Atuagagdliutit - 16.11.1988, Qupperneq 6

6_________________________________ ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 103 1988
Hvorfor lærer danskerne i Grønland ikke
grønlansk?
Af Finn Pedersen, Uummannaq
Overskriften er en sæt-
ning, som jævnligt høres
i dagens Grønland. Det
har den gjort i mange &r,
ja måske lige siden, der
overhovedet har været
danskere i Grønland.
Sætningen er relevant og
burde vække til eftertanke,
hver gang den høres. Noget
tyder imidlertid på, at sæt-
ningen er blevet en frase.
Den er sagt og hørt så man-
ge gange, at den nærmest
»går ind ad det ene øre og ud
gennem det andet«.
I begyndelsen af 70’erne
buldrede de unge politikere
frem med, at nu måtte der
gøres noget. Danskere bur-
de ikke længere have arbej-
de i Grønland, hvis de ikke
ville (eller kunne) lære grøn-
landsk.
Dommen over danskerne
var hård og ubarmhjertig
fra disse unge politikere. En
lang række dygtige og plig-
topfyldende danskere for-
stod meningen og rejste
lyem. Fordi de ikke havde
lært grønlandsk, hvorfor de
altså var fundet uegnede til
at arbejde i Grønland.
Men der var også en del
danskere, som kunne noget
grønlandsk og gennem deres
ophold i Grønland havde
fået et godt kendskab til lan-
det og dets skikke, som rej-
ste med. Jeg husker tydeligt,
at mange af dem sagde, at
nu blev det for meget at høre
på den generelle dom, som
faldt over danskerne.
Frustrationen var sat
igang, og siden har der væ-
ret en ustandselig udskift-
ning af dansk arbejdskraft,
som mere eller mindre fik
lært det grønlandske sprog.
Utallige danskere har gen-
nem de sidste par årtier »be-
søgt« Grønland i nogle få år -
oger rejst igen.
Nogle var i starten solida-
riske med de unge politike-
res synspunkter, og de fandt
det meget interessant at læ-
re grønlandsk. Andre var
ansættelsesmæssigt tvun-
get til at følge to ugentlige
timers undervisning i grøn-
landsk i det første år, de var
i Grønland.
Og så var der også nogle,
som gjorde sig selv klart, at
de kun skulle være i Grøn-
land i meget kort tid. De
kunne udmærket klare sig
med dansk og grønlandsk
kunne alligevel kun bruges i
Grønland.
Hetzen
Ved hjemmestyrets indfø-
relse kulminerede dommen
over danskernes »manglen-
de interesse« for at lære
grønlandsk, hvilket skete
med utallige debatter, hvor-
af adskillige var med stor
ringeagt for dansk arbejds-
kraft og en evindelig hetz
mod alt, hvad der var dansk.
Som en klar markering af
ringeagt for det danske,
nægtede (grønlandsk-
dansk-sprogede) politikere
at oversætte egne ord i
landstingssalen og lod andre
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
landsmænd om det arbejde,
som de ellers selv var i stand
til.
Det forlød endvidere, at
nu skulle arbejdskraften i
skolerne være grønlandsk,
og danskundervisningen
skulle nedskæres til et mini-
mum. En beslutning, som
det taget et årti at se resulta-
terne af. — Og de ti år er
snart gået!!!
Dyr arbejdskraft
Men trods store ord og skøn-
ne tanker, så er tilstrømnin-
gen af dansk arbejdskraft ik-
ke taget af. Tværtimod har
det vist sig, at alle de over-
flytninger af opgaver fra
Danmark til Grønland har
medført en strøm af dansk
arbejdskraft, endda i flere
tilfælde så dyr arbejdskraft,
som der aldrig tidligere er
set mage til i Grønland.
Og her må man undre sig,
at det ikke just er den dyre-
ste arbejdskraft, der forven-
tes at skulle kunne grøn-
landsk.
De tilkaldtes grønlandsk-
kundskaber udebliver eller
forholder sig stadig på et
lavt niveau. Os der har holdt
ud en årrække (og sparet
landet for store flytteom-
kostninger) har haft fornø-
jelsen sammen med grøn-
lænderne at sige farvel til
kendte mennesker og god-
dag til nye, som heller ikke
kan det grønlandske sprog.
