Atuagagdliutit - 11.03.1987, Qupperneq 24

Naqiterisits isoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk,
telefon 2 10 83, Telex 90631
agagag gd
ATUAGAG DLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN
Aaqqissuisoqarfik/Redaktion
Nuuk-llulissat
Nuuk: Jørg en Fleischer (ansvars-
havende), Elisabeth L/berth, Peder Munk
Pedersen, Journalistelev Inga Hansen,
Maannguaq Berthelsen (tolk).
Pisartagaqarneq annoncillu
Abonnement og annoncer
Forretningsfører Paula Krohn,
Aliaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00
/Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Danmarkimi immikkoortoqarfik Naqlterneqarfia
Danmark afdelingen Tryk
Redaktion: Torben Lodberg,
Folketinget - Christiansborg
1240 København K.Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66, telex 15 805.
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Partiit siuttui allatulaaq isigalugit:
Ullorissat nalunaarpaat
aporaannersuaqassasoq!
Naalakkersuinerup tungaatigut pingaarnersaasut AG-ip ullorissanik
isumasiuiarsartunut biorytme-nillu paasiniaasartut misissuataartissimavai
Inuinnarful inuuncrup siiliullu im-
inikkoortilluinnarlariaqarput. Su-
liassasi suliarisigit. Ilimanarluin-
narpoq inuinnartut inuunissinni
»nutaanngorsaalinik« pisuqaler-
soq. Tamannaavormi pisariaqarli-
tarsi, famannalu ajunnginncrpaa-
mik angusaqarl'iginiarniarsiuk!
Naalakkersuinerup tungaatigut
ajornartorsiornermi inultaasul pi-
ngaarnersaasa, Otto Stccnholdlip,
Jonathan Mot/J'cldtip Aqqaluk
Lyngcllu (ukiui najoqqutaralugit
taama tulleriinnilcrlugit) sapaalip
akunnerani lassani ulloriaat taama
isumasiorneqarpul. Taakkumi la-
ntarmik ullorissat inissisimaffianni
Oqimaalutaavimmi inunngorsima-
suupput, taamaatlumillu ulloriar-
siornerup tungaaniit isumasiuiin-
narluni taakkua pillugit annertunc-
rusmik paasisaqartoqarsinnaan-
ngilaq.
Ullorissanilli isumasiuinermik
soquligisaqartoq, AG-ip aaqqissui-
soqarfiani ilisarisimaneqartoq,
taakkununnga tunngasunik itisilc-
rilluni paasisassarsiorsimasoq o-
qarpoq ullumikkut Inatsisartuni a-
poraannersuaqarumaartoq.
Del er vigtigf al holde arbejde og
privatliv adskilt. Løs Deres ar-
bejdsopgaver. Noget tyder på, at
De privat er på vej ind i en »fornyel-
se«. Det var lige, hvad De trængte
til, så sørg for at få det mest intdige
ud af det!
Sådan lyder ugehoroskopet for
den politiske krises tre hovedperso-
ner, Otto Steenholdt, Jonathan
Motzfeldt og Aqqaluk Lynge (taget
i aldersrækkefølge). De er nemlig
alle tre født i stjernebilledet Væg-
ten, så noget markant får man ikke
— astrologisk set — ud af blot at
læse standardhoroskopet for de tre
politikeres tegn.
En astrologi-interesseret, som er
AGs redaktion bekendt, har imid-
lertid foretaget et lidt mere indgåen-
de styrtdyk i de tre hovedpersoners
data og lover et bravallaslag i
Landstinget i dag.
Noget andet, som vi også har for-
søgt, er at finde ud af de tre toppoli-
tikeres biologiske rytmer for dagen
i går, da det for alvor var op over
med et forhandlingsresultat — eller
det modsatte.
Naalakkersuinermik suliaqurlul ti-
mersorlutik unummissusuuppatu
Otto Steenholdt ujugaurujussuas-
sagaluarpoq. Silassorissutsikkulli
ujorluinnurpoq. Misigissutsitigut
— timigissutsituul/i — pitsaalluin-
nurluni.
Otto Steenholdt ville kunne slå alle
sine konkurrenter, hvis den politi-
ske kamp drejede sig om fysiske
præstationer. Intellektuelt er hans
kurve imidlertid i hund. Følelses-
mæssigt er hun — som i fysisk hen-
seende — på toppen.
