Atuagagdliutit - 25.04.1988, Blaðsíða 8

Naqitat
Naalakkersuisunut siulittaasup Jonathan Motzfeldtip
tusagassiuutinut politikki annertuumik ajornanngine-
rulersitsisussaq Inatsisartunut siunnersuutigaa - tunn-
gaviagullu tapersersomeqarluni. TV ussassarutinik tak-
utitsisinnaalissaaq, kalallisut aallakaatitassianut anin-
gaasanik pissarsissutaasartussanik. Illoqarfinni anneru-
suni TV-kut aallakaatitassiorneq qulakkeerniarlugu, il-
loqarflnni TV ussassaarutinik takutsisinnaalissaaq. Na-
jukkani radio ammaaffigineqassaaq illoqarfinni ataasi-
akkaani oqallinneq ilisimatitsisarnerlu nakussassarni-
arlugit. Kikkut tam arm ik nun anit tamalaanit satellittit
aqqutigalugit TV-kut aallakaatitanik tigooraasinnaalis-
sapput.
Naalakkersuisunut siulittaasoq tusagassiornermut
ministeritut annertunerusumik tusagassiornerup atu-
gaalernissaa sulissutigilersimavaa, eqqarsartaaserlu
qanganisarpalaarnerusoq, naalakkersuerpalaartumik
kisermaassiniarnerusoq tunussimallugu. Tamanna
tunngaviatigut aviisinit ajorineqarsinnaanngilaq. Eq-
qortorli ataaseq una, tassalu maanna pisortanit tusagas-
siuutit ussassaarinikkut isertitaasartut ilarpassui pis-
sarsiarineqarsinnaasut pissarsiarisalissagamikkit, taa-
maasiomerlu aviisinut tuttussaavoq. Taamaattumik
naalakkersuisunut siulittaasup toqqaannanngik-
kaluamik naapertuilluarnerusumik ikiorsiinissaq, nuna
tamakkerlugu saqqummersartimut aviisinut, siunner-
suutigaa: Nassiussisarnermi akit affaannanngortinnis-
saat.
Siumut Atassutillu siunnersuummut tapersersuip-
put, IA-li eqqumiiginarsinaasumik isummerlimi. Partii-
mi, tassani siulittaasoq siusinnerusukkut Kalallit Nu-
naanni Tusagassiortut Peqatigiiffianut siulittaasuusi-
masoq, allalu naalakkersuisunut ilaasortaq tusagassior-
tutut ilinniarsimasoq, oqaaseqartitaallu aamma tusa-
gassiortuusoq, kissatiginngilaat tusagassiorrup naqita-
tigut ingerlanneqartup ingerlaannarnissaa. IA taama-
nikkut pileqqaarami tatisimannittuusimavoq TV-kut
peqatigiifiiit atorunnarsinnissaanut, KNR-TV-llu akile-
raarutitigut akilerneqartalernissaanut. Maannali anin-
gaasassaqanngilaq, taamaattumik partiip TV-kut ussas-
saarisamissaq tapersersorpaa, naqitanulli tapertaasus-
sanik tunniussaqarani.
Nunat avannarliit annertuut - ilaatigut Sverige - naa-
pertuilluarnerusumik tusagassiuutinut naqitanut ta-
persersuisarpoq, IA-li tassa isumaqarpoq Kalallit Nu-
naanni inuit 50.000-iinnaagatta naqitanik tusagassior-
neq TV-mit radiomillu unammillerteqarluni ingerlanias-
sasoq.
Ilanngulluguttaaq Henriette Rasmussenip puigorpaa
nammineq - inatsisartullumi tamarmiusut - februar 86-
mi taasimmata naqitatigut tusagassiuutinik nassiussi-
sarnermi akiusup appartinneqarnissanut - naalakker-
suisulliuna tamanna qanoq iliuuseqarfiginngisaannarsi-
magaat.
Pressen
Det er en radikal liberalisering af mediepolitikken, lands-
styreformand Jonathan Motzfeldt har foreslået Lands-
tinget - og fået principiel tilslutning til. TV skal kunne
sende reklamer, for at skaffe penge til mere grønlandsk
TV. Lokal-TV skal kunne sende reklamer for at sikre TV-
produktion i de større byer. Der skal åbnes op for lokal-
radioer i de enkelte byer, så den lokale debat og informa-
tion styrkes. Alle skal kunne tage det internationale
satellit-TV, som allerede hænger i luften over hele ver-
den.
