Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.11.1988, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 16.11.1988, Blaðsíða 6
6_________________________________ ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 103 1988 Hvorfor lærer danskerne i Grønland ikke grønlansk? Af Finn Pedersen, Uummannaq Overskriften er en sæt- ning, som jævnligt høres i dagens Grønland. Det har den gjort i mange &r, ja måske lige siden, der overhovedet har været danskere i Grønland. Sætningen er relevant og burde vække til eftertanke, hver gang den høres. Noget tyder imidlertid på, at sæt- ningen er blevet en frase. Den er sagt og hørt så man- ge gange, at den nærmest »går ind ad det ene øre og ud gennem det andet«. I begyndelsen af 70’erne buldrede de unge politikere frem med, at nu måtte der gøres noget. Danskere bur- de ikke længere have arbej- de i Grønland, hvis de ikke ville (eller kunne) lære grøn- landsk. Dommen over danskerne var hård og ubarmhjertig fra disse unge politikere. En lang række dygtige og plig- topfyldende danskere for- stod meningen og rejste lyem. Fordi de ikke havde lært grønlandsk, hvorfor de altså var fundet uegnede til at arbejde i Grønland. Men der var også en del danskere, som kunne noget grønlandsk og gennem deres ophold i Grønland havde fået et godt kendskab til lan- det og dets skikke, som rej- ste med. Jeg husker tydeligt, at mange af dem sagde, at nu blev det for meget at høre på den generelle dom, som faldt over danskerne. Frustrationen var sat igang, og siden har der væ- ret en ustandselig udskift- ning af dansk arbejdskraft, som mere eller mindre fik lært det grønlandske sprog. Utallige danskere har gen- nem de sidste par årtier »be- søgt« Grønland i nogle få år - oger rejst igen. Nogle var i starten solida- riske med de unge politike- res synspunkter, og de fandt det meget interessant at læ- re grønlandsk. Andre var ansættelsesmæssigt tvun- get til at følge to ugentlige timers undervisning i grøn- landsk i det første år, de var i Grønland. Og så var der også nogle, som gjorde sig selv klart, at de kun skulle være i Grøn- land i meget kort tid. De kunne udmærket klare sig med dansk og grønlandsk kunne alligevel kun bruges i Grønland. Hetzen Ved hjemmestyrets indfø- relse kulminerede dommen over danskernes »manglen- de interesse« for at lære grønlandsk, hvilket skete med utallige debatter, hvor- af adskillige var med stor ringeagt for dansk arbejds- kraft og en evindelig hetz mod alt, hvad der var dansk. Som en klar markering af ringeagt for det danske, nægtede (grønlandsk- dansk-sprogede) politikere at oversætte egne ord i landstingssalen og lod andre Hempel skibsmaling Forhandler: Nuuk farvelager ApS Industrivej 9 . Box 295 3900 Nuuk . Telefon 2 33 96 landsmænd om det arbejde, som de ellers selv var i stand til. Det forlød endvidere, at nu skulle arbejdskraften i skolerne være grønlandsk, og danskundervisningen skulle nedskæres til et mini- mum. En beslutning, som det taget et årti at se resulta- terne af. — Og de ti år er snart gået!!! Dyr arbejdskraft Men trods store ord og skøn- ne tanker, så er tilstrømnin- gen af dansk arbejdskraft ik- ke taget af. Tværtimod har det vist sig, at alle de over- flytninger af opgaver fra Danmark til Grønland har medført en strøm af dansk arbejdskraft, endda i flere tilfælde så dyr arbejdskraft, som der aldrig tidligere er set mage til i Grønland. Og her må man undre sig, at det ikke just er den dyre- ste arbejdskraft, der forven- tes at skulle kunne grøn- landsk. De tilkaldtes grønlandsk- kundskaber udebliver eller forholder sig stadig på et lavt niveau. Os der har holdt ud en årrække (og sparet landet for store flytteom- kostninger) har haft fornø- jelsen sammen med grøn- lænderne at sige farvel til kendte mennesker og god- dag til nye, som heller ikke kan det grønlandske sprog. Debatten gik i stå Sætningen: »Hvorfor lærer danskerne i Grønland ikke grønlandsk?