Begge metoder — horoskoper og
biorytmer — er så vidt vides aldrig
tidligere taget i anvendelse i forud-
sigelser af landets politik. Så lad os
opfatte det som en spøg. Men bio-
rytmerne taler deres sprog, og det er
således:
Otto i bund intellektuelt
Vi startede med de intellektuelle
kurver, og her er Otto Steenholdt
faktisk helt i bund i øjeblikket. Han
ligger på det kritiske O-punkt, hvor
alt hvad man foretager sig kan gå
skævt — altså når man handler ud
fra et intellektuelt standpunkt.
Helt anderledes ser del ud med
Jonathan Motzfeldt og Aaqqaluk
Lynge. Aqqaluk ligger umiddelbart
for det absolutte toppunkt, og Jo-
nathan har lige passeret det.
Aqqaluk føllesmæssigt nede
Man skal ikke udelukke, at følelser
også kan spille en rolle i politiske
forhandlinger, og her ligger Aqqa-
luk Lynge dårligst. Han er faktisk
helt i bunden, så langt nede som
man kan komme.
llanngulluguli aamma naalak-
kersuinikkut pingaaruteqartut
taakkua biorytmiinik taaneqartar-
tut ippassamut tunngasut qimer-
luualaarsimavagut, taakkua isuma-
qatigiinniarnerit qanoq inerneqar-
sinnaaneral pillugu paasissutissar-
siffigineqarsinnaassammata.
Periaatsit taakku tamarmik —
ullorissanik isumasiuineq aamma
biorytmer — ilisimasavut naaper-
torlugit nunalsinni naalakkersui-
nermik siulittuiniarnermi siornati-
gut atorneqarsimanngisaannarput.
Taamaattumik taamaallornerput
quiasaarnertut isigineqartariaqar-
poq. Biorytmilli tunngavigalugit
paasisavut tusariartigit:
Otto silatussutsikkut inorsaappoq
Silassorissutsip tungaa siulliuteri-
artigu, tassanilu Ortu maannak-
korpiaq attat ataanniippoq. Ajor-
luinnartumut O-punkt-imut killissi-
magami, suliaalu suulluunniit ta-
marmik iluatsinngitsuussapput —
tassa silassorissutsip tungaa eqqar-
saatigissagaanni.
Juuntaalli Aqqalullu qiviaraanni
allatorluinnaq ittunik takusassa-
Otto Steenholdt derimod ligger
fint, næsten helt i top, mens Jona-
than Motzfeldt ganske vist er på vej
op, men først lige har passeret sit 0-
punkt.
Jonathan fysisk for nedadgående
Fysik er ikke trumf i politik, men
har en virkning på det øvrige velbe-
findende. Her ligger Aqqaluk Lyn-
ge helt nede, mens Jonathan er for
nedadgående og tæt på et kritisk
punkt.
Otto Steenholdt er ikke fysisk på
toppen, men han nærmer sig ha-
stigt, og han er den af de tre hoved-
personer, der med sikkerhed ville
vinde en 100-meter spurt, hvis det
altså var det, det hele drejede sig
om.
Og så en forklaring
En forklaring kan nok her være på
sin plads for folk, der ikke tidligere
har hørt om biorytmer. Flere for-
skere påstår, at et menneskes liv be-
står af tre rytmiske bølger, der star-
ter, når man bliver født. Den fysi-
ske bølge når tilbage til udgangs-
punktet på 23 dage, den følelses-
mæssige på 28 dage, og den intel-
lektuelle bølge er 33 dage om at nå
tilbage, hvor den startede.
Folk, som er tilhængere af meto-
den, påstår, at flere flyselskaber
ikke lader deres piloter flyve, hvis
deres rytmer er i 0. Om det er rigtigt,
tør vi naturligvis ikke lægge hove-
det på blokken for. Men er der no-
get om snakken, kan ovenstående
lille historie måske forklare et og
andet om, hvorfor det gik som det
gik!
Valgets hovedpersoner på en ny måde:
Stjernerne lægger op
til bravallaslag i dag!
AG har efterprøvet de tre politiske hovedpersoners
horoskop og biorytmer
Jonathan Motzfeldt timikkut ajor-
siartorpoq, misigissutsikkut Il-
punkt qimaqqammerlugu. Silasso-
rissutikkulli Juuntaat qutsinner-
paaffissaminiippoq.
Jonathan Motzfeldt er fysisk for
nedadgående, og følelsesmæssigt
har han netop passeret O-punktet.
Intellektuelt er Jonathan derimod
på toppen.
qarpoq. Aqqaluk qutsinnerpaaffis-
sap killinnguaniilluni, Juuntaallu
taanna qaangilaarsimallugu.
