Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1987, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 04.03.1987, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 10 1987 GRØIMLANDSPOSTEIM IA pilliutaassava? J.F. Naalakkeisuisut ajornartooqqaneranik pissanngate- qarneq suli alliallassaaq ullormut oqaluuserisassat sammine- qalerpata Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerata amma- gaanerani. Tassanimi akulerunneqaqqissaaq Pituffimmi ra- dareqarfiliaq. IA aperisussaavoq nunatsinni amerikkamiut sakkutooqarfii pillugit qallunaat kalaallillu nakkutilliisuutitas- saannik Henriette Rasmussenip siunnersuutaa sooq oqaluu- serisassanut ilaannginnersoq, massa piffissaagallartillugu tunniunneqarsimagaluarluni. ' Qularnanngilaq pissutaasimasoq qanga Landsråditoqqap nalaanili tusartagarput, sakkutooqarfiit attorneqaraangata. Tusartarparpummi pineqartoq tunngasoq naalaggaffissuit akornanni politikkimut, tamannalu kalaallit qinikkat akuliuf- fissarinngikkaat. Maannalumi radareqarfiliornermut tunnga- sut assut ajornartorsiortitsipput, tassami naalakkersuisutta Danmarkimilu naalakkersuisut kalluarumanngivimmatigik. Nunatsinni kikkut tamarmik nalunngilaat nunatsinni naa- lakkersuisut Inatsisartulluunniit sakkutooqarfiit susassarin- ngikkat. Taakkununngami oqartussaasut tassa qallunaat naalakkersuisui Folketingilu. Paasiuminaapporli, sooq Inatsisartut Landsråditoqqatut pisinnaatitaassannginersut, tassa Folketingi siunnersortas- sallugu suliassatigut nunatsinnut tunngasutigut. Periarfissaq taanna peersimassappat taava namminersornerulernerup eqqunneqarneratigut annikillisimassapput nunatta periarfis- sai Danmarkimi pisortanit Folketingimillu tusarneqarnissa- mut. Takorloorneq ajornanngilaq qanoq pisoqassasoq radare- qarfiliornermut tunngasut pissutaallutik IA aamminik nalu- naajaasunngortinneqassappat, pissusissamisoortumik qi- nersinissaq aajunaralaannguanngortoq. Siumumut nuan- ninngilluinassaaq lA-p pinngitsaalisaanikkut qaamanilerne- qarnissaa! Siumup ikinngutaanut qiiaamminarpoq eqqarsaat taman- na. Siumukkormiummi ima meerarpalutsiginavianngillat isu- maliorsinnaallutik immineersitat qinersinermi ajugaan- ngisaannartut. IA radareqarfiliamut pilliutaassaguni Siu- I mumut akerlinngussaaq ulorianartorujussuaq. Taamaammat Juuntaaq silatusaassaaq isumaqatigiin- W ngitsunik nalerisaaniaruni lA-lu saammaallugu, kingusi- _ naartinnagu! IA i martyrrollen? J.F. Spændingen omkring landsstyrekrisen vil blive skruet en tak op, når dagsordenen for forårssamlingen drøftes ved Landstingets åbning. Her vil radarsagen fra Thule nemlig at- ter komme ind i billedet. IA vil spørge, hvorfor Henriette Ras- mussens forslag om etablering af et dansk-grønlandsk kon- trolorgan vedrørende amerikanske baser i Grønland ikke er med på dagsordenen, skønt det er sendt i god tid. Det kan nok tænkes, at årsagen er den samme, man tidli- gere ved flere lejligheder har hørt om i det gamle Landsråd, når baserne kom på tale. Man fik at vide, at her drejede det sig om storpolitik, som de folkevalgte i Grønland ikke har ret til at blande sig i. Og netop nu er radarsagen temmelig problema- tisk. Alle ved, at den er en varm kartoffel for landsstyret og regeringen. Alle i Grønland er udmærket klar over, at baserne ikke er Landstingets eller landsstyrets bord. Dertil har vi regeringen og Folketinget. Men det er svært at forestille sig, hvorfor Landstinget ikke skal have samme funktion som det gamle Landsråd og være rådgivende instans for Folketinget i sager, der har med lands- delen Grønland at gøre. Hvis