Atuagagdliutit - 27.01.1989, Side 15

NR. 10 1989
ATUAGAGDLI UTIT/GRØN LANDSPOSTEN
15

AG - OQALLINNEC )
SKRIV DIN MENING TIL AG’S DEBATSIDER
Tasiilami imigassamik
matusigallarsimaneq
All.: Anders Andreassen, Imigassamik
nakkutilliisoqatigiinni ilaasortaq, Tasiilaq
AG nr. 115-imi Ole Mathias-
sen, Tasiilaq, allagaqarner-
migut pixingitsuusaarluni
Tasiilami borgmesterip tul-
lia siumumeersoq imigassa-
mik matusinermut pisuute-
riaraluarpaa. Allagaqartoq
allamik pisuutitsiniaanna-
rani misissuilluarsimasuu-
guni ilaatigullu apersuilaar-
simasuuguni eqqortumik
paasisaqarsimaqqajaqaaq.
Ilumoorpoq matusigallar-
nissamik qinnuteqaat borg-
mesterip tulluanit siumu-
meersumit saqqummiunne-
qarsimagaluarmat, kisian-
nili imigassamik nakkutillii-
soqatigiinnit taanna ilisima-
tinneqarsimavoq maanna-
mut inatsisit atuuttut malil-
lugit saqqummiussineq taa-
matut isikkoqarluni akuer-
saarneqarsinnaanngitsoq.
Taamatut ilisimatitsineq
borgmesterip tullianit kom-
munalbestyrelsimullu ilaa-
sortaasunit allanit paasine-
qarluni tusaatissatut tigu-
neqarsimavoq, tassalu ki-
taani aaqqissuussinertulli
ingerlatsinissaq akuerine-
qarsimalluni. Tam an na
paasineqarami tusagassiuu-
tit aqqutigalugit avammut
saqqummiunneqanngilaq.
Kikkulli-uku paasinnik-
kumanatik avammut tusa-
gassiuutit aqqutigalugit nil-
lialersut - innuttaasut qi-
nersisartuusut isumasioq-
qaanngivillugit - Tasiilallu
kommunea ta avataanit isi-
gineqamera qanorlu isigine-
qalersinnaanera soqutigi-
unnaarlugit? Inuit taamaa-
liortut atii taasariaqanngil-
lalluunniit.
Tusaqqusaamerup taa-
maattup naalakkersuiner-
mik suliallit nuimanersaat
inuillumi inooqataasut allat
- tunumi, kitaani aammalu-
mi nunani allamiut - isuma-
qalersissimavai tunumiut
ima imigassamik ajornar-
torsiuteqartigisut, allaat
imminnut aqussinnaajun-
naarlutik avataanit ikior-
serneqartariaqalersimasut.
Taamaattumik naalak-
kersuisut qanoq iliuuseqar-
put imigassamillu matusi-
gallarlutik. Taama pisoqa-
reermat Tasiilap borgmeste-
ria radiukkut tutsiuppoq
matusineq maani Tasiilami
piumasarineqanngitsoq un-
nerlugu. Imigassamik ajor-
nartorsiuteqarneq Tunu-
miinnaq ajornartorsiu-
taanngimmat, Kalaallilli
Nunaanni tamar mi ajomar-
torsiutaalluni, borgmesterit
kommunaldirektørillu Ilu-
lissani ataatsimiinneranni
borgmesteri saqqummiussi-
niarluni neriorsuigaluar-
poq, saqqummiussaqarsi-
mananili.
Tasiilami tamanut amma-
sumik ataatsimiititsinermi
kiisalu kommunalbestyrel-
sip immikkut ittumik ataat-
simiitinneqamerani erseq-
qissameqarpoq suna pillugu
imigassaq Tasiilap kommu-
neani matuneqarallarsima-
nersoq. Tamanna inuppas-
suarnit paasilluarneqarsi-
mavoq kisiannili-aasiit
ilannguinit paasiumaneqa-
rani; qanoq paasisittariaa-
nerput.
Naggataatigut erseqqis-
sartariaqarpoq imigassamik
nakkutilliisoqatigiit aala-
jangiisartuunatik tassaam-
mata naalakkersuisunut
inatsisartunullu siunnersu-
isartut. Inuppaaluit isuma-
qaqqajaasarput imigassa-
mik nakkutilliisoqatigiit
tassaasut aalajangii sartut.
Tamanna ersertarpoq atua-
gassiatigut inatsisartunullu
ilaasortat ilaasa tamanut
ataatsimiisitsinerminni
nassuiaasarnerisigut.
ANNA
- Kiisa inuuissiornissan-
nut 800 kroneuteqaler-
punga -inunnut 25-inut
suut sassaalliutigissava-
gut atisaq pilerigisara
650 kronelik pisiareree-
rukku?
