Atuagagdliutit - 16.11.1988, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 103 1988
Kalaaleq Norgemi ilinniartoq
Allattoq Anna Heilmann
Amalie Lynge, 23-inik
ukioqarpoq, nunatsinni-
lu Nuumminngaanneer-
suuvoq. Augustimi ukioq
manna Norgemi Oslo
Universitetimi psykolo-
gi, tarnip pissusaanik ili-
simatusarneq, ilinnias-
sallugu aallartissima-
vaa.
Maannakkut ukioq afiaq
siullermi filosofi, - eqqarsar-
tariaatsinik ilisimatusar-
nermullu periaatsinik ilisi-
matusameq malinnaafG-
gaa. Taanna ilinniartut ta-
mar mik Oslo Universititeti-
mi aallartittut, qanorluun-
niit tunngasunik ilinniagas-
samik aallartitsinnatik
ingerlaftigeqqaartariaqar-
paat. Angusiffigitinnagu
taanna - tassa »examen phi-
losophicum« - fagini allani
misilitsittoqarsinnaanani.
Taassuma saniatigut Amali-
ap malinnaaffigai psykologi-
mi ilinniartitsinerit. No-
vemberimi misilitsereeme-
rup kingoma tulliutissap-
put psykologi, grundfagimi
misihtsitsinissat upemaaru
semeste rip tulliani.
Angerlarslnngilanga
Aper alu gu sooq Norgemi
atualemiarsimanersoq aki-
voq:
- 1986-mi qaammatit qulit
Hønefossimi Norgemiittu-
mi folkehøjskolersimavun-
ga. Peqqutigaaralu tassa-
niinniarninnut tarnit pissu-
saanut tunngasunik sammi-
saqartarmata, taavalu siso-
rartarnissamut periarfissa-
qarluarmat. Tassaniinninni
Norgemi pinngortitaq nu-
annarilersimavara, assut
nunatsinnut assigoqimmat.
Ilukkut toqqissisimanartin-
gaarakku anger larsemis-
sarluunniit puigungajavissi-
mallugu. Taamaammat ilin-
niaqqiffissannut tunngasu-
nik paasini aa riarlunga aala-
jangersimavunga ilinniami-
arlunga Oslomi tarnit pissu-
saanut ilisimatusarfimmi.
Amalie Oslo Universiteti-
mut qinnuteqarpoq tunulia-
qutaralugu Nuummi HF-er-
simanini, Norgemi folke-
højskolersimaneq taavalu
Tuluit Nunaanni oqaatsinik
ilinniarsimaneq. Tigutissi-
mallunilu.
Psykologimi grundfagi, -
tunngaviusumik ilisimatu-
sarneq, angusifiigiguniuk
qinnuteqassamaarpoq psy-
kologimi embedsstudiemut.
Tassa itinerusumik ilisitu-
sarneq, ukiunik 5 Vfc-inik si-
visussuseqartoq. Kisianni
taassuma qinnuteqarfigine-
qartarpallaartamera pissu-
tigalugu tigutinnissamin-
nut ukiup ataatsip missaani
utaqqeqqaartariaqassaaq.
Taamaammat Amalie isu-
maqarpoq ukioq ataaseq an-
naanianngikkuniuk pisaria-
qarsinnaasoq ilinniamini
Aarhus Universitetimut
nuuttariaqarsinnaallugu.
Peqqutaavortaaq nunat-
sinnut tunngasunik ilinni-
amermi sammisaqartaru-
sukkuni tamanna Oslomi
periarfissaqanngimmat,
taavalu Namminersornerul-
lutik Oqartussat Danmarki-
mi knlnnllinik ilinniartunik
aqutsinerat qanillineroru-
sullugu.
