavaat in-
naallagissap ikkuffianut illorsuup
naqqata iluaniittumut ledninngik-
kut atassusiinnarlutik. Taakkuat-
taaq akiitsoqarpallaarnertik pissu-
tigalugu qamitaasimapput.
Tassa taamaattarput. Inuit tar-
raqqutsinialeraangamik isumalio-
riataallaqqissilluinnartarput. In-
naallagiaarussaasimasullu ikeqqin-
niarlutik tillinniaannaratik aam-
mali ulorianarluinnartunik iliuuse-
qarsinnaasarput.
— Ilaatigullu paasisimavarput
qamitaasimasut qulit ilaat arfineq-
marluk unioqqutitsillutik immin-
nut ikissimasut, Nuup kommuniani
akiliisitsiniartartoq Egon Pedersen
AG-mut oqaluttuarpoq.
Politiinut
nalunaarutigineqartarput
Nuup kommuniani unioqqutitsillu-
tik innaallagiannanniartartut a-
merlavallaaqimmata paasisoorne-
qartut tamarmik politiinut nalu-
naarutigineqartalersimapput.
— Inuit akiitsugaqarpallaale-
raangata GTO qinnuvigisarparput
matuseqqullugu, taakkualu sulisui-
sa matusinissaq isumagisarpaat, a-
kiliisitsiniartartoq Egon Pedersen
oqarpoq. Inuit kommunimut akili-
gassatik akilereeraangatigit, imma-
qalu ammaqqinnissamut akilee-
Ingen feriegodtgørelse
under en konflikt
Det offentlige Aftalenævn fik med-
hold af Højesteret den 21. januar
1987 i en sag mellem Radiotelegra-
fistforeningen af 1917 og Det of-
fentlige Aftalenævn om udbetaling
af feriegodtgørelse under konflikt.
Dommen fastslog, at der ikke un-
der en konflikt skal udbetales ferie-
godtgørelse i forbindelse med aftalt
ferie, når denne ikke er påbegyndt
før — eller samtidig — med kon-
fliktens ikrafttræden.
Sagen var en udløber af telegra-
fiststrejken på Grønland i somme-
ren 1981 og drejede sig i korthed
om, hvorvidt en ansat, der var om-
fattet af en overenskomstmæssig
konflikt, kunne påbegynde sin alle-
rede aftalte ferie, og dermed få fe-
riegodtgørelse udbetalt, på et tids-
punkt efter konfliktens ikrafttræ-
den.
Og sagen blev i 1983 afgjort af
Sø- og Handelsretten. Dengang fik
Radiotelegrafistforeningen med-
hold. Aftalenævnet ankede sagen
til afgørelse i Højesteret, som nu
har omstødt Sø- og Handelsrettens
dom til fordel for Det offentlige Af-
talenævn.
AT U AG AG D LI U T IN E
reerpata, taava innaallagissamut a-
tassuseqqinneqartarput, tamanna-
lu aamma GTO-mi sulisut isumagi-
sarpaat.
— Innaallagissamut atortuussuit
inuinnarnut isumagitittarsin-
naanngila gut, taamaattumillu taa-
maaliorsimasut imminiiginnartar-
sinnaanngilagut, taamaaliorneq til-
linnerummat.
Egon Pedersenip ilanngullugu
Nuup kommuniani innaallagissa-
mut akiitsukkat maannakkorpiaq
3,2 millioner kr-it missaanniittut.
Kommunimilu innaallagissamik a-
tuineq ullormut milliuunit sisama-
rarterutaannik naleqartartoq.
Amerlasuutigut
pisariaqanngitsumik
Innaallagissamut akiitsullit ilarpas-
sui unneqqarisaaginnartarsinnaa-
galuarput ammaaqqinniarlunimi
nammineersortarnerit ilarpassui
pinngitsoorneqartarsinnaagaluar-
put.
— Inuit akiligassat ilaasa kingu-
artikkallarnissaannut pissutissaqa-
vissimappata naafferartumik aki-
lersuisitsinissatsinnut periarfissa-
qarluaraluarpugut, taamalu matu-
sinissaq pisariaqartassanngikkalu-
arpoq, Egon Pedersen oqaluttuar-
poq.
— Inuilli taamaaliorumasut aki-
liisitsiniartarfimmut saaffiginnit-
tassapput. Qamitaareernissamin-
nullu utaqqinatik aggertassapput.
Kingusinnerpaamik piffissap aki-
liiffissap naanerata missaani agger-
tassapput. Amerlanerpaatigummi
qanoq iliuuseqarsinnaasarpugut, a-
kiligassallu »tamuajuminarsarlu-
git« agguataarsinnaasarlugit.
llerfup
ujarattaa
Takussutissat naqital
allakkatigut qinnutigikkil
»sire Fælledvej 18
-9400 Nørresundby
Tlf. 08 17 04 44
Audi 100.
Toplederens bil.
Audi 100 er toppen
af komfort, prestige
og køreglæde.
Audi 100
Pisortap biilia
V-A-G|
Nord-Auto
Fredrikstadvel 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 • 18 67 33 - Telex 69759 Nordau