« er stadig ube- svaret, men fortsat relevant. Og hvorfor gør man det så ikke? Debatten omkring emnet er de seneste år blandt poli- tikere nærmest gået i stå, eller har taget drejning til drømme om at springe det danske sprog over, og så ta- ge skridtet ind i det mere verdensomfattende engelsk. Hvorfor gik debatten egentlig i stå? Er der fordi politikerne fandt ud af, at man ikke kan tvinge en stor gruppe uundværlige menne- sker til at underkaste sig en sprogindlæring, som kun skal bruges i få år? Det er jo et politisk ønske, at man ikke vil have de til- GRÆNSEPLADEBIL! Bestem dem ikke før de har hørt vort tilbud! Undertegnede ønsker yderligere oplysninger vedr. grænsepladebil: Navn:_________________-_______ Adr:__________________—------- Tlf.:_____ Biltype:. NB! Vi har nu også toldfrit lager... ITax-Free cars of Svendborg Odencevej 108. DK- 5700 Svendborg Tlf.: 09 21 47 74. Fax 09 21 31 74 kaldte til at bosætte sig fast med tilkaldt status. Og det er urealistisk at tro, at man kan få 10.000 mennesker til at emigrere til Grønland. Hele problematikken er så fyldt med delemner, at problemet ikke kan puttes ind i et skema. Ja, selv en databehandling af emnet ville næppe give nogen løs- ningsmæssig vejledning. Men hvad har man egent- lig gjort, for at finde frem til reelle grunde til, at dansker- ne værgrer sig ved at lære grønlandsk? Påstande har der været nok af, men havde man belæg for påstandene? Var det ikke en af Hjem- mestyrets virkelige »hjem- meopgaver« at tage ud i lan- det og finde ud af, hvad de mange mennesker på kysten mener? Kender Hjemmesty- ret reelt til, hvad de mange danskere i Grønland tæn- ker? Ved Hjemmestyret ek- sakt, hvorfor den danske ar- bejdskraft ikke lærer sig grønlandsk? Ingen er i tvivl om, at tu- risme er forbundet med en vis uro i det land, som dyr- ker turisme. Det kan man lære at leve med og indrette sig på. Men hvad med turis- me på arbejdspladserne? Kan et land i udvikling blive ved med at tåle de evindelige udskiftninger, som ses på arbejdspladserne i Grøn- land? Forventer Hjemmestyret, at Danmark kan blive ved med at finde veluddannede erstatninger for dem, der rejser tilbage efter et par år i Grønland? Forventer Hjemmestyret, at der vil blive stigende in- teresse for det grønlandske sprog hos danskerne? Idealister? Alle med respekt for det grønlandske samfunds har- moni, både danske som grønlændere, vil uden tvivl finde det særdeles ønskeligt og nødvendigt, at man taler grønlandsk på arbejdsplad- serne! Men et er ønske, og et an- det er realisme. Alle tilkald- te danske udfylder en ar- bejdsdag, ja, nogle endda hårdt belastet med arbejde. Ellers var de vel ikke her? Også danske tilkaldte har behov for fritid, og det må anses som særdeles ureali- stisk at tro, at de danske ud- sendte er mere idealister end mennesker i almindelig- hed, og at de gerne tilside- sætter familiehygge eller et par nattetimers søvn for at lære grønlandsk. Og da grønlandsk jo ikke er et sprog, man uden videre samler op, så kunne det vel tænkes, at et par af årsager- ne til manglende sprogind- læring er manglende tid og reelle muligheder. Det kunne være interes- sant at høre nogle politike- roplæg, før denstore debat om fremtidens skole skal igang. For politikerne haj- vel ikke droppet dette emne? —mJt H,J.RINKSVEJ23 P.O.BOX234 3000 NUUK TLF. 2 -19 44 SKIND ft SKLWROMIKTER MIL. KUNST & HUSRID CAUAKIIKI.KH KUNSTKORT SOUVENIRS SMYKKER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.