Atuagagdliutit - 11.03.1987, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. II 1987
!A-p piumusanipivau. Maanna qinersisussanngorpugut. Aujuku lA-p qinigassanngortitaassaasa ilaal nuannaa-
vissortut, tassalu Arqaluk Lynne, Josef Motzfeldt, Henriette Rasmussen uamma Jens Geisier.
IA fik sin vilje. Nu ska/ vi valg. Her er partiets glade kandidater: A rqa/uk Lynge, Josef Motzfeldt, Henriette Ras-
mussen og Jens Geisier. (LIL-Foto)
Siulittuupput
eqquuppoq
Arqaluk Lynge qilanaarpoq qinersisoqarnissaanut.
Josef Motzfeldt qinigassanngortinniarpoq. lA-p
sassartitassai katillutik 20 missaanniipput, taakku
affaat arnat
Naalakkcrsuisut ajornartooqqane-
rannul pissutaasoq Arqaluk Lynge
manngcrtisarnermini piumasami-
nik angusivoq qinersisoqartussa-
ngorniat. Arqaluup manngerlin-
nermigul takulippaa ulluinikkuf
pissulsil aluiiltillugil saamerliil
kallullulik aalsaal naalakkersui-
suulilaqarsinnaasul. Arqalullu
maanna qilanaarpoq qinersisoqar-
nissaanul.
— Qinersisoqarlussanngornera
uanga nuannariinnarpara. Qinersi-
nikkuf inuit isummcrngigullarlis-
suk pissulsil atuutilersinniarneqar-
lul ilnmiil (unngavissaqarnersut.
Atagulu qinersinikkut silaannaq
salikkallartigu, Arqaluk Lynge o-
qarpoq.
Nangipporlu:
— Maanna pisut takoreerlugit i-
sumaqarnarpoq Atassutikkut Siu-
mukkullu suleqatigiissinnaanerat
siunissamiluunnil periarfissaqan-
ngivissoq. Atassutip saqqummius-
sai takugaani tassaaginnarput ani-
ngaasartuutissat qanoq isertinniar-
nissaannik ilaqanngitsut. Tamatu-
muuna partiip angisoorsuulluun-
niit isumqaatigiinniallaqqinngis-
sutsi takuliinarpaa.
Arqaluup ilimagilluinnarpaa qi-
nersinissami lA-p nukittuallannis-
saa. lA-p sassartinniarpai inuit 20
missaanniittut, taakku affaat ar-
nat. Qinigassanngortittussat ila-
gaat Josef Moztfeldt soorunalumi
Arqaluk kiisalu Jens Geisier, Ole
Lynge aamma Henriette Rasmus-
sen.
Gik imod udbygning
af engelsk a-kraftværk
HELSINKI (AG) — Jeg har ved
tidligere lejligheder udtrykt bekym-
ring omkring det engelske projekt
Golf
En god bil fra en
god familie!
Det "Suveræne” produkt/Q\
fra en god familie: VW.
biilitsialak
ilaqutariinnit
pitsaasuneersoq
VAG
llaqutariit VW-kkut ilaat
»Nallernissaqanngitsoq«
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 • 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Nuuk's Auto . Tlf. 2 22 30
om oparbejdning af atomaffald i
Skotland, sagde Otto Steenholdt
(Alassut) under Nordisk Råds ses-
sion.
— Med de erfaringer, der allere-
de foreligger fra Windseale-anlæg-
get i Englann, kan vi med sikkerhed
sige, at et sådant anlæg vil medføre
en forurening af nordatlanten, som
det ikke er menneskeligt muligt at
kontrollere.
Baggrunden for Otto Steen-
holdts indlæger, at de britiske myn-
digheder planlægger at bygge et
større anlæg for genindvinding af
atomaffald ved atomkraftværket
ved Dounreay. Anlægget er en for-
udsætning for den storstilede a-
tomkraftudbygning, der er vedta-
get af en række EF-lande. Doun-
reay-anlægget skal kunne genind-
vinde ea 80 tons uran/plutoniums-
brændsel pr. år. Heraf kan udvin-
des sa 6 tons rent plutoniumoxyd,
der er et af verdens farligste gift-
stoffer med en halveringstid på
Quj assut
Ataatama Jonas Jensenip toqu-
nerani ikiuttorpassuarnut misi-
ginneqataasorpassuarnullu qa-
mannga pisumik qujangaar-
punga.
Pania Bertheline
24.000 år. Stoffet kan anvendes til
fremstilling af atombomber.
Transporten af affaldsstofferne
og af det rensede plotonium skal
foregå pr. skib, jernabe og fly. Den-
ne transport samt selve udlednin-
gen og dumpningen af radioaktivt
affald fra værket udgør en trussel
med det nordiske landområde og
mod havmiljøet, og det er især det
sidste, der havde Otto Steenholdts
bevågenhed, idet han sagde:
— For os i Grønland har havets
ressoureer altid været livsgrundla-
get. Det engelske projekt vil være
en katastrofe for vore fiskeressour-
eer øst for Grønland. Nordatlanten
er endnu et rent hav, og vi, der lever
der, ønsker at bevare det sådan.
Jeg vil derfor fra grønlandsk side
kraftigt støtte en nordisk protest
mod projektet i Skotland. Vi anser
det for at være en tikkende miljø-
katastrofe under nordatlantens fi-
skeri og dermed vores samfund,
sluttede Otto Steenholdt.
