Atuagagdliutit - 28.10.1987, Síða 9

NR. 44 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Landskassen ved at være tom:
Nationalbanken støtter nej
fra bankerne til hjemmestyret
Økonomidirektoratet er overrasket over, at bankerne ikke vil låne hjemmestyret 600
miil. kr., mens Danmarks Nationalbank er helt enig med de grønlandske banker
Har Økonomidirektoratet sovet,
mens Landskassen er blevet drænet
for sine penge? Spørgsmålet stilles
idag i både grønlandske og danske fi-
nanskredse, hvor man ikke kan for-
stå, at hjemmestyret ikke i god tid har
sørget for at indhente de nødvendige
lån. Nu er Landskassen ved at blive
tom og panikken breder sig hos de
økonomisk ansvarlige i hjemme-
styret.
Såvidt AG erfarer har Økonomi-
direktoratet for nylig bedt de to grøn-
landske banker, Nuna Bank og
Grønlandsbanken, om hver at låne
hjemmestyret 300 mill.kr.
— Det har overrasket os meget, at
bankerne har sagt nej til vores ønske
omn at låne penge til forbedring af
vores likviditet, siger direktør i Øko-
nomidirektoratet, Klaus Steen Win-
kel, til AG. — Vi har kun bedt om at
låne få procent af vores samlede om-
sætning på ialt syv milliarder kroner.
Nationalbankdirektør Ole Tho-
masen er imidlertid ikke overrasket
over bankernes nej til hjemmestyret.
— Jeg mener oplagt, at de grøn-
landske banker vil få prblemer med
Tilsynet for banker og Sparekasser,
hvis de låner så store beløb ud til en
enkelt kunde, siger han til AG
mandag.
Mærkeligt
Nationalbankdirektør Ole Tho-
masen forklarer til AG, at den dan-
ske stat aldrig låner penge i de dan-
ske banker.
— Det gør kun kommuner og
amtskommuner, og det er mindre
beløb, som man kender i god tid.
Man har jo i enhver kommune sine
ANNA
— Kiisamiuna Grønlandsbanki-
mi kontora iluatsittukassan-
ngortoq, inuuniarnermi ani-
ngaasartuut siorna 10 procenti-
nik qaffassimagaluartut uanga
akissarsiakka 8 procentiinnar-
nik sinnerlugit atuisimavunga.
— Jeg er begyndt at få lidt styr på
min konto i Grønlandsbanken —
selvom leveomkostningerne
steg med 10 procent sidste år,
brugte jeg kun 8 procent mere
end jeg tjente.
budgetter, så man et år i forvejen
ved, hvad man mangler og derfor
gerne vil låne. Så det kan vel ikke
komme bag på hjemmestyret, at
man skal have et større lån.
AG:— Er 300 mili. kr. et større
lån for en bank?
■ — Ja, i høj grad. Det er et alt for
stort beløb for en bank, og det er slet
ikke bankernes opgave at løfte en
sådan opgave. Hvis de gør det, så får
de Banktilsynet efter sig. Banker
har derfor helt ret i at sige nej til et så
mærkeligt forslag.
Lån i udlandet
Såvidt AG erfarer har flere embeds-
mænd fra Økonomidirektoratet flere
gange besøgt Finansministeriets
statsgældskontor for at høre om lån-
memuligheder i udlandet. Hver gang
er de blevet henvist til, at det er det
særlige bankkonsortium bestående
af de tre hovedbanker i Danmark, der
står for arbejdet og kommer med for-
slag til den danske stats lån. Hjemme-
styrets folk har imidlertid aldrig kon-
taktet bankerne, selvom de grønladn-
ske banker allerede for flere år siden
har tilbudt at formidle udlandslån til
hjemmestyret.
Nationalbankdirektør Ole Tho-
masen bekræfter, at staten vælger
sine lån efter forslag fra bankkonsor-
tiet.
— Det forudsætter blot, at hjem-
mestyret skal udarbejde et såkaldt
prospekt om den grønlandske øko-
nomi, så man i udlandet kan vurdere
den, siger han.
De grønlandske banker — eller de
danske—er, såvidt AG er orienteret,
aldrig blevet spurgt om hjælp til ud-
landslån af Økonomidirektoratet.
Flere muligheder
Økonomidirektør Klaus Steen Win-
kel afviser, at Økonomidirektoratet
har sovet.
-Vi har hele tiden været klar over,
at vi skulle ud og låne. Men vi har
overvejet flere forskellige mulighe-
der: Realkredit, index-lån, udlands-
lån m.m., siger han.
AG:— Hvorfor står man så nu
pludselig og skal låne 600 mili. kr.?
— Fordi vi ikke tidligere har haft
brug for at låne.
AG:-Hvorfor har Økonomidirek-
toratet ikke i god tid afklaret, hvor
man vil låne?
— Fordi vi ikke har fået en afkla-
ring på, hvilken form for lån, vi skal
optage. Vi har også regnet med, at vi
kunne låne midlertidigt i de grønland-
ske banker.