Aqqaluk misigissutsitigut
ajornartorsiorpoq
Misigissutsit naalakkersuinerup
tungaatigut isumaqatigiinniarner-
nut sunniuteqarsinnaanerat suusu-
pagineqassanngilaq, tassanilu Aq-
qaluk inissisimaffilunnerpaavoq.
Killiffigisinnaasami ajornarpaaf-
fissaannut killissimalluni.
Otto Steenholdt pitsaalluinnar-
tumut killissimavoq, allaat pitsaaq-
qeriarfeqanngingajalluni, Juun-
taat aatsaat qummukalerluni, 0-
punkt qaangersimaqqammerlugu.
Juuntaat timikkut
nukilaalliartorpoq
Timigissuseq naalakkersuinikkut
pingaaruteqanngilaq, inuullua-
taarnissamulli tamarmut sunniute-
qartarluni. Tassani Aqqaluk ajor-
luinnartumut killissimavoq, Juun-
taat ammukarluni, ajorluinnartu-
mut killilerluni.
Ortu timigilluinnartuunngilaq,
sukkasuumilli pitsanngoriartorlu-
ni, pingaaruteqartut pingasut taak-
ku 100 meterinut arpaliutissasuup-
Aqqaluk Lynge misigissutsikkut
natersiorpoq, timigissutsikkut aju-
villuni, silassorissutsikkulli qutsin-
nerpaaffissap killinnguaniilluni.
Aqqaluk Lynge er følelsesmæssigt
ned, fysisk er han helt i bund, men
intellektuelt er han tæt på det abso-
lutte toppunkt.
pata qularnanngilluinnartumik a-
j ugaasussaagaluarluni.
Aamma nassuiaatissaqarpoq
Biorytmit pillugit siornatigut tusa-
gaqarsimannginnerput nassuiaati-
gilaarsinnaavarput. Ilisimasaqar-
tut arlallit oqaatigisarpaat inuit i-
nunngornerminniilli maligaasanik
pingasunik malittarisaqartartut.
Maligaasaq timigissutsimut tun-
ngasoq ullunik 23-inik malittarisa-
qartoq, maligaasaq misigissutsimut
tunngasoq ullunik 28-inik malitta-,
risaqartoq, kiisalu maligaasaq si-
lassorissutsimut tunngasoq ullunik
33-inik malittarisaqartoq.
Inuit tamakkuninnga malittarin-
nilluartut oqartarput, timmisartor-
titseqatigiiffiit timmisartortartuu-
titik aallartinneq ajoraat rytmimin-
ni 0-imut killissimagaangata. Ta-
manna ilumoornersoq uagut sooru-
nalimi uppernarsarsinnaanngikka-
luarparput. Ullunili kingullerni pi-
simasut qiviaannarutsigit siuiiini
taakkarsorneqartut ilumoortorta-
qassusiat takusinnaaleriissavarput.
Forkert adresse
KØBENHAVN (AG): I et svar til
folketingsmedlem Margrete Auken
(SF9, der i oktober 1986 havde bedt
ministeren for Grønland om at op-
lyse, om den eksport af 640 kg våge-
hvalkød til en værdi af godt 14.000
kr., der ifølge Norges Statistik i ja-
nuar 1986 blev eksporteret fra
Grønland til Norge og i strid med
den internationale hvalfangstkom-
missions (1WC) regler om anven-
delse af hvalprodukter fra den af
Grønland tildelte oprindelige/livs-
nødvendige vågehvalkvote, forven-
tes at påvirke Grønlands mulighed
for i fremtiden at få tildelt undta-
gelseskvoter, oplyser ministeren:
— Spørgsmålet om den norske
import i januar 1986 af 640 kg våge-
hvalkød har været forelagt Direk-
toratet for Toldvæsenet, der oply-
ser, at nævnte 640 kg hvalkød er
eksporteret til Norge af en dansk
virksomhed den 14. december
1985.
Toldvæsenet oplyser endvidere,
at det pågældende parti hvalkød er
en del af den eksport, der fandt sted
fra Grønland til Danmark ultimo
1984-.
— Årsagen til, at de 640 kg kød i
den norske statistik angives som
kommende fra Grønland er såle-
des, at Grønland er hvalkødets op-
rindelsesland.
Det kan derfor bekræftes, at in-
gen grønlandske virksomheder har
været involveret i ovennævnte han-
del, der er foregået direkte mellem
et dansk og et norsk firma, sluttter
ministeren for Grønland.
Tilsyneladende står vi igen over
for en Greenpeace-påstand, som
igen er med til at sætte spørgsmål-
stegn ved organisationens trovær-
dighed.
neKerorut
AtuagagdiutinitDK
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo
inungnit 20.000-nit
atuarneKartarpoK