Atuagagdliutit - 12.08.1987, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1987
Hvornår får
sporten svar?
Gennem det meste af 1986 var en eller anden sparerunde
i gang i de forskellige landsstyreområders kontorer.
Baggrunden var reel nok: Der blev — til selv de bedste
formål — brugt for mange penge i forhold til Landskas-
sens indtægter.
Der blev kigget på stort og småt. Sparekatalogerne
blev tykkere og tykkere, forslag gled ind og ud. De fleste
kom ud igen. Et af dem, der blev hængende og til sidst
vedtaget, var en nedskæring på en halv million kr. til
Grønlands idrætsforbund.
I alle sparerunderne har netop dette i den store sam-
menhæng umådelig lille beløb sikkert ikke påkaldt sig
den store opmærksomhed. Men GIF reagerede selvføl-
gelig straks: Hvorfor netop sporten?
Ikke et ondt ord om nedskæringer. Ingen kan være in-
teresserede i offentlig støtte, som samfundet ikke har
råd til. Men nedskæringen på en halv million var uden
nogen som helst samfundsøkonomisk betydning, det
var en misforståelse, ja måske ligefrem en tanketorsk.
Samfundet kan kun være interesseret i et så livskraftigt
og harmonisk sportsliv som overhovedet muligt og med
sine 15.000 medlemmer er Grønlands Idrætsforbund
ikke Grønlands største organisation men sikkert også
den sundeste.
I hele verden satser alle lande på sport. På den natio-
nale folkelige sport og på den professionelle elitesport.
Det er i samfundenes interesse — ikke blot med hensyn
til sundhed og velvære men også i forbindelse med inter-
national reklame. Danmarks rolle i international fod-
bold de seneste år har hjulpet mere på kendskabet til
Danmark og eksporten end nogen nok så kostbar mar-
kedsføringskampagne. Ud fra enhver synsvinkel er det
ganske enkelt dumt at spare på sporten og set i forhold
til hjemmestyrets øvrige udgifter, så er det simpelt hen u-
sagligt. Støtten til sporten bør tværtimod udvides, så
Team Grønland virkelig kommer i gang. Grønlandsk
deltagelse i international sport vil sælge flere fisk og sæl-
skind end dyre annoncer.
Den 20. januar beskrev Grønlands Idrætsforbund i et
brev til hjemmestyret, hvilke konsekvenser, nedskærin-
gen ville få. Man fortalte, at man må skære ned på me-
sterskabsdeltagere, halvere uddannelsen af lederne,
skære ned på uddannelse af trænere og dommere og at
man må begrænse idrætsungdomsarbejdet.
Endnu i dag — et halvt år efter — har GIF endnu ikke
fået så meget som et svar. Der har selvfølgelig været valg
og endnu er den endelige fordelig af sagsområderne mel-
lem landsstyreområderne ikke færdig. Men bør sports-
udøverne ikke lide under så længe. Netop under valg-
kampen kom der optimistiske og positive udtalelser om
sporten fra alle partierne. Det burde være en nem sag at
svare på GIFs brev — og finde de penge, der er behov
for. Besparelsen var givetvis ikke blevet gennemført,
hvis man havde vidst, at der var kommet et valg i utide.
Dertil er der ganske enkelt for mange sportsudøvere med
stemmeret.
Skm DIN mening lil A(i Dehnl — hurligl og kori.
Ked ak I ionen forbeholder sig ret lil al forkorte, sa all
kan blive Irs kl. I)n kan godt viere anonvin i avisen, men
debal-redakloren skal kende dil navn og din adresse.
Velstand beror
på betingelser
Af Steffen A. Petrussen, I lulissat
I den seneste tid har hjemmestyrets
handelsgrene offentliggjort deres
regnskabsresultater, hvor det tyde-
ligt fremgår, at befolkningen må
have en hel del flere penge mellem
hænderne. Flere købestærke kro-
ner blandt folk er godt — hvis købs-
beløbet forbliver på den rigtige side
af regnskabstalonerne for landet.
Det er klart, at enkeltes økonomi
vil vokse i takt med KTU’s vokse-
værk, idet landet i helhed kun har et
hovederhverv. Det er ligeså klart, at
fiskebestandsstørrelsen ikke spiller
væsentlig rolle hos hjemmestyrets
fremtidsplanlæggere — hvis sådan-
ne findes! Helårsindhandling på
hellefisk og frostlagerindhandling
på rejer vil uden tvivl påvirke lan-
dets størrelsesubekendte fiskeres-
sourcer.