Iklorslissutlt
Amalie isumaqarpoq Norge-
mi atualemissamut pilerit-
sakkanni eqqarsaatigilluaq-
qaarlugu aalajangiinissaq
pingaartuusoq. Kalaalit ilin-
niagaqartut Danmarkimiit-
tut Namminersomerullutik
Oqartussanit ilinniartunut
aqutsisunut attaveqarluar-
nissamut periarfissaqarlu-
arput, siunnersomeqarsin-
naallutik ikiomeqarsinnaal-
lutillu. Norgemi tamanna
attaveqaat amigaataatillugu
aaqqitassat tamaasa nam-
mineq isumagisariaqartar-
put. Assersuutigalugu Ama-
lie nalunngisaminik ineqar-
nissamut neqeroorfigitissi-
manngitsuuguni tikeqqaar-
nermini qularnanngitsumik
akunnittarfinni imaluun-
niit nammineq initaamissa-
ni tungaanut najugaqartari-
aqartarsimagaluarpoq.
Aamma Norgemi nioqqu-
tissat akisimerunerat pissu-
tigalugu aningaasat atorne-
qarsinnaanerat ikileqaat,
saniatigullu nunatsinniit
aningaasat tigusar tagai
norskit aningaasaanut ag-
gortinneqaraangamik milli-
sameri erloqinaallattarlu-
tik. Aappaatigut tamakkor-
passuit iluatsikkaangata
misigisimanartarpoq nam-
minersomerullutik, immi-
nullu tatiginerulernermik.
Naggasiullugu Amalie
ima oqaluttuarpoq:
- Norskit perorsarsimas-
susiat, inussiamernerat,
toqqissisimanerat inutsia-
laanerallu nuannequtaa-
qaaq. Nunarput, kalaallillu
norskit ajunngitsorujussu-
armik isigaat. Qallunaat na-
leqqiukkaanni qallunaat
nunatsinnut kalaallinullu
isiginninnerat ajornerusar-
poq. Norskit tamatigut oqa-
loqatiginiarneq ajomann-
ginnerusaqaat. Takusarlu-
git Norgemi utoqqaat timer-
sortut, ilaqutariit sisoraqa-
tigiittut, annerusumillu isi-
ginninnerat timikkut tar-
nikkullu peqqinnissaq pillu-
gu nuannersumik takutitsi-
voq norskit pissusaannik.
Taamaammat Norgemi
inuuneq nuannariku tsoor-
para!

Amalie Lynge, Norgemi psykologimut ilinniartoq AG-ip ilanngutassiortuata Anna Heil-
mannip ilisaritippaa.
AG’s korrespondent, Anna Heilmann, har interviewet Amalie Lynge fra Nuuk, der er
psykologistuderende i Norge.
En grønlandsk psykologi-
studerende i Oslo
Af Anna Heilmann
Store vogne
»21818«
Døgnvagt
minitransport
Hus til salg i Nuuk
Ejendommen
B 236 Tjalfesvej 12,3900 Nuuk
sælges
Ejendommen er opført 1959 og har en bebygget areal
på ca. 49 m2. Der er ikke indlagt vand/kloak i ejendom-
men.
Ejendommen sælges sådan som den er og forefindes
uden ansvar for sælgeren bortset fra vanhjemmel.
Skriftlige tilbud skal, for at komme i betragtning, være
afgivet på særlige tilbudsvilkår, der kan afhentes hos
undertegnede og skal være mig i hænde senest man-
dag den 28. november kl. 17.00.
Besigtigelse kan ske efter aftale med advokatsekretær
Susanne Hansen eller undertegnede
Advokat Wilhelm Malling
Postbox1046
Aqqusinersuaq 27
3900 Nuuk.
» 2 34 00
Tax-free biler
Bukkehave leverer nye biler i
alle fabrikater, hvor i verden
De ønsker det. Vi køber
gerne tilbage eller opbevarer
på eget toldlager.
Bil-udlejning
Med en bil fra Bukkehave Car
Rental er De sikret nyeste
model og bliver bedre
kørende under Deres ophold
i Danmark (Europa).
Med mere end 60 års erfaring
i branchen ved vi, hvad vi har
med at gøre.
Kontakt Deres bilrådgiver og
få straks det
bedste tilbud på
tax-free bil eller
leje.