-Jeg har sparet 800kro-
ner på til en rigtig fød-
selsdagsfest -hvadkan vi
servere for 25 menne-
sker, hvis jeg bruger de
650 kroner til den dragt
jeg så brændende ønsker
mig?
Allatut pisiassaalerniarli
Allattoq Holger Poulsen, Atammik
Qulequtaq takullugu pin-
ngitsoorani eqqarsariarnas-
saaq suna pineqartoq, alla-
tut aasiit ajornaqaaq IMI-
GASSAQ.
Nalunngilarput 60-ip
ingerlanerani immaqalu 7 fl-
ip aallartilaarnerani imigas-
saq killiqanngitsumik pisi-
assaasimasoq, ajoraluartu-
millu taamanikkut oqartus-
saatitaasut misiliisimapput
qanoq ililluni imerpallaar-
nerup milliseriamissaanut,
imaluunniit imigassaq pillu-
gu ajornartorsiutit anner-
tuut pilerlutik saqqumilaa-
leriartorneri allatut ajor-
nartumik misilittaatigine-
qalerput. Ajoraluartumillu
misilittaanerit tam arm ik
iluatsissimanngillat. Taa-
manikkut naluara nunat-
sinni innuttaasut taasitin-
neqarsim anersut.
Imigassamik killilersuisi-
manerugaluaq siomatu-
ngaani taareerpara, isuma-
qarlungalu taanna kukku-
neq annertoorujussuaq,
ilaatigummi killilersuineqa-
leraangat killormullusooq
saattoqarsinn£ias armat.
Atagu takorluukkersaari-
arlanga:
Ataasinngornermi inuuis-
siorama angerlarsimaflit-
sinni ataasitorujoorluta pi-
lerisaatilerpugu t imerniar-
tarflnnukarniarluta, anivu-
gullumi. Imerniartarfik ma-
tulermat, imigassanik
amerlanaarlugit pisivugut,
SOOQ AMERLANAARPA-
GUT?
Peqqutigalugu imigassat
matulermata. Imerpavullu.
Kisiannili naggataagut
imerniartarfiup sulisuinit
nukingisaameqarpugut,
matoreermat anisariaqarat-
ta, allatullu ajomartumik
imikkagut aatsaat nunguk-
kutsigit anisariaqaratta tu-
aviinnaq imerpagut, nu-
ngukkatsigillu aatsaat ani-
vugut, silavut aallangaatsi-
arsimasut. Taava eqqarsari-
arta:
Ullaaq tikillugu ammas-
sagaluarpata tuaviupilugata
imissagaluarpugut, sulisui-
nillu nukingisaameqarata
eqqissilluta imissagaluarlu-
ta.
Taavalu angerlarpugut
nangikkiartorluta, qjoralu-
artumillu angerlarsimafTit-
sinni imikkavut nungupput.
Ullaakkut iterpugut sila-
gut suli ingerlaartut, tassa-
lu ataasitugassaqarata. Pisi-
niarfUlu ammareersimavoq,
imigassamilli pisisinnaan-
ngilagut, killilersugaamma-
ta. Inuilli ilaat nioqquteqar-
tarmata pisiassarsiorpugut,
pissarsivugullumi immiaaq-
qat 20-it 800,00 kr.-ilerlu-
git. Suli ataasinngunngitsoq
nungukkatsigit ataasin-
ngorsiilerparput, ataasin-
ngortorlu oqarpugut: Kiisa-
mi ammarput pisiortorniar-
ta! Killilersomeqanngit-
suuppata qanoq pisoqassa-
galuarpa? Naggataatigut
imatut oqarusunnarpoq:
ALLATULLI PISIARISA-
LERNIARTIGU!
Immaqa ukiut 5-10-it qaa-
ngiuppata ilikkassavarput.
Taanna eqqarsaatersuut
isumaqarpunga nunatsinni
ilumoortuusoq. Nalunngila-
ralu iminnginnaveersaaqa-
tigiinnit pinngitsoorani illu-
atungilerneqassasoq, naak
taakku taarusunngikkalu-
arlugit. Aaammami nunat-
sinni imigassaq matunavi-
anngilaq, matugaluarpat
ajornartorsiutit annertoo-
rujussuit takku ttussaapput,
ajoraluartumillu pointit na-
laanni immiapalaaliorneq
ilikkangaatsiarneqarsima-
gunarpoq. Tassa imaappoq:
Imigassamik ajornartor-
siorneq (imigassaqanngin-
neq pisuulluni) allatut ajor-
nartumik silarput allan-
ngortilaarumagaanni assi-
giinngitsut pisiarisariaqar-
pavut, killilersuineqanngit-
suuppat qanoq pissagaluar-
pugut.
17.00 Fredagsbio
17.30 Den blå æske
18.00 Pause
19.30 TV-avisen
20.02 Fra TV-foreningcn
20.15 Kokain (7:7)
Sidste del af en engelsk
TV-serie i syv dele.