Debatten gik i stå
Sætningen: »Hvorfor lærer
danskerne i Grønland ikke
grønlandsk?« er stadig ube-
svaret, men fortsat relevant.
Og hvorfor gør man det så
ikke?
Debatten omkring emnet
er de seneste år blandt poli-
tikere nærmest gået i stå,
eller har taget drejning til
drømme om at springe det
danske sprog over, og så ta-
ge skridtet ind i det mere
verdensomfattende engelsk.
Hvorfor gik debatten
egentlig i stå? Er der fordi
politikerne fandt ud af, at
man ikke kan tvinge en stor
gruppe uundværlige menne-
sker til at underkaste sig en
sprogindlæring, som kun
skal bruges i få år?
Det er jo et politisk ønske,
at man ikke vil have de til-
GRÆNSEPLADEBIL!
Bestem dem ikke før de har hørt vort tilbud!
Undertegnede ønsker yderligere oplysninger vedr.
grænsepladebil:
Navn:_________________-_______
Adr:__________________—-------
Tlf.:_____
Biltype:.
NB! Vi har nu også toldfrit lager...
ITax-Free cars of
Svendborg
Odencevej 108. DK- 5700 Svendborg
Tlf.: 09 21 47 74. Fax 09 21 31 74
kaldte til at bosætte sig fast
med tilkaldt status. Og det
er urealistisk at tro, at man
kan få 10.000 mennesker til
at emigrere til Grønland.
Hele problematikken er
så fyldt med delemner, at
problemet ikke kan puttes
ind i et skema. Ja, selv en
databehandling af emnet
ville næppe give nogen løs-
ningsmæssig vejledning.
Men hvad har man egent-
lig gjort, for at finde frem til
reelle grunde til, at dansker-
ne værgrer sig ved at lære
grønlandsk? Påstande har
der været nok af, men havde
man belæg for påstandene?
Var det ikke en af Hjem-
mestyrets virkelige »hjem-
meopgaver« at tage ud i lan-
det og finde ud af, hvad de
mange mennesker på kysten
mener? Kender Hjemmesty-
ret reelt til, hvad de mange
danskere i Grønland tæn-
ker? Ved Hjemmestyret ek-
sakt, hvorfor den danske ar-
bejdskraft ikke lærer sig
grønlandsk?
Ingen er i tvivl om, at tu-
risme er forbundet med en
vis uro i det land, som dyr-
ker turisme. Det kan man
lære at leve med og indrette
sig på. Men hvad med turis-
me på arbejdspladserne?
Kan et land i udvikling blive
ved med at tåle de evindelige
udskiftninger, som ses på
arbejdspladserne i Grøn-
land?
Forventer Hjemmestyret,
at Danmark kan blive ved
med at finde veluddannede
erstatninger for dem, der
rejser tilbage efter et par år i
Grønland?
Forventer Hjemmestyret,
at der vil blive stigende in-
teresse for det grønlandske
sprog hos danskerne?
Idealister?
Alle med respekt for det
grønlandske samfunds har-
moni, både danske som
grønlændere, vil uden tvivl
finde det særdeles ønskeligt
og nødvendigt, at man taler
grønlandsk på arbejdsplad-
serne!
Men et er ønske, og et an-
det er realisme. Alle tilkald-
te danske udfylder en ar-
bejdsdag, ja, nogle endda
hårdt belastet med arbejde.
Ellers var de vel ikke her?
Også danske tilkaldte har
behov for fritid, og det må
anses som særdeles ureali-
stisk at tro, at de danske ud-
sendte er mere idealister
end mennesker i almindelig-
hed, og at de gerne tilside-
sætter familiehygge eller et
par nattetimers søvn for at
lære grønlandsk.
Og da grønlandsk jo ikke
er et sprog, man uden videre
samler op, så kunne det vel
tænkes, at et par af årsager-
ne til manglende sprogind-
læring er manglende tid og
reelle muligheder.
Det kunne være interes-
sant at høre nogle politike-
roplæg, før denstore debat
om fremtidens skole skal
igang. For politikerne haj-
vel ikke droppet dette emne?
—mJt
H,J.RINKSVEJ23
P.O.BOX234
3000 NUUK
TLF. 2 -19 44
SKIND ft SKLWROMIKTER
MIL. KUNST & HUSRID
CAUAKIIKI.KH
KUNSTKORT
SOUVENIRS
SMYKKER