Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 12.08.1987, Síða 12

Atuagagdliutit - 12.08.1987, Síða 12
12 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 33 1987 Hvornår får sporten svar? Gennem det meste af 1986 var en eller anden sparerunde i gang i de forskellige landsstyreområders kontorer. Baggrunden var reel nok: Der blev — til selv de bedste formål — brugt for mange penge i forhold til Landskas- sens indtægter. Der blev kigget på stort og småt. Sparekatalogerne blev tykkere og tykkere, forslag gled ind og ud. De fleste kom ud igen. Et af dem, der blev hængende og til sidst vedtaget, var en nedskæring på en halv million kr. til Grønlands idrætsforbund. I alle sparerunderne har netop dette i den store sam- menhæng umådelig lille beløb sikkert ikke påkaldt sig den store opmærksomhed. Men GIF reagerede selvføl- gelig straks: Hvorfor netop sporten? Ikke et ondt ord om nedskæringer. Ingen kan være in- teresserede i offentlig støtte, som samfundet ikke har råd til. Men nedskæringen på en halv million var uden nogen som helst samfundsøkonomisk betydning, det var en misforståelse, ja måske ligefrem en tanketorsk. Samfundet kan kun være interesseret i et så livskraftigt og harmonisk sportsliv som overhovedet muligt og med sine 15.000 medlemmer er Grønlands Idrætsforbund ikke Grønlands største organisation men sikkert også den sundeste. I hele verden satser alle lande på sport. På den natio- nale folkelige sport og på den professionelle elitesport. Det er i samfundenes interesse — ikke blot med hensyn til sundhed og velvære men også i forbindelse med inter- national reklame. Danmarks rolle i international fod- bold de seneste år har hjulpet mere på kendskabet til Danmark og eksporten end nogen nok så kostbar mar- kedsføringskampagne. Ud fra enhver synsvinkel er det ganske enkelt dumt at spare på sporten og set i forhold til hjemmestyrets øvrige udgifter, så er det simpelt hen u- sagligt. Støtten til sporten bør tværtimod udvides, så Team Grønland virkelig kommer i gang. Grønlandsk deltagelse i international sport vil sælge flere fisk og sæl- skind end dyre annoncer. Den 20. januar beskrev Grønlands Idrætsforbund i et brev til hjemmestyret, hvilke konsekvenser, nedskærin- gen ville få. Man fortalte, at man må skære ned på me- sterskabsdeltagere, halvere uddannelsen af lederne, skære ned på uddannelse af trænere og dommere og at man må begrænse idrætsungdomsarbejdet. Endnu i dag — et halvt år efter — har GIF endnu ikke fået så meget som et svar. Der har selvfølgelig været valg og endnu er den endelige fordelig af sagsområderne mel- lem landsstyreområderne ikke færdig. Men bør sports- udøverne ikke lide under så længe. Netop under valg- kampen kom der optimistiske og positive udtalelser om sporten fra alle partierne. Det burde være en nem sag at svare på GIFs brev — og finde de penge, der er behov for. Besparelsen var givetvis ikke blevet gennemført, hvis man havde vidst, at der var kommet et valg i utide. Dertil er der ganske enkelt for mange sportsudøvere med stemmeret. Skm DIN mening lil A(i Dehnl — hurligl og kori. Ked ak I ionen forbeholder sig ret lil al forkorte, sa all kan blive Irs kl. I)n kan godt viere anonvin i avisen, men debal-redakloren skal kende dil navn og din adresse. Velstand beror på betingelser Af Steffen A. Petrussen, I lulissat I den seneste tid har hjemmestyrets handelsgrene offentliggjort deres regnskabsresultater, hvor det tyde- ligt fremgår, at befolkningen må have en hel del flere penge mellem hænderne. Flere købestærke kro- ner blandt folk er godt — hvis købs- beløbet forbliver på den rigtige side af regnskabstalonerne for landet. Det er klart, at enkeltes økonomi vil vokse i takt med KTU’s vokse- værk, idet landet i helhed kun har et hovederhverv. Det er ligeså klart, at fiskebestandsstørrelsen ikke spiller væsentlig rolle hos hjemmestyrets fremtidsplanlæggere — hvis sådan- ne findes! Helårsindhandling på hellefisk og frostlagerindhandling på rejer vil uden tvivl påvirke lan- dets størrelsesubekendte fiskeres- sourcer. Kort sagt er der fem områder, der bør finbearbejdes grundigt inden den rivende eensidige erhvervsudvikling blåtstemples. a) naturalieøkonomien — selv- forsyningsgraden i forhold til im- porten af fødevarer og egen effek- tive produktionsmængde b) eksportens