Atuagagdliutit - 13.05.1987, Side 2

B
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1987
GGU indleder nu nye
vandkraftundersøgelser i
seks lokaliteter i Vestgrønland
Ved dette års undersøgelser i perioden fra april til september tages nye metoder i brug
og det forventes at der kan opnås borehastigheder på mellem 50-60 m i timen med denne
Grønlands Geologiske Undersøgelse måler Indlandsisens tykkelse med ra-
dar. Billedet viser radarantenner monteret under en af Grønlandsfly ’s heli-
koptere.
Kortet viser, hvor Grønlands Geologiske Undersøgelse udfører vandkraf-
tundersøgelser denne sommer.
Kalaallit Nunaat
misileraaffittut
Folketingip illersornissaq pillugu ataatsimiititaliaa
aqqutigalugu illersornissamut ministeri
qinnuvigineqarsimavoq ilisimatitsissutigeqqullugu
sorsunnermi sakkussiat nappalissutaasinnaasut kemisk-
biologisk-inik taaneqartartut Kalaallit Nunaanni
misileraatigineqarsimaner sut imaluunniit suli
misileraatigineqarnersut
nye metode
KØBENHAVN (AG) Igen i år ud-
fører Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse (GGU) feltarbejde i for-
bindelse med vandkraftundersøgel-
ser.
Vandkraften planlægges i frem-
tiden at skulle forsyne de grønland-
ske byer med energi.-Vandkraftun-
dersøgelserne omfatter indsamling
af data til bestemmelse af vand-
mængderne, der strømmer fra de
gletcherdækkede områder og til be-
stemmelse af gletschernes bevægel-
se.
I år er undersøgelserne koncen-
treret om seks lokaliteter i Vestg-
rønland ved Paakitsup Akuliaru-
sersua, Tasersiaq, Qapiarfiup Ser-
mia, Qamanaarsuup Sermia,
Buksefjord bassinet og Isortuarsu-
up Tasia.
Undersøgelserne på gletscherne
omfatter målinger af den mængde
vand, der på årsbasis pålejre som
sne og is og den mængde vand, der
fjernes ved smeltning efterfulgt af
afstrømning. Herved kan man se
om gletscherne vokser eller mister
masse.
Undersøgelserne kaldes masse-
balancemålinger. Pålejring af sne
og is sker fortrinsvis om vinteren og
afstrømning som følge af smeltning
om sommeren.
Arbejdet omfatter også indsam-
ling af klimadata, såsom lufttempe-
ratur, nedbør, fordampning m.m.,
opmåling af gletschernes bevægel-
ser og måling af afstrømningen i
floder, der løber fra gletscherne.
Landskabet under gletscherne
har indflydelse på, hvordan smelte-
vand strømmer inde i og under isen,
samt på hvordan pletscherne bevæ-
ger sig.
— Det er nødvendigt, at have
kendskab til dette landskab for at
kunne bestemme smeltevandets
strømning og isens bevægelse, siger
geolog Karsten Secher, GGU, i for-
bindelse med dette års undersøgel-
ser. Landskabet under gletscherne
kortlægges ved hjælp af radarmå-
linger. Radarudstyret, der opereres
fra helikopter, udsender radarsig-
naler, der trænger ned igennem isen
og derefter tilbagekastes fra isens
underlag. Ved hjælp af disse signa-
ler, kan man kortlægge landskabet
under isen.
Is, sne og vandprøver indsamles
til analyse for stabile iltisotoper.
Det forholder sig således, at værdi-
en af iltisotopforholdet i sneen, der
falder, afhænger af temperaturen
på nedbørstidspunktet, siger Kar-
sten Secher videre. Meget negativer
værdier, henholdsvis mindre nega-
tive værdier vidner om lave, hen-
holdsvis høje temperaturer på ned-
børstidspunktet. Værdierne bliver
derfor mindre negative, når man
bevæger sig fra de centrale høje,
kolde dele af Indlandsisen ud mod
de lavere, varmere egne.
