Atuagagdliutit - 16.11.1988, Blaðsíða 8

Afrikap kujataa
Ajunngivippoq savalimmiut Namibiami Afrikallu
kujataani aalisamerat kalaallit tungaanniit isor-
nartorsiomeqarmat. Jonathan Motzfeldtip taa-
maaliorami illersoriarsimagunaraluarpai Atli Dam
savalimmiunilu Socdaldemokratit, Savalimmiuni
inatsisartunut qinersinermi ajorsartut. Nunanut
imminnut qanittuni politikkikkut ikorfertoqati-
giinniameq ajunngivippoq, kalaallilli inuppalaar-
sinnaanerat tunulliunniarsimaartariaqanngilaq.
Oli Breckmann aamma Folkeflokken akerlerlu-
innaanik iliorput Afrikap kujataa ammit qalipaa-
taannik immikkoortitsiviusoq suleqatigigamikku.
Taamaattumik aamma pissusissamisuuginnar-
poq savalimmiormiut Kalaallit Nunaanni aalisar-
tarnerat unitseriassallugu Savalimmiuni naalak-
kersuisut Afrika kujalleq ikiomiartuassappassuk
nunat avannarliit isumaat akerlilerluinnarlugu.
Maani savalimmiut raajartassaat, suluppaagar-
tassaat qaleralittassaallu EF-imut pisassarititaa-
sunut ilaapput, taamaammallu kalaalliniit akornu-
seruminaassallutik. Tunumi ammassat kiisalu ka-
laallit savalimmiormiullu suleqatigiinnerisigut
Nordafarip tunisassiuleqqissinnaaneranik apeq-
qut taakkutuaapput Nuup Torshavnillu akoman-
ni aalajangemeqarsinnaasut. Taakkunatigorpiaq
Kalaallit Nunaata Savalimmiut mattussinnaavai.
Qanorluunniit Atlantip avannaamiuusugut so-
qutigisaqaqatigiitsigigaluarutta savalimmiormiut
suleqatigisinnaanngilagut Afrikap kujataanik aali-
samerup tungaatigut suleqateqarniartuartillugit.
Mod Sydafrika
Det er udmærket, at der er fundet grønlandsk
enighed om at protestere mod det færøske fiskeri-
engagement i Namibia og Sydafrika. Da Jonathan
Motzfeldt spillede ud, havde han sikkert en tanke
om, at hans initiativ kunne være en håndsrækning
til Atli Dam og Færøernes Socialdemokrati, der
tabte lagtingsvalget. Denne form for solidaritet
mellem politisk nærtbeslægtede er helt i orden,
men den må ikke overskygge den kærne af sund
medmenneskelighed, der ligger i det grønlandske
udspil.
Oli Breckmann og Folkeflokken er langt ude i
uanstændigheden gennem deres samarbejde med
apartheid-styret i Sydafrika.
Derfor er det også helt i orden at forsøge at sætte
en stopper for det færøske fiskeri ved Grønland, så
længe Færøernes landsstyre gør sig delagtig i initi-
ativer, der går stik imod en ellers fælles nordisk
holdning om ikke at have noget at gøre Sydafrika.
For så vidt angår Færøernes fiskeri af rejer,
rødfisk og hellefisk her i landet, er der tale om EF-
kvoter, som Grønland næppe kan holde færingerne
ude fra. Lodden ved Østgrønland og spørgsmålet
om genåbning af Nordafar som fælles grønlandsk-
færøsk initiativ er derimod sager, der afgøres mel-
lem Nuuk og Torshavn. Og her gør Grønland ret i
at smække døren i for færingerne.
Uanset nordatlantiske fælles-interesser kan vi
ikke samarbejde med færingerne på noget punkt,
så længe færøske fiskere med landsstyrets velsig-
nelse og opmuntring støtter regimet i Sydafrika.
tanngorput: Journalist Poul
Krarup (aningaaserisoq),
journalist Elisabeth Ly-
berth Lennert aamma tusa-
gassiisartoq Tida Ravn.
Ataatsimeersuarnermi
aalajangerneqarportaaq Tu-
sagassiortut Peqatigiiffian-
nut ilaasortat pilerisaaru-
sioqqullugit pinngitsaaline-
qarsinnaanngitsut kiisalu
KNRrimi, illoqarfinni TV-
qarfinni siunissamilu radio-
qarfiusalersussani pilerisaa-
rutinik suliaqassanngitsut,
oqaasertalersuissanngitsut
atuaassanatilluunniit.