størrelse i forhold til det lokale produktion af fisk og import generelt c) importens størrelse i forhold til landets økonomi — fraberegnet landets sociale- og anlægsudgifter og i forhold til den effektive pro- duktion af efterspørgselsskabende produkter djnæstsidst, men ikke mindst, opfiskningsstørrelsen i forhold til den biologisk kendte og forsvarlige bestand e) sidst en klar faslæggelse af fi- skeriflådens strategisk orienterede opbygning i forhold til punkterne a- d, samt hvor fremmede nationers fangst omkring Grønland økono- misk skal placeres. Førnævnte overvejelser skal ind- gå i fremtidsønsker om rejse- og transportmuligheder både ad sø- og luftvejen eller kun luftvejen på regi- onsplan — storis-sikre og nutidige passagerskibe koster mere end flere fly og landingsbaner. — om atlanttrafikken fortsat bør være monopolramt — om erhvervsstrukturen bør frigives til enkeltes evner og denne samfundsbesparelse skal anvendes til bearbejdelse af punkterne a-e plus disse — om der bør indføres færøord- ningslignende foranstaltninger på alkoholområdet for at sundheds- væsenets drift kan blive overkom- meligt ligesom sociale udgifter vil falde drastisk — om Grønland efter nøjere gen- nemgang af sig selv og størrelse overhovedet kan tillade sig at låne penge udenlands — selv med Dan- mark som kautionist Det — at en nation på ca 45.000 oprindelige beboere plus ca. 10.000 midlertidig boende kan låne penge udenlands på ej grundigt bearbej- det nationaløkonomi — fiskeriet — kan let gå hen og blive en ny Brasili- eøkonomi i polaregnene. Sagt på en anden måde: — skævhed i grænseøkonomien kommer af for løst anvendt sam- fundsøkonomi — handelsunder- skud — inflation — så kører den onde cirkel med SIK på »lønforhandlinger« — flere penge, højere skatter og priserne stiger — endnu mere inflation, der klart indikerer arbejdsløshed, hvad der i realiteten betyder større socia- le udgifter. Det er ikke muligt at stoppe im- porten og den indre økonomiske vækst, men man behøver ikke for- søge at slukke nationaløkonomi- branden med dyrt benzin. Det forlød engang, at grønlæn- derne var villige til at gå ned i leve- standard for et hjemmestyre — om det er korrekt citeret har jeg kun pressens ord for. Nuuk ukiaru siataarniarfittaassaaq oqaasersiatut taaneqartartumik steak-house. Hotel Hans Egedep neriniartarfittaava Skytop majua- rissat tallimaani franskisut, qallunaatut kalaallisullu igasarfiusu- mik igaffittaarluni, taava Hotel Grønlandip neriniartarfia siataar- niarfinngussaaq. »Hotelitoqqamiit« a la cartet nerriviillu nammi- neq aallertarfiusut atorunnaassapput, Sky top »kusassaartunut« ne- riniartarfinngorpat, hotelitoqqami inuppalaarnerusumik aaqqis- suussineqassammat. Nuuk får til efteråret et steak-house. Når Hotel Hans Egedes nye re- staurant Skytop åbner på femte sal med fransk, dansk og grøn- landsk køkken, bliver Hotel Grønlands restaurant lavet om til bøfsted. Så forsvinder a la carte og kolde borde fra »det gamle ho- tel«, som skal være lidt mere folkeligt, når Skytop bliver det »fine« Spisested i byen. Hempel skibsmaling Forhandler: IMuuk farvelager ApS Industrivej 9 . Box 295 3900 Nuuk . Telefon 2 33 96 Kassette nyhed ’ nutaaq Sange om -imigassaq pillugii V" .. QIIAAT MUS'C AøS Qjimt Issat nutaat? Nye briller? Ullumi Nuummi isaruaamiarfik-mut sianerit issasannillu nutaanik qinul- lutit.* Nuuimi isaruaamiarfik-ki annerpaanik qinigassaqarpoq issat nutaanerpaat akinut minnerpaanut. (Kajumissarut qinnutigiuk). Sianerit 2 15 19 * Issat pissarsiarisinnaavatit issanut allagataq Synoptik-ip angalaannar- tuata issalerisuanit pigukku. Issanut allagartaq tammarsimagukku telex- aqqutigalugu pissarsiussinnaavatsigit. Ring i dag til Godthåb brill :enter aps og bestil nye briller.* Godthåb Brillecenter aps har det starste udvalg i moderne briller til de billig- ste priser. (Få vores nye brochure til- sendt). Ring 2 15 19 t * Brillerne får du efter recept fra | Synoptiks rejsende optiker. | Har du mistet din kopi, kan vi s skaffe den pr. telex. nuummi isaruaanniarfik S synoptik Taksigelse Ved Elisabeth Eugenius’ død takker vi alle, der viste sympati og for alle blomsterne. Ikke mindst vil vi takke læger og per- sonalet på Dronning Ingrids Hospital. Børn, børnebørn, oldebørn og familie.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.