Atuagagdliutit - 06.07.1988, Qupperneq 11
NR. 56 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
'MW.VWW.mSV.W.W.W.V.VAV.‘AWÅW;
vX'AvX'ivA'ivI'IWAVAVlv
iWAWVAV
Den aflange kasse
3. afsnit
Af Edgar Allen Poe
Jeg tilkaldte hjælp, og
med en hel del besvær fik vi
liv i ham. Da han omsider
vågnede op, talte han en tid
lang ganske usammenhæn-
gende. Til slut fik han en
åreladning, og så lagde vi
ham til køjs. Næste morgen
var han helt i orden, i hvert
fald hvad det legemlige an-
går. Naturligvis skal jeg ikke
udtale mig om det sjælelige!
- Efter kaptajnens råd und-
gik jeg ham resten af rejsen.
Kaptajnen syntes forøvrigt
at slutte sig til mit syn på
Wyatts mentale tilstand,
men han på lagde mig ind-
trængende ikke at drøfte
dette tema med nogen an-
den ombord.
Umiddelbart efter Wyatts
sammenbrud hændte der
imidlertid adskillige ting,
der øgede min nysgerrighed.
Blandt andet følgende: I no-
gen tid havde jeg følt mig en
del nervøs. Jeg havde vist
drukket for megen grøn the,
og det blev galt med natte-
søvnen. I to nætter havde
jeg vitterligt ikke lukket et
øje! Nu lå min førsteklasses-
kahyt med udgang til den
store salon eller spisesalo-
nen. Det samme gjorde de
øvrige køjerum for ugifte
mandlige passgerer. Wyatts
tre kamre befandt sig i ag-
ter-kahytten, der var adskilt
fra den store salon ved en
skydedør, som aldrig blev af-
låset, selv ikke om natten.
Da vi næsten konstant sejle-
de med rygvind og for en ret
kraftig brise, havde skibet
en ikke ubetydelig kræng-
ning mod læ, og hver gang
skuden sank ned med sin læ-
side, gled skydedøren mel-
lem kahytterne op og blev
stående åben, idet ingen
gjorde sig den ulejlighed at
lukke den. Nu var min køje
således anbragt, at når min
egen kahytsdør stod åben
samtidig med skydedøren,
(og jeg holdt altid min egen
kahytsdør åben på grund af
varmen!) så kunne jeg gan-
ske tydeligt se ind i agtersa-
lonen og lige ind til det sted,
hvor Wyatts kahytter be-
fandt sig. Nuvel, - i løbet af
to nætter (ikke to lige efter
hinanden) så jeg, - jeg lå
nemlig vågen! - fru Wyatt
ved ellevetiden forsigtigt li-
ste ud af Wyatts kahyt og
smutte ind i det ekstra ka-
hytsrum. Der blev hun ind-
til daggry, da hendes mand
kaldte på hende, hvorpå hun
vendte tilbage. Det var tyde-
ligt, at de ikke boede sam-
men. De havde hver sit sove-
rum, åbenbart som indled-
ning til en mere effektiv
skilsmisse. Og dette - slutte-
de jeg - var forklaringen på
den mystiske ekstra-kahyt.
Der hændte også en an-
denting, der vakte min in-
teresse. I begge de to omtal-
te søvnløse nætter, og lige
efter at fru Wyatt var listet
ind i ekstra-kahytten, blev
jeg opmærksom på en højst
mærkelig lyd, der kom inde
fra hendes mands kahyt.
Den lød varsomt og blev
åbenbart med forsæt holdt
nede. I længere tid lyttede
jeg anspændt til disse lyde,
og jeg spekulerede på, hvad
de kunne betyde. Omsider
fandt jeg ud af det: Det var
åbenbart maleren, der var i
gang med at åbne den af-
lange kasse ved hjælp af et
stemmejern og en hammer.
Hammerslagene blev rime-
ligvis dæmpede eller døvede
ved, at et eller andet uldent
stof var svøbt om hammer-
hovedet.
