Atuagagdliutit - 10.06.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1988
VAWA.VWMWV
lyKwiAWVAl.W:
Moses Olsen
Ullumi tallimanngornermi 10. juni Moses Olsen
pillugu annertunerusumik AG allaaserisaqassan-
ngUaq, pilluaqquniarparpulli Siumup politikerer-
taasa ilisarisimaneqarluartut ilaat taanna ullu-
mikkut 50-iliimmat.
Politikkikkut ingerlatsineq pitsiaannaq oqahiu-
serisaqaarput allaaserilertortarlutigulu, aamma-
lumi piffissami kingullermi ilanngutikulasatta Mo-
ses Olsen ilagisimavaat. Taamaakkaluartorli ullut
tamaasa pisimasut eqqaamasaqarfigivallaarnagil-
lu ersarissumik allaaserisarsimanngilagut, torruti-
villugit nalilemiarlugit. Akunnaatsuliillunili
inuuissiortoqariarmanaasiit uaniititat amerlisuu-
saarpunaasiit - Moses Olsenip nipaatsumik nutar-
teriniutigisimasai qanillisuusaarlutillusooq, nuna-
mi maaniittugut misiginngitsuuinnarnagit aam-
malissaarli puiorallagassarinngisavut.
Angutip taassuma 70’ikkunni uparuartortagai
maanna eqquupput, tupinnaqutigaa siumut isigi-
sinnaassutsini, kisiilluinnarlunilu saqqummiusse-
riaaseqamini.
Moses Olsenili kisimiinngikkaluarpoq, taamaat-
torli arajutsisaatsuunini misissuilluartarninilu
pissutigerpiarlugit nunatta siumukariamissaani
pitsaasussami anguniagaqavissutut inuit ilunger-
suuteqarsimasut ikittut peqataaffigilluarsimavai.
Taamaattuuninili taamanikkut oqaaserlunne-
qaatigisarsimaqaa, maannali paasilerparput
ajunngitsumik oqaluttarsimasoq, allaallu nammi-
nersomerulemeq pilermat pisortatut issiatitaa-
ginnalerami sisuli nungullarsaatigiinnalersimallu-
gu. Inuiaqatigiit ineriartomerannut atorluaaniar-
nerannullu tunngasunik eqqarsaateqartartut
ataasiunngillat, Moorsisilli takutittarpaa malutta-
rilluinnamini tamakkulu oqaasinngorlugit saq-
qummeeriarsinnaassuseqarnini.
Taamatut sulialinni ukiut 50-it suunngillat siu-
nissarmi aamma utaqqivoq.
Moses Olsen
AG har ryddet nogle af siderne, fordi Moses Olsen i
dag fredag den 10. juni fylder 50 år, og det er ikke
kun for at sige tillykke til en kendt Siumut-politi-
ker.
Til daglig er der både den politiske debat og
pressen hurtig til at give hug, og Moses Olsen har
fået sin del i den seneste tid. Til gengæld kniber det
ofte i det daglige race at få trukket de relevante
linier bag døgnets begivenheder op, huske hvilken
udvikling vi befinder os i og få lidt perspektiv i
øjeblikkets problemer. En rund fødselsdag kan væ-
re en god anledning til det, og så opdager - husker -
man pludselig, hvilken enestående betydning Mo-
ses Olsen har haft for den stille revolution, som
Grønland har gennemgået, og som vi endnu befin-
der os i.
Læser man hans kritik fra 70’eme, så er den
utrolig præcis. Husker man, hvordan Grønland var
dengang, så er den utrolig fremsynet. Sætter man
sig ind i, hvordan samtiden reagerede, så er den
utrolig modig.
Moses Olsen var ikke alene. Men hans evne som
iagttager og analytiker samt hans overbevisning
om en anden og bedre fremtid for Grønland gjorde
ham til en af de få, der har været med til at formule-
re nye, realistiske mål for Grønlands udvikling.
Det fik han mange tæv for dengang, men i dag er
det indlysende, at han havde ret, og på en måde har
det været ressourcespild, at han siden hjemmesty-
rets indførelse har været nødt til at arbejde med
daglig praktisk administration og bureaukrati. Det
er der så mange andre, der har talent for. Derimod
er der ikke mange, der har både følsomheden, iagt-
tagelses- og formuleringsevnen til at sætte visio-
nære pejlemærker for et samfunds udviklingsmu-
ligheder både menneskeligt og materielt.