AG: — Allerede i maj 87 var det
klart, at man havde brugt f.eks. over
300mill. kr. til købaf trawlere, hvor
Landstinget havde vedtaget, at stør-
steparten skulle financieres ved lån.
Burde Økonomidirektoratet ikke
have taget disse lån, så pengene ikke
blev taget fra Landskassen?
— Det er ikke givet at det netop er
trawlerne, der skal belånes. Det må
afhænge af, hvad der er mest forde-
lagtigt..
AG: — Men har Landstinget ikke
besluttet, at der skal lånes til traw-
lerne?
— Der er senere blevet givet Øko-
nomidirektoratet en generel bemyn-
digelse til at optage lån.
Statsministerens brev
For overhovedet at o ver veje et større
lån til hjemmestyret har de to grøn-
landske banker krævet en eller anden
form for garanti fra staten. Brevet et
trykt andetsted i AG, men såvidt AG
erfarer, så løser brevet ikke hjemme-
styrets problemer.
En løsning kan være, at hjemmesty-
ret beder de grønlandske banker om
at formidle et udlandslån og så
hjælpe hjemmestyret indtil da. Men
hidtil har Økonomidirektoratet vil-
let klare alle lån selv.
Færre og færre penge
til erhvervsudvikling
Landstinget har systematisk udhulet sin egen
beslutning om erhvervsudvikling
Ser man på de sidste års finans-
love og finanslovforslaget for 88,
så er der sket en systematisk ud-
huling af Landstingets vedtagelse
af en fem-årig erhvervsudvik-
lingsplan.
11984 vedtog Landstinget i fuld
enighed en fem-årig erhvervsud-
viklingsplan, der skulle sikre, at
Grønland bliver i stand til selv at
fange og forarbejde størsteparten
af sine fiskeressourcer, såledesat
man kunne f.eks. opsige fiskeri-
aftalen med EF. Det blev i denne
forbindelse vedtaget, at EFs årlige
betaling for fiskerettigheder i
grønlandske farvande skulle bru-
ges netop til erhvervsudvikling.
Pro-Eks — hjemmestyrets fa-
brikker, trawlere og salgsorgani-
sation skulle have EF-tilskuddet
plus sine dele af bloktilskuddet fra
den danske stat til udvikling af fi-
skerierhvervet og -eksporten.
Lægger man imidlertid disse tal
sammen og sammenligner år for
år med, hvad Pro-Eks faktisk har
fået af Landstinget, så manglede
deri 1985 59 miil. kr.,i 1986 125
mili. kr. ogi 1987 130mill. kr. Fi-
nansloven for 1988 er endnu ikke
vedtaget. Der er anden behand-
ling imorgen torsdag, men ifølge
det foreløbige forslag skal Pro-
Eks have 230 miil. kr. mindreend
oprindelig planlagt.
EFs betaling ligger på lidt over
200 miil. kr. årligt, og en stor del
af disse penge går således ikke til
den vedtagne erhvervsudvikling,
men til alt muligt andet.
Økonomidirektør Klaus Steen Win-
kel.
BOX 2SO TU 2350« • 3900 NUUK
Alt i pokaler og
sportspræmier.
Vi klarer også selv
graveringen.
HUSK at bestille i
god tid.
Ring eller skriv
TLF. 2 35 04
Når kun det bedste
er godt nok!
Den ekstreme støvle i filt for
tørt og koldt vejr.
Passer til kabelbindinger -
derfor gode til vinterens
fjeldfærd.
Grå. Skaft 29 cm.
Vægt 750 gram.
Forhandles af K.N.I.
- Rekvirer brochurer.
poca
POCA Aps
DK 8722 HEDENSTED
TLF. 05891477
TELEFAX 05890407
TELEX: DK 61 277
NUUK IMEQ
Nuuk Imeq A/S
Endnu er det kun bygningshåndværkerne der holder til på Admi-
ralitetsøerne.
NUUK IMEQ A/S har oprettet midlertidigt kontor i bymidten på
1. sal syd ovenpå Grønlands Rejsebureau, hvor vi kan træffes
inden for normal kontortid, indtil fabrikkens lokaler kan tages i
brug.
Kontoradresse: Skibshavnvej 31, 3900 Nuuk
Postadresse: Postbox 1075, 3900 Nuuk
Telefon: 2 55 88.
Nuuk Imeq A/S
Suli sanasuinnaat Qeqertaq timerlermiipput.
NUUK IMEQA/Silloqarfiupqeqqaniallaffeqalerallarput Angala-
titsiviup qulaani kujataa-tungaani, tassanilu allaffiit ammasarfii-
sa nalaanni naapinnqarsinnaavugut suliffissuassap aallartinnis-
saata tungaanut.
Allaffiup adressea: Aqqusinersuaq 31, 3900 Nuuk
Allakkat adresseat: Postbox 1075, 3900 Nuuk
Telefon: 2 55 88