Atuagagdliutit - 22.06.1988, Side 14

14
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1988
Mimnw
"'"'W.WW.V.'.W.W.'.V.V.W.'I'.V.'.S'.WAV.W.WIV

X,X"XvXvX*X*XvX,XvXvX,X,X-X-X'X,X->
Inneruula
(Asorat,
inneruulakulooq)
Allattoq Gudrun Petersen
Inneruula nunatta ilaru-
jussuani naasarpoq,
amerlanerit inoqarfiku-
ni illoqarfinnilu uvinga-
nerai aqquserngilluun-
niit avataanni tulla-
gaanngitsumi. Inneruu-
lap pilutai naarlaat, naa-
sortassaa, naasortaa sor-
laalu, tam arm ik atortar-
put.
Inneruula atorniaraanni pi-
luttat naarlaat qorsut qaa-
masut atomeqartarput
(qorsooqqissigaangamik qa-
sfiittaramik). Naasortat si-
aaqqaarnerini sorlaalu
upemaakkut naasortanit-
sinnagu katersortakkit. Pi-
luttat naasortallu panertil-
lugit toqqortarineqartar-
put. Sorlaa qupillugu paner-
semeqassaaq. Ukiussamut
toqqorneqarsinnaapput.
Aamma orsumi iginnermi
uninngasinnaapput.
Franskeq naasunik ilua-
qutaasunik ilisimasalissuaq
Maurice Messegue inneruu-
lamut atatillugu allappoq:
Timit eqaatsuullunilu utoq-
qaliaassanngippat, ammillu
maniUunilu sukuluitsuus-
sappat inneruulanit tiilia-
mik tiitortarit! Aamma:
Upemaakkut inneruulator-
tarit ukiakkullu paarnaqul-
lunnit tiiliamik tiitortarit!
Aamma nunatsinni inne-
ruulap inuussutissaqarluar-
nera qangali ilisimaneqarsi-
magunarpoq. Nutaatillugu
nerineqarluni ukiumul-
luunniit pilianut ilagititaa-
sarluni, orsumi iginnermi
toqqomeqartarluni. Atuak-
kami »Bogen om Grøn-
land«-imi Jens Rosing allap-
poq Tunumiut saanermik
sakkoqarlutik inneruulap
sorlaa nik ka ters uis artut.
Inneruulatortaraanni-
gooq anarluarnarlunilu
quilluarnarpoq. Aammago-
oq isinut iluaqutaavoq aa-
gissaataallunilu.
Innerulaap pilutai naar-
laat qasilitsulerlugit tarat-
serlugillu aalisakkanut ne-
qinullu illugineqarsinnaap-
put. Inneruulaqarluartumi
inneruulap sikkemissai si-
aarneqanngitsut katersori-
arlugit siatsivimmi margari-
nami qalaarteriarlugit ta-
ratserlugit qasilitsulerlugil-
lu qulaani taaneqartutut
atorsinnaapput.
Piluttat naasortallu sa-
latimi:
Olie, sioraasat, qasilitsut ta-
rqjumininnguillu akuleriis-
seriarlugit akuliunneqas-
sapput gulerøddet mikisua-
ranngorlugit aggoqqissaak-
kat (revet), seqquluttuaq-
qat, inneruulap pilutai
naarlaat aggorlugit naasor-
taalu qorsortaakkat. Piu-
magaanni iipili sequtsigaq
citronillu issera. Mamarpoq,
Atuakkiortunik
taalliortunillu
unammisitsinissaq
' Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Naalakkersuisu-
tut matumuuna nalunaarutigissavara namminersorne-
rulernerup aappaågumut 1989-imi ukiunik qulinngui-
nissaanut atasumik atuakkiortunik taalliortunillu unam-
misitsiniarama.
Unammissutaasussat assingiinngitsut tassaassapput
atuakkiorneq, isiginnaartitsissusiorneq, oqaluttuaaq-
qiorneq, taalliorneq assiiiartalersukkanillu atuakkior-
neq.
Unammissutini tamani pissangaammertarnerit, asan-
ninnilersaarnerit ullutsinni inuuniarneq, tamaviaarneq
neriunneq pakatsinerlu allaaserineqarsinnaasut ila-
gaat.