50 år er ingen alder i den branche, og nutiden har
også brug for en fremtid.
Qupp. 8-miit nangitaq
oqaluttartunngitsut Kalaal-
lit Nunaanni naalakkersui-
nermut tunngasutigut
inuunermi ilaasutut misigi-
simasut?
» Aap, tamanna qularinn-
gilluinnarpara, aammalu
naalakkersuinermut tunn-
gasutigut soqutiginninneq
alliartupiloorpoq. Kisianni
tamanna apeqqut allaavoq.
Ukiuni kinguUemi 20-ini
ineriartomeq ilinniartitaa-
nerlu ineriartomermut pin-
gaarnersaatitassatut oqa-
lunnerujussuaq inunni arla-
lippassuami so riarsinnaas-
suseqannginnermik misigit-
sitisimapput. Inuit tamak-
ku Kalaallit Nunaanit nu-
nallit pillugit isumassanik
eqqarsaatinillu amerlasoor-
passuamik peqarput kisian-
ni tamatumunnga peqatigi-
titillugu naalattussanngor-
titaasimapput kalaallinut
ilinniagaqarsimasunut, ta-
mannalu naammattoortu-
artarpara soorlu Kalaallit
Nunaanni angalagaangama.
Kalaallit ilinniagaqarsi-
manngitsut ilarpassui Ka-
laallit Nunaanni inuiaqati-
giinnik aammalu ajoraar-
torsiutinik uannirmgamit
annerusumik misigisimasa-
qarput, kisianni isumaqar-
put uanga ilnniagaqarsima-
gama folketinngimut ilaa-
sortaallunga namminer-
minnit silatunerujussuus-
sasunga. Isumaqarpunga
isuma tamanna kalaalit po-
litikkerit amerlasuut ilua-
qutiginiartarsimagaat taa-
maammallu inuinnaat poli-
tikkerillu akornanni atassu-
teqamiamermut avissaarsi-
maneq itisiliinnartarsimal-
lugu. Taamaattumik ullu-
mikkut Kalaallit Nunaanni
naalakkersuinermut tunn-
gasutigut sulinerup pingaa-
nersaata ilagisussaavaa Ka-
laallit Nunaata inuisa aam-
malu politikkeriisa ataqati-
ginnerulemissaat. Politi-
kkerit ilimatuutut iliortus-
saanngillat, tassaaginnas-
sallutilli inuit kissatigisaan-
nik pisariaqartitaannillu pi-
sortaqarfmnut ingerlatit-
seqqittussat. Tamannalu
politikkeriinnarnut tun-
nganngilaq. Tamanna tun-
ngavoq kalaallinut tam anu t
qallunaatut oqaluttartunut,
tam akku tassaapput inuia-
qatigiinni atorfinnik pin-
Fortsat fra forrige side.
et andet problem. De sene-
ste 20 års megen tale om ud-
vikling og om uddannelse
som nøglen til udvikling har
efterhånden cementeret en
afmagtsfølelse hos mange.
De har masser af ideer og
tanker om det grønlandske
samfund, men samtidig har
de fået indpodet en autori-
tetstro over for de uddanne-
de grønlændere, hvilket jeg
f.eks. selv hele tiden støder
på, når jeg rejser i Grønland.
Mange af de ikke uddannede
grønlændere har meget me-
re føling med det grønlands-
ke samfund og dets proble-
mer end jeg, men de mener,
at fordi jeg har læst og sid-
der i Folketinget, så er jeg
meget klogere end de. Den-
ne holdning trorjeg, at man-
ge grønlandske politikere
har udnyttet og spillet på, og
de har derfor uddybet kom-
munikationskløften mellem
befolkningen og politikerne.
Noget af det vigtigste politi-
ske arbejde i Grønland i dag
er derfor at genskabe den
intime kontakt mellem den
arbejdende grønlandske be-
folkning og den politikere.
Politikerne skal ikke være
gaamerusunik tigummin-
nittut, taamaattumillu
inunnut suliffigisassamin-
nut atassuteqarnertik an-
naasariaqanngilaat«.
- Kalaallit Nunaanni inui-
aqatiginni immikkoruteqar-
neq alliartuinnarpa?