Landsstyreformanden har som pressens minister gjort
sig til talsmand for en øget medieaktivitet og vendt sig
fra en mere gammeldags, formynderisk monopol-tanke-
gang. Det kan aviserne ikke have noget imod - principi-
elt. Imidlertid er det en kendsgerning, at de offentlige
medier nu vil tage en stor del af de annonce-kroner, der
er til rådighed, og det vil gå ud over aviserne. Landsstyre-
formanden foreslog derfor også en indirekte, objektiv
hjælp til de landsdækkende aviser: Halvering af portoen.
Både Siumut og Atassut tilsluttede sig, mens IA indtog
en besynderlig holdning. Et parti, hvis formand er tidli-
gere formand for Grønlands Presseforening, hvis andet
landsstyremedlem er uddannet journalist, og hvis ordfø-
rer også er journalist, havde intet ønske om, at den
skrevne presse skal overleve. I sin tid var det IA, der
pressede på for at ophæve TV-foreningerne og betale
KNR-TV over skattebilletterne. Nu er der ingen penge,
og så støtter partiet reklamer i TV, men ingen kompensa-
tion til pressen.
Selv store nordiske lande - bl.a. Sverige - har en sådan
objektiv pressestøtte, mens IA altså mener, at i Grønland
med 50.000 mennesker må pressen bare klare sig i kon-
kurrence med TV og lokalradio.
løvrigt glemte Henriette Rasmussen, at hun - og hele
tinget - i februar 86 stemte for portonedsættelse til
pressen - landsstyret har blot aldrig gjort noget ved det.
Ussassaarutit
Qanittumi TV-kut isiginnaartartut
radiomillu tusamaartartut
ussassaarutit iniminni
takusinnaalerlugillu
tusarsinnaalissavaat
Misiligutaasumik radio-
mi TV-kulIu ussassaari-
salernissat. KNR-mit
aallakaatitat kalaallisut
suliat arner lanerusut.
TV-mi peqatigiffiit ilaa-
sortaminnut qjoman-
nginnerusumik satelli-
tikkoorlugit aallakaati-
tanik takutsitisinnaaler-
nissaat. TV-kut bingor-
titsisarnernut akuersis-
suteqarallartarnissat.
Annertunerusunik peri-
arfissiinissaq najugaqar-
finni radiukkut TV-kullu
aallakaatitassiortarsin-
naanemut.
Arfinngormat Inatsisar-
tut ataatsimiinnerata ullui-
ni kingullermi tam akku
siunnersuutini qulequtaap-
put naalakkersuisut siulit-
taasuata Jonathan Motz-
feldtip akuersissutigititaa-
ni.
IA-li siunnersuutaanut
akomusiivoq. Siunnersuu-
tip imaraa aviisit nuna ta-
makkerlugu saqqummer-
sartut, AG Sermitsiarlu
ukiortaamiit nassiussuiner-
mi akiliutaat 50 procenti-
mik appartinneqassasut.
IA-p piumasaatut siunner-
suut Inatsisartut ukiaru
ataatsimeeqqilerpata sulia-
rineqaqqissaaq.
Jonathan Motzfeldt ta-
persersorneqarpoq misilii-
nerit ukiuni marlunni i-
ngerlanneqamissaannut.
Tamatuma kingoma nali-
lerneqassapput qanoq pine-
qassanersut. Ussassaarutit
pillugit oqaatigaa killiliiso-
qassasoq, qaqugukkut, qa-
noq annertutigisumik aam-
malu ussassaarutit suut aal-
lakkaatinneqartar nis saat
pillugit. Naalakkersuisunut
siulittaasup erseqqissarpaa,
ussassaarutitigut isertitat
kalaallisoortunik aallakaati-
tassiomermi radiukkut TV-
kullu, taassumalu ataani
nutaarsiassanik allakaati-
tassiomemut nakussassaa-
taasinnaasut. Aammattaaq
assilisanik nipilinnillu aalla-
kaatitassiomerup najuga-
qarfinnit aallunneqalersin-
naanerat kaammattuutigaa.
