Atuagagdliutit - 28.10.1987, Page 27

NR. 44 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
27
»Top Gun« (1)
3 »Døden på larvefødder« (3)
3 »Delta Force« (2)
3 »Vietnam« (ny)
3 »Sins« (5)
j »Sergeant Striker« (4)
2 »Aliens — Det sidste opgør« (8)
3 »Byens hurtigste Strømer« (7)
3 »Cobra« (ny)
51 »Fled puls« (9)
Video Top 10 sapaatip akunneri ta-
maasa AG-imit suliarineqartarpoq
Nuummi videonik tuniniaasartut
annerit marluk suleqatigalugit, tas-
saasut: Video Butikken Video Cen-
terilu.
Video Top 10 laves hver uge af AG i
samarbejde med de to største vide-
oforhandlere i Nuuk: Video Butik-
ken og Video Centret.
»Hed Puls«
soorpianngitsoq
Suleqatitta amerikamiut fil-
miliaat taanna isiginnaartus-
sanngoramiuk nalaasaaru-
mallersimagunarpoq
Filmi »Hed Puls« puuata assiliar-
taatut pissanganartigingilluinnar-
poq. Filmi »amerikamiut pissan-
ganartuliaattut nutaaliaasutut«
taaneqarsimasoq, assersuuttaria-
qarnerugaluarpoq qaartartuliatut
masaassimalluni siiginnartutut.
Immaqali filmi pillugu aamma
allatut isumaqartoqarsinnaavoq.
Suleqatittami filmi naallugu taku-
simanngilaa. Pingasoriarluni aal-
lartittarsimagaluarpaa, soqu-
taanngingaarmalli tamatigut na-
laasaarfimmi sinilersoortarsimal-
luni aatsaallu filmi naareersorlu
itertarsimalluni.
Taamaattumik ilimaginngilar-
put Top 10-mi nr. 10-unini sivisu-
naarumaaraa
»Hed Puls«
— Slap sag
Sofaen vandt stort tre gange i træk,
da vor medarbejder skulle kigge
denne amerikanske film efter i søm-
mene
Ved filmen »Hed Puls« haromslags-
kunstnerne udført et nummer, der
varen bedre sag værdig. Filmen lan-
ceres som »en ny generation« af ame-
rikansk action-gyser, men fiser ved
nærmere bekendtskab ud som en våd
kineser.
Denne anmeldelse er ganske vist
ikke at betragte som noget sandheds-
vidnesbyrd. Vor medarbejder nåede
nemlig aldrig at se Filmen til ende. Tre
gange blev forsøget gjort, og tre
gange gik sofaens fanvtag af med sej-
ren, og vor medarbejder vågnede
først op igen, da fjernsynet viste
prøvebillede og begyndte at hyle.
Sådan kan det gå, og det er grun-
den til, at vi ikke spår denne uges
nummer 10 et særligt langt ophold på
Top 10.
»Vietnam« nr. 4-
nngoriikatappoq
Nangeqattaartut Top 10-
miittut marluulerput
Australiamiut nangeqattaartuliaat
»Vietnam«, allakkut taaneqareer-
soq, sapaatip akunnerani tassani
Top 10-mi qaffariarujussuarluni
nr. 4-nngoriikatappoq. Nangeqat-
taartut aappaat, Joans Collinsip
inuttaaffigisaa »Sins« sanilinger-
lugu — Filmilli marluk taakku ta-
marmik immikkut malunnaateqar-
tuupput.
Qullerpaani nikeraanneqarpoq,
»Døden på Larvefødder« appaal-
lassimagami. »Delta Force«
maanna pingajunngorsimasoq i-
nangersimallugu.
»Cobra« ilaajunnaangajavilluni
annaqqapalaarpoq nr. 9-ulerluni.
»Hed Puls« kingullersaavoq,
tassaniikkallassagunarlunilu pii-
vissunngikkuni — tamannali ili-
manarnerusoraarput.
Taasariaqartunut ilaavoq
»Aliens — Det sidste Opgør«.
Ilaalersoq nr. 7-iulerluni. Filmi
taanna immikkukajaarluinnaq it-
toq pissanganartuugami sapaatip
akunnerani aggersumi qaffariarsi-
massagunarpoq.
»Vietnam« ind
på 4.-plads
i et spring
Nu er der to serier på Top 10
Den australske serie »Vietnam«,
som omtales andetsteds på siden,
tog et ordentligt spring og nåede
helt op på fjerdepladsen på denne
uges Video Top 10. Her ligger den
nu side om side med listens anden
serie, Joan Collins i »Sins« — To
film, det hver for sig er værd at
ofre de fem timer på, som de tager.