Aviisiliortut
siulersuisor-
taarput
Tusagassiortut peqatigiiffi-
at nutaanik siulersuisor-
taarpoq. 14. november
ataatsimeersuarnermi Ilu-
lissat kommunean ni tusa-
gassiisartoq Mariia Simon-
sen nutaamik siulittaasun-
ngorpoq, maannamullu siu-
littaasuusimasoq Helle Gras
siulittaasumut tullinngor-
luni. Siulersuisunut ilaasor-
Krig på bankerne
Garnfiskerne generes af trawlere, der ødelægger for hundredtusindvis af
kroner redskaber på Fyllas Banke - Hjemmestyrets trawlere i søgelyset
(PP) Der er krig på Fyl-
las Banke ud for Nuuk.
Både trawlere og garn-
både fisker på banken,
og det går ikke stille af.
Til dato har »krigen«
kostet garnbådene et be-
løb i mistede redskaber
og fangBt på et godt styk-
ke over 100.000 kroner.
Disse tab opstår, når
trawlerne slæber deres
trawl hen over garnene
og flår disse redskaber i
stykker.
- Situationen er alvorlig.
For mit eget vedkommende
har jeg mistet 60 garn, der
står i 650 kroner pr. stk.
plus bøjer, ankre og tov-
værk, siger Niels Buhrkall,
en af de Nuuk-fiskere, det er
gået hårdest ud over. Ud
over tabet af redskaber me-
ner Niels Buhrkall, at der er
gået omkring en halv snes
tons torsk tabt for ham og
hans besætning.
Ødelæggelserne sker på
Fyllas Bankes nordlige del
på kanten af banken ind
mod land. Når garnbådene
sætter deres garn, markeres
de med lysbøjer, ligesom bø-
jerne også er forsynet med
radarreflektorer. Alligevel
sker det jævnligt, at trawler-
ne overser garnene og slæ-
ber hen over dem. Det resul-
terer i, at garnene flås i styk-
ker, bøjer, ankre og tovværk
forsvinder, og det samme er
naturligvis tilfældet med fi-
sken i garnene.
Fiskeren, som mister sine
garn, har krav på erstat-
ning, hvis han har haft red-
skaberne ordentligt afmær-
ket. Men problemet er blot,
at ingen trawlskipper vil
indrømme, at han har været
i karambolage med garnene.
Garn i land
At det er trawlere, der har
ødelagt garnfiskernes red-
skaber, står fast.
Niels Buhrkall har såle-
des fundet rester af sine
garn ved Vodbinderiet i
Nuuk, hvor de var blevet
bragt i land af trawlere.
Der var friske fisk i garn-
resterne, og problemet be-
står faktisk kun i at identifi-
cere, hvilken trawler der har
haft garnene med ind. Det er
imidlertid ikke nemt, da in-
gen er interesseret i at vedgå
skyld i sagen.
Hjemmestyret?
Havnen svirrer imidlertid af
rygter om skaderne på garn-
fiskernes redskaber.
Og mistanken samler sig
omkring hjemmestyrets
trawlere, uden at der dog i
øjeblikket kan føres bevis.
- Vi har været i kontakt
med enkelte skippere, men
er blevet pure afvist. Hos
GHT siger man, at der ikke
er problemer med erstat-
ning, hvis blot det kan fast-
slås, hvilket skib der har for-
årsaget skaden, men det er
lige nøjagtigt i dette stykke,
der er problemer, siger Niels
Buhrkall.
- Forlydender siger, at et
par GHT-trawlere har haft
garn med ind mod havnen,
men dumpet dem i havet for
at undgå afsløring. Men det
er alt sammen ting, som vi
ikke kan bevise.
Ikkannersuarni sorsuuttut
Fyllas Bankemi - ikkannersuarmi Nuup karrani - qassusersorlutik aalisartut
kilisaatit assut akomusersortarsimavaat qassutaarsitsittarlugit
hundredetusinderpassuarnik nalilinnik - Namminersornerusut
kilisaataataat alaatsinaanneqalerput
Nuup karrani ikkanner-
suarmi Fyllas Bankimi
pisorsoorpalupput. Ta-
maani kilisallutik qassu-
sersorlutillu aalisartar-
put, akaareqatigiittu-
aannassanatilli. Ullumi-
mut qassusersortut qas-
sutaasiutaat pisassara-
luaminnillu annaasaat
100.000 kronet sinnerlu-
git naleqareersimapput.
Qassutaarsitsisuusarsi-
mapullu kilisaatit, tassa
kilisannerminni qassu-
tit ilanngullugit qalusar-
simagamikkik alittor-
tarlugillu.
- Tamanna soqutiginngit-
suusaartariaqanngilaq.
Uanga ikinnerpaamik 60-
inik qassutaarsereerpunga,
ataatsit 650 kronenik nale-
qartut, qassutaannaanngil-
lalli aammali taakkununnga
ilaapput puttaqutit, kitsat
allunaasaqutillu, Niels
Buhrkall oqarpoq, Nuummi
aalisartut eqqu gaanerpaat
ilaat. Niels Buhrkall isuma-
qarportaaq piniutaarsiutimi
saniatigut saarullittassara-
luani 10 tonsit missaanni
annaasimallugit.
