Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.10.1988, Page 8

Atuagagdliutit - 21.10.1988, Page 8
Aporaluttuarput Nunami naalakkersuisuusut nunamilu inuutissar- siutit pingaamersaat aporaanniinnartariaqan- ngikkaluarput. Ullumikkulli Kalaallit Nunaanni pissusiusut taamaalersimapput, kilisaatit kingup- pannik uutereersartut akilerumanngimmassuk kinguppannut akileraarutit qaffaatissaat, januarip aallaqqaataaniit atuutilersussaq. Kinguppanniutaatillit maakkarneqarnissaannik isumassarsiaq qularnanngilluinnartumik OECD- økonom Niels-Henrik Westerlundip atuakkiaanit »Grønlands økonomi ved Korsvejen«-imit aallaave- qarpoq, atuakkiarmi taanna inatsisartut ataatsi- miinneranni naammasseqqammersumi issuaavigi- neqallattaartuarsimavoq. Westerlundip nammineerluni kinguppannut akileraarutip ulorianassusia tikkuartorpaa: Taan- na ilusilersugaavoq aningaasatigut qaqiseqqalaar- tartut sinneqartoorutaat amigartoorutinngortis- sinnaallugit. Taamaattorli kinguppanniat isertita- qarpallaartarnerarlugit oqaasii naalakkersuiner- mik suliaqartutsinnit upperineqarput, kinguppan- nullu akileraarutit qaffanneqarput. Pigujorlu akileraarutit qaffaatissat saqqummi- unneqarmat aalisartut kattuffii isumasioqatigeq- qaarnagit. Immaqa ilimagereersimagamikku taak- ku pisinnaasartik tamannguat qaffaanissamut akerliujumaartut. Kilisaataatillit peqatigiiffii ilumoorput oqaramik kinguppannut akileraarutip qaffanneqamera kili- saataatileqatigiiffiit arlallit aningaasaataaruttoor- nerannik kinguneqarumaartoq, Inatsisartullu taa- maaliornerat silatusaamerunngilluinnartoq. Aali- samerup tungaatigut qanoq iliuusissat naalakker- suinermik suliaqartut aalisartullu paaseqatigiinni- utigeqqartaraluarpaat. Aatsaavissuaq isertuamia- kujulluni iliuuseqartoqarpoq, iluaqutaanaviann- gitsumik. På kollisionskurs Det er ikke nogen god situation, når der opstår dybe kriser mellem et lands parlament/regering og landets hovederhverv. Men sådan er situationen i dag i Grønland, hvor de søkogende rejetrawlere nægter at betale den forhøjede rejeafgift, som skal træde i kraft fra 1. januar. Den åndelige fader til tanken om at tryne rejefi- skerne er helt uden tvivl OECD-økonom Niels- Henrik Westerlund, hvis bibel, »Grønlands økono- mi ved Korsvejen«, i den nu afsluttede landstings- samling er blevet det mest citerede skrift i nogen nutidig politisk sammenhæng. Westerlund peger selv på en farlig ting ved reje- afgiften: Den er således struktureret, at den kan forvandle overskud til underskud, hvis et rederi i forvejen er ude i de tynde finansielle marginaler. Alligevel slugte vore politikere hans overordnede argument om, at rejefiskerne tjener for meget, og så blev rejeafgiften sat op. Der er yderligere den krølle på sagen, at afgifts- forhøjelserne blev bragt til verden, uden at fiskeri- ets organisationer var blevet hørt. Måske fordi man på forhånd var klar over, at de med næb og klør ville modarbejde en afgiftsforhøjelse. Hvis rederiforeningerne har ret i, at den forhøje- de rejeafgift vil betyde flere rederi-konkurser, er det bestemt ikke nogen geni-streg, Landstinget har begået. Der er tradition for, at justeringer omkring fiskerierhvervets vilkår foretages i en vis form for forståelse mellem politikere og erhverv. Hemmelig- hedskræmmeriet er en nyskabelse, som ingen er tjent med. AG-IP OQALLIFFIANUT ALLAG1T Naatsumik allagit! Aaqqissuisoqarfik naalisaasinnaatitaavoq. Atit aviisimi allassimanngitsoorsinnaavoq, oqallif- fimmilli aaqqissuisup kinaanerit sumi- lu najugaqarnerit ilisimassavai. Akilerumanngikkaat Kilisaataatillit peqatigiiffiata ilaasortani kajumissaarpai kingupannut akileraarutip qaffaataa, Inatsisartunit aalaj angiunneqartoq akileqqunagu kilisaataatileqatigiiffiit arlaqartut aningaasaataaruttoomerannik