Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 2

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 2
B ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 20 1987 GGU indleder nu nye vandkraftundersøgelser i seks lokaliteter i Vestgrønland Ved dette års undersøgelser i perioden fra april til september tages nye metoder i brug og det forventes at der kan opnås borehastigheder på mellem 50-60 m i timen med denne Grønlands Geologiske Undersøgelse måler Indlandsisens tykkelse med ra- dar. Billedet viser radarantenner monteret under en af Grønlandsfly ’s heli- koptere. Kortet viser, hvor Grønlands Geologiske Undersøgelse udfører vandkraf- tundersøgelser denne sommer. Kalaallit Nunaat misileraaffittut Folketingip illersornissaq pillugu ataatsimiititaliaa aqqutigalugu illersornissamut ministeri qinnuvigineqarsimavoq ilisimatitsissutigeqqullugu sorsunnermi sakkussiat nappalissutaasinnaasut kemisk- biologisk-inik taaneqartartut Kalaallit Nunaanni misileraatigineqarsimaner sut imaluunniit suli misileraatigineqarnersut nye metode KØBENHAVN (AG) Igen i år ud- fører Grønlands Geologiske Un- dersøgelse (GGU) feltarbejde i for- bindelse med vandkraftundersøgel- ser. Vandkraften planlægges i frem- tiden at skulle forsyne de grønland- ske byer med energi.-Vandkraftun- dersøgelserne omfatter indsamling af data til bestemmelse af vand- mængderne, der strømmer fra de gletcherdækkede områder og til be- stemmelse af gletschernes bevægel- se. I år er undersøgelserne koncen- treret om seks lokaliteter i Vestg- rønland ved Paakitsup Akuliaru- sersua, Tasersiaq, Qapiarfiup Ser- mia, Qamanaarsuup Sermia, Buksefjord bassinet og Isortuarsu- up Tasia. Undersøgelserne på gletscherne omfatter målinger af den mængde vand, der på årsbasis pålejre som sne og is og den mængde vand, der fjernes ved smeltning efterfulgt af afstrømning. Herved kan man se om gletscherne vokser eller mister masse. Undersøgelserne kaldes masse- balancemålinger. Pålejring af sne og is sker fortrinsvis om vinteren og afstrømning som følge af smeltning om sommeren. Arbejdet omfatter også indsam- ling af klimadata, såsom lufttempe- ratur, nedbør, fordampning m.m., opmåling af gletschernes bevægel- ser og måling af afstrømningen i floder, der løber fra gletscherne. Landskabet under gletscherne har indflydelse på, hvordan smelte- vand strømmer inde i og under isen, samt på hvordan pletscherne bevæ- ger sig. — Det er nødvendigt, at have kendskab til dette landskab for at kunne bestemme smeltevandets strømning og isens bevægelse, siger geolog Karsten Secher, GGU, i for- bindelse med dette års undersøgel- ser. Landskabet under gletscherne kortlægges ved hjælp af radarmå- linger. Radarudstyret, der opereres fra helikopter, udsender radarsig- naler, der trænger ned igennem isen og derefter tilbagekastes fra isens underlag. Ved hjælp af disse signa- ler, kan man kortlægge landskabet under isen. Is, sne og vandprøver indsamles til analyse for stabile iltisotoper. Det forholder sig således, at værdi- en af iltisotopforholdet i sneen, der falder, afhænger af temperaturen på nedbørstidspunktet, siger Kar- sten Secher videre. Meget negativer værdier, henholdsvis mindre nega- tive værdier vidner om lave, hen- holdsvis høje temperaturer på ned- børstidspunktet. Værdierne bliver derfor mindre negative, når man bevæger sig fra de centrale høje, kolde dele af Indlandsisen ud mod de lavere, varmere egne. I afsmeltningsområdet langs Ind- landsisens rand kommer isen, der oprindelig faldt som sne i det cen- trale pålejringsområde, igen frem til isoverfladen efter mange års be- vægelse i Indlandsisens indre. Un- dersøgelser af isens isotopforhold giver således oplysninger om isens bevægelser og tillige om fortidens klima, helt tilbage til istiden. Nye metoder Ud fra sidste års istykkelsesmålin- ger med radar ved Paakitsup Akuli- arusersua er der foretaget en vurde- ring af smeltevandets dræningsveje under Indlandsisen. Vurderingen bygger på modelberegninger af vandets potentiale ved bunden af isen. Med henblik på kontrol af i- stykkelsesmålinger og de beregnede trykforhold er udviklet et specielt boreudstyr til gennemboring af Indlandsisen. Udstyret, der benæv- nes en hedvandsjet, skal spule sig i- gennem isen ved hjælp af varmt vand under højt tryk, til dybder på 300 til 400 m. Det forventes at bore- hastigheder på 50-60 m i timen kan opnås med denne nye metode. I borehullerne vil der blive fore- taget temperaturmålinger af isen og målinger af vandets tryk ved bun- den af isen. Sideløbende med isbo- ringerne er planlagt supplerende i- stykkelsesmålinger omkring bore- stederne med en ligeledes nykon- strueret letvægtsradar, en mono- pulsradar, som benyttes