Fratrådt KNI
Assistent Jakobine Kristiansen,
Qaanaaq, pr. 16. januar 1987, assi-
stent Grethe Kreutzmann, Sisimiut,
pr. 20. januar 1987, EFG-prakti-
kant Inger Larsen, Nuuk, pr. 31. ja-
nuar 1987, assistent Brøndum Jen-
sen, Sisimiut, pr. 5. februar 1987,
assistent Amalianguaq Jensen,
Paamiut, pr. 15. februar 1987, og
postelev Oluf Petrussen, Nuuk, pr.
18. februar 1987.
IAs spådom gik
i opfyldelse
Arqaluk Lynge glæder sig til
stiller op. IA har omkring 20
halvdelen kvinder
Stridens æble, den der forårsagede
regeringskrisen, IAs formand Ar-
qaluk Lynge fik nu sin vilje. Valget
er en kendsgerning. Ved at gøre sig
hård viser Arqaluk, at venstrepar-
tierne i den nuværende situation
ikke har andet valg end at stå sam-
men for at danne en regering. Ognu
glæder Arqaluk sig til valget.
— Jeg er tilfreds over udfaldet af
regeringskrisen. Lad vælgerne vise
deres mening om der er holdt i de
forhold, man forsøgte at indføre.
Lad os rense luften ved et valg, siger
Arqaluk Lynge.
Og han fortsætter:
— Når man er vidne til det, der er
valget. Josef Motzfeldt
kandidater, heraf
sket, er man tilbøjelig til at tro, at
der ingen mulighed for Siumut og
Atassut at danne en koalitionsrege-
ring også i den kommende tid. Atas
sut forslag til økonomisk sanering
vil bare øge udgifterne, og der står
ikke nogen om, hvordan man får
pengene ind. Det viser, at selv et
stort parti har sine svagheder, når
der gælder forhandling.
Arqaluk regner fuldt og fast
med, at IA går styrket ud af valget.
IA opstiller ialt 20 kandidater, her-
af halvdelen kvinder. IAs kandida-
ter bliver bl. a. Josef Moztfeldt,
partibosen, Jens Geisier, Ole Lynge
og Henriette Rasmussen.
Nu kan der også
afgives partistemme
Det er den nye lov om valg
helt nye stemmesedler
Når der skal vælges nyt Landsting,
og det bliver efter al sandsynlighed
tirsdag den 26. maj, præsenteres
vælgerne for en helt ny type stem-
meseddel. Det er den nye lov om
valg til Grønlands Landsting, der
trådte i kraft den 19. december sid-
ste år, som også giver vælgerne mu-
lighed for at stemme på et parti
frem for på en kandidat.
Hidtil har det været således, at
man — når man satte sit kryds —
gav sin stemme til en ganske be-
stemt kandidat.
Det kan man naturligvis stadig-
væk, men man behøver ikke. Man
kan også afgive sin stemme på det
parti, man har mest sympati for, og
stemmen kommer så til at tælle i
til Landstinget, der giver
den store pulje, som blandt andet
kan resultere i tillægsmandater.
Man kan således udmærket fore-
stille sig, at en vælger i Midtkredsen
i virkeligheden har størst sympati
for en kandidat, der er opstillet i for
eksempel Diskobugten eller Syd-
kredsen. Den nye valglov åbner
ganske vist ikke mulighed for at
give vedkommende kandidat sin
stemme direkte, men man kan støt-
te vedkommende indirekte ved at
stemme på partiet.
Dette er en af de markante nye
tinge ved den nye valglov. Se andet-
steds om en anden nyskabelse, nem-
lig den ret, der er indført for grøn-
lændere under uddannelse i Dan-
mark til også at afgive deres stem-
me.
Partiinittaaq
tasisoqarsinnaalerpoq
Inatsisartut qinersisarnermut inatsisaat nutaaq
malillugu taasivissat nutaarluinnarnik
taarserneqassapput
Inatsisartunut qinersisoqalcrpal,
inajip 26-ianniussagunartoq, qiner-
sisartut taasivissanik allatorluin-
naq ittunik takussapput. Kalaallit
Nunaanni Inatsisartut qinersisar-
nermut inatsisaat nutaaq, siorna
decemberip 19-ianni atuutilersoq
tunngavigalugu, qinersisartut qini-
gassanngortittumik taasassaqan-
ngikkunik partiimilluunniit taasi-
sinnaatitaalerput.
Manna tikillugu imaassimaga-
luarpoq krydsiliinikkut qinigas-
sanngortittut ilaat aalajangersima-
soq taaneqartarluni.
Soorunalumi suli taamaaliorto-
qarsinnaavoq, tamannali pisaria-
qarluinnarunnaarpoq. Maanna
aamma partiiginnarmik taasisoqar-
sinnaalermat, taasinerillu taakku i-
lassutissanik ilaasortanngortitsini-
arnermi ataatsimut katersorneqas-
sapput.
Imaalluarsinnaavoq Qeqqani qi-
nersisartup Diskobugtimi Kujataa-
niluunniit qinigassanngortittoq
taaserusunnerugaluaraa. Qinersi-
sarnermullu inatsit nutaaq malillu-
gu taamaaliornissamut periarfissii-
soqarpoq, aammali toqqaannan-
ngikkaluartumik tapersiisoqarsin-
naavoq partiimik taasinikkut.
Tamanna qinersisarnermut inat-
sisip malunnartumik allannguuti-
gaa. Allannguullu malunnaateqar-
toq alla tassa, kalaallittaaq ilinnia-
gaqarlutik Danmarkimiikkallartut
taaseqataasinnaalermata.