Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Side 8

Atuagagdliutit - 10.06.1988, Side 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 51 1988 VAWA.VWMWV lyKwiAWVAl.W: Moses Olsen Ullumi tallimanngornermi 10. juni Moses Olsen pillugu annertunerusumik AG allaaserisaqassan- ngUaq, pilluaqquniarparpulli Siumup politikerer- taasa ilisarisimaneqarluartut ilaat taanna ullu- mikkut 50-iliimmat. Politikkikkut ingerlatsineq pitsiaannaq oqahiu- serisaqaarput allaaserilertortarlutigulu, aamma- lumi piffissami kingullermi ilanngutikulasatta Mo- ses Olsen ilagisimavaat. Taamaakkaluartorli ullut tamaasa pisimasut eqqaamasaqarfigivallaarnagil- lu ersarissumik allaaserisarsimanngilagut, torruti- villugit nalilemiarlugit. Akunnaatsuliillunili inuuissiortoqariarmanaasiit uaniititat amerlisuu- saarpunaasiit - Moses Olsenip nipaatsumik nutar- teriniutigisimasai qanillisuusaarlutillusooq, nuna- mi maaniittugut misiginngitsuuinnarnagit aam- malissaarli puiorallagassarinngisavut. Angutip taassuma 70’ikkunni uparuartortagai maanna eqquupput, tupinnaqutigaa siumut isigi- sinnaassutsini, kisiilluinnarlunilu saqqummiusse- riaaseqamini. Moses Olsenili kisimiinngikkaluarpoq, taamaat- torli arajutsisaatsuunini misissuilluartarninilu pissutigerpiarlugit nunatta siumukariamissaani pitsaasussami anguniagaqavissutut inuit ilunger- suuteqarsimasut ikittut peqataaffigilluarsimavai. Taamaattuuninili taamanikkut oqaaserlunne- qaatigisarsimaqaa, maannali paasilerparput ajunngitsumik oqaluttarsimasoq, allaallu nammi- nersomerulemeq pilermat pisortatut issiatitaa- ginnalerami sisuli nungullarsaatigiinnalersimallu- gu. Inuiaqatigiit ineriartomerannut atorluaaniar- nerannullu tunngasunik eqqarsaateqartartut ataasiunngillat, Moorsisilli takutittarpaa malutta- rilluinnamini tamakkulu oqaasinngorlugit saq- qummeeriarsinnaassuseqarnini. Taamatut sulialinni ukiut 50-it suunngillat siu- nissarmi aamma utaqqivoq. Moses Olsen AG har ryddet nogle af siderne, fordi Moses Olsen i dag fredag den 10. juni fylder 50 år, og det er ikke kun for at sige tillykke til en kendt Siumut-politi- ker. Til daglig er der både den politiske debat og pressen hurtig til at give hug, og Moses Olsen har fået sin del i den seneste tid. Til gengæld kniber det ofte i det daglige race at få trukket de relevante linier bag døgnets begivenheder op, huske hvilken udvikling vi befinder os i og få lidt perspektiv i øjeblikkets problemer. En rund fødselsdag kan væ- re en god anledning til det, og så opdager - husker - man pludselig, hvilken enestående betydning Mo- ses Olsen har haft for den stille revolution, som Grønland har gennemgået, og som vi endnu befin- der os i. Læser man hans kritik fra 70’eme, så er den utrolig præcis. Husker man, hvordan Grønland var dengang, så er den utrolig fremsynet. Sætter man sig ind i, hvordan samtiden reagerede, så er den utrolig modig. Moses Olsen var ikke alene. Men hans evne som iagttager og analytiker samt hans overbevisning om en anden og bedre fremtid for Grønland gjorde ham til en af de få, der har været med til at formule- re nye, realistiske mål for Grønlands udvikling. Det fik han mange tæv for dengang, men i dag er det indlysende, at han havde ret, og på en måde har det været ressourcespild, at han siden hjemmesty- rets indførelse har været nødt til at arbejde med daglig praktisk administration og bureaukrati. Det er der så mange andre, der har talent for. Derimod er der ikke mange, der har både følsomheden, iagt- tagelses- og formuleringsevnen til at sætte visio- nære pejlemærker for et samfunds udviklingsmu- ligheder både menneskeligt og materielt. 