Atuagagdliutit - 27.02.1989, Qupperneq 8

f
r
Miss-eqarneq
Nutaamik Miss Grønlandinngortoqarpoq. Immaqa
oqarumasoqassaaq: Uagummi sooq? Ukiormanna
pinnerneqqusaanneq isomartorsiorlugu oqaase-
qartoqartarsimanngikkaluarpoq amerlaqisulli isu-
maqartarunarput taamaaliomeq asuli niviarsissa-
nik pinnersunik takoqqusaarinerinnaasoq.
Miss Grønlandissarsiortaraeq qanorluunniit
isumaqarfigigaluaraanni (niviarsissalli tamarmik
asuli pisuunngillat, peqataanertillu misigisassar-
siomertut isigaat), taamaattoq imappoq tamanna
aamma silatuumik atorneqarsinnaalluni.
Niviarsiaq Islandimeersoq sioma Miss Worldin-
ngortoq ukiormanna atorluarneqarpoq islandimi-
ut nioqqutissiaasa silarsuarmi tamarmi nittar-
saanneqartameranni iluaqutigineqarluni. Imma-
qami »naleqqunerusinnaavoq« aalisanermut tun-
ngasunik nittarsaassinermi aalisanermik soqutigi-
saqartut naalakkersuinermilluunniit suliaqartut
nittarsaassisorisassallugit. Soqutigineqamerunis-
sarli eqqarsaatigissagaanni pinngitsoorani iluaqu-
taasussaavoq Miss Grønlandimik pinnersumik nit-
tarsaassisoqaraanni.
Eqqumiillunilu qangatut eqqarsarnertut ippoq
Miss Grønlandiusimasoq ukiumi qaangiuttumi
atomeqarsimanngimmat Kalaallit Nunaata ka-
laallillu nioqqutissiaasa avammut nittarsaanne-
qameranni. Aalisakkat, kinguppaat, puisit amiinit
atisaliat allalluunniit nioqqutissiat nittarsaanne-
qassatillugit iluaqutaasimaqqajaraluaqaaq Miss
Grønland ikiortigisimagaluaraanni.
Kalaallit nioqqutissiaasa nittarsaanneqameri-
nut pilerisaarutigineqarnerinullu milliuunerpas-
suit atomeqartarput. Nunat tamat niuerfilemgu-
saannerat sakkortoorujussuuvoq. Miss Grønlandi-
lu akeqanngitsumik tamatumuunakkut iluaqutaa-
sinnaagaluarpoq. Atomerlunnagu kisiannili sila-
tuumik atorluarlugu. Kalaallit Nunaat nunat allat
akornanni saqqummernerusariaqalerpoq. Qivi-
aannarsinnaavarput Miss Universessarsiomissaq
isiginnaartartunit 700 milliuunit missaanniittunit
isiginnaameqartussaq, silarsuarmi pinnerneqqu-
saattamerit annersarimmanni.
Naapiffhnmiut Nuna Bank Grønlandsbankilu ukiumut angusaminnik saqqummiussinerminni imminnut perujussinnaa-
sarput.
På trods af små drillerier tværs over Naapiffik, er det kun et show over for offentligheden, når Nuna Bank og Grønlandsban-
ken offentliggør deres årsresultater.
Stagnerende økonomi
ventes de næste to år
Miss-brug
En ny Miss Grønland er kåret. Nogen vil måske
sige: Og hvad så? Selvom der ikke i år har været
rejst kritik af konkurrencen om at se bedst ud, så er
der givetvis mange, der blot opfatter det som et
indholdsløst udstillingsvindue af kønne piger.
Uanset hvad man mener om Miss Grønland-kon-
kurrencen (alle pigerne har heldigvis vist, at de har
begge ben på jorden og bare tager det som en ople-
velse), så er verden skruet sådan sammen, at hun
kan bruges til noget fornuftigt.
Sidste år blev en pige fra Island Miss World, og
hun blev i det følgende år brugt systematisk i mar-
kedsføringen af islandske produkter verden over.
Måske er det mere »sagligt« på f.eks. en internatio-
nal fiskerimesse at lade sig repræsentere af fiskeri-
organisationer og politikere. Men i kampen om
opmærksomheden og dermed mulighederne for
øget salg, da har en smuk Miss Grønland nok en del
lettere ved at få søgelyset rettet på sig.
Det er mærkeligt og alt for konservativt, at ingen
i det forløbne år har brugt Miss Grønland til at
markedsføre Grønland og grønlandske produkter.
Fisk, rejer, pelse, og hvad vi nu ellers gerne vil
skabe et eksportmarked for, kan en Miss Grønland
være med til at skabe opmærksomhed om.
Der ofres millioner af kroner på reklamer og
anden markedsføring af grønlandske produkter.
Det er nødvendigt. Konkurrencen er hård på de
internationale markeder. Miss Grønland kan være
med til at give gratis reklame. Hun skal ikke mis-
bruges, men hun kan bruges fornuftigt. Det er
vigtigt for Grønland at komme på det internationa-
le landkort. Bare at være med i Miss Universe er
med til at skabe nysgerrighed hos nogle af de 700
mili. mennesker, der ser verdens største skønheds-
konkurrence.