TV-kut aallakaatitat sa-
tellitikkoortut pillugit aam-
ma isumaqatigiinneqarpoq,
soorlu Jakob Sivertsenimit
oqaatigineqartutuut »tak-
kussimapput tamaaniittus-
sanngorlutik«. Taamaattu-
mik TV-kut peqatigiiffiit
akuersaarneqarput ilaasor-
taminnut aallakaatitanit ta-
makkutigoortimik takutit-
sisarsinnaanissaminnut.
Henriette Rasmussen, IA,
oqarpoq partiimi »akuersaa-
ruminaatsuutikkaa« aviisit
nassiunneqartamerini akii-
sa 50 procentimik appartin-
neqamissaat. Innersuussu-
tigaa Inatsisartuni 1986-mi
aalajangiisoqarsimasoq toq-
qaannartumik aviisinut
tapiisoqartasanngitsoq.
Uanngullugu Henriette
Rasmussen isumaqamerar-
poq, »naqitatigut tusagas-
siuutini ineriartorneq ar-
riippallaarsimasoq« - tassa-
ni ilanngullugu aviisit taak-
ku marluk, nuna tamakker-
lugu saqqummersartut, qal-
lunaanik allanneqartarne-
rat, aatsaallu taama pisoqa-
reeraangat nutsemeqarlu-
tik kalallinut inuiaqatigin-
nut siaruartinneqartartut.
Priser stiger på
vin og spiritus
Oppositionen gik imod nye afgifter på
vin, spiritus og luksusøl
giftsændringer, hvor pilsne-
røl blev forholdsvis meget
dyrere end vin og spiritus, er
ølforbruget faldet, mens de
stærkere varer er blevet
konsumeret i stort omfang.
Lars Chemnitz, Atassut,
mente, at afgiftsforhøjelser
ikke ville betyde et fald i spi-
ritusforbruget, og at de ville
betyde øgede problemer i de
familier, hvor man for alvor
går til flasken.
Atassut kom med et æn-
dringsforslag om, at afgif-
terne skulle fortsætte
uændret indtil efterårssam-
lingen, der starter 30. sep-
tember. Men det blev kun
støttet af Issittup Partiia.
Landsstyret regner ikke
med, at de forhøjede afgifter
ville give flere penge i lands-
kassen. De forhøjede afgif-
ter sigter kim mod, at for-
bruget af de hårdere alkoho-
liske drikke falder.
Fem minutter efter at
butikkerne var lukket
lørdag, fremlagde lands-
styret sit forslag til nye,
øgede afgifter p& vin og
spiritus. Uden synderlig
debat blev forslaget ved-
taget. Atassut og Issittup
Partiia gik imod.
Lørdag - efter at butikker-
ne var lukket - vedtog Siu-
mut og IA at lade afgifterne
på vin og spiritus stige
mærkbart med øjeblikkelig
virkning. En liter bordvin er
nu blevet 6,90 kroner dyre-
re, mens en liter hedvin er
steget med 8,25 kroner.
Spiritus er blevet 45 kro-
ner dyrere pr. liter. Og en
flaske luksusøl er steget
med 15 øre.
I sin ultrakorte fremlæg-
gelse af forslaget, sagde
landsstyremedlem Johanne
Petrussen, at det var »for at
opnå balance mellem afgif-
terne«. Efter efterårets af-
Reklamer i TV
des.
Forsøgsvis indførelse
af reklamer i radio og
TV. Flere grønlandsk-
producerede pro-
grammer i KNR. Nem-
mere adgang for TV-
foreningernes med-
lemmer til at se satel-
lit-TV. Tilladelse til
TV-bingo i et vist om-
fang. Og større mulig-
hed for at få tilladel-
ser til at lave lokal-ra-
dio og -TV.
Det er hovedindholdet
i en række forslag, som
landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt fik
godkendt af Landstinget
lørdag - på tingets sidste
mødedag.
Derimod spændte IA
ben for hans forslag om,
at de to landsdækkende
aviser, AG og Sermitsiaq,
fra nytår skal have til-
skud, ved at aviserne får
nedsat portoprisen med
50 procent. Dette forslag
skal i stedet tages op igen
til Landstingets efterårs-
samling.
