Atuagagdliutit - 05.12.1988, Blaðsíða 3

NR. 111 1988
ATUAGAGDLIUTU/GRØNLANDSPOSTEN
3
Eqalugalin nguani illuliat sannarlutaviit, julimili taakku pillugit Nuna-Tekip Nuup kommu- Vandale-byggeriet i Eqalugalinnguit, som Nuuk Kommunes tekniske forvaltning allerede i
neani teknikimut allaffeqarfik ilisimatereersimagaluarpaa. juli fikat vide ikke kunne godkendes af Nuna-Tek.
Sannariuttoqartoqilisimatereersimagaluarpaat
put, Namminersornerullu- unnukkut AG-mut oqarpoq. akiliuteqartitaasarpoq, il-
tik Oqartussani inissiaate- Kinguaattoomernut pil- lummi inereersimasussaasi-
qarnermut inspektøri Dan- latinik illuliortitsisoq qaam- magaluarput augustip sep-
ny Andersen sapaatiummat mammut 300.000 kronenik temberillu qeqqinili.
Blev advaret mod
skandale-byggeri
Kommuneingeniør godkendte skandale-byggeri på trods
af nej fra Nuna-Tek
Kommmuneingeniør
Leif Nørby Andersen
oqamermisuut »pasille-
rani« pisimagunanngi-
laq september 88-imi
Eqalugalinnguani illut
sannarlutaareeqisut
iserterfigineqarnissaat
akuersissutigigamiuk.
AG maanna uppernar-
saatissaqalersimavoq
kommuneingeniør taa-
maaliornissani qaamma-
tinik marlunnik sioqqul-
luguli sannarluinerup
qanoq imaannaanngitsi-
Flodrensning
PARIS: Om fem år vil Sei-
nen, der for 10 år siden var
en åben kloak, være så ren,
at man kan bade i den, spår
Paris’ borgmester Jacques
Chirac.
Et kostbart 10-års rens-
ningsprogram »Ren Seine«
blev lanceret i 1984, og siden
er 1500 ton karper, skaller
og suder blevet udsat i flo-
den, der nu rummer 21 for-
skellige slags fisk - svarende
til fiskemulighederne for
100 år siden.
1 1970 blev fire femtedele
af Paris’ spildevand ledt
urenset ud i Seinen. Nu ren-
ses ifølge Chirac 70 pct. af
spildevandet, og i 1994 vil
rensningsprocenten være
100. (RB-AFP)
Imminortut
marluk
BEUING: Kiinamiut asaqa-
tigiit marluk ajomartorsi-
ungaalerlutik Kiinami qar-
marsuarmi imminnut pisar-
simapput, New Zealandi-
miorlu arnaq takornariaq
ikilerujussuarsimallugu.
Politiit misissuinermikkut
paasisimavaat an gut 33-nik
ar narlu 29-nik ukioqartut
nunallu ilaani Julinimeer-
sut tiingaannarsimasut, tå-
rn armik immikkut aappa-
qarsimagamik. Imminnut
eqitaariarlutik qaartartoq
qaartissimavaat.
gissusianit ilisimatinne-
qareersimagaluarmat,
akuersinngitsoorutigi-
sinnaasaraluaminik.
Kommuneingeniøri,
Nuummi illuliortitemermi
oqartussaatitaasoq, oqarsi-
mavoq iserterfigineqarsin-
naanissaat akuersissutigisi-
mallugu illunik sanasut illu-
liortartutoqaammata akue-
risaasimasut. Tamannalu-
mi kingusirmerusukkut
Nuummi borgmesterip
Bjarne Kreutzmannip advo-
kat Wilhelm Malling misis-
suisimmagu ilalersomeqar-
simavoq, taamanikkut tassa
kommuneingeniørip illulia-
nik uigulukuttunik 20-nik
iserterfiginnitseqqusilluni
akuersisimanera isornar-
torsiorneqalermat.
AG-lli uppemarsaatissa-
rilersimavaa julimib Nuna-
Tekip allagarisimasaa tassa-
ni ilaatigut illuliortitermik
oqartussaatitaq Nuummiit-
toq ilisimatinneqarsimallu-
ni allaat illut sananeqamis-
saat akuersissutigisimasari-
aqanngikkaluartorluunniit
iikkersuutissaannik atorto-
reqqusaasut qjorpallaaqim-
mata.
Akuerineqaq-
qunngikkaluarpaat
Illut taakku 20-usut misis-
suisumillu arlaannut attuu-
massuteqanngitsumit nalu-
naarutigineqartut sannar-
lutaalluinnartutut sanatin-
neqarput Brøndum WS-
imit Namminersornerullu-
tik Oqartussanut tuneqqi-
tassatut. Namminersorne-
rusullumi sannarliugarpas-
suit tam akku akuersaarsin-
naasimannginnerarpaat.
Nuummi kommuneinge-
niørip iserterfigineqarnis-
saannik akuersissutigigalu-
ani tunuartissimavaa inge-
niørfirma Carl Bro A/S-ip
paasisimammagu illut s aa-
ner tassai kukkullugit naat-
sorsorneqarsimasut. Kisi-
anni tassa tamanna qaam-
matinik marlunnik sioqqul-
luguli kommuneingeniøri
ilisimatinneqareersimaga-
luarpoq illuliat imaan-
naanngitsumik kukkusaa-
sut. Soorlu julimi tigusima-
galuarpaa Nuna-Tekip
Namminersornerullutik
Oqartussanut allagarisima-
saata assilinera, Nuna-Tek
ilaatigut allassimalluni, »il-
lut iigaat avissaarutaasut
ikuallajaallisaanissamullu
atatillugu iigartaasut piler-
saarusiugaasim anerat ima
amigaateqartigaaq« »sana-
sutut sullassat illullu saa-
nertalersugaaneri isuman-
naatsumik suliarineqarsi-
manatik piunertusinnaane-
rat, ikuallajaatsuunissaat
nipiliortoqarpallaanngin-
nissaallu eqqarsaatigalu-
git«.