I afsmeltningsområdet langs Ind-
landsisens rand kommer isen, der
oprindelig faldt som sne i det cen-
trale pålejringsområde, igen frem
til isoverfladen efter mange års be-
vægelse i Indlandsisens indre. Un-
dersøgelser af isens isotopforhold
giver således oplysninger om isens
bevægelser og tillige om fortidens
klima, helt tilbage til istiden.
Nye metoder
Ud fra sidste års istykkelsesmålin-
ger med radar ved Paakitsup Akuli-
arusersua er der foretaget en vurde-
ring af smeltevandets dræningsveje
under Indlandsisen. Vurderingen
bygger på modelberegninger af
vandets potentiale ved bunden af
isen. Med henblik på kontrol af i-
stykkelsesmålinger og de beregnede
trykforhold er udviklet et specielt
boreudstyr til gennemboring af
Indlandsisen. Udstyret, der benæv-
nes en hedvandsjet, skal spule sig i-
gennem isen ved hjælp af varmt
vand under højt tryk, til dybder på
300 til 400 m. Det forventes at bore-
hastigheder på 50-60 m i timen kan
opnås med denne nye metode.
I borehullerne vil der blive fore-
taget temperaturmålinger af isen og
målinger af vandets tryk ved bun-
den af isen. Sideløbende med isbo-
ringerne er planlagt supplerende i-
stykkelsesmålinger omkring bore-
stederne med en ligeledes nykon-
strueret letvægtsradar, en mono-
pulsradar, som benyttes direkte på
isen. De indsamlede data skal give
et mere detaljeret indblik i de
komplicerede dræningsforhold un-
der Indlandsisen.
Feltprogram
Feltundersøgelserne ved Paakitsup
Akuliarusersua starter ifølge Kar-
sten Secher i maj med radarmålin-
ger fra helikopter. Undersøgelserne
udføres af geofysiker Leif Thor-
ning og tekniker Egon Hansen.
Endvidere foretages der målinger
af massebalancen på Indlandsisen
og indsamling af sne og isprøver i
begyndelsen af maj og midten af
august. Arbejdet, der udføres med
helikopter fra Ilulissat, ledes af gla-
ciolog Henrik Højmark Thomsen.
I august forstærkes indsatsen
med ialt otte mand, der skal foreta-
ge isboringer og geofysiske målin-
ger ud fra en fast teltlejr etableret
på Indlandsisen.
Feltundersøgelserne ved Tasersi-
aq foretages under ledelse af glacio-
log Ole B. Olesen. Arbejdet udføres
med udgangspunkt i en fast etable-
ret basislejr og omfatter måling af
massebalance, måling af afstrøm-
ning og drift af klimastationer.
Lejren er bemandet fra medio
maj til september. Transport rundt
i området foregår til fods og på sne-
scootere.
Holdet ved Tasersiq udfører tilli-
ge målinger af massebalancen ved
Qapiarfiup Sermia med helikopte-
rassistance.
Feltundersøgelserne i Nuuk-
området omfatter massebalance-
målinger ved Qamanaarsuup Ser-
mia, Isortuarsuup Tasia og i
Buksefjord-bassinet. Arbejdet, der
ledes af glaciolog Roger J. Braith-
waite, foretages med helikopteras-
sistance fra Nuuk.
Folketingimi ilaasortaq Jens Thoft
(SF) folketingip illersornissamut a-
taatsimiititaliaa aqqutigalugu iller-
sornissamut ministerimut Hans En-
gell-imut (K) qinnuteqarpoq ilisi-
matitsissutigeqqullugu USA Ka-
laallit Nunaanni isertugaalluinnar-
tumik misileraaveqarnersoq, tassa-
nilu US Army sorsunnermi sakkus-
sianik nappalissutaasartunik ke-
misk-biologisk-inik misileraasar-
nersoq.