Jonathan Motzfeldt fik
tilslutning til, at forsøge-
ne skal løbe i to år. Deref-
ter skal man tage stilling
til, hvad der videre skal
ske. Om reklamerne sag-
de han, at der skal være
begrænsninger om hvor-
når, hvormeget og hvilke
reklamer, der skal sen-
Landsstyreform anden
lagde vægt på, at rekla-
meindtægter kan styrke
den grønlandsk-sprogede
produktion indenfor ra-
dio og TV - herunder ny-
hedsformidlingen. Han
talte ligeledes varmt for
en decentralisering af
produktionen af billeder
og lyd.
Om TV-satelitterne
var der også enighed om,
at de »er kommet for at
blive«, som Jakob Sivert-
sen fra Atassut udtiykte
det. Derfor får TV-fore-
ningeme lov til at sende
programmer herfra ud til
medlemmerne.
Henriette Rasmussen,
IA, sagde at hendes parti
har »svært ved at accep-
tere« en nedsættelse af
avisernes porto med 50
procent. Hun henviste
til, at Landstinget febru-
ar 1986 har besluttet ik-
ke at give direkte tilskud
til aviserne.
Endvidere mente Hen-
riette Rasmussen, at
»udviklingen indenfor
den trykte presse har væ-
ret meget langsom« -
med en tilføjelse om, at
de to landsdækkende avi-
ser bliver skrevet af dan-
skere, og først derefter
oversat til den grøn-
landske befolkning.
Viinnit imigassallu
kimiittuut akittorput
Illuatungiliuttut vimninut
imigassanut kimittuunut
immiaaqqanullu nakuunernut
akitsuutit nutaat akerlerivaat
Arfinngormat niuertar-
fiit matusimatsiaannar-
tut naalakkersuisut viin-
ninut imigassanullu ki-
mittuunut akitsuutissa-
tut siunnersuutik nu-
taaq akisunerulersitsi-
sussarlu saqqummiup-
paat. Anne rtime rusu -
millu oqallissutaanani
siunnersuut akuersissu-
tigineqarpoq. Atassut
aamma Issittup Partiia
akerliupput.
Arfinngormat - niuertar-
fiit matoreernerisa kingor-
natigut - Siumup IA-llu aa-
lajangiuppaat erniinnavik
atulersussamik viinninut
imigassanullu kimittuunut
akitsuut malunnartumik
qaffanneqassasoq. Maan-
nakkut viinni naliginnaasoq
literi ataaseq 6,90 kroninik
akisunerulerpoq, viinnilli
kimittunerusut literimut
akii 8,25 kroninik qaffap-
put.
Imigassaq kimittooq lite-
rimut 45 kroninik akisune-
rulerpoq. Immiaaqqaallu ki-
mittuup akia 15 øremik qaf-
falluni.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Johanne Petrussen
naatsuaqqamik siunner-
suummik saqqummiussi-
nermini oqaatigaa »akitsuu-
tit naligiinnerulersinniarlu-
git« saqqummiussaqarluni.
Ukiarmi akittuutinik al-
lannguinermi, tassani im-
miaaqqat annertunerun-
gaatsiartumik viinnit imi-
gassallu kimittuut akiinut
naleqqiullugit akisuneruler-
sinneqarmata, immiaarar-
torneq appariarsimavoq na-
kuunerusunilli imemeq an-
nertunerujussuarmik qaffa-
riarsimalluni.
Lars Chemnitz, Atassut,
isumaqarpoq, akitsuutinik
qaffaanerit imernikinneru-
lemermik kinguneqanm-
nangitsut, aam m alu ilaqu-
tariinni imigassanik ajor-
nartorsiuteqareersuni an-
nertunerusunik ajornartor-
siortitsilissasut.
Atassut allannguutissa-
tut siunnersuummik saq-
qummiussaqarpoq, tassani
piumasarineqarluni akit-
suutit ullumikkut atuuttut
allanngortinneqaratik ukia-
ru ataatsimiinnissap 30.
september imi aallartittus-
sap tungaanut atuutiinnas-
sasut. Taamaallaalli Issit-
tup Partiianik tapersersor-
neqarput.
Naalakkersuisut isuma-
qanngillat, akitsuutit an-
nertusineqarsimasut lands-
kars imut aningaasanik
amerlanerusunik isertitsis-
sutaassasut. Akitsuunilli
annertusisitsinerup siuner-
tariinnaraa imigassanik ki-
mittuunik atuinerup appar-
tinneqarnissaa.