direkte på isen. De indsamlede data skal give et mere detaljeret indblik i de komplicerede dræningsforhold un- der Indlandsisen. Feltprogram Feltundersøgelserne ved Paakitsup Akuliarusersua starter ifølge Kar- sten Secher i maj med radarmålin- ger fra helikopter. Undersøgelserne udføres af geofysiker Leif Thor- ning og tekniker Egon Hansen. Endvidere foretages der målinger af massebalancen på Indlandsisen og indsamling af sne og isprøver i begyndelsen af maj og midten af august. Arbejdet, der udføres med helikopter fra Ilulissat, ledes af gla- ciolog Henrik Højmark Thomsen. I august forstærkes indsatsen med ialt otte mand, der skal foreta- ge isboringer og geofysiske målin- ger ud fra en fast teltlejr etableret på Indlandsisen. Feltundersøgelserne ved Tasersi- aq foretages under ledelse af glacio- log Ole B. Olesen. Arbejdet udføres med udgangspunkt i en fast etable- ret basislejr og omfatter måling af massebalance, måling af afstrøm- ning og drift af klimastationer. Lejren er bemandet fra medio maj til september. Transport rundt i området foregår til fods og på sne- scootere. Holdet ved Tasersiq udfører tilli- ge målinger af massebalancen ved Qapiarfiup Sermia med helikopte- rassistance. Feltundersøgelserne i Nuuk- området omfatter massebalance- målinger ved Qamanaarsuup Ser- mia, Isortuarsuup Tasia og i Buksefjord-bassinet. Arbejdet, der ledes af glaciolog Roger J. Braith- waite, foretages med helikopteras- sistance fra Nuuk. Folketingimi ilaasortaq Jens Thoft (SF) folketingip illersornissamut a- taatsimiititaliaa aqqutigalugu iller- sornissamut ministerimut Hans En- gell-imut (K) qinnuteqarpoq ilisi- matitsissutigeqqullugu USA Ka- laallit Nunaanni isertugaalluinnar- tumik misileraaveqarnersoq, tassa- nilu US Army sorsunnermi sakkus- sianik nappalissutaasartunik ke- misk-biologisk-inik misileraasar- nersoq. Apeqquteqarneranut tunulequ- taavoq amerikamip tusagassiortup Seymor Hersh-ip atuagaq »Chemi- cal And Biological Warfare — A- merica’s Hidden Arsenal« aqquti- galugu toqunartuusiviit tamaasa al- lattoqqissaarsimammagit, oqarlu- ni amerikami sakkutuut taakkua a- tortaraat sakkussianik nappalissu- taasinnaasunik kemiske-biolo- giske-usunik misileraanerminni. — Toqunartuuteqarfiit sumiiffii erseqqilluinnartumik allaaserine- qarsimapput, amerikamiorli tusa- gassiortoq taanna allassimavoq i- laat sisamat sumiinnersut paasisin- naasimanngikkini, tusaammi »Klassekamp«-imi taama allassi- masoqarpoq, nangippullu: — Seymor Hersh allappoq: »Sakkutuut nappalissutaasinnaa- sunik sakkulersortartut (tassaasut Army Materiel Command, — aaq.) qangaanerusoq — immaqaluunni- immi suli ullumikkut — suli allanik sisamanik misileraasarfeqarsimap- put, Dugway-imut nalunaaruteqar- tartunik (Dugway tassaavoq USA- mi Utah-miittoq sakkuutit nappa- lissutaasinnaasut pillugit misileraa- nermi nalunaartarfiusoq, — aaq.). Nalunaartarfeqarpoq Alaskami, USA-p kujasinnerusortaani, Pana- mi Kalaallit Nunaannilu. Sumer- piamiinneralli erseqqissumik oqaa- tigineqarsimanngilaq.« — Naak paasissutissat Seymor Hership pissarsiarisimasai 1968-ip siornatigumeersuugaluartut, naal- lu aallaaserinninnermi nalaani ilisi- masimanngikkaluaraa misileraa- sarfik Kalaallit Nunaanniittoq suli atuunnersoq, taamaattoq sakkuu- tinik nappalissutaasinnaasunik Ka- laallit Nunaanni misileraanerusi- masinnaasut suli innuttaasunut pinngortitamullu sunniuteqarsima- sinnaapput, »Klassekampen« al- lappoq innersuussutigaalu, sorsun- nersuup kingulliup nalaani tuluit qeqertannguami Gruinard-imi Skotlandip avataaniittumi bakte- riat ulorianartut antrax-bakterie- nik taaneqartartut atorlugit misile- raasimanerat suli qeqertami tamar- mi malugineqarsinnaasoq. — Qe- qertaq ulloq manna tikillugu naju- gaqarfigineqarsinnaanngittuar- poq, ilisimatuullu oqaatigaat qe- qertaq ukiuni suli 100-ini najuga- qarfigineqarsinnaanngikkallasa- soq, tusaammi taamatut allaaseri- saqarpoq. Seymor Hersh allappoq Kalaallit Nunaanni misileraasimaneq Dug- way Proving Grounds-imut Utah- miittumut nalunaarutigineqarsi- masoq. Tamatumap eqqaani tara- juusunik inoqajuitsoqarnera pissu- taalluni tamaani piukkunnartumik misileraaverujussuaqarpoq. Jens Thoftip AG-mut oqaatigaa »Klassekampen«-imi allaaserisa- mik allaaserinnittoq — Keld Jensen — allaaserisaqartartuusoq ilisima- saqartorujussuaq, tamannarpiarlu tunngavigalugu illersornissamut ministeri Hans Engeli qinnuvigisi- magini USA-p Kalaallit Nunaanni akuukkanik misileraasimasinnaa- nera ilisimatitsissutigeqqullugu. Computerudtegning af landsskabet under Indlandsisen ved Paakitsup A- kuliarusersua, opmålt med radar. neKerorutekarit ATUAGAGDLIUTINE ... akilersinauvoK

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.