Nuna-Tekillu allakkani
eqikkaqqillugit ima ilasima-
vai »taamaattumik iikker-
suutigitinneqartut akueri-
neqarsinnaanngillat«.
Allakkallu taassuma ilaa-
ni Nuna-Tek ersarilluinnar-
tumik aperisimavortaaq
Brøndum VVS akuerisaasi-
manersoq illuliorsinnaanis-
s aminut.
- Pineqartumi matumani
ajornartorsiutaalersut ima
annertutigilereersimapput
oqalliserineqarsinnaann-
gorsimalluni pilersaarusiaq
taamaattoq naapertuinnar-
lu gu illuliomissaq akuersis-
sutaasinnaassanersoq, Nu-
na-Tek allappoq.
Akisimanngillat
Maanna sapaatit sapaatit
akunneri marluk qaangiup-
poq misissuisuutitaq nalu-
naarusiormat isumaqarluni
Namminersomerusut eq-
qortuliorsimasut illuliat ti-
gussallugit tulluartuunngit-
soq, Namminersornerullu-
tillu Oqartussat pisiarissa-
gu nikkik sanaqqitseqqitta-
riaqaraat. Illulli qanoq ili-
uuseqarfigineqarumaamis-
saannik Namminersomeru-
sut illuliortitsisumiit
Brøndum WS - suli akissu-
tisisimanngillat.
- Suli akissutisisimanngi-
lagut, tamannalu tupigaar-
Kommmuneingeniør
Leif Nørby Andersen var
tilsyneladende ikke helt
i »god tro«, da han gav
skandale-byggeriet i
Eqalugalinnguit ibrug-
tagningstilladelse i sep-
tember 88. AG er kom-
met i besiddelse af doku-
mentation for, at kom-
muneingeniøren to må-
neder forinden blev
gjort opmærksom på så
alvorlige fejl i projektet,
at han end ikke burde
have givet byggetilladel-
se.
Kommuneingeniøren, der
er bygningsmyndighed i
Nuuk, har udtalt, at han gav
ibrugtagningstilladelse, for-
di det er normalt at stole på
anerkendte byggefirmaer.
Dette synspunkt er senere
blevet bakket op af en intern
undersøgelse, som advokat
Wilhelm Malling har lavet
på foranleding af borgme-
ster Bjarne Kreutzmmann,
da kommuneingeniøren
blev kritiseret for at have
givet ibrugtagningstilladel-
se til nogle af de ialt 20 ræk-
kehuse.
AG er imidlertid kommet i
besiddelse af et brev, hvor
Nuna-Tek allerede i juli gør
blandt andet bygningsmyn-
digheden i Nuuk opmærk-
som på, at der end ikke bur-
de være givet byggetilladel-
se, fordi vægkonstruktio-
nerne var for dårlige.
Ikke godkendes
De 20 huse, der af en rap-
port fra en uvildig syn- og
skønsmand er blevet stemp-
let som en bygge-skandale,
er blevet opført af Brøndum
WS og skulle sælges til
Grønlands Hjemmestyre.
Hjemmestyret har imidler-
tid ikke villet acceptere de
mange fejl i byggeriet.
Kommuneingeniøren i
Nuuk trak sine ibrugtag-
ningstilladelser tilbage, da
ingeniørfirmaet Carl Bro
A/S opdagede, at der var la-
vet en beregningsfejl i kon-
struktionen. Men to måne-
der før ibrugtagnings tilla-
delserne blev givet var kom-
muneingeniøren blevet in-
formeret om, at der var al-
vorlige fejl i byggeriet. Sidst
i juli fik han således kopi af
et brev fra Nuna-Tek til
hjemmestyret, hvori Nuna-
Tek skriver, at »de projekte-
rede lejlighedsskel og brand-
sektioneringsvægge på flere
punkter har sådanne mang-
ler«, at kravene om »en
håndværksmæssig og kon-
struktiv forsvarlig udførelse
med hensyn til statik, brand
og lyd ikke kan regnes tilgo-
deset«.
Nuna-Tek konkluderer,
at de »pågældende vægkon-
struktioner kan derfor ikke
godkendes«.
Senere i samme brev stil-
ler Nuna-Tek ligefrem
spørgBmåltegn ved saglighe-
den af, at Brøndum WS’
byggeri nogensinde har fået
byggetilladelse.
-1 det aktuelle tilfælde er
der imidlertid tale om så væ-
sentlige problemer, at det
kan diskuteres, om byggetil-
ladelsen burde være givet på
det foreliggende projekt-
grundlag, skriver Nuna-
Tek.
Intet hørt
Det er nu mere end to uger
siden, at syns- og skønsrap-
porten gav hjemmestyret
ret i, at byggeriet ikke er
værd at overtage, og at hu-
sene nærmest skal genop-
bygges for at kunne komme
tU opfylde forudsætninger-
ne for hjemmestyrets køb af
dem. Hjemmestyret har dog
endnu ikke hørt, hvad sæl-
ger - Brøndum VVS - vU gøre
for at bringe husene i stand.
- Vi har endnu intet hørt,
og det har faktisk undret os
lidt, siger hjemmestyrets
ejendomsinspektør, Danny
Andersen, søndag aften tU
AG.
Forsinkelserne koster
bygherren omkring 300.000
kr. om måneden i byggebø-
der, og husene skulle have
været klare midt i august og
midt i september.