Som et indstuderet teater forelægger Grønlandsbanken og Nuna Bank sine
årsresultater - Grønlandsbanken havde bedst omsætning
Grønlandsbanken top-
pede hvad samlet omsæt-
ning angår i 1988 med en
samlet balance på 2.195
millioner kroner. Nuna
Bank viste sig som den
bedste pengemaskine i
1988 med en forbedring
af driftsresultatet med
næsten 50 pct. mod
Grønlandsbankens knap
10 pct.
Såvel Nuna Banks direk-
tør Jørgen Ulriksen som
Grønlandsbankens Svend-
Erik Danielsen forudser en
stagnerende økonomisk ud-
vikling i Grønland de kom-
mende to år.
- Hovedopgaven bliver
en opbremsning i omkost-
ningerne, således at man i
den private sektor kan fast-
holde sin indtjening på et
stagnerende marked, siger
Svend-Erik Danielsen.
- Alternativet vil blive et
stigende antal konkurser.
Resultatet af den hestekur,
som det grønlandske sam-
fund skal igennem, skulle
gerne blive, at vi i 1990’erne
vil stå bedre rustet til at kla-
re omverdenens udfordrin-
ger.
Nedgang af ansatte
- Og det er om, at komme i
gang. Vi ved, at det er meget
sværere at skære ned end at
forøge på omkostningssi-
den, fortsætter Svend-Erik
Danielsen.
- For vort eget vedkom-
mende viser specielt 2. halv-
år, at Grønlandsbanken er
inde på det rigtige kurs. Ved
udgangen af 1988 havde
banken således 12 færre an-
satte end ved årsskiftet
1987/88 og de samlede om-
kostninger er kun steget
med 3 pct. Det pæne resul-
tat er specielt nået i 2. halv-
år og vi skal holde omkost-
ningerne i ro også i 1989,
slutter Svend-Erik Daniel-
sen.
Ny virkelighed
Nuna Bank har de senere år
gennemgået en kraftig eks-
pansion. Og direktør Jørgen
Ulriksen indrømmer da og-
så, at banken nu ikke længe-
re skal satse så meget på
ekspansion som på konsoli-
dering.
- Vi skal nok imødese
større tab hos såvel er-
hvervskunder som private
kunder, siger han.
Følgeligt må kunderne og-
så forvente, at bankerne må-
ske bliver en smule sværere
»at tale med« i 1989.
Hvortjenes pengene?
Bankerne har stadigvæk en
rimelig god forretning. Og
skal vi se på, hvor de pri-
mært tjener deres penge, er
det på finansieringen af
Grønlands overforbrug.
Grønland har det, der kal-
des et udlånsoverskud. Med
andre ord låner vi flere pen-
ge end vi sparer op. Disse
penge skal hentes udenfor
landets grænser. Her købes
de til en rente og sælges så i
Grønland til en anden. For-
skellen i rentefoden giver
bankerne en indtægt, i deres
sprog en rentemarginal.
Da lånemarkedet bliver
mere og mere vanskeligt at
operere på, er rentemargi-
nalen faldende. Og hvor skal
bankerne så få deres ind-
tægter. Det bliver typisk på
posten provision og gebyrer.
Altså hos kunderne, der i
stigende omfang betaler for
den service bankerne yder.
Et kontoudtog bliver dyrere.
Et checkhæfte bliver dyrere.
Hvem betjener
bankerne
Nuna Bank havde i 1988 85
pct. af sine forretninger på
erhvervsområdet og 15 pct.
på private. De tilsvarende
tal for Grønlandsbanken er
80-20.
Nuna Bank har stadigvæk
en meget stor del af sine for-
retninger indenfor fiskeriet,
mens Grønlandsbankens
engagementer er mere
spredt blandt andet inden-
for håndværk og byggeri.
Derudover har begge ban-
ker store faste forretninger
med såvel Hjemmestyret
som kommunerne.
På Børsen
Grønlandsbanken håber i
1989 at få sine aktier noteret
på Københavns Fondsbørs.
Meningen hermed er pri-
mært at styrke bankens in-
ternationale forankring: -
Man gør sig bedre på de bo-
nede gulve som noteret sel-
skab, hævder Svend-Erik
Danielsen.
Danielsen understreger
dog, at en børsnotering ville
kunne følges op af en udvi-
delse af aktiekapitalen, hvor
kapitalen i givet fald vil kun-
ne rejses i Danmark uden
om bankens store ejere:
Handelsbanken, Den Dan-
ske Bank og Nationalban-
ken.
Bag tallene
Selvfølgelig kan man tage
bankernes tal og sammenli-
ge med hinanden og med
året før.
Men at komme om bag
tallene er svært. Gemmer
der sig bag tallene tikkende
bomber? Er der store enga-
gementer i 1989, der kan på-
føre bankerne ekstraordi-
nære tab? Ud over at ban-
kerne forventer at måtte af-
sætte stigende beløb til imø-
degåelse af tab generelt, har
dette ikke kunnet belyses.
Det kan vi ikke forvente
svar på. Og i det hele taget
må det konstateres at ban-
kerne stadigvæk evner at
holde låg på regnskaberne.
Indsigten for udeforstående
er minimal. Og på trods af
små drillerier tværs over
Naapiffik, kun er show for
offentligheden. Hvis Nuna
Bank og Grønlandsbanken
har noget på hinanden, hol-
der de deres viden for sig
selv.