Jeg indbildte mig at kun-
ne fastslå det øjeblik, da han
fik låget løsnet, og ligeledes
mente jeg at kunne aflytte
hans bevægelser, da han tog
det af og deponerede det på
underkøjen i sin kahyt. Det
sidste sluttede jeg ud fra det
sagte stød, låget gav mod kø-
jens paneler, da han uhyre
forsigtigt prøvede at lægge
det til rette. På gulvet var
der nemlig ikke plads. Så
blev alt dødsstille igen, og
jeg hørte intet derinde fra
før hen på morgenstunden.
Det skulle da lige være en
sagte sukken eller mumlen,
der tydeligvis blev holdt til-
bage og derfor næsten ikke
var til at høre. Hvis da ikke
den lyd bare var til i min
egen fantasi! Jeg sagde, at
det nærmest lød som en suk-
ken eller hulken. Men selv-
følgelig var det ingen af dele-
ne. Jeg tror nærmest, det
blot var noget, der lød i mine
egne øren! Jeg skønnede, at
det hele snarest bestod i, at
hr. Wyatt - hvad jo ikke var
noget nyt - havde luftet en af
sine fikse ideer og havde
haft et lille anfald af kunst-
nerisk ekstase. Så havde
han vel åbnet den aflange
kasse for at fryde sit øje ved
stille beskuelse af det kost-
bare mesterværk. Men det
var jo ikke nogen grund til,
at han skulle sukke eller
hulke! Jeg gentager derfor,
at det hele sikkert har drejet
sig om en art lyd-hallucina-
tion, frembragt ved den bra-
ve kaptajn Hardys grønne
the. Kort før daggry - og det
hændte begge de to omtalte
nætter - hørte jeg tydeligt
Wyatt lægge låget på den af-
lange kasse og slå sømmene
i gennem de tidligere huller
ved hjælp af den om viklede
hammer. Derefter kom han
fuldt påklædt ud fra sin ka-
hyt og kaldte så på fru
Wyatt.
Vi havde været på søen i
syv døgn, og vi var nu ud for
Cap Hatteras, da det kulede
voldsomt op fra sydvest.- Vi
var imidlertid forberedt,
idet vejret i nogen tid havde
6et truende ud. Alt blev gjort
klart og surret, over og un-
der dæk, og da stormen sta-
dig tog til i styrke, blev ski-
bet underdrejet for mesan-
og formers-sejl, dobbeltre-
bet. Med den sejlføring red
vi stormen af gennem hele
otte og fyrretyve timer. Ski-
bet lå glimrende i søen, og vi
tog kun meget lidt vand ind.
Fra det øjeblik gik stormen
imidlertid over til orkan,
vort agtersejl blev flået i la-
ser, og det lagde os sådan om
i vandet, at vi tog adskillige
svære søer ind, den ene lige
ovenpå den anden. Derved
gik tre mand overbord sam-
men med kabyssen, og om-
trent hele den bagbords ræ-
ling gik med. Og næppe var
vi kommet lidt til os selv
igen, før formers-sejlet hang
i laser. Vi fik så sat et storm-
stags-sejl, og med det klare-
de vi os helt godt et par ti-
mer, medens skibet blev dre-
jet mere hårdt op i vinden.
Stormen blev stadig ved
at rase, og vi så ingen tegn til
bedring. Rigningen var med-
taget og begyndte at give sig,
og på orkanens tredje dag
gik mesanmasten for en
voldsom overhaling til luv-
art. Gennem en time eller
endnu mere forsøgte vi at
blive klar over drivgodset,
men skibets voldsomme rul-
len forhindrede det. Og in-
den vi var igennem med ar-
bejdet, kom tømmermanden
agter og meldte, at der stod
fire fod vand i rummet. Og
som tilgift til alle disse ulyk-
ker fandt vi pumperne i uor-
den og næsten ubrugelige.
Situationen var nu for-
tvivlet, og alt lå i vild forvir-
ring. Vi søgte endnu engang
at lette skibet ved at kaste så
meget _af ladningen, vi kun-
ne få fat i, udenbords. Og
tillige med at kappe de to
resterende master. Det lyk-
kedes omsider, men vi kun-
ne intet stille op med pum-
perne. Og i mellemtiden tog
lækken til med stigende
hast.