BUKKEHAVE
Hovedkontor
Lerchesvej 11, P.O. Box 140
DK-5700 Svendborg
Telefon 09 22 8888
Telefax 09 22 84 85
Telex 58 164 Buear DK
Filial
Englandsvej 380, P.O. Box 54
DK-2770 Kastrup
Telefon 01 51 8899
Telex 31 U6BukcarDK
Telefax 01 51 84 85
Amalie er en 23-årig
»jente« fra Nuuk. Hun
startede på et psykologi-
studium august sidste ar,
ved Oslo Universitet i
Norge. Hidtil følger hun
den forberedende seme-
ster, som varer et halvt
år i filosofi.
Den skal alle studerende
ved Oslo Universitetet igen-
nem, uanset hvilke fag de vil
læse. Før man har bestået
»examen philosophieum«,
som det hedder, kan man ik-
ke gå op til eksamen i andre
fag. Ved siden af følger Ama-
lie så psykologi-forelæsnin-
gerne. Efter filosofi-eksame-
nen i november følger eksa-
mener i psykologi grundfag
på anden semester til forå-
ret.
Ingen hjemvé
På spørgsmålet, om hvorfor
hun fandt på at læse i Nor-
ge, svarer Amalie: 11986-87
var jeg 10 måneder på folke-
højskole i Hønefoss, Norge,
fordi de havde meget med
psykologi-fag, og jeg dér
havde mulighed for at dyrke
skisport. Der blev jeg meget
glad for den norske natur,
som meget ligner den grøn-
landske. Den gav mig en in-
dre fred, så at jeg følte mig
så meget hjemme, at jeg næ-
sten glemte at få hjemvé. Så
efter at have forhørt mig om
studiemulighederne, be-
stemte jeg mig for, at ville
læse psykologi i Oslo.
Med en HF-eksamen fra
Nuuk, et højskoleophold i
Norge, og et sprogkursus fra
England på ryggen søgte
hun så ind på Oslo Universi-
tet og blev optaget.
Når hun har bestået
grundfaget i psykologi, skal
hun søge ind på embedsstu-
diet i psykologi. Men der er
omkring 1 års ventetid til
embedsstudiet, som er nor-
meret til 5Yi år, fordi der er
så mange ansøgere. For at
spare denne ventetid mener
Amalie at det kan blive nød-
vendigt at flytte studiet til
Aarhus Universitet. Dels og-
så for at have mere grøn-
landsrelateret studium, som
der ikke er så mange mulig-
heder for i Oslo; og for at få
nærmere kontakt med
hjemmestyrets administra-
tion af grønlandske stude-
rende i Danmark.
Tllflytterproblemer
Amalie mener, at man skal
tænke sagen grundigt igen-
nem, før man beslutter sig
for at studere i Norge. I
Danmark har grønlandske
studerende tæt kontakt til
hjemmestyrets administra-
tion af uddannelsessøgende,
og får den rådgivning og
hjælp, hvor det behøves.
Uden denne tætte kontakt
skal man i Norge selv tage
sig af alt det praktiske, såle-
des, at det også kunne tage
alt for mange kræfter af én.
For eksempel ville hun nok i
begyndelsen have boet i ho-
teller eller diverse skumle
steder, hvis ikke nogle be-
kendte havde tilbudt hende
midlertidig logi, indtil hun
fandt noget permanent for
sig selv. Og med den norske
inflation har man færre
midler at leve for i forhold til
for eksempel Danmark,
samtidig med uddannelses-
støtten fra Grønland bliver
mindre i norske kroner. På
den anden side giver alt det-
te en selvstændighed og tro
på sig selv, når man kan få
det til at lykkes.
Sympatiske
nordfmænd
Amalie fortæller til sidst:
Nordmændenes dannethed
og venlighed er meget tilta-
lende. Her i Norge er det at
være grønlænder noget dej-
ligt, og noget man kan være
stolt af. Nordmænd ser me-
get positivt på Grønland og
grønlændere, sammenlignet
med danskere, som kan væ-
re negative overfor Grøn-
land og grønlændere, og har
flere fordomme om os.
Nordmændende derimod er
generelt meget lettere at
komme i kontakt med. Det
indtryk man får ved at se
gamle mennesker jogge, fa-
milier på skitur, og i det hele
taget deres holdning til fy-
sisk og psykisk sundhed, gi-
ver et meget sympatisk bille-
de af nordmændene. Så jeg
trives utroligt godt med livet
i Norge.