50 år er ingen alder i den branche, og nutiden har også brug for en fremtid. Qupp. 8-miit nangitaq oqaluttartunngitsut Kalaal- lit Nunaanni naalakkersui- nermut tunngasutigut inuunermi ilaasutut misigi- simasut? » Aap, tamanna qularinn- gilluinnarpara, aammalu naalakkersuinermut tunn- gasutigut soqutiginninneq alliartupiloorpoq. Kisianni tamanna apeqqut allaavoq. Ukiuni kinguUemi 20-ini ineriartomeq ilinniartitaa- nerlu ineriartomermut pin- gaarnersaatitassatut oqa- lunnerujussuaq inunni arla- lippassuami so riarsinnaas- suseqannginnermik misigit- sitisimapput. Inuit tamak- ku Kalaallit Nunaanit nu- nallit pillugit isumassanik eqqarsaatinillu amerlasoor- passuamik peqarput kisian- ni tamatumunnga peqatigi- titillugu naalattussanngor- titaasimapput kalaallinut ilinniagaqarsimasunut, ta- mannalu naammattoortu- artarpara soorlu Kalaallit Nunaanni angalagaangama. Kalaallit ilinniagaqarsi- manngitsut ilarpassui Ka- laallit Nunaanni inuiaqati- giinnik aammalu ajoraar- torsiutinik uannirmgamit annerusumik misigisimasa- qarput, kisianni isumaqar- put uanga ilnniagaqarsima- gama folketinngimut ilaa- sortaallunga namminer- minnit silatunerujussuus- sasunga. Isumaqarpunga isuma tamanna kalaalit po- litikkerit amerlasuut ilua- qutiginiartarsimagaat taa- maammallu inuinnaat poli- tikkerillu akornanni atassu- teqamiamermut avissaarsi- maneq itisiliinnartarsimal- lugu. Taamaattumik ullu- mikkut Kalaallit Nunaanni naalakkersuinermut tunn- gasutigut sulinerup pingaa- nersaata ilagisussaavaa Ka- laallit Nunaata inuisa aam- malu politikkeriisa ataqati- ginnerulemissaat. Politi- kkerit ilimatuutut iliortus- saanngillat, tassaaginnas- sallutilli inuit kissatigisaan- nik pisariaqartitaannillu pi- sortaqarfmnut ingerlatit- seqqittussat. Tamannalu politikkeriinnarnut tun- nganngilaq. Tamanna tun- ngavoq kalaallinut tam anu t qallunaatut oqaluttartunut, tam akku tassaapput inuia- qatigiinni atorfinnik pin- Fortsat fra forrige side. et andet problem. De sene- ste 20 års megen tale om ud- vikling og om uddannelse som nøglen til udvikling har efterhånden cementeret en afmagtsfølelse hos mange. De har masser af ideer og tanker om det grønlandske samfund, men samtidig har de fået indpodet en autori- tetstro over for de uddanne- de grønlændere, hvilket jeg f.eks. selv hele tiden støder på, når jeg rejser i Grønland. Mange af de ikke uddannede grønlændere har meget me- re føling med det grønlands- ke samfund og dets proble- mer end jeg, men de mener, at fordi jeg har læst og sid- der i Folketinget, så er jeg meget klogere end de. Den- ne holdning trorjeg, at man- ge grønlandske politikere har udnyttet og spillet på, og de har derfor uddybet kom- munikationskløften mellem befolkningen og politikerne. Noget af det vigtigste politi- ske arbejde i Grønland i dag er derfor at genskabe den intime kontakt mellem den arbejdende grønlandske be- folkning og den politikere. Politikerne skal ikke være gaamerusunik tigummin- nittut, taamaattumillu inunnut suliffigisassamin- nut atassuteqarnertik an- naasariaqanngilaat«. - Kalaallit Nunaanni