Oqaluttualiaaqqat, taaliat atuakkiallu assiliartalersuk-
kat tunniunneqassapput kingusinnerpaamik martsip
aallaqqaataani 1989, kiisalu atuakkiassap isiginnaartit-
sissutiliassallu piareersaasiornera kingusinnerpaamik
aprilip 15-anni 1989.
Unammissutini maloqiusaasuni taakkunani ajugaasut
15.000 kronenik, tulliuttut 10.000 kronenik pingajuusul-
lu 5.000 kronenik akissarslassataqassapput.
Naliliisussanik ataatsimiititaliorneqassaaq, taassumalu
apeqqutit ataasiakkaanerusut aalajangersuiffigissavai.
Apeqqutit unammisitsinermut tunngasut saaffiginnis-
sutigineqarsinnaapput Kultureqarnermut Atuartitaa-
nermullu Pisortaqarfimmut oqarasuaat: 2 30 00 lokal
4582.
Jens Lyberth
isigiuminarpoq aammagooq
peqqinnarpoq.
Tullerunnat, seernat, ku-
annit saattunnguanngorlu-
git aggukkat salatimi akule-
riissinnaapput.
Inneruulanit imigassiaq:
Qallunaap arnap utoqqaap
qangali (qanga) sanasarsi-
masaa. (Indianervin)
Inneruulat naasortai kater-
sukkit uuttuut literi ulik-
kaarlugu. Qorsortai piiak-
kit. Igami qattamiluunniit
imermik qalattumik 4 literi-
mut kuerakkit unnuisillu-
gillu. Citronit 3 appelsinallu
3 saattunngorlugit aggorlu-
git ilanngutikkit. Seqqulut-
tuaqqat 172 kg, sioraasat se-
qummarluttut 2 kg kuikkit
aalatillattaarlugu, ullormut
ataasiaannarnagu, sapaatip
akunneri marluk missaan-
ni. Taava nakkartitsivikko-
orteriarlugu, ullut arlallit
sapaatip akunneraluunniit,
puiaasanut immiullugu.
Pitsaaneruvorlu qaammati-
ni pingasuni uninngatereer-
pat aatsaat atorlugu.
Inneruulat isserat: Inne-
ruulat naasortaat qorsor-
taakkat 1 liter
3 liter imeq
citronit 2
sioraasat 1 kg 250 gr
Marrarmi qattamiluunniit
naasortat imermik qalattu-
mik kuineqassapput unnui-
sillugillu. Taava nakkarteri-
arlugit citronit aggorlugit
sukkullu ilaliutissapput. Al-
larummik matullugu aala-
tertarlugu sapaatip akunne-
rini pingasuni nakkartillu-
gu (tangeerlugu) puiaasa-
mut immiuneqassaaq.
Imertarfmnut anginngitsu-
nut sikulerlugu imemeqas-
saaq. Alutomarpoq. Isertu-
ma mamarisarpaat.
Gigteqaraanni
Amaq ikinngutiga gigtimik
seeqquluttaqigami tusaa-
magami inneruula peqqin-
nartuusoq inneruulartari-
arluni naasoq tamaat ator-
lugu igami imilerlugit qa-
laartippaa. Inermat nillor-
Mælkebøttesoufflé:
1 liter mælkebøtteblade
1/2 kg kartofler
3 æg
en rest kogt fisk
De friske blade koges i 2
min. i saltet vand, der hæl-
des fra. Bladene hakkes let
og lægges i bunden af et ovn-
fast fad. Herover lægges fi-
skestykkeme. Fløden hæl-
des over. Kartoflerne koges
og moses, 3 æggeblommer
røres i, tilsmages med sit og
peber, til sidst de stiftpiske-
de hvider i. Denne mos læg-
ges over fisken og bladene.
Retten bages i forvarmet
ovn ved 225 gr. ca. 1/2 time
til den er lysebrun. Serveres
med smeltet smør. Drys
finthakkede blade over.
Kaffe:
Grav rødderne op om efterå-
ret, rens dem grundigt med
en børste, skær dem i skiver.
Lad dem tørre omhygge-
ligt helst i solen, ellers i ov-
nen ved 50 gr.. Rist dem der-
efter i ovnen ved 150 gr. til
de er sprøde. Mal dem groft.
Brug dem som kaffe, en-
ten alene eller sammen med
almindelig kaffe. Smagen
kommer til at ligne kaffens,
men indeholder ikke den
skadelige coffein, som findes
i kaffe.
