Atuagagdliutit - 06.04.1988, Page 15
NR. 26 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
.V.V.W.W.V.V.W.V.V.WV.
*sv.v.w.vKvN*X
ASWWW.W.W.W.SS'.W'.SWAWA
Åbent brev til landsstyreformand Jonathan Motzfeldt:
Kære Jonathan
Af Carl-Ivar Carlin, direktør, KTU
I de seneste mange uger er
den i den grønlandske pres-
se gentagne gange blevet
fremhævet, at KTU’s ledel-
se: »ikke har styr på sine
anlægsmidler«, »KTU’s an-
lægspolitik er direkte ulov-
lig«, »KTU gør grin med
landsstyret«, etc. En stor del
af disse udtalelser er ud-
sendt over Ritzaus Bureau
og citeret i de danske aviser.
På baggrund af de reak-
tioner der har været såvel
internt som eksternt i
Hjemmestyret vedtog
Landsstyret, at der efter-
følgende skulle udarbejdes
en redegørelse fra såvel Er-
hvervsdirektoratet som fra
KTU’s side vedrørende de
dispositioner, der er foreta-
get for så vidt angår 1987 og
1988 anlægsmidlerne.
Disse redegørelser er ble-
vet udarbejdet og afleveret
til Landsstyret. Landsstyret
drøftede påny sagen på sit
møde den 24.3.1988 og ud-
sendte efterfølgende en
pressemeddelelse.
Set med KTU’s øjne giver
pressemeddelelsen klart ud-
tryk for en mere nuanceret
holdning overfor de nødven-
dige dispositioner, der er fo-
retaget på anlægssiden. Dog
efterlader den læseren med
det indtryk, at KTU delvis
har overtrådt gældende reg-
ler, at KTU bør ses nærmere
i sømmene.
Da jeg ikke mener, at
KTU har foretaget noget
formelt forkert (overtrådt
bevillingsmæssige regler) og
i realiteternes verden har
handlet i overensstemmelse
med det politiske ønsker og
mål (gældende finanslove)
har jeg valgt at skrive dette
åbne brev til dig som for-
mand for det landsstyre, der
har udsendt denne presse-
meddelelse.
Jeg vil begynde med at
stille dig nogle spørgsmål,
der berører forholdet mel-
lem KTU og andre dele af
det Hjemmestyre, vi alle ar-
bejder for.
Jeg føler, at hvis hjemme-
styrevirksomhedeme skal
blive en succes, er der brug
for en langt større enighed
og opbakning såvel politisk
som administrativt end det i
dag er tilfældet. Alt for me-
get tid bruges på kompeten-
ce og magtstridigheder i dag.
Til slut vil jeg kommente-
re selve spørgsmålet om,
hvorvidt KTU kan siges at
have overtrådt gældende lo-
ve og bevillingsregler. Jeg
føler, at det er vigtigt for så-
vel KTU’s egen organisation
som for de forskellige firma-
er, vi samarbejder med, at vi
offentligt forklarer, på hvil-
ket grundlag vi har handlet.
Nogle spørgsmål
1. Mener du som formand
for Landsstyret, at det er ac-
ceptabelt, at landsstyremed-
lemmer på et meget løst
grundlag udtaler sig om
virksomhedens forhold på
en måde, der er stærkt ska-
delig for såvel KTU’s egen
organisation som for Hjem-
mestyrets renommé? Det er
muligt, at grønlandsk poli-
tik p.t. er præget af såvel
politiske som personlige
magtkampe, men behøver
politikerne udtale sig på en
sådan måde, at virksomhe-
derne bliver ofre?
2. Hvordan mener du, at
man som direktion skal
handle, når KTU både
skriftligt og mundtligt over
for vores landsstyreområde
har gjort opmærksom på
nødvendige omdisponerin-
ger og gentagne gange har
fået at vide, at disse omdis-
poneringer kan foretages,
når blot de samlede bevil-
lingsmæssige rammer over-
holdes?
KTU har så tidligt som i
marts 1987 overfor Lands-
styreområdet for fiskeri og
industri påpeget, at såvel
projektoverskridelser som
projektændringer nødven-
diggjorde omdisponeringer.