den mulighed nu er bortfaldet, så har indførelsen af hjemmestyret indskrænket Grønlands muligheder for at blive hørt hos rigsmyndighederne og Folke- tinget. Man kan udmærket tænke sig, hvad der vil ske, hvis radar- sagen skal være anledning til, at IA får foræret martyrrollen så tæt på det ordinære valg. Det bliver absolut ikke rart for Siu- mut, hvis IA skal tvinges til at gå med glorie på! Det er en gyselig tanke for Siumuts venner. Partiet kan jo ikke være så naiv at tro, at nogen har vundet på et valg _ ved at køre i frigear. IA som offer for radarsagen kan I nemlig blive en særdeles farlig modstander for Siumut. I Derfor gør Jonathan klogt i at prøve på at glatte uover- V ensstemmelserne ud og tage IA til nåde igen, før det er _ for sent! I Oqallinneq • Debat Tiderne har ændret sig, hr. landsstyremand! Af borgmester Henrik Lund, Qaqortoq Landsstyremedlem for Kultur- og undervisning har besværret sig med at besvare min ytring over det såkaldte reformkommission for folkeskolen i Grønland Landsstyremedlem for Kultur- og Undervisning har besværret sig med at besvare min ytring over det såkaldte reformkommission for folkeskolen i Grønland. Jeg vil med det samme pointere, at landsstyre- mandens svar er præget af dårlig embedsmands rådgivning. Det var ikke min hensigt at diskutere kom- missionen. Denne kommission er nødvendig, og hvordan den arbej- der, hvor ofte den holder borger- møder er for os nok interessant, men ikke hovedspørgsmålet. Det interessante og nødvendige i det er, at denne kommission har til opgave at revidere den bestående lovgiv- ning om vore børns undervisning og opdragelse. I den forbindelse er det ganske nødvendigt at indvolvere brugerne, og her drejer det sig om vore børn, som skal repræsenteres af deres for- ældre. Når man kikker på listen over kommissionensmedlemmer- ne, så er der kun et medlem, som ikke er belastet af sit skolemiljø. Landsstyremandens undskyldning om, at markante samfundsområdet er repræsenteret og på den måde til- godeses Nordgrønland er svært at acceptere, når man nu lever i en ver- den, som ligger uden for skolen. Vi er klar over, at alle de nævnte loka- liteter er repræsenteret, men de er alle sammen fra skolens verden. Som tidligere skolemand vil jeg ger- ne tillade mig at udtale, at sommeti- der kan det være svært at overskue verden uden for skolegården. Der- for må det betragtes som et natur- ligt ønske, at brugerne delagtiggø- res ved kommissionarbejdet. Jeg skal gentage, at det er bruger- ne, der skal stille krav om undervis- nings indhold og målsætning, og lærerne der skal forme og formidle i overensstemmelse med disse krav. Nu kører kultur- og undervisnings- direktoratet akkurat det modsatte. Det smager af tidligere tiders for- mynderskab, hvor man ovenfra le- verer et produkt, hvor folket bare skal sige enten ja eller nej. Den slags metoder bør nu være saga blot. Hvis kommissionen i sin betænk- ning skal tilgodese helheden udefra folkets ønsker, så må kommissio- nen have andre medlemmer end skolens folk. Vi ønsker folkets sko- le og ikke bare skolefolkenes. Landsstyremandens udsagn om, at jeg har fået fejlagtig informatio- ner, er et klassisk forsøg på at lukke munden for folk, der seriøst arbej- der for at varetage folkets interes- ser. Det kan vi selvfølgelig ikke ac- ceptere. Tiderne har ændret sig, hr. landsstyremand. Illissap paavatigut kræft- eqartarneq qujanartumik oqaluuserineqalerpoq All. nakorsaq Peder Kern Hansen, Dronning Ingridip Napparsimmavissua, imatut allappoq: Kalaallit silarsuarmi rekordeqaa- taasa