» Aap, qjoraluartumik
taamatut oqartariaqarunar-
poq. Minnerunngitsumik
tassaavoq immikkoorute-
qameq ilinniarsimaneq naa-
pertorlugu, qallunaat oqaa-
siinik ihsimasaqaneq naa-
pertorlugu«.
- Qanoq isumaqarpit ajor-
nartorsiut una Uuarsiniar-
neqassasoq, qallunaat ileq-
quinut ilimasaqar neru p
Danmark pillugu Kalaallit
Nunaanni politikkimut
namminersortumut tun-
ngavissaritigalugu, taava
inuit ataasiakkaat qallu-
naanngorsarneq arnerat
ima kinguneqassava inuit
pineqartut »Kalaallit Nu-
naanni tunngavissasunit«
peersinneqassallutik?
» Isumaqarpunga qjor-
nartorsiut taanna qaanger-
neq ajornangajattuusoq.
Tassami erqgerluni iluar-
siissutissanik peqanngila-
nga. Isumaliutigisinnaasa-
tuara tassaavoq ilaatigut
kalaalit qallunaanngorsa-
gaasimasut politikkimut
tunnngatinnerulemeqar-
nissaat Kalaallit Nunaata
inuinut sulisunut tunngatil-
lugit, ilaatigullu ilinniarti-
taanermik aqqissuussinis-
samut kalaallit ileqqori-
saannik pingaartitsinerusu-
mut, kisianni qallunaat ilin-
niartitaanerattut atsigisu-
mik pitsaassuseqarluni ul-
lumikkut Kalaallit Nunaan-
ni atuarfmnut malunnaa-
taasumi aammalu kalaallit
annerusumik ilinniagaqar-
nissaannut periarfissani.
Kisianni ullumikkut miser-
ratigisinnaanngilarput ka-
laallit ilinniagaqarsimasut
periarfissaqarmata nunani
allani iluarsiissutissatut
siunnersuutit assiginik
siunnersuuteqarnissamut,
tassa kalaallit qalunaanik
atorfilinnik politikerinillu
assigiingitsutigut isumaqa-
tigiinniuteqarsinnaasut,
tassa kalaallit Danmarkimi
ilinniagaqarsimasut, kisian-
ni ataasiakkaanik malun-
nartorujussuamnik pinn-
gitsooqarluni. Kalaallit poli-
vismænd men nogle menne-
sker, der bringer befolknin-
gens ønsker og behov videre
til de organer, der sidder på
magten. Og det gælder ikke
kun politikerne. Det gælder
for så vidt alle de danskta-
lende grønlændere, alle de
bogligt uddannede. Det er
dem, der sidder på de cen-
trale stillinger i samfundet,
og de må derfor ikke miste
kontakten med den befolk-
ning, som de burde arbejde
for.
- Er der en voksende klas-
sedeling i det grønlandske
samfund?
- Ja, det må man vist des-
værre indrømme. Og det er
ikke mindst en klassedeling,
der deler efter uddannelse,
efter danske sprogkundska-
ber.
- Hvordan forestiller De
Dem udgangen på det dilem-
ma, at samtidig med at
kendskab til dansk tradition
er en forudsætning for en
selvstændig grønlandsk po-
litik over for Danmark, be-
tyder det en danificering af
den enkelte, som fjerner
vedkommende fra »de særli-

5'5.v\'!6
Kalaallit Nunaata trojkaa - Folketingimut 21. september
1971-mi qinersisoqariitsiaannartoq, tassani Moses Olsen
qinigaalluni, qallunaat aviisiisa »Kalaallit Nunaata troykaa«
ilisaritippaat. Ukiup affaani siusinnerusukkut Jonathan
Motzfeldt aamma Lars Emil Johansen landsrådenut qini-
gaaqqammerput Moses Olsenilu ilagalugu taamanikkut
eqqarsaatigilereerpaat Moses Olsenip Kalaallit Nunaat
sinnerlugu suut qallunaat naalakkersuisuinut piumasaris-
sanerai tapersersussagunigit. B.T. 25. september 1971-mi
saqqummersoq naapertorlugu naapeqatigiipput »Nuum-
mi Hotel Grønlandimi nutaami periaasissartik pilersaaru-
sbrniarlugu«.