Dette er skriftligt gentaget
flere gange i løbet af somme-
ren og efteråret 1987, og
samtidig blev der peget på
konsekvenserne for 1988-
bevillingerne.
3.1 PROEKS’s regnskab for
1986 kan man læse, at Er-
hvervsdirektoratet fik be-
myndigelse til at omrokere 6
mio. kr. fra eksportpro-
grammet (kt. 71.08) til GFI
(kt. 71.05) ved en admini-
strativ beslutning i Økono-
midirektoratet.
Af gældende bevillings-
regler fremgår, at en sådan
bevillingsrokade skal fore-
lægges Landsstyret. Mener
du på den baggrund, at det
er rimeligt, at samme direk-
torat nu næsten kun bruger
ord som »tilsyneladende
uhjelmede dispositioner«
om alt hvad KTU foretager
sig?
Baggrunden for KTU’s
dispositioner
I finansloven 1987 og 1988
vedrørende investeringer i
fiskeindustrien (kt. 71.05)
er der angivet et helt klart
formål med investeringer-
ne: »Fiskeindustriprogram-
met har til formål at moder-
nisere Hjemmestyrets fi-
skeindustrianlæg og at til-
passe dem til de aktuelle rå-
vareforsynings- og markeds-
muligheder«.
Det er ikke tilfældigt, at
»formålet« er specificeret på
den måde, der står anført i
finansloven. Når markeds-
forholdene og/eller råvare-
tilførslerne ændrer sig, så
må en forretningsvirksom-
hed indordne sig under det.
Lad mig som eksempel næv-
ne, at ingen i begyndelsen af
1986 kunne forudse den
kraftige vækst i den mæng-
de frosne rejer, der ville bli-
ve landet i 1987. Disse æn-
dringer i råvaregrundlaget
for mange fabrikker stillede
krav om investeringer i op-
tøningsudstyr og andre faci-
liteter til oparbejdning af
frosne råvarer. Det var der-
for nødvendigt for KTU at
foreslå omdisponeringer af
anlægsmidler for at sikre
midler til at udbygge fabrik-
kernes kapacitet på dette
område.
Denne mulighed for om-
disponeringer har ikke altid
været til stede. I 1985-års
finanslov fandtes denne for-
målsbestemmelse ikke. Fi-
nanslovafsnittet angav kun
anlæg for anlæg, hvor meget
man påregnede at bruge.
Efter de gældende bevil-
lingsregler måtte ED (Er-
hvervsdirektoratet, red.)
hver gang, der skulle omdis-
poneres, ansøge Landssty-
ret om tilladelse hertil.
Erfaringerne med dette
for en erhversvirksomheds
stive system førte til, at man
med 1986-års finanslov be-
myndigede Erhvervsdirek-
toratets politiske ledelse til
at foretage sådanne omdis-
poneringer. 1987- og 1988-fi-
nanslovene er udfærdiget på
samme måde, og det er det-
te, der har udgjort det bevil-
lingsmæssige regelgrundlag
for KTU’s dispositioner i
1987 og 1988.
Det er muligt, at Lands-
styret og Landsting i dag ik-
ke længere mener, at der
bør kunne foretages omdis-
poneringer indenfor en be-
villingsramme på denne må-
de, men så må man lave fi-
naJislov og budgetvejledning
om.
Det er ikke rimeligt, at
man fra ansvarligt hold vur-
derer og bedømmer KTU’s
dispositioner i 1987 og 1988,
som om disse var foretaget
på det lovgrundlag, der
fandtes i 1985-års finanslov.
PROEKS direktion ser
med stor tilfredshed på at
Landsstyret har bedt hjem-
mestyrets revision om at ud-
arbejde en rapport for 1987.
Vi går ud fra, at denne rap-
port skal koncentreres om
de overordnede prindpille
forhold: lovgrundlag, bevil-
lingsregler og dispositions-
ret og-pligt.
KTU har aldrig fået no-
gen generel bemyndigelse til
omdisponeringer fra Er-
hvervsdirektoratet, men be-
myndiges efter oplæg til ED
at disponere respektive om-
disponere.
Dette betyder, at ED er
»part i sagen« og bør vel der-
for ikke udarbejde rappor-
ten sammen med revisio-
nen. Revisionen må i sin
rapport frit kunne tage de
principielle forhold - bevil-
lingssystem, Erhversdirek-
toratet og KTU - op til vur-
dering.