ilaat, kræftimut aallarnisaa- taasunik illissap paavatigut nap- paateqartarneq, oqaluuserineqaq- qilerpoq. Inatsisartuni ilaasortap Henriette Ramussenip februarip 23-ianni radiuaviisikkut nappaam- mut pissutaasartut misissuiffigine- qarnissaat kajumissaarutigiitigalu- gu arnat misissortikkiartukulane- runissaal kajumissaarutigaa. O- qaaseqaatai taakkua itisilerncqar- (ariaqarput. lllissakkut kræfteqalersarneq su- mik imaluunniit sunik peqquteqar- tarnersoq eqqoqqissaartumik ilisi- maneqanngilaq, paasisalli nutaa- nerpaat tunngavigalugit pasitsaan- neqaraluttuinnarpoq virusit ar- laannik peqquteqarsimassasoq. Sivisuumik ilisimaneqarsimavoq piaartumik atoqateqartalersima- neq tamalaarnerlu illissakkut kræf- teqalernissamut qanisaataasartut. Imminut paarisoqarsinnaavoq — soorlumi aamma AIDS eqqarsaati- galugu taamaattoq usuup puuanik atugaqartarnikkut aalajangersima- suunngitsunillu atoqateqartan- nginnikkut. Kalaallit arnartaasa illissamik- kut kræfteqakulassusiat 1975-imili ilisimaneqalerpoq, 1978-imiillu il- lissap paavatigut misissortittarsin- naaneq ammaanneqarpoq. Ukiu- mut 5.000-it missaanniittut misis- sugassanik peersivigineqartarput — taakkulu pitsaalluinnartumik nakkutilliinissamut naammassori- narput. Ajornartorsiutaasorli u- naavoq imaakkajuttarmat arnat taakkuinnaviit ukiumut arlaleriar- lutik misissortiffinni assigiinngitsu- ni misissortittartut, arnallu amerla- nersarparujussui misissorneqassa- natik. Qulananngilluinnarpoq arnanut ataasiakkaanut iluaqutaasoq nap- paat toqussutaasinnaasoq suli aal- lartivinnginnermini paasineqarlu- nilu katsorsarneqarpat. Aammalu qangalili paasineqarsimavoq inuia- qatigiinnut akikinnerusoq akut- tunngitsumik tamanut ammasumik misissuisitsisaraanni. Mannali ti- killugu naalakkersuinikkut, siuler- suinikkut aningaasaqarnikkullu a- jornartarsimavoq kalaallit arnar- taat taamaaliortissallugit, naak su- liassap iluarsaannissaa artornar- tuunngikkaluartoq. Aallartittoqarsinnaagaluarpoq qarasaasiatigut nalunaarsuiffiit a- taqatigiissinnerisigut. Misissuisaasermi screening-imik taaneqartartoq pisariusorsuunngi- laq, naak soorunalimi nakorsiar- tarfinnut suliassaqareeqisunut o- qitsuinnaassanngikkaluarluni. Misissuinerulli immikkoortuata aappaa — katsorsaaneq — misisui- soqarnissaanik oqalunnermi pui- gorneqarluinnarpoq. Tassuunami Kalaallit Nunaat nunanut issittu- miittunut allanut assingulluinnar- poq: Nakorsaasarfiit suliarinnittar- fiillu nutaaliaasut amigaatigineqar- put. Illissap paavatigut kræfteqalis- sutaasinnaasunik katsorsaasarneq ukiuni kingullerniu 30-ini ineriar- tortinneqarsimavoq. Kingunerisi- mavaalu passusseriaaseq sakkukit- suullunilu annertunngitsoq. Tama- tumuunakkullu ilanngullugu inor- tunik qitornartaarsinnaaneq ilima- nannginnerulersinneqartarpoq. Tamanna arnat nammineerlutik so- qutigisarilluinnartariaqarpaat, aammami nakorsaasarneq eqqar- saatigalugu. Nuannaarutissaavoq ajornartor- siut tamanna naalakkersuinikkut- taaq oqaluuserineqalermat, neriu- narporlu tamatumap kinguneri- maaraa nakorsaasarnerup tungaa- tigut amigaatigineqartutut taane- qartut pisariaqartullu allat pitsan- ngorsaavigineqarnerat, misissui- nissallu taakkarsorneqartup piviu- sunngortinneqarnissaa. Immuk aalaterlugu kinguleqqiutillaq Ulluinnarni festemernilu Illumiititaralugu pitsaassoq Puussianik 2-nik imaqarpoq 100 g A A A A A A A AAAAAAAA A A A A A A A AAAAAAAA A A A A A A A AAAAAAAA Dessert skum Rar at have i huset til hverdag Og fest Indeholder 2 poser i alt 100 g 1 Æm pisiniarfik • butikken

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.