Ved solnedgang var
stormen taget føleligt af, og
da søen samtidig begyndte
at lægge sig, havde vi endnu
en smule forhåbning om at
redde os i bådene. Om afte-
nen ved ottetiden spredtes
skyerne af blæsten, og fuld-
månen viste sig, - en pludse-
lig medgang der påny satte
mod i os her i vor frygtelige
stilling.
Efter voldsomme anstren-
gelser lykkedes det os omsi-
der at få storbåden sat i
søen. Og i den stuvede vi he-
le besætningen og de fleste
af passagerne sammen. De
stødte straks fra skibssiden
og ankom da også efter man-
ge lidelser i god behold til
Ocrakoke-øen tre dage efter
forliset.
Fjorten passagerer samt
kaptajnen blev tilbage om-
bord, idet de satte deres lid
til hækjollen agter. Vi fik
den sat i søen uden større
besvær, men det var et helt
mirakel, at den ikke sank i
sammen nu, den rørte vand-
skorpen. I båden var kaptaj-
nen og hans kone, Wyatt
med sine damer, en meksi-
kansk officer med hustru og
fire børn samt jeg selv og en
neger-stewart.
Vi havde naturligvis ikke
plads til nogen art af bagage
udover nogle få uundværli-
ge nautiske instrumenter og
lidt proviat. Og så de klæ-
der, vi havde på kroppen. In-
gen havde hverken tænkt på
eller prøvet på at få mere
med. Man vil derfor forestil-
le sig den forbavselse, der
opstod hos os alle, da Wyatt
lige på een gang rejste sig fra
hækken agter. - Ganske
koldblodigt fordrede han, at
kaptajn Hardy skulle ro bå-
den tilbage for at bjærge den
aflange kasse!
» Sæt Dem ned, hr.
Wyatt!«, beordrede kaptaj-
nen temmelig barskt. »De
kæntrer båden, hvis De ikke
sidder stille! Rælingen lig-
ger næsten i vandliljen!«
Wyatt blev imidlertid
stående. »Kassen!« råbte
han. »Min kasse! De kan ik-
ke modsætte Dem, at jeg får
den med! Dens vægt bietyder
næsten ingen ting. Så godt
som ingen ting! Jeg bønfal-
der Dem, - ved alt hvad De
har kært - ved Deres moder!
- For himlens skyld! De må
vende tilbage og tage min
ejendom med!«
fortsættes i næste nr.
video
Jalousi
og frihed
»XY & Zee« - en mærkelig
titel som muligvis er læst
forkert på omslaget -
handler om jalousi • to
forskellige slags jalousi.
Michael Caine spiller den
frigjorte, stærke og i virke-
ligheden svage og trygheds-
1
søgende ægtemand, der får
sig en elskerinde. Der er ik-
ke grænser for hans drøm-
me om fremtiden - lige med
undtagelse af, at han er ude
af stand til at frigøre sig fra
sin kone, der spilles af Elisa-
beth Taylor. Han kan og vil
det hele - lige indtil hun be-
gynder at antyde, at hun gør
det samme som ham: Har
lidt seksuelle sidespring.
Hun fortæller detaljeret om-
dem, og så er manden turnet
kraftigt på. Han bliver død
hidsig - og så bliver han igen
vild med sin kone.
Hun kender ham. Hun
spiller ikke så lidt på, at han
Drama i
Norge
Norge er et fredeligt
land, men i filmen »Rubi-
con« oprulles en politi-
gyser, som virker reali-
stisk selv i et fredeligt,
skandinavisk land.
»Rubicon« er en norsk
spændingsfilm, og selvom
Norge ikke er kendt for
thrillere, så er det lykkedes
at skabe en meget spænden-
de follow-up på filmen »0-
rions Bælte«.
Stedet er med til at skabe
noget af filmens særpræg.
Vi befinder os ikke i London,
New York eller Los Angeles.
