Atuagagdliutit - 06.07.1988, Qupperneq 9

NR. 56 1988
ATI) AGAG DLI UTIT/G RØ N LAN DS POSTEN
9
1 AG-0 iQAL 111 m
ISUMMAT AG-KUT SAQQUMMIUGUK
1 lisir allin nati iam isa iqil rfi at k 1
Allattoq Robert Petersen, Ilisimatusarfik, Nuuk
tetimi ilinniarnissaq aallar-
Qaammatini kingullerni
tusagassiuutitigut tut-
siuttarpoq napparsima-
sunik paarsisunik ilinni-
arnissaq eqqarsaataa-
soq Disimatus ar fimmut
ilannguttussaasoq. Tu-
saannarlugu isumalior-
nartarpoq Ilisimatusar-
fik alliniarsarisoq nap-
parsimasunik paarsisut
ikiortigalugit.
Tu sagassat tamakku nap-
parsimasunik paarsisut nu-
natsinniittut saqqummius-
saraat, flisimatusarfillu
saqqummeeqataasanngim-
mat pissutaavoq tamanna
Ilisimatusarfimmit piler-
saarusiorneqanngimmat,
massa napparsim asunik
paarsisut oqaloqatiginnikki-
artortut soqutiginartunik
arlalinnik takussutissiigalu-
artut. Kisianni Ilisimatu-
sarfik napparsimasunik
paarsisuinnarnit pinnani,
aammaii al lanit taamatut
oqaloqatigineqamikuuvoq,
kisianni sorliit salliutttaria-
qassanersut suli suliarine-
qanngilaq, aammalumi suli-
assat taamaattut qanoq su-
liarneqarsinnaanissaat suli
malittarisaliuunneqanngi-
laq.
Kisianni una tusagassiuu-
tinut nalunaarut immini
napparsimasunik paarsisut
kissaataannut itigartitsine-
runngilaq, siunnersuummi
soqutiginartunik akunna-
kusoorsinnaasunillu ilaqar-
poq, sulili Ilisimatusarfim-
mit pimoorullugu suliarine-
qarani.
Ilisimatusarfimmi ukior-
manna ulapputaasut tassa
ilinniamerit aallarterlaat
patajaatsuutinniarnissaat,
tamannalu naammassisin-
nagu allanik nutaanik aal-
lartitsinissaq nangaanarsin-
naavoq.
Ilisimatusarfiup allisin-
naaneranut apeqqut sooru-
nami nunatsinni naalakker-
suisut aqqusaarlugit sulias-
saavoq. Inuiaqatigiit sunik
atorfissaqartitsinerat nalili-
gassaavoq. Ilisimatusarfillu
suliassaminut tunngasunik
naliliiviusariaqarpoq nunat-
sinni ilinniarneqarsinnaa-
sunut allanut aammalu Ili-
simatusarfiup suliassaanut
allanut tulluartumik aaq-
qissuussisoqassappat. Tas-
sa naalakkersuisut aalangi-
gassarivaat piareersarluar-
neqareerpat.
Tamatuma suliassartaasa
ilagaat nalilissallugu: 1) Ili-
simatusarfiup sammis ai
amigaateqarnersut, minne-
runngitsumik ilisimatusaa-
tit ilaat ilaasariaqaraluar-
nersut, 2) aammalu nunat-
sinni ilisimatusaatit suut
immikkut ingerlatissallugit
atorfissaqartinneqamersut.
Ilisimatusarfiup sammi-
saasa ilasinnaanerannut
apeqqut sammineqas sappat
aamma apeqqutaalissaaq: a)
suliassaq taamaattoq kisi-
miilluni ilanngunneqarsin-
naanersoq, imaluunniit al-
lanik taperlugu aatsaat ilu-
atsissinnaasorinamersoq,
b) ilisimatuutut misissuineq
tassunga tunngasoq qanoq
aaqqissuunneqarsinnaaner-
soq, aammalu minnerun-
ngitsumik c) ilinniartussa-
qassanersoq.
Soorlu sulianut ingerla-
reersunut naammaatissatut
eqqarsaatigineqarsinnaa-
voq avatangiisinik misissui-
nissamut instituti pisaria-
qarsinnaasoq, pinngortita-
mik misissuinissaq inuiaqa-
tigiinnut tunngasunik ilalik
tulluarsinnaammat. Ta-
manna Ilisimatusarfimmi
sammis arineqartut naam-
maatissaattut piukkunnar-
sinnaavoq, tamannali piler-
sinneqartinnagu pisariaqar-
sinnaavoq pinngortitamik
ilinniagassat IUnniarner-
tuunngomiat atuarfiini an-
nertunerusumik ilaalissa-
sut.