I toppen er der sket det, at »Dø-
den på Larvefødder« er rykket op
på andenpladsen. Den har faktisk
byttet med »Delta Force«, der i
sidste uge var nummer to, men
som nu er treer.
»Cobra« klarede »spærregræn-
sen« og kom med ind i varmen
igen på en niendeplads.
»Hed Puls« ligger sidst, og det
bliver den sikkert ved med, med-
mindre den smutter helt ud af li-
sten — en mulighed, som vi faktisk
tror på.
Endeligt er det måske værd at
nævne »Aliens — Det sidste Op-
gør«. Den vandt en plads og ligger
nu som nummer 7. Det er endda
meget sandsynligt, at denne lidt
specielle, men absolut spændende
film vil gøre endnu et hop opad i
løbet af den kommende uge.
»Vietnam«
australiamiut tor-
rallataat nutaaq
Filmiliaritillaqqissut ilaatigut
piviusunik tunngaveqarlutik
torrallaanerisigut sorsunneq
ilassunnaatsoq piviusorpa-
laartumik ersersinneqarpoq
Australiamiut TV-iullaqqissigalut-
tuinnarlutillu videokkut nangeqat-
taartuliullaqqissigaluttuinnarput.
Australiamiut siunnersuisoralugit
kingusinnerusukkullu Saigonimik
ikiorsiiniarnermi sakkutooralugit
Vietnamimi sorsuunnerup ingerla-
simanera australiamiut torrallallu-
innarlugu filmiliarisimavaat.
Filmit »Killing Fields« aamma
»The Platoon« Europami takutin-
neqareersimasut takunnissimasu-
nit eqqaamaneqarluassapput.
Maannalu saqqummerpoq filmi
»Vietnam« — australiamiut na-
ngeqattaartuaraliaat marlunnik
bånditalik nalunaaquttat akunne-
rinik marlunnik sivisussususilik.
Nalitsinni sorsunnerit ilassunnaan-
nersaat filmitigut takukatanneqar-
simassaqqooraluarpoq, ilaatigulli
piviusunik tunngaveqarluni filmili-
aritillaqqilluinnartunillu inutta-
qarluni filmiliaq »Vietnam« taku-
sassaqqilluinnartuuvoq.
Australiami ilaqutariit toqqissi-
simajunnaarnerat isiginnaartut-
taaq misigisutut ilersarpaat. Allaat
Vietnammimi sorsuffimmi pisima-
sunit sakkortuunit tiguartissutigi-
nerusinnaasarlugu.
Isiginnaartitsisartut ilisimane-
qarpianngitsut Nicolas Eadie, Ni-
cole Kidman, Barry Otto aamma
Veronica Lang inuttaasunit pi-
ngaarnersaapput, torrallaaqalutik.
Filmip bånditaatigut meeqqanut
naleqqutinngitsuunerarlugu alla-
gartalerneqarsimavoq. Taanna ila-
qutariinni ittuusup ningiuusul-
Iuunniit malilluartariaqarpaa. Fil-
mimi takusassat ilaat sakkortooru-
jussuit meeqqanut takutinneqarta-
riaqanngillat.
llumut filmi pitsak, eqqarsaatis-
siisoq. Sorsuttulersaarnerutaan-
naanngitsoq, akerlianilli inuppa-
laartutut oqaatigineqarsinnaasoq.
»Vietnam« —
et nyt storværk
fra Australien
Det halv dokumentariske is-
læt og en fremragende skue-
spilpræstation gør det værd
igen at lade sig konfrontere
med århundredets mest be-
skidte krig
Så er det atter tid til at konstatere,
at australierne kan det der med
TV- og video-serier. Australierne
var mindst lige så skrækslagne
over udviklingen i Vietnam, som
tilfældet var med USA, og også
Australien sendte såvel militære
rådgivere som — senere — regu-
lære kamptropper til hjælp for
regimet i Saigon.
Film som »Killing Fields« og
»The Platoon« vil være biograf-
gængere i frisk erindring, hvis de
for nyligt har været i Europa. Nu
kommer så filmen »Vietnam« —
en australsk produceret mini-serie
på to bånd med tilsammen godt
fem timers spilletid. Måske er
mange allerede blevet trætte af fil-
miske skildringer af denne, år-
hundredets mest beskidte krig,
men en halvdokumentarisk karak-
ter samt fremragende skuespilpræ-
station gør »Vietnam« værd at se.
Det er nemlig familiekonflik-
terne hjemme i Australien, der sni-
ger sig ind i nervebanerne hos see-
ren. Og det langt mere end de nok
så brutale scener, der vises fra slag-
markerne i Vietnam.