Kort sagt er der fem områder, der
bør finbearbejdes grundigt inden
den rivende eensidige
erhvervsudvikling blåtstemples.
a) naturalieøkonomien — selv-
forsyningsgraden i forhold til im-
porten af fødevarer og egen effek-
tive produktionsmængde
b) eksportens størrelse i forhold
til det lokale produktion af fisk og
import generelt
c) importens størrelse i forhold til
landets økonomi — fraberegnet
landets sociale- og anlægsudgifter
og i forhold til den effektive pro-
duktion af efterspørgselsskabende
produkter
djnæstsidst, men ikke mindst,
opfiskningsstørrelsen i forhold til
den biologisk kendte og forsvarlige
bestand
e) sidst en klar faslæggelse af fi-
skeriflådens strategisk orienterede
opbygning i forhold til punkterne a-
d, samt hvor fremmede nationers
fangst omkring Grønland økono-
misk skal placeres.
Førnævnte overvejelser skal ind-
gå i fremtidsønsker om rejse- og
transportmuligheder både ad sø- og
luftvejen eller kun luftvejen på regi-
onsplan — storis-sikre og nutidige
passagerskibe koster mere end flere
fly og landingsbaner.
— om atlanttrafikken fortsat bør
være monopolramt
— om erhvervsstrukturen bør
frigives til enkeltes evner og denne
samfundsbesparelse skal anvendes
til bearbejdelse af punkterne a-e
plus disse
— om der bør indføres færøord-
ningslignende foranstaltninger på
alkoholområdet for at sundheds-
væsenets drift kan blive overkom-
meligt ligesom sociale udgifter vil
falde drastisk
— om Grønland efter nøjere gen-
nemgang af sig selv og størrelse
overhovedet kan tillade sig at låne
penge udenlands — selv med Dan-
mark som kautionist
Det — at en nation på ca 45.000
oprindelige beboere plus ca. 10.000
midlertidig boende kan låne penge
udenlands på ej grundigt bearbej-
det nationaløkonomi — fiskeriet —
kan let gå hen og blive en ny Brasili-
eøkonomi i polaregnene.
Sagt på en anden måde:
— skævhed i grænseøkonomien
kommer af for løst anvendt sam-
fundsøkonomi — handelsunder-
skud — inflation
— så kører den onde cirkel med
SIK på »lønforhandlinger« — flere
penge, højere skatter og priserne
stiger
— endnu mere inflation, der
klart indikerer arbejdsløshed, hvad
der i realiteten betyder større socia-
le udgifter.
Det er ikke muligt at stoppe im-
porten og den indre økonomiske
vækst, men man behøver ikke for-
søge at slukke nationaløkonomi-
branden med dyrt benzin.
Det forlød engang, at grønlæn-
derne var villige til at gå ned i leve-
standard for et hjemmestyre — om
det er korrekt citeret har jeg kun
pressens ord for.
Nuuk ukiaru siataarniarfittaassaaq oqaasersiatut taaneqartartumik
steak-house. Hotel Hans Egedep neriniartarfittaava Skytop majua-
rissat tallimaani franskisut, qallunaatut kalaallisullu igasarfiusu-
mik igaffittaarluni, taava Hotel Grønlandip neriniartarfia siataar-
niarfinngussaaq. »Hotelitoqqamiit« a la cartet nerriviillu nammi-
neq aallertarfiusut atorunnaassapput, Sky top »kusassaartunut« ne-
riniartarfinngorpat, hotelitoqqami inuppalaarnerusumik aaqqis-
suussineqassammat.
Nuuk får til efteråret et steak-house. Når Hotel Hans Egedes nye re-
staurant Skytop åbner på femte sal med fransk, dansk og grøn-
landsk køkken, bliver Hotel Grønlands restaurant lavet om til
bøfsted. Så forsvinder a la carte og kolde borde fra »det gamle ho-
tel«, som skal være lidt mere folkeligt, når Skytop bliver det »fine«
Spisested i byen.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
IMuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Kassette nyhed
’ nutaaq
Sange om
-imigassaq pillugii
V" .. QIIAAT MUS'C AøS
Qjimt
Issat nutaat?
Nye briller?

Ullumi Nuummi isaruaamiarfik-mut
sianerit issasannillu nutaanik qinul-
lutit.* Nuuimi isaruaamiarfik-ki
annerpaanik qinigassaqarpoq issat
nutaanerpaat akinut minnerpaanut.
(Kajumissarut qinnutigiuk).
Sianerit 2 15 19
* Issat pissarsiarisinnaavatit issanut
allagataq Synoptik-ip angalaannar-
tuata issalerisuanit pigukku. Issanut
allagartaq tammarsimagukku
telex- aqqutigalugu
pissarsiussinnaavatsigit.
Ring i dag til Godthåb brill :enter
aps og bestil nye briller.* Godthåb
Brillecenter aps har det starste
udvalg i moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure til-
sendt).
Ring 2 15 19 t
* Brillerne får du efter recept fra |
Synoptiks rejsende optiker. |
Har du mistet din kopi, kan vi s
skaffe den pr. telex.
nuummi isaruaanniarfik
S synoptik
Taksigelse
Ved Elisabeth Eugenius’ død
takker vi alle, der viste sympati
og for alle blomsterne. Ikke
mindst vil vi takke læger og per-
sonalet på Dronning Ingrids
Hospital.
Børn, børnebørn, oldebørn
og familie.