Den grønlandske trojka - Allerede få dage efter folke-
tingsvalget den 21. september 1971, hvor Moses Olsen
blev valgt, præsenterede danske aviser »den grønlandske
trojka«. Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen var et
lille halvt år tidligere blevet valgt ind i Landsrådet, og
sammen med Moses Olsen overvejede de altså allerede
dengang, hvad Moses Olsen skulle forlange på Grønlands
vegne for at støtte en ny dansk regering. Ifølge B.T. den
25. september 1971 mødtes de på »det nye Hotel Grønland
i Godthåb for at lægge slagplan«.
tikkerit ilaqarput - soorlu
assersuutigalugu Niels Car-
lo Heilmann - qallunaatut
oqalussinnaangitsoq, kisi-
anni tamatigut iluarsiissu-
tissatut periarfissanik saq-
qummiiuartartoq. Taa-
maattumik aamma nalaat-
sornerinnaanngilaq politi-
kkerit taama ittut Kalaallit
Nunaata inuini nikittooru-
jussuummata«.
- Kalaallit Nunaat pillugu
politikkimut nutaamut an-
guniagassaq ilaatigut sunik
imaqassava?
» Kalaallit Nunaanni ilin-
niartitaaneq Kalaallit Nu-
naannut tunnganerusoq, ta-
matumuuna killilemeqar-
sinnaavoq kalaallit qallu-
naallu akornanni avissaarsi-
maneq - inuiaqatigiinni
aammalu inunni ataasiak-
kaani - ullumikkut malun-
namerulluni avis sars ima-
titsisuusoq. Kalaallit ataasi-
akkaat Kalallit Nunaanni
pissusissamisoortumik pi-
ginnaanngorsarssimasus-
saapput. Kiisalu Kalaallit
Nunaanni namminersorlu-
ni ingerlatsineq ineriartor-
nermut taama ittumut isu-
mannaallisaataasinnaasoq,
tamatumunngalu peqatigi-
sillugu ineriartomeq taama
ittoq siunissami aalqjaalli-
saanerulersussaavoq. Kiisa-
lu aningaasat Danmarkimit
pisut pitsaanerujussuarmik
iluaqutigineqarsinnaalis-
sapput«.
ge grønlandske forudsæt-
ninger«?
- Det forekommer mig fo-
reløbig at være et næsten
uløseligt problem. Jeg har i
hvert fald ingen umiddelba-
re løsninger. Det eneste jeg
kan forestille mig, er dels en
politisering af de danske
grønlændere i retning af den
arbejdende grønlandske be-
folkning, dels et uddannel-
sessystem, der lægger mere
vægt på de grønlandske tra-
ditioner, men har samme
kvalitet, som den danske
undervisning, der i dag præ-
ger den grønlandske skole
og grønlændernes mulighe-
der for videreuddannelse.
Men i dag må vi indrømme,
at de grønlændere, der har
uddannelse, mulighed for at
sammenligne eventuelle for-
slag med andre løsninger i
andre lande, de grønlænde-
re, som kan begå sig i de
forskellige forhandlinger
med danske embedsmænd
og politikere, det er grøn-
lændere, der er uddannet i
Danmark. Med enkelte men
meget markante undtagel-
ser. Der findes nogle grøn-
landske politikere - f.eks.
Niels Carlo Heilmann - der
ikke kan tale dansk, men
som hele tiden er i stand til
at komme med i ordets
egentligste forstand origi-
nale løsningsmuligheder.
Det er derfor heller ikke no-
get tilfælde, at netop disse
politikere står meget stærkt
i den grønlandske befolk-
ning.
- En ny målsætning for
grønlandspolitikken, hvad
skal den bl.a. indeholde?
- En mere grønlandsorien-
teret uddannelse i Grøn-
land. På den måde kan man
begrænse den spaltning
mellem grønlandsk og
dansk - både i samfundet og
i det enkelte menneske -
som dominerer og splitter i
dag. den enkelte grønlænder
bliver bedre rustet til at fun-
gere naturligt i Grønland.
Desuden et hjemmestyre,
der kan sikre en sådan ud-
vikling, og som en sådan ud-
vikling samtidig vil være
med til at stabilisere mere
og mere i fremtiden. Endelig
vil pengene fra Danmark bli-
ve væsentligt mere økono-
miskudnyttede.