Aamma eqqarsaatissat
ilagisinnaavaat Ilisimatu-
sarfimmi ilinniarneqartut
maannakkut ingerlareersut
qanoq allanut malittaritin-
niamissaat, soorlu oqaasile-
rinermik inuiaqatigiinnillu
ilinniartitsinerit eqaanne-
rusumik atorneqarsinnaa-
galuarput, aammaii kalaalli-
sut oqaluttuunngitsut ka-
laallisut ilinniartinneqar-
nissaat sammineqarsinnaa-
galuarpoq.
Kisianni ilisimatusaatit
ilaqarput nunatsinnut pi-
sinneqamermikkut ilisima-
tusaatitut nutaarsiassarsi-
viunavianngitsunik. Soorlu
nakorsassatut ilinniarneq
nalorninartoqarpoq nakor-
sat immikkut pikkorissar-
tarfiisa ilarpassui ilanngun-
neqarsinnaassanngimmata.
Tamatumunngali atasumik
napparsimasunik paarsisut
ilinniamissaannik isuma
ugguuna iluatinnaateqar-
sinnaavoq nunatsinni nuna-
qarfinni nakorsaqanngitsu-
ni nakorsatut sulisussat
nammineersinnaanngaatsi-
artariaqassammata. Illua-
tungaatigulli isuma nangaa-
nartoqarpoq ajomavissin-
naallunilumi immaqa na-
korsassanik ilinniartitsiso-
qartinnagu 'napparsimasu-
nik paarsisussanik universi-
tissallugu. Isumarli taman-
na ilumoomersoq uagut er-
seqqissumik oqaatigisin-
naanngilarput, taamaallaal-
lu ilanngussinnaallugu na-
korsassanik ilinniartitsinis-
samut pilersaaruteqanngin-
natta. Tassami napparsima-
simik paarsisut kissaataan-
ni nakorsassatut ilinniarto-
qarsinnaannissaaa ilan-
ngunneqanngilaq.
Tamatuma atorfissaqar-
tinneranik naliliisariaqar-
nerup ilagaa napparsimasu-
nik paarsisut nunatsinni
uviversitetimi ilinniarsima-
sut peqqinnissamik ikiorti-
nut aammalu Danmarkimi
napparsimasunik paarsisu-
tut ilinniarsimasunut qa-
noq naleqqiunneqarsin-
naassanersut.
Ilisimatusarfik qanoq
ilinniarfittut atorneqarsin-
naanini pillugu imminuin-
naq isummersorsinnaanngi-
laq nutaanilli pilersoqassa-
gaangat ilinniamerup paasi-
niaanerullu ingerlanissaat
tassani pilersaarusiortaria-
qassaaq, sunik allanik suli-
assartaqarnera, qanorlu su-
lianut allanut naleqquttu-
mik inissinneqarsinnaanera
ilanngullugit. Taamaalillu-
ta napparsimasunik paarsi-
sut kissaataata saqqummi-
unneqarnera malittarisin-
naavarput. Piviusunngor-
tinniagassalli Ilisimatusar-
fimmit namminermit pia-
reersaasiortariaqassapput.
w <
Indspillet på 3 timers
VHS Super High Grade
bånde!
- brug resten af båndet til
at optage på!
køb
dine
egne
video-
film!
Gratis
kata-
log
Kun 99,- kr. pr. stk.
+ forsendelse
'i.-----Talafaxi 03 97 02 02
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an
nonce virker bedst
Udvidelse er en
politisk sag
Robert Petersen, Ilisimatusarfik
I den senere tid har man
i pressen hørt omtalt pla-
nerne om en ny sygeple-
jerskeuddannelse under
Ilisimatusarfik. Når man
lytter til planerne, kun-
ne det lyde, som om Ilisi-
matusarfik bruger syge-
plejerskernes fagfore-
ning for at meddele sine
udvidelsesplaner.
Man har hørt den fra
Dansk Sygeplejeråds Grøn-
landskreds, men ikke fra Ili-
simatusarfik selv. Det skyl-
des, at Ilisimatusarfik ikke
selv har behandlet sagen,
selv om man fandt ideen in-
teressant på flere punkter,
da man blev kontaktet fra
sygeplejerskerne. Ilisimatu-
sarfik er desuden blevet
kontaktet af flere grupper,
der udtiykte et ønske om at
komme ind under det, men
man har ikke lavet nogen
prioritering, og har endnu
ingen regler for, hvilken
procedure der egner sig til
behandling af sådanne sa-
ger.
Denne skrivelse skal dog
ikke i sig selv opfattes som
en afstandtagen fra sygeple-
jerskernes ønske. Der er in-
teressante sider af den, og
der er problemer omkring
den, men Ilisimatusarfik
har ikke haft disse ting til
realistisk behandling end-
nu.