Ajoqusiisamerit pisarsi-
mapput Fyllas Bankip avan-
narnut killingata eqqaani
nunamut qaninnerani.
Pujoq ajorpoq
København (RB) Pujortar-
naveersaamiaqatigiit Røg-
frit mø nakorsat peqati-
giifliannut Den Almindelige
Danske Lægeforening
naammagittaalliorsimmap-
put nakorsat pujortama-
veersaamissaannik piuma-
saraluartik itigartitsissuti-
gineqars imammat, ilan-
ngullugulu pøjortarnaveer-
saartitsinissaannik.
Angallatit qassuseraanga-
mik qassutitik puttaqutser-
tarpaat qullilinnik ilaalu ra-
darimut kalerrisaarusertar-
lugit. Akuttunngitsumilli
kilisaatit takkuitsoortar-
paat aqqusaaginnartarlugil-
lu. Taamaalisoqaraangat
qassutit alittortarput, put-
taqutaat allunaasaqutaallu
tammartarlutik, soorunalu-
mi aalisartaarisimasaralui
ka tagar tarlutik.
Aalisartoq qassutaarser-
simasoq taarsiiffigineqar-
sinnaavoq qassutini ilisar-
nartunngorlugit nalunaa-
qutsersimagunigik. Ajor-
nartorsiutaasarporli kilisaa-
tit naalagaat pisuujumaneq
ajormata.
Nunami nassaaral
Kilisaatit qassutaarsertar-
neraut pisuusut aalajangiu-
simaneqarpoq.
Niels Buhrkallip soorlu
Nuummi Qaluleriviup eq-
qaani qassutimi ilai nassaa-
risimavai, kilisaatit tulaas-
simasaat.
Qassutini napitisimapput
aalisakkat nutaaviit, apeq-
qutaaginnalerlunili kilisaa-
tip sorliup tulaassimanerai.
Tamanna ajornakusooqaaq,
pisuutitsiniartoqanngim-
mat.
Røgfrit Mijjø nalunaartit-
sivoq inuit tusintilippassuit
misissomeqartamerini pu-
jortamikkut ajoqusigaasar-
tut paasineqartarsimagalu-
artut nakorsanit soqutigine-
qanngitsuusaartartut.
- Atuisartut taamatut pi-
neqarunik isumaqalissap-
put nakorsaniit annilaan-
ngatigineqaratik, inassutaa-
saraluartullu soqutiginngit-
suusaaginnassallugit, Bøg-
frit Mijjø nalunaartitsivoq.
Namminersornerusut?
Qassutaasiutit qassutinillu
alittoomerit umiarsuali-
vimmi oqallisaaqaat.
Pisuutinniarneqarpullu
Namminersornerullutik
Oqartussat kilisaataataat,
naak uppemarsaatissavin-
nik soqanngikkaluartoq.
Kilisaatit naalagaat
ataasiakkaat atassuteqarfi-
gisarsimagaluarpavut itik-
kaaffigiuarsimallugilli.
GHT-mi oqartarput taar-
siissuteqarnissaq akornu-
tissaqanngitsoq paasisin-
naagaanni kilisaat sorleq
taamaaliorsimanersoq, tas-
salu persaqusersuutit ilaat,
Niels Buhrkall oqarpoq.
Ny journalist-
bestyrelse
Grønlands Presseforening
har fået nye bestyrdse. På
en generalforsamling man-
dag den 14. november blev
informationsmedarbejder i
Ilulissat kommune, Mariia
Simonsen, valgt som ny for-
mand, mens den hidtidige
formand, Helle Gras, blev
næstformand. Den øvrige
bestyrelse kom til at bestå
af: Journalist Poul Krarup
(kasserer), journalist Elisa-
beth Lyberth Lennert og in-
formationsmedarbejder Ti-
da Ravn.
På generalforsamlingen
blev det iøvrigt vedtaget, at
ingen medlemmer af Grøn-
lands Presseforening skal
kunne pålægges at lave re-
klamer, og at medarbejder-
ne på KNR, lokal-TV og
fremtidige lokal-radioer »ik-
ke under nogen omstændig-
heder bør« producere, for-
fatte eller oplæse reklamer.
- Tusatsiakkanut ilaavoq
GHT-p kilisaataataasa qas-
sutit qalusimasatik timmu-
karaangamik imaanut igit-
tarsimagaat pisuunertik
paaseqqunagu. Tam ak-
kuuppulli uppemarsaatis-
sarsisinnaanngisavut.
ANNA
- Ilumummi samlerput
pitsaaq - unnuarsuaq ta-
maat nalliuttorsiomer-
put iikkamigut immius-
simavaa kassettebåndi-
nut!
- Nej, hvor betænksomt
afnaboen - han har ind-
spillet hele vores fest i
nat på kassettebånd, som
det lød gennem væggen
hos ham!