kinguneqartussaammat (PP) Inatsisartut nam- minersortullu uutere- reers art unik kilisaatillit 22-it maanna sorsuuti- lerput. Siulersuisut ataatsimiittaqattaarae- ri aqqutigalugit. Kilisaa- taatillit peqatigiiffiisa AAP-ip AAK-llu siulersu- isui ippassaq aalaj anger- put ilaasortatik inanni- arlugit Inatsisartut ki- nguppannut akileraaru- siussaat nutaat akileq- qunagit. Kilisaataatile- qatigiiffiit kattuffii na- lunaarput, akiliutissat qaffaataat akissaqartin- neqanngitsut aammalu aningaasassakilliortoqa- lersillugu aningaasan- nanniarfiinnartut ator- neqartarnertik naam- magiinnarsinnaajun- naaritsik. Inatsisartut aningaasa- nut inatsisissaannut siun- nersuummi missingersuuti- gineqaqqaarsimagaluarpoq kinguppannut akileraarutit allanngoratik Tunummi ki- lumut 4 kr-iussasut Kitaani Avannaanilu kilumut 2 kr- iullutik. Aningaasanulli ataatsi- miititaliap siunnersuutigaa Tunumi Kitaanilu akileraa- rutit marloriaatinngortin- neqassasut 8 aamma 4 kr- »Eskimo-samfundene i Alaska, Canada og Grøn- land har siden begyndel- sen af 1970’eme oplevet en ekstrem stigning i an- tallet af selvmord - speci- elt blandt unge mænd i alderen 18 til 28 &r. Så- dan hed det i et oplæg fra Grønlandsforskeren Jørgen Thorslund på den sjette internationale inuit-konference, som afholdes i denne uge i København«. Sådan skriver Tove Lind Iver- sen i Kristeligt Dagblad, der udkom i går torsdag den 20. oktober. Jørgen Thorslund har indsamlet oplysninger om selvmord i Grønland i perio- den 1977-1986, som han of- fentliggjorde på Inuit-konfe- rencen. Antallet af selvmord er næsten fordoblet på ti år og er tre gange så højt som for eksempel i Danmark. Ifølge hans oplysninger var der 29 grønlændere, der tog deres eget liv i 1977 mod 57 i 1986. - Det er det største selvmordsproblem i verden, konkluderer Jørgen Thors- lund. Jørgen Thorslund mener, at den store stigning i antal- let af selvmord blandt grøn- inut Avannaanili allanngus- sanngitsut. Siunnersuutip taassummap kingunerissa- vaa kinguppannut akileraa- rutitigut isertitat 55 millio- ner kr-inik amerlissammata - tassa katillutik 142,5 mil- lioner kr-iussallutik missi- ngersuutigineqarsimagalu- artutut 87,5 millioner kr-iu- natik. Isertitassat taama amer- leriartiginissaat Inatsisar- tut alatariaqartinngilaat, qaffaatis sarlu akuersissuti- gineqarpoq, naak Atassut nangaamisaaraluartoq, Lars Chemnitzilumi oqar- poq qaffaaneq utaqqiisaan- naagallartutut isigineqarta- riaqartoq. An i ng aasaat aar utt ut AAP-ip allattoqarfiani pi- sortaq Jens Mikkelsen AG- mut oqarpoq, ilaasortat ilaa- sa 1989-mi aningaasartuu- tissannut missingersuuaan- ni kinguppannut akileraa- rutit nutaat atomeqartus- satut ilanngullugit naatsor- suu tigineqareersimasu t. - Kilisaatit ingerlalluar- nerpaat immaqa akileeqqa- laarsinnaassapput taamalu ukiumut 0-mik angusaqas- sallutik, oqarpoq nangillu- nilu: - Kilisaataatileqatigiiffiilli lændere skyldes problemer med den kulturelle tilpas- ning. - Der er for eksempel mod- strid mellem den opdragel- se, de nuværende unge har fået, og så de krav, samfun- det stiller. Grønlændere er traditionelt opdraget til et socialt gruppeansvar, mens et moderne samfund appel- lerer til individualismen, forklarer han. Den canadiske forsker John Berry, der også delta- ger i Inuit-konferencen i Kø- benhavn, mener, at det ide- elle er, at man bygger på sin egen oprindelige identitet, men samtidig udvælger det bedste fra de to kulturer. - Kan vi genoprette balan- cen mellem det oprindelige samfund og den nye domine- rende kultur, har vi taget et stort skridt mod en løsning af inuits identitets-krise, som blandt andet er med til at udløse de mange selv- mord, siger John Beriy. Flest i Østgrønland Jørgen Thorslunds under- søgelse viser stor geografisk