Narkosmuglernes forsøg
på at bestikke Brook
falder særdeles uheldigt
ud. Tessa har ved hjælp
af lyde fundet ud af,
hvor hun blev holdt i
fangenskab, men hun og
Ramsey er nu levende
skydeskiver i Frankrig.
21.15 Harry Belafonte
— en samtale.
22.00 Giftmordet (2:3)
2. del af en engelsk se-
rie i tre dele efter Doro-
thy L. Sayers kriminal-
roman.
Efter at en første rets-
sag er endt uden afgø-
relse, berammes en ny
inden for 30 dage. Så
lidt tid har lord Peter
til at redde sin elskede
Harriet Vane fra døds-
dom og galge. Og alt
synes at tale mod hende
— kun ikke hendes
skønhed, mener lord
Peter.
22.55 Skæbnefortællinger
En uhyggelig engelsk
historie.
Flugtbilisten.
Roger er fortvivlet over
at hans kone Mary har
forladt ham og er spor-
løst forsvundet. En dag
dukker hun op igen —
påkørt og dræbt af en
flugtbilist...
23.20 Lordagens TV og radio
Arflninngorneq/Lørdag
13.00 Sportslordag
17.00 Pippi Langstrompc
(1:13)
Svensk serie i 13 afsnit
efter Astrid Lindgrens
bog. 1. del. Pippi flytter
ind i villaen.
17.30 Batman
Pingvinen som vi ken-
der ham. Anden og sid-
ste del af historien om
vore to idealistiske
korsfarere der nu jages
af politiet. Men Batman
har en plan. Sophia
Starr får en stor skuf-
felse.
17.55 Pause
19.30 TV-avisen
20.05 Cosby & Co
Den amerikansk kome-
dieserie med Bill Cosby
i hovedrollen som fami-
liefar og fødselslæge.
20.30 Sportsarkivet
— der var engang.
Landskampen Sverige-
Danmark i 1958 og høj-
depunkter fra landskam-
pen Danmark-Sovjet
1985. Rytteren Anne
Grethe Jensen er gæst i
redigeringsrummet.
20.45 Dansk Naturgas
Det første af fire udslip
med Kirsten Peuliche,
Per Pallesen og Tommy
Kenter i selskab med
Poul Godske, som også
bestyrer flyglet og har
skreget det meste af
musikken.
21.15 Bruce Springstecn
»The Boss« fortæller om
sine sange, sine drømme
og sit forhold til publi-
kum. Men først og
fremmest skal vi høre
musikken fra A til Z.
22.10 Den søde syge
Fransk film fra 1977.
Gerard Depardieu spil-
ler en mand, der på
overfladen virker som
en sund, helt almindelig
fyr, men som drives
frem af en sygelig be-
sættelse, en virkelig-
hedsfjern kærlighed til
en barndomsveninde.
Hun er ikke spor inte-
resseret, men det brem-
ser ham ikke i hans
vanvittige bestræbelse
på at vinde hende.
FILMEN ER UEGNET
FOR BØRN
23.55 Videophonen
Viser aktuelle videoer
med danske og uden-
landske kunstnere.
Denne gang med bl.a.
David Bowie, Bee Gees
og Cliff Richard.
00.20 Søndagens TV og radio
Sapaat/Søndag
15.00 World Cup Alpint
15.35 Så er der tegnefilm
Daffy som Rummets
Helt, Skripper Skræk i
panser og plade og Tom
& Jerry i Stilhed, tak.
16.00 Tossede piloter
Amerikansk farce fra
1939. Gokke lider af
ulykkelig kærlighed og
er på nippet til at
drukne sig, da et godt
råd bringer ham på be-
dre tanker, han og Gøg
melder sig til Fremmed-
legionen.
17.00 Muppet Show
vi skal atter se de popu-
lære dukker i selskab
med kendte sangere og
skuespillere. I dag er
gæsten Liza Minelli.
17.25 Et gensyn med
Kaj og Andrea
17.50 Pause
19.30 Fra TV-foreningen
20.00 TV-avisen
20.35 Amerikanske forbilleder
(1:8)
Politik på billedskræ-
men — er titlen på den
første udsendelse. Det
er TV-mediet, der er
hovedaktør, og udsen-
delsen beskriver hvor-
dan TV i moderne tid er
blevet det absolut cent-
rale kommunikations-
middel i den politiske
dialog i USA.
21.25 Svenske hjerter (8:8)
Sidste del af en svenske
TV-serie i otte dele. Nu
må Susanne vælge. Skal
hun tage med Lasse til
Diisseldorf eller blive
hjemme med børnene.
Elisabeth og Henrik
skal også vælge. Tryg-
hed eller brud.
22.25 At være flygtning
og jøde
22.55 Mandagens TV og radio