Mælkebøtte
(Inneruula)
(Taraxacum
lacerum)
Af Kirsten Jespersen
Anvendelse:
De ny blade i slat, til te
eller i sammenkogte retter.
Blomsterne til vin eller
kiyddersnaps.
Roden til kaffe eller i sup-
pe og sammenkogte retter.
Hele planten til fod-, sæ-
de-, karbade.
Medicinske egenskaber:
Vanddrivende. Skulle være
gavnlig for nyrer, lever, gal-
de, stofskiftet
Opbevaring:
Tørres
Mælkebøtte salat:
3 håndfulde blade
saften af 1 citron
2 spsk vindruekerneolie
1 fed hvidløg
timian
Skyl bladene godt, skær dem
1 mindre stykker. Rør dres-
sing af olie, citron, knust
hvidløg og timian. Hæld
dressingen over bladene.
Ristede mælkebøtte-
knopper:
4 håndfulde mælkebøtte-
knopper
2 spsk olie
1 dl sesamfrø
1/2 spsk havsalt
Knopperne skal være helt
lukkede, det gule må ikke
kunne ses. Olien varmes op,
knopperne ristes sprøde ved
svag varme. Sesamfrøene ri-
stes gyldne på en tør pande,
saltet røres i. Diysses over
de ristede knopper.
Mælkebøttedrik:
3 liter nyudsprungne blom-
ster trækkes ud af deres
grønne bitre svøb og kom-
mes i en stenkrukke.
3 liter kogende vand hæl-
des over og stilles køligt i 3
døgn, dækket til med en tal-
lerken, der røres af og til.
Blomsterne sies fra og væ-
sken koges 1/2 time med 11/
2 kg perlesukker, hældes så
over 1 pk rosiner, skiver af 3
appelsiner og 3 citroner ned
i den rengjorte stenkrukke.
Stilles lunt med tallerken
over, rør af og til, tag evt.
skum af. Derefter sies væ-
sken fra og den skal så et
stykke tid for at bundfælde
sig.
Den klare væske kommes
på flaske, tilproppes og til-
bindes. Lagres mindst 3
mdr. eller helst mere.
Mælkebøtte-toast:
4 skiver franskbrød
1 håndfuld blade
ristede baconterninger
Rist brødet, fordel de skylle-
de blade på brødet. Rist ba-
constykkeme, hæld dem sy-
dende varme over bladene.
Spises med det samme.
mallu puiaasamut immiul-
lugu. Seeqquni tagiartortar-
pai inneruulap issera taan-
na atorlugu. Perusuttunut
tunisisaipoq. Iluaqutigisar-
paat. Inneruulami gigtimut
amermullu iluaqutaasoq ili-
simaneqarpoq.
Sumiluunniilli mianer-
sorfissaqartarmat imaassin-
naavoq arlaata amiata sape-
raa. Aallaqqaammut atuere-
ersimanngitsunut mianer-
sortariaqassaaq qajannartu-
mik amihnnut.
pinnguarner-
Inneruula
mi
Meeraalluta inneruulat sik-
keraruttoraangata naasor-
tat kanaartaat mannguisut
nutsuttarpagut amerla-
suunngorlugit. Seqinnaris-
suarmilu nunamut ingilluta
naasortat piiariarlugit qu-
laa-tungaani aminneri ataa-
tungaata sulluanut mangut-
tarpagut nigalinnguanngor-
lugit, uiguleriiaarlugit uja-
miliarisarpagut. Meeqqat
mikisut paarisagut immit-
sinnullu sanaattarluta.
Ujamilioreerutta inne-
ruulap sikkemerinik »su-
puugassanngorsimasunik«
ujarlertarpugut. Qajassuul-
lugit nusuttarpagut. Ilagut
qiviarsariarlugit sinnerse-
raalluta supoorisarpugut.
Kiammita supisinérmi ta-
maasa tamakkingajallugil-
luunniit »tingi tissinnaa-
vai«. Isigisarpagut silami si-
aruartut arriitsunnguamil-
lu qullartaasiatut nakkari-
artortut. Naasut akorninut
qaarsumulluunniit tullutik.
Erinarsuutiniipput taalliat
inneruulamut tunngatitat.
Jonathan Petersenip taalli-
aa: »Asorutit takusigit«.
Aamma Frederik Nielsenip:
Inneruulaq »kanaartaq
amitsoq qituttoq«.