KONKURS
Ved dekret af 25-3-1988 er
Naapittarfik ApS reg.nr.10562
B 687 Sisimiut
taget under konkursbehandling efter en begæring
modtaget den 25-3-88.
Selskabet har hjemsted i Sisimiut Kommune, og sel-
skabets/skyldnerens adresse er B 687 3911 Sisimiut.
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget advokat
Wilhelm, Box 798,3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre fredag
den 22-4-88 kl. 14.00 på Landsrettens kontor Tjalfes-
vej, 3900 Nuuk.
DEN GRØNLANDSKE
JULEMÆRKEKOMITE
indbyder til indsendelse af forslag til Grønlands jule-
mærke 1989. (Julemærket for 1988 er godkendt). Ko-
miteen lægger vægt på, at mærket tydeligt markerer, at
det er Grønlands julemærke, der er tale om.
Mærket bedes udført i størrelsen: 14 cm x 21 cm og
med brug af højst 4 farver samt guld.
Der lægges ligeledes vægt på, at mærket egner sig til
nedfotografering, uden at detaljerne går tabt.
Forslag bedes indsendt senest 1. oktober 1988 til:
Den Grønlandske
Julemærkekomite
Pilestræde 35
1112 København K
Det antagne forslag honoreres.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
\ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK ^ GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge til huse.
REGNSKAB-REVISION
ØKONOMISKE RÅDGIVNING
Henvendelse Tlf.: 2 40 65
Åbningstid kl. 09.00-16.30
DannRevision
Registreret revisor
Industrivej 2, Box 834
3900 Nuuk
Nuna Bank a/s
I anledning af, at følgende bankbøger med Nuna Bank
A/S
120-02-01686123-02-00390163-02-03860
123-02-24052123-02-30958123-02-13689
150-02-21557160-02-03815166-02-13968
er bortkommet, indkaldes ihændehaverne til inden den
1. juli 1988 at fremkomme med bankbøgerne og bevis-
liggøre deres ret hertil. Efter nævnte frist vil bankbøger-
ne blive mortificeret.
Konto-normut qulaani taaneqartut Nuna Bank-imi anin-
gaasanik toqqortallit pii tammarsimasut nalunaarutigi-
neqarsinnaappuut piginnittullu qinnuvigineqarput 1. ju-
li 1988 tikitsinnagu bankboge takutikkiartoqqullugu
tassannga piginnittuunermik uppernarsaatitalerlugu,
ullup taaneqartup kingorna bankboge atortussaajun-
naartutut nalunaarutigineqassaaq.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
BYGGETJENESTEN
ILULISSAT
LICITATION
På vegne bygherren, Grønlands Hjemmestyre, udby-
des nedennævnte entrepriser ved opførelse af 1. afsnit
af boligbebyggelse på Qilakitsoq i llulissat i offentlig
licitation.
Entreprise nr. 1: Beton-, murer-, tømrer- og snedkerar-
bejde, 21 boliger
Entreprise nr. 2: WS-entreprise, 21 boliger
Entreprise nr. 3: El-entreprise, 21 boliger
Entreprise nr. 4: Malerentreprise, 21 boliger
Entreprise nr. 5: Ledningsarbejder i terræn
Byggeriet omfatter 21 boliger bestående af 9 rækkehu-
se i 2 etager og 12 lejligheder i 3 etager. Bygningerne
opføres med fundamenter, gavle, hovedtværskille-
vægge og etagedæk i beton.
Taget er trækonstruktioner.
Husene har centralvarme fra varmecentral og det totale
bruttoetageareal er ca. 1.760 m2.
Bygningsarbejderne påbegyndes 1. august 1988 og
skal være afsluttet 1. september 1989.
Udbudsmateriale kan rekvireres på GTO’s kontor i
llulissat, så længe oplaget rækker, mod betaling af
depositum på kr. 1.000,00 i form af crossed check.
Licitation afholdes, fredag d. 6. maj 1988 kl. 10.00 på
GTO’s kontor i llulissat.
GRØNLANDS TEKNISKE
ORGANISATION
BYGGETJENESTEN
Box 113.3952 llulissat