Vi er i en lille nordnorsk by,
slet ikke kan styre de to si-
der af hans ret typiske
mandlige personlighed: Be-
hov for bekræftende side-
spring med damer, der hol-
der af ham, og behov for
tryghed hos konen, der ken-
der ham.
Konen kan siges at være
beregnende, men hun ken-
der mandens svagheder.
Manden kan siges at være
charmerende, men han er i
virkeligheden ude af stand
til at leve op til de forvent-
ninger, han skaber. Elsker-
inden - Susannah York -
kommer i klemme og ender
også med at blive jaloux.
hvor et par børn er ude og
sejle, mens moren går hjem-
me og venter i byen, hvor
alle alle kender hinanden.
Børnene bliver pludselig sy-
ge. Andre bliver syge. Politi-
et arbejder i hemmelighed
og i ly af den store natur.
Tingene hænger pludselig
ikke mere sammen i det lille
samfund, hvor alt ellers er
meget overskueligt.
Det er først, da lægen be-
gynder at blive mistroisk og
selv begynder at efterforske
sagen, at der kommer gang -
og efterhånden sammen-
hæng - i de mærkelige begi-
venheder. Det pæne politi
spiller pludselig en helt ny
og benhård rolle. En ander-
ledes spændingsfilm, hvor
miljøet minder ikke så lidt
om Grønland.
Issat nutaat?
Nye briller?
Ulluml Nuumml Isamaamlartlk-niut
slanertt Issasannlllu nutaanlk qkiuF
lullt.* Numtnl lsaniaamlartlk-ml
annemaanlk qlnlpassaqarpoq I tsal
nutaanerpaat aklnut mkmerpaanut.
(Kajumlssaamt qlnnutlgluk).
Slanertt 2 15 19
* Issat plssanlaitskmaaratlt lis*
nut allagaitaq Synoptlk-lp anga-
laannartuata Issalertsuanlt plguk-
ku. Issanut allagaitaq tammarsima-
gukku telex- aqqutlgalugu
plssarslusskinaaratslglt.
Ring I dag til 6odthib brtltocanter
aps og bestil nye briller.* Godthib
Brtllecenter aps har dat starsta ud-
valg I moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure
tilsendt).
Ring 21519 |
* Brillerne lår du etter recept fra ?
Synoptiks reisende optiker.
Har du mistet din kopi, kan vi |
skatte den pr. telex.
S synoptik
Pragtfuld Liebhaver-
Villa sælges
med absolut bedste beliggenhed tæt ved vandet på
Jørgen Sverdrupvej 20, llulissat
Opført af 1. klasses materialer i 1985 med 125 m2 be-
bygget areal, 65 m2 udnyttet underetage samt 38 m2
solvendt terasse med fantastisk udsigt mod Isfjorden.
Villaen er indrettet med vindfang, entré, badeværelse
med boblebadekar, spisekøkken med hårde hvideva-
rer, dejlig opholdsstue med adgang til vinterhave med
palmer og eksotiske plantevækster, 5 værelser, sauna
med bruserum, gæstetoilet samt kælderrum med
bryggersindretning og hobbyværksted.
Villaen er velisoleret og opvarmes af oliefyret central-
varmeanlæg. Helårsvand indlagt.
Kan eventuelt anvendes til lettere liberalt erhverv.
Overtagelse kan ske straks eller efter aftale.
En ejendom der absolut bør ses!
Ejendommen er finansieret med billige realkreditlån.
For nærmere aftale om besigtigelse samt for yderligere
oplysninger kan henvendelse rettes til advokat Henrik
Svanholm. Ref.nr. 884379.
ADVOKATERNE
HORIS ANDERSEN HEARIK1SØRKÆR
ARISEKISVDSEA LEIFLAl RITSES
MØDERET FOR HØJESTERET
(Ttdl. DANADVOCATE)
Arne H. Krusholm Knud Locht Henrik Svanholm
Advokat Advokat Advokat
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk . Tlf. 21437
ATUAGAGDLIUTINE