Ilisimatusarfik selv har i
år nok at lave med at prøve
at bringe de nye, igangvæ-
rende uddannelser i fast
form, inden vi kan tænke på
nye andre.
Ilisimatusarfiks udvidel-
sesspørgsmål er naturligvis
en grønlandsk politisk sag.
Man må vurdere, hvad sam-
fundet har behov for, Ilisi-
matusarfik må som interes-
seområde/fagområde være
det sted, hvor planerne læg-
ges, og hvor de afpasses til
det eksisterende uddannel-
sessystem, og til Ilisimatu-
sarfiks andre aktiviteter.
Det er i sidste ende en poli-
tisk sag, der dog må forbere-
des grundigt af de relevante
fagkredse.
Man må i den forbindelse
tænke på: 1) om et emne
mangler ved Ilisimatusar-
fiks aktiviteter, og især hvil-
ke videnskabsgrene der fag-
ligt kan vinde ved at indgå i
Ilisimatusarfiks aktiviteter,
og 2) hvilke videnskabsgre-
ne, der er behov for i det
grønlandske samfund.
I forbindelse med udvidel-
sesspørgsmål for Ilisimatu-
sarfik må der derfor indgå
overvejelser over, a) om en
ny aktivitet kan stå alene,
eller om det kræver andre
støtteaktiviteter, b) om det
vil medføre en ny forskning,
relevant for samfundet, og
c) ikke mindst om studen-
tergrundlaget er til stede.
Det kan af faglige grunde
f.eks. tænkes, at man får et
institut for miljøforskning.
Det ville være udmærket til
at forbinde naturfagene
med samfundsfagene. Det
kunne være en udmærket
afrunding af Ilisimatusar-
fiks fagtilbud, men vil nok
kræve, at naturfagene styr-
kes en del på GU.
Det kunne f.eks. være en
mulighed med flere andre
fag, f.eks. fag, som gør det
muligt, at Ilisimatusarfiks
allerede eksisterende kur-
ser, f.eks. lingvistiske og
samfundsvidenskabelige,
ville kunne udnyttes på en
mere smidig måde. Det kun-
ne være specielle kurser i
grønlandsk som andet
sprog/fremmedsprog for ud
for de egentlige universi-
tetskurser.
Man kan forestille sig, at
en del videnskabsgrene, som
indgår i andre universite-
ters undervisning, næppe
ville vinde noget fagligt ved
at blive overflyttet til Grøn-
land, f.eks. er det tvivlsomt.,
om man ikke vil kunne have
megen specialisering. Hvis
man på det grundlag skal se
en sygeplejerskeuddannelse
i Grønland, hvor man ikke
har læger på alle beboede
pladser, at uddanne sygeple-
jersker, som skulle kunne
arbejde delvis uafhængigt af
den lokale læge. På den an-
den side, sådan som vi ser
det, forekommer det van-
skeligt eller umuligt, at der
startes en sygeplejerskeud-
dannelse, uden samtidig at
starte en lægevidenskabelig
universitetsuddannelse
samme sted. Men det kan vi
ikke sige med sikkerhed, og
vi har idag ingen planer om
en lægevidenskabelig ud-
dannelse ved Ilisimatusar-
fik. Ideerne om sygeplejer-
skeuddannelsen omfatter jo
ikke noget om en oprettelse
af et medicinsk institut.
Endvidere må man i be-
hovsanalysen se på, hvor-
dan de universitetsuddan-
nede sygeplejerskers rela-
tion vil være til både sund-
hedsmedhjælpere og dansk-
uddannede sygeplejersker.
Ilisimatusarfik kan ikke
have monopol på ideer om
sine aktivitetsudvidelser.
Men skal de indgå i Ilisima-
tusarfiks uddannelse, må
Ilisimatusarfik lede planer-
nes udvikling omkring ud-
dannelse og forskningsakti-
viteter, og selv analysere,
hvad denne udvidelse kræ-
ver af aktiviteter, og hvilken
plads det nye vil have under
Ilisimatusarfiks struktur.
På det grundlag kan man
godt følge debatten, som
blev startet af sygeplejer-
skerne. Men i sidste ende
må det være Ilisimatusarfik
selv, der må komme med
forslag om eventuelle nye
uddannelser under sig.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra importlageret »POIAROIU i£æ-
ringehavn med tankskib tllgionlanclskabyer, det har havne-
tankanlfeg for modtBgelse af skibsforeyning
Kalaallit uulia
piginneqatigiiffi
Uufiamit nioqquti$siat peqquniaasiveqarfimmtt »POLAR-
Otlu -irnit Kang^riu arsorutsimtiu u miit umiønjuortiqiit asear-
tomøqartariHit KatøaiUt ^ui^enni ilioqarfinmrt, umiarsuit
atorfugit paiunnaqarm^saminnut umia^uglivinnl tanke«?
ROIL