inui- aqatiginni immikkoruteqar- neq alliartuinnarpa? » Aap, qjoraluartumik taamatut oqartariaqarunar- poq. Minnerunngitsumik tassaavoq immikkoorute- qameq ilinniarsimaneq naa- pertorlugu, qallunaat oqaa- siinik ihsimasaqaneq naa- pertorlugu«. - Qanoq isumaqarpit ajor- nartorsiut una Uuarsiniar- neqassasoq, qallunaat ileq- quinut ilimasaqar neru p Danmark pillugu Kalaallit Nunaanni politikkimut namminersortumut tun- ngavissaritigalugu, taava inuit ataasiakkaat qallu- naanngorsarneq arnerat ima kinguneqassava inuit pineqartut »Kalaallit Nu- naanni tunngavissasunit« peersinneqassallutik? » Isumaqarpunga qjor- nartorsiut taanna qaanger- neq ajornangajattuusoq. Tassami erqgerluni iluar- siissutissanik peqanngila- nga. Isumaliutigisinnaasa- tuara tassaavoq ilaatigut kalaalit qallunaanngorsa- gaasimasut politikkimut tunnngatinnerulemeqar- nissaat Kalaallit Nunaata inuinut sulisunut tunngatil- lugit, ilaatigullu ilinniarti- taanermik aqqissuussinis- samut kalaallit ileqqori- saannik pingaartitsinerusu- mut, kisianni qallunaat ilin- niartitaanerattut atsigisu- mik pitsaassuseqarluni ul- lumikkut Kalaallit Nunaan- ni atuarfmnut malunnaa- taasumi aammalu kalaallit annerusumik ilinniagaqar- nissaannut periarfissani. Kisianni ullumikkut miser- ratigisinnaanngilarput ka- laallit ilinniagaqarsimasut periarfissaqarmata nunani allani iluarsiissutissatut siunnersuutit assiginik siunnersuuteqarnissamut, tassa kalaallit qalunaanik atorfilinnik politikerinillu assigiingitsutigut isumaqa- tigiinniuteqarsinnaasut, tassa kalaallit Danmarkimi ilinniagaqarsimasut, kisian- ni ataasiakkaanik malun- nartorujussuamnik pinn- gitsooqarluni. Kalaallit poli- vismænd men nogle menne- sker, der bringer befolknin- gens ønsker og behov videre til de organer, der sidder på magten. Og det gælder ikke kun politikerne. Det gælder for så vidt alle de danskta- lende grønlændere, alle de bogligt uddannede. Det er dem, der sidder på de cen- trale stillinger i samfundet, og de må derfor ikke miste kontakten med den befolk- ning, som de burde arbejde for. - Er der en voksende klas- sedeling i det grønlandske samfund? - Ja, det må man vist des- værre indrømme. Og det er ikke mindst en klassedeling, der deler efter uddannelse, efter danske sprogkundska- ber. - Hvordan forestiller De Dem udgangen på det dilem- ma, at samtidig med at kendskab til dansk tradition er en forudsætning for en selvstændig grønlandsk po- litik over for Danmark, be- tyder det en danificering af den enkelte, som fjerner vedkommende fra »de særli- 5'5.v\'!6 Kalaallit Nunaata trojkaa - Folketingimut 21. september 1971-mi qinersisoqariitsiaannartoq, tassani Moses Olsen qinigaalluni, qallunaat aviisiisa »Kalaallit Nunaata troykaa« ilisaritippaat. Ukiup affaani siusinnerusukkut Jonathan Motzfeldt aamma Lars Emil Johansen landsrådenut qini- gaaqqammerput Moses Olsenilu ilagalugu taamanikkut eqqarsaatigilereerpaat Moses Olsenip Kalaallit Nunaat sinnerlugu suut qallunaat naalakkersuisuinut piumasaris- sanerai tapersersussagunigit. B.T. 25. september 1971-mi saqqummersoq naapertorlugu naapeqatigiipput »Nuum- mi Hotel Grønlandimi nutaami periaasissartik pilersaaru- sbrniarlugu«. Den grønlandske trojka - Allerede få dage efter folke- tingsvalget den 21. september 1971, hvor Moses Olsen blev valgt, præsenterede danske aviser »den grønlandske trojka«. Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen var et lille halvt år tidligere blevet valgt ind i Landsrådet, og sammen med Moses Olsen overvejede de altså allerede dengang, hvad Moses Olsen skulle forlange på Grønlands vegne for at støtte en ny dansk regering. Ifølge B.T. den 25. september 1971 mødtes de på »det nye Hotel Grønland i Godthåb for at lægge slagplan«. tikkerit ilaqarput - soorlu assersuutigalugu Niels Car- lo Heilmann - qallunaatut oqalussinnaangitsoq, kisi- anni tamatigut iluarsiissu- tissatut periarfissanik saq- qummiiuartartoq. Taa- maattumik aamma nalaat- sornerinnaanngilaq politi- kkerit taama ittut Kalaallit Nunaata inuini nikittooru- jussuummata«. - Kalaallit Nunaat pillugu politikkimut nutaamut an- guniagassaq ilaatigut sunik imaqassava? » Kalaallit Nunaanni ilin- niartitaaneq Kalaallit Nu- naannut tunnganerusoq, ta- matumuuna killilemeqar- sinnaavoq kalaallit qallu- naallu akornanni avissaarsi- maneq - inuiaqatigiinni aammalu inunni ataasiak- kaani - ullumikkut malun- namerulluni avis sars ima- titsisuusoq. Kalaallit ataasi- akkaat Kalallit Nunaanni pissusissamisoortumik pi- ginnaanngorsarssimasus- saapput. Kiisalu Kalaallit Nunaanni namminersorlu- ni ingerlatsineq ineriartor- nermut taama ittumut isu- mannaallisaataasinnaasoq, tamatumunngalu peqatigi- sillugu ineriartomeq taama ittoq siunissami aalqjaalli- saanerulersussaavoq. Kiisa- lu aningaasat Danmarkimit pisut pitsaanerujussuarmik iluaqutigineqarsinnaalis- sapput«. ge grønlandske forudsæt- ninger«? - Det forekommer mig fo- reløbig at være et næsten uløseligt problem. Jeg har i hvert fald ingen umiddelba- re løsninger. Det eneste jeg kan forestille mig, er dels en politisering af de danske grønlændere i retning af den arbejdende grønlandske be- folkning, dels et uddannel- sessystem, der lægger mere vægt på de grønlandske tra- ditioner, men har samme kvalitet, som den danske undervisning, der i dag præ- ger den grønlandske skole og grønlændernes mulighe- der for videreuddannelse. Men i dag må vi indrømme, at de grønlændere, der har uddannelse, mulighed for at sammenligne eventuelle for- slag med andre løsninger i andre lande, de grønlænde- re, som kan begå sig i de forskellige forhandlinger med danske embedsmænd og politikere, det er grøn- lændere, der er uddannet i Danmark. Med enkelte men meget markante undtagel- ser. Der findes nogle grøn- landske politikere - f.eks. Niels Carlo Heilmann - der ikke kan tale dansk, men som hele tiden er i stand til at komme med i ordets egentligste forstand origi- nale løsningsmuligheder. Det er derfor heller ikke no- get tilfælde, at netop disse politikere står meget stærkt i den grønlandske befolk- ning. - En ny målsætning for grønlandspolitikken, hvad skal den bl.a. indeholde? - En mere grønlandsorien- teret uddannelse i Grøn- land. På den måde kan man begrænse den spaltning mellem grønlandsk og dansk - både i samfundet og i det enkelte menneske - som dominerer og splitter i dag. den enkelte grønlænder bliver bedre rustet til at fun- gere naturligt i Grønland. Desuden et hjemmestyre, der kan sikre en sådan ud- vikling, og som en sådan ud- vikling samtidig vil være med til at stabilisere mere og mere i fremtiden. Endelig vil pengene fra Danmark bli- ve væsentligt mere økono- miskudnyttede.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.