Apeqquteqarneranut tunulequ-
taavoq amerikamip tusagassiortup
Seymor Hersh-ip atuagaq »Chemi-
cal And Biological Warfare — A-
merica’s Hidden Arsenal« aqquti-
galugu toqunartuusiviit tamaasa al-
lattoqqissaarsimammagit, oqarlu-
ni amerikami sakkutuut taakkua a-
tortaraat sakkussianik nappalissu-
taasinnaasunik kemiske-biolo-
giske-usunik misileraanerminni.
— Toqunartuuteqarfiit sumiiffii
erseqqilluinnartumik allaaserine-
qarsimapput, amerikamiorli tusa-
gassiortoq taanna allassimavoq i-
laat sisamat sumiinnersut paasisin-
naasimanngikkini, tusaammi
»Klassekamp«-imi taama allassi-
masoqarpoq, nangippullu:
— Seymor Hersh allappoq:
»Sakkutuut nappalissutaasinnaa-
sunik sakkulersortartut (tassaasut
Army Materiel Command, — aaq.)
qangaanerusoq — immaqaluunni-
immi suli ullumikkut — suli allanik
sisamanik misileraasarfeqarsimap-
put, Dugway-imut nalunaaruteqar-
tartunik (Dugway tassaavoq USA-
mi Utah-miittoq sakkuutit nappa-
lissutaasinnaasut pillugit misileraa-
nermi nalunaartarfiusoq, — aaq.).
Nalunaartarfeqarpoq Alaskami,
USA-p kujasinnerusortaani, Pana-
mi Kalaallit Nunaannilu. Sumer-
piamiinneralli erseqqissumik oqaa-
tigineqarsimanngilaq.«
— Naak paasissutissat Seymor
Hership pissarsiarisimasai 1968-ip
siornatigumeersuugaluartut, naal-
lu aallaaserinninnermi nalaani ilisi-
masimanngikkaluaraa misileraa-
sarfik Kalaallit Nunaanniittoq suli
atuunnersoq, taamaattoq sakkuu-
tinik nappalissutaasinnaasunik Ka-
laallit Nunaanni misileraanerusi-
masinnaasut suli innuttaasunut
pinngortitamullu sunniuteqarsima-
sinnaapput, »Klassekampen« al-
lappoq innersuussutigaalu, sorsun-
nersuup kingulliup nalaani tuluit
qeqertannguami Gruinard-imi
Skotlandip avataaniittumi bakte-
riat ulorianartut antrax-bakterie-
nik taaneqartartut atorlugit misile-
raasimanerat suli qeqertami tamar-
mi malugineqarsinnaasoq. — Qe-
qertaq ulloq manna tikillugu naju-
gaqarfigineqarsinnaanngittuar-
poq, ilisimatuullu oqaatigaat qe-
qertaq ukiuni suli 100-ini najuga-
qarfigineqarsinnaanngikkallasa-
soq, tusaammi taamatut allaaseri-
saqarpoq.
Seymor Hersh allappoq Kalaallit
Nunaanni misileraasimaneq Dug-
way Proving Grounds-imut Utah-
miittumut nalunaarutigineqarsi-
masoq. Tamatumap eqqaani tara-
juusunik inoqajuitsoqarnera pissu-
taalluni tamaani piukkunnartumik
misileraaverujussuaqarpoq.
Jens Thoftip AG-mut oqaatigaa
»Klassekampen«-imi allaaserisa-
mik allaaserinnittoq — Keld Jensen
— allaaserisaqartartuusoq ilisima-
saqartorujussuaq, tamannarpiarlu
tunngavigalugu illersornissamut
ministeri Hans Engeli qinnuvigisi-
magini USA-p Kalaallit Nunaanni
akuukkanik misileraasimasinnaa-
nera ilisimatitsissutigeqqullugu.
Computerudtegning af landsskabet under Indlandsisen ved Paakitsup A-
kuliarusersua, opmålt med radar.
neKerorutekarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK