Atuagagdliutit - 21.10.1988, Blaðsíða 8

Aporaluttuarput
Nunami naalakkersuisuusut nunamilu inuutissar-
siutit pingaamersaat aporaanniinnartariaqan-
ngikkaluarput. Ullumikkulli Kalaallit Nunaanni
pissusiusut taamaalersimapput, kilisaatit kingup-
pannik uutereersartut akilerumanngimmassuk
kinguppannut akileraarutit qaffaatissaat, januarip
aallaqqaataaniit atuutilersussaq.
Kinguppanniutaatillit maakkarneqarnissaannik
isumassarsiaq qularnanngilluinnartumik OECD-
økonom Niels-Henrik Westerlundip atuakkiaanit
»Grønlands økonomi ved Korsvejen«-imit aallaave-
qarpoq, atuakkiarmi taanna inatsisartut ataatsi-
miinneranni naammasseqqammersumi issuaavigi-
neqallattaartuarsimavoq.
Westerlundip nammineerluni kinguppannut
akileraarutip ulorianassusia tikkuartorpaa: Taan-
na ilusilersugaavoq aningaasatigut qaqiseqqalaar-
tartut sinneqartoorutaat amigartoorutinngortis-
sinnaallugit. Taamaattorli kinguppanniat isertita-
qarpallaartarnerarlugit oqaasii naalakkersuiner-
mik suliaqartutsinnit upperineqarput, kinguppan-
nullu akileraarutit qaffanneqarput.
Pigujorlu akileraarutit qaffaatissat saqqummi-
unneqarmat aalisartut kattuffii isumasioqatigeq-
qaarnagit. Immaqa ilimagereersimagamikku taak-
ku pisinnaasartik tamannguat qaffaanissamut
akerliujumaartut.
Kilisaataatillit peqatigiiffii ilumoorput oqaramik
kinguppannut akileraarutip qaffanneqamera kili-
saataatileqatigiiffiit arlallit aningaasaataaruttoor-
nerannik kinguneqarumaartoq, Inatsisartullu taa-
maaliornerat silatusaamerunngilluinnartoq. Aali-
samerup tungaatigut qanoq iliuusissat naalakker-
suinermik suliaqartut aalisartullu paaseqatigiinni-
utigeqqartaraluarpaat. Aatsaavissuaq isertuamia-
kujulluni iliuuseqartoqarpoq, iluaqutaanaviann-
gitsumik.
På kollisionskurs
Det er ikke nogen god situation, når der opstår
dybe kriser mellem et lands parlament/regering og
landets hovederhverv. Men sådan er situationen i
dag i Grønland, hvor de søkogende rejetrawlere
nægter at betale den forhøjede rejeafgift, som skal
træde i kraft fra 1. januar.
Den åndelige fader til tanken om at tryne rejefi-
skerne er helt uden tvivl OECD-økonom Niels-
Henrik Westerlund, hvis bibel, »Grønlands økono-
mi ved Korsvejen«, i den nu afsluttede landstings-
samling er blevet det mest citerede skrift i nogen
nutidig politisk sammenhæng.
Westerlund peger selv på en farlig ting ved reje-
afgiften: Den er således struktureret, at den kan
forvandle overskud til underskud, hvis et rederi i
forvejen er ude i de tynde finansielle marginaler.
Alligevel slugte vore politikere hans overordnede
argument om, at rejefiskerne tjener for meget, og
så blev rejeafgiften sat op.
Der er yderligere den krølle på sagen, at afgifts-
forhøjelserne blev bragt til verden, uden at fiskeri-
ets organisationer var blevet hørt. Måske fordi
man på forhånd var klar over, at de med næb og
klør ville modarbejde en afgiftsforhøjelse.
Hvis rederiforeningerne har ret i, at den forhøje-
de rejeafgift vil betyde flere rederi-konkurser, er
det bestemt ikke nogen geni-streg, Landstinget har
begået. Der er tradition for, at justeringer omkring
fiskerierhvervets vilkår foretages i en vis form for
forståelse mellem politikere og erhverv. Hemmelig-
hedskræmmeriet er en nyskabelse, som ingen er
tjent med.
AG-IP OQALLIFFIANUT ALLAG1T
Naatsumik allagit! Aaqqissuisoqarfik
naalisaasinnaatitaavoq. Atit aviisimi
allassimanngitsoorsinnaavoq, oqallif-
fimmilli aaqqissuisup kinaanerit sumi-
lu najugaqarnerit ilisimassavai.
Akilerumanngikkaat
Kilisaataatillit peqatigiiffiata ilaasortani kajumissaarpai
kingupannut akileraarutip qaffaataa, Inatsisartunit
aalaj angiunneqartoq akileqqunagu
kilisaataatileqatigiiffiit arlaqartut
aningaasaataaruttoomerannik kinguneqartussaammat
(PP) Inatsisartut nam-
minersortullu uutere-
reers art unik kilisaatillit
22-it maanna sorsuuti-
lerput. Siulersuisut
ataatsimiittaqattaarae-
ri aqqutigalugit. Kilisaa-
taatillit peqatigiiffiisa
AAP-ip AAK-llu siulersu-
isui ippassaq aalaj anger-
put ilaasortatik inanni-
arlugit Inatsisartut ki-
nguppannut akileraaru-
siussaat nutaat akileq-
qunagit. Kilisaataatile-
qatigiiffiit kattuffii na-
lunaarput, akiliutissat
qaffaataat akissaqartin-
neqanngitsut aammalu
aningaasassakilliortoqa-
lersillugu aningaasan-
nanniarfiinnartut ator-
neqartarnertik naam-
magiinnarsinnaajun-
naaritsik.
Inatsisartut aningaasa-
nut inatsisissaannut siun-
nersuummi missingersuuti-
gineqaqqaarsimagaluarpoq
kinguppannut akileraarutit
allanngoratik Tunummi ki-
lumut 4 kr-iussasut Kitaani
Avannaanilu kilumut 2 kr-
iullutik.
Aningaasanulli ataatsi-
miititaliap siunnersuutigaa
Tunumi Kitaanilu akileraa-
rutit marloriaatinngortin-
neqassasut 8 aamma 4 kr-
»Eskimo-samfundene i
Alaska, Canada og Grøn-
land har siden begyndel-
sen af 1970’eme oplevet
en ekstrem stigning i an-
tallet af selvmord - speci-
elt blandt unge mænd i
alderen 18 til 28 &r. Så-
dan hed det i et oplæg fra
Grønlandsforskeren
Jørgen Thorslund på
den sjette internationale
inuit-konference, som
afholdes i denne uge i
København«. Sådan
skriver Tove Lind Iver-
sen i Kristeligt Dagblad,
der udkom i går torsdag
den 20. oktober.
Jørgen Thorslund har
indsamlet oplysninger om
selvmord i Grønland i perio-
den 1977-1986, som han of-
fentliggjorde på Inuit-konfe-
rencen. Antallet af selvmord
er næsten fordoblet på ti år
og er tre gange så højt som
for eksempel i Danmark.
Ifølge hans oplysninger var
der 29 grønlændere, der tog
deres eget liv i 1977 mod 57 i
1986. - Det er det største
selvmordsproblem i verden,
konkluderer Jørgen Thors-
lund.
Jørgen Thorslund mener,
at den store stigning i antal-
let af selvmord blandt grøn-
inut Avannaanili allanngus-
sanngitsut. Siunnersuutip
taassummap kingunerissa-
vaa kinguppannut akileraa-
rutitigut isertitat 55 millio-
ner kr-inik amerlissammata
- tassa katillutik 142,5 mil-
lioner kr-iussallutik missi-
ngersuutigineqarsimagalu-
artutut 87,5 millioner kr-iu-
natik.
Isertitassat taama amer-
leriartiginissaat Inatsisar-
tut alatariaqartinngilaat,
qaffaatis sarlu akuersissuti-
gineqarpoq, naak Atassut
nangaamisaaraluartoq,
Lars Chemnitzilumi oqar-
poq qaffaaneq utaqqiisaan-
naagallartutut isigineqarta-
riaqartoq.
An i ng aasaat aar utt ut
AAP-ip allattoqarfiani pi-
sortaq Jens Mikkelsen AG-
mut oqarpoq, ilaasortat ilaa-
sa 1989-mi aningaasartuu-
tissannut missingersuuaan-
ni kinguppannut akileraa-
rutit nutaat atomeqartus-
satut ilanngullugit naatsor-
suu tigineqareersimasu t.
- Kilisaatit ingerlalluar-
nerpaat immaqa akileeqqa-
laarsinnaassapput taamalu
ukiumut 0-mik angusaqas-
sallutik, oqarpoq nangillu-
nilu:
- Kilisaataatileqatigiiffiilli
lændere skyldes problemer
med den kulturelle tilpas-
ning.
- Der er for eksempel mod-
strid mellem den opdragel-
se, de nuværende unge har
fået, og så de krav, samfun-
det stiller. Grønlændere er
traditionelt opdraget til et
socialt gruppeansvar, mens
et moderne samfund appel-
lerer til individualismen,
forklarer han.
Den canadiske forsker
John Berry, der også delta-
ger i Inuit-konferencen i Kø-
benhavn, mener, at det ide-
elle er, at man bygger på sin
egen oprindelige identitet,
men samtidig udvælger det
bedste fra de to kulturer.
- Kan vi genoprette balan-
cen mellem det oprindelige
samfund og den nye domine-
rende kultur, har vi taget et
stort skridt mod en løsning
af inuits identitets-krise,
som blandt andet er med til
at udløse de mange selv-
mord, siger John Beriy.