Forholdsvist ukendte skuespil-
lere som Nicolas Eadie, Nicole
Kidman, Barry Otto og Veronica
Lang sidder på hovedrollerne, og
det gør de fantastisk godt.
Filmen har på kassetten en ad-
varsel om, at den ikke egner sig for
børn. Det er en sætning, man som
familiemor eller -far bør tage al-
vorligt. Handlingen er for kompli-
ceret til at forstås af børn og helt
unge. Og der er ingen grund til at
placere ungerne foran den serie af
voldsbegivenheder, som filmen vil
være for dem.
Helt oplagt en god film, der
giver stof til eftertanke. Ikke krigs-
liderlig, men snarere det modsatte
og dertil meget menneskelig.
niusiiimakkut
»A liens — Det sidste Op-
gør« piffissaq, sumiiffik fil-
millu imaa eqqarsaatigalugit
illusiinnakkut ingerlasoq
Ingasattajaarluinnartunulli. Piffis-
saq minnerunngitsumillu filmip
imaa cqqarsaatigigaanni filmi pivi-
usorpalaanngilluinnartuuvoq.
Taamaattorli filmi »Aliens — Det
sidste Opgør« pissanganartuuvoq.
Ellen Ripley filmimi »Aliens«-imi
inuttaareernikuuvoq, oqaluttuari-
saaneratalu nanginnera »Aliens —
Det sidste Opgør« avaanngunaa-
saanngilluinnarpoq.
»Aliens« — filmi siulleq — naa-
voq avataannarsualiartaatip nu-
narsuarmeersup nungutitaangaj-
anneranik. Uumasorujuk suunera-
nik ilisimaneqanngitsoq angallam-
mut ikivoq, inuttaasullu amiakko-
qassangatinnarunnaarput.
»Det sidste Opgør«-ip aallartin-
nerani avataannarsualiartaatip El-
len Ripley inuttaralugu avataan-
narsuani najugaqartut sorpiaane-
rat paasilerpaa. Avataannarsuali-
artaammit annaassiniariartortumit
nassaarineqarput, Ellen Repleyilu
ilisimmartinneqarpoq, ukiuni 57-
imi ilisimajunnaaqqareersimal-
Iuni.
Uumasorujuk inuttaminik nu-
ngutitsisoq nammineerluni paasi-
saqarfigerusunngikkaluarpaa. Pi-
simasummi oqimangiutigiuarami-
git puigorusunnerugaluarpaaluun-
niit.
Tassanngaannarli najugaqarfiit
nunarsuarmiittut nungutitaapput
uumasorujummit, Ripleyip angal-
lataanik saassussisuusimasinnaa-
sumit. Nammineerlunilu piumar-
pianngikkaluarluni angallammi
annaassiniariartortumi siunnersor-
titut suleqataalerpoq.
Taavalu pisunnguaqalerpoq.
Pissanganarsaarutit assigiinngit-
sorpassuit filmimi tassani atorne-
qarsimapput, uumasorujuillu ersi-
nartut naapitassat ikittuunnge-
qaat.
Langt ude
»A liens — Det sidste Op-
gør« er langt ude, både hvad
tid, sted og handling angår
Vi er helt ude på overdrevet. Det
gælder såvel i rum som i tid og
ikke mindst hvad angår en temme-
lig virkelighedsfjern handling.
Men spændende er filmen »Aliens
— Det sidste Opgør« nu alligevel.
Vi møder Ellen Ripley, som huskes
fra »Aliens«, og hendes eventyr i
»Aliens — Det sidste Opgør« er
bestemt heller ikke kedelige.
»Aliens« — den første film —
slutter med den næsten totale ud-
ryddelse af besætningen på et jord-
rumskib. Et uhyre, som ingen hid-
til har kendt noget til, invaderer
skibet, og ærligt talt ser det ikke
ud til, at nogen eller noget skal
overleve.
I starten af »Det sidste Opgør«
er det rumskibet med Ellen Ripley
imidlertid kommet i nærheden af
rummets beboede sfærer. Det
bliver fundet af et bjærgningsskib,
og Ellen Ripley vækkes til live af
den dvaletilstand, hun har befun-
det sig i gennem 57 år.
Selv har hun ikke mere lyst til at
stifte bekendtskab med det uhyre,
der udslettede resten af besætnin-
gen. Tværtimod forfølges hun hele
tiden af marreridt om angrebene
og vil helst glemme det hele.
Pludseligt udslettes imidlertid en
af jordens fjerne kolonier af no-
get, der godt kunne ligne det
samme væsen, som dræbte besæt-
ningen på Ripleys skib. Uden
egentligt at ville det tilknyttes hun
som konsulent på en undsættelses-
ekspedition til kolonien.
Og så tager handlingen ellers
fart.