spredning med langt flest selvmord i Østgrønland, især i Scoresbysund. Men der tegner overraksende aningaasaateqarluanngin- nerusut 1989-mi milliuunit tikillugit amigartoortus- saassapput. Kinguppanni- arneq kilisaataatdeqatigiif- fiillu ataasiakkaat eqqarsaa- tigissagaanni taamatut pi- soqartariaqanngikkaluar- poq. Taamaattumik ilaasor- tavut kajumissaamiarpagut akileraarutit »pisoqqat« ki- siisa akilertaqqullugit qaf- faataallu akilertaqqunagit. Tusarsimmanngilaat 1987-missaaq pilersaaruti- gineqarsimavoq kinguppan- nut akileraarutit qaffanne- qassasut. Taamaattorli Ki- taani 2,50 kr-iinnamut Tu- numilu 5 kr-inut. Taamanikkut aningaasa- nut ataatsimiittartut kili- saataatillillu kattuufiisa oqaloqatigiinnerisigut siun- nersuutaagaluartoq taa- maatiinnameqarpoq. - Ukiormannali aningaa- sanut ataatsimiittartut kat- tufliillu ataatsimeeqati- giinngillalluunniit. Qaffaa- nissaq aatsaat tu sarpar put Inatsisartut alajangernis- saannut aqaguuttorlu. Taa- maattumik aalajangemis- saannut sunniuteqarniar- sinnaasimanngilagulluun- niit, Jens Mikkelsen oqar- poq. nok ikke nogen vandtæt for- skel mellem by- og bygde- samfundet. Erhvervsmæssigt er der flest selvmord blandt ar- bejdsløse grønlændere. Der- efter kommer jægere og fi- skere, mens der er få hjem- mearbejdende husmødre og pensionister, som tager de- res eget liv. Jørgen Thorslunds rap- port om selvmord på Grøn- land skal være færdig om et års tid. Undersøgelsen er fi- nansieret af Nordisk Råd, forebyggelsesrådet i Grøn- land, Sundhedsstyrelsen og begge grønlandske banker. (Uddrag af en artikel i Kristeligt Dagblad, torsdag den 20. oktober 1988) Drukneulykke En 29-årig mand, der rydde- de sne ved området mellem værftet og skibsforsyningen i Sisimiut med en traktor den 19. oktober, var faldet ned i vandet og druknet. Holger Fontain blev ellers bragt hurtigt op i land og blev genoplivet, men døde i løbet af eftermiddagen. Politiet i Sisimiut oplyser, at manden var druknet ved faldet. Ajunaarneq Angut 29-inik ukiulik Sisi- miut Amutsiviata eqqaani aputaajaassuamik nivatsil- lunni pingas unngormat ok- tobarip 19-ianni imaanut nakkarsimavoq kingusinne- rusukkut toqqutigisaminik. Amutsiviup pisiniarfiullu skibsforsyngip akomanni apu taaj aatilluni ajunaartoq tassaavoq Holger Fontain. Piaartumik qaqinneqarsi- magaluarpoq uummartin- neqaraluarsimallunilu, kisi- anni ualip ilaa toqusimallu- ni. Sisimiuni politiit oqaati- gaat angut imaanut nakkar- nermini ipisimassangatik- kitsik Atornerluineq Nuummi Arnat Suleqatigiit inersimasunut tamanut in- nersuussutiginiarpaat ataa- sinngorpat unnukkut KNR- TV-ip aallakaatitassaa TV- aktuelt nal. 20.45 takkut- tussaq. Aallakaatitami tas- sani sammineqartussaavoq meeqqanik kinguaassiuuti- tigut atomerluisameq. - Nalunngilarput meeqqa- nik kinguaassiuutitigut atomerluisameq nunatsin- nissaaq atugaaqisoq eqqar- tomissaali paqumigineqar- tarmat neriuutigaarput aal- lakaatitassiaq una oqallin- nermik kinguneqarumaar- toq, oqartussaasut ilaquta- riillu akomanni, taama al- lapput Nuummi Arnat Sule- qatigiit tusagassiuutitigut nalunaaruteqamerminni. Uanngullugu nalunaaru- tigineqarpoq aallakaatitas- siaq pineqartoq Nuummi Amat Suleqatigiit illuannut Holbøllsvej 8-mut nal. 20 pi- umasunit takuniameqar- sinnaasoq. Aamma ajornar- torsiummut tamatumun- nga soqutiginnittut Nuum- mi Amat Suleqatigiinnut saafliginnissinnaapput. Holbøllsvej 8-mi siunner- suisarfik ammasarpoq ataa- sinngorneq, marlunngor- neq, sisamanngomeq talli- manngomerlu nal. 9-15 pi- ngasunngomikkullu nal 14- 22. Grønland har det største selvmordsproblem i verden På ti år er selvmordstallet fordoblet i Grønland, fra 29 til 57 i 1986, konkluderer Grønlandsforskeren Jørgen Thorslund

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.