Flest i Østgrønland
Jørgen Thorslunds under-
søgelse viser stor geografisk
spredning med langt flest
selvmord i Østgrønland,
især i Scoresbysund. Men
der tegner overraksende
aningaasaateqarluanngin-
nerusut 1989-mi milliuunit
tikillugit amigartoortus-
saassapput. Kinguppanni-
arneq kilisaataatdeqatigiif-
fiillu ataasiakkaat eqqarsaa-
tigissagaanni taamatut pi-
soqartariaqanngikkaluar-
poq. Taamaattumik ilaasor-
tavut kajumissaamiarpagut
akileraarutit »pisoqqat« ki-
siisa akilertaqqullugit qaf-
faataallu akilertaqqunagit.
Tusarsimmanngilaat
1987-missaaq pilersaaruti-
gineqarsimavoq kinguppan-
nut akileraarutit qaffanne-
qassasut. Taamaattorli Ki-
taani 2,50 kr-iinnamut Tu-
numilu 5 kr-inut.
Taamanikkut aningaasa-
nut ataatsimiittartut kili-
saataatillillu kattuufiisa
oqaloqatigiinnerisigut siun-
nersuutaagaluartoq taa-
maatiinnameqarpoq.
- Ukiormannali aningaa-
sanut ataatsimiittartut kat-
tufliillu ataatsimeeqati-
giinngillalluunniit. Qaffaa-
nissaq aatsaat tu sarpar put
Inatsisartut alajangernis-
saannut aqaguuttorlu. Taa-
maattumik aalajangemis-
saannut sunniuteqarniar-
sinnaasimanngilagulluun-
niit, Jens Mikkelsen oqar-
poq.
nok ikke nogen vandtæt for-
skel mellem by- og bygde-
samfundet.
Erhvervsmæssigt er der
flest selvmord blandt ar-
bejdsløse grønlændere. Der-
efter kommer jægere og fi-
skere, mens der er få hjem-
mearbejdende husmødre og
pensionister, som tager de-
res eget liv.
Jørgen Thorslunds rap-
port om selvmord på Grøn-
land skal være færdig om et
års tid. Undersøgelsen er fi-
nansieret af Nordisk Råd,
forebyggelsesrådet i Grøn-
land, Sundhedsstyrelsen og
begge grønlandske banker.
(Uddrag af en artikel i
Kristeligt Dagblad, torsdag
den 20. oktober 1988)
Drukneulykke
En 29-årig mand, der rydde-
de sne ved området mellem
værftet og skibsforsyningen
i Sisimiut med en traktor
den 19. oktober, var faldet
ned i vandet og druknet.
Holger Fontain blev ellers
bragt hurtigt op i land og
blev genoplivet, men døde i
løbet af eftermiddagen.
Politiet i Sisimiut oplyser,
at manden var druknet ved
faldet.
Ajunaarneq
Angut 29-inik ukiulik Sisi-
miut Amutsiviata eqqaani
aputaajaassuamik nivatsil-
lunni pingas unngormat ok-
tobarip 19-ianni imaanut
nakkarsimavoq kingusinne-
rusukkut toqqutigisaminik.
Amutsiviup pisiniarfiullu
skibsforsyngip akomanni
apu taaj aatilluni ajunaartoq
tassaavoq Holger Fontain.
Piaartumik qaqinneqarsi-
magaluarpoq uummartin-
neqaraluarsimallunilu, kisi-
anni ualip ilaa toqusimallu-
ni.
Sisimiuni politiit oqaati-
gaat angut imaanut nakkar-
nermini ipisimassangatik-
kitsik
Atornerluineq
Nuummi Arnat Suleqatigiit
inersimasunut tamanut in-
nersuussutiginiarpaat ataa-
sinngorpat unnukkut KNR-
TV-ip aallakaatitassaa TV-
aktuelt nal. 20.45 takkut-
tussaq. Aallakaatitami tas-
sani sammineqartussaavoq
meeqqanik kinguaassiuuti-
tigut atomerluisameq.
- Nalunngilarput meeqqa-
nik kinguaassiuutitigut
atomerluisameq nunatsin-
nissaaq atugaaqisoq eqqar-
tomissaali paqumigineqar-
tarmat neriuutigaarput aal-
lakaatitassiaq una oqallin-
nermik kinguneqarumaar-
toq, oqartussaasut ilaquta-
riillu akomanni, taama al-
lapput Nuummi Arnat Sule-
qatigiit tusagassiuutitigut
nalunaaruteqamerminni.
Uanngullugu nalunaaru-
tigineqarpoq aallakaatitas-
siaq pineqartoq Nuummi
Amat Suleqatigiit illuannut
Holbøllsvej 8-mut nal. 20 pi-
umasunit takuniameqar-
sinnaasoq. Aamma ajornar-
torsiummut tamatumun-
nga soqutiginnittut Nuum-
mi Amat Suleqatigiinnut
saafliginnissinnaapput.
Holbøllsvej 8-mi siunner-
suisarfik ammasarpoq ataa-
sinngorneq, marlunngor-
neq, sisamanngomeq talli-
manngomerlu nal. 9-15 pi-
ngasunngomikkullu nal 14-
22.
Grønland har det største
selvmordsproblem i verden
På ti år er selvmordstallet fordoblet i Grønland, fra 29 til
57 i 1986, konkluderer Grønlandsforskeren Jørgen
Thorslund