Atuagagdliutit - 01.03.1989, Qupperneq 9

Ville ikke sige nej på min fødselsdag
W.
-
Interview med Naja-Rie Sørensen om være »halv« dansker eller grønlænder og om reaktionerne, siden hun i lørdags
blev valgt som Miss Grønland 1989
(PL) Da N^ja-Rie Søren-
sen vågnede på sin 19 års
fødselsdag forrige fre-
dag, besluttede hun, at i
dag ville hun være rigtig
flink. Hun ville være
åben og positiv, ikke sige
nej men ja. Så da hun om
aftenen blev spurgt af
Keith Singhatey, der ar-
rangerede Miss Grøn-
land, om hun ikke stille-
de op, fangede bordet.
- Keith havde allerede
spurgt mig nogle dage før,
men jeg havde sagt nej. Så
om aftenen på min fødsels-
dag mødte jeg ham på Disco
Palace, og jeg tror, han mis-
forstod mig. Jeg spurgte, om
han ikke ville sige tillykke,
og han forstod det vist på
den måde, at jeg alligevel
havde tilmeldt mig Miss
Grønland. Det havde jeg slet
ikke, men så spurgte han
mig igen, og jeg havde lovet
mig selv, at jeg ikke ville sige
nej på min fødselsdag. Så-
dan gik det til, at jeg deltog i
den sidste af de indledende
runder i Nuuk.
Naja-Rie vandt den ind-
ledende runde, hvor det var
publikum, der var dommer.
AG: - Gættede du på for-
hånd, at du også vandt fina-
len?
- Nej, det havde jeg slet
ikke forestillet mig. Først da
jeg var blandt de fem sidste,
fik jeg en underlig fornem-
melse i maven. Det gik op
for mig, at jeg måske kunne
vinde. Nu var jeg jo med
blandt de sidste. Men jeg
troede det end ikke, da vi
kun var tre tilbage og stod
uden for og ventede på, at
blive kaldt ind. Så blev num-
mer tre hentet, og da num-
mer to blev kaldt ind var jeg
dybt overrasket. Så vidste
jeg jo, at jeg var blevet num-
mer et.
Herkomsten
Under hele konkurrencen
blev det blandt publikum ik-
ke blot diskueret, hvem, der
burde vinde, men også hvil-
ken racemæssig herkomst
en Miss Grønland burde ha-
ve. Der var allemulige syns-
punkter, men kandidaterne
blev hurtigt delt op i tre ka-
tegorier, der fik fire forskel-
lige betegnelser. De »rigtige
grønlændere« var dem, hvor
begge forældre er grønlæn-
dere, og det lå nok i luften,
at de også først og fremmest
talte grønlandsk. Så var der
»halvgrønlænderen« eller
»halvdanskeren« - alt efter
hvor man ville lægge vægten
- og endelig var »ren dan-
sker«.
Diskussionerne gik på
kryds og tværs.
Naja-Rie Sørensen har
grønlandsk mor og dansk
far. Hun er født i Danmark,
men flyttede til Nuuk som
fem-årig. Efter to år flyttede
familien igen til Danmark.
- Det var grunden til, at
jeg aldrig fik lært grøn-
landsk som barn, fortæller
Naja-Rie. - Min mor troede,
at vi skulle blive boende i
Danmark, og at det ville væ-
re håbløst at fastholde grøn-
landsk kun i familien.
I 1979 flyttede familien
imidlertid tilbage til Nuuk.
- Jeg var ni, og vi har boet
her siden.
To kulturer
Naja-Rie er helt klar på dis-
kussion om, hvilken her-
komst Miss Grønland bør
have.
- Det er jo en diskussion,
der kører hele tiden - ikke
kun om Miss Grønland. Jeg
er stolt af, at jeg kommer
herfra, selvom jeg har et ben
i hver kultur. Jeg er ked af,
at jeg ikke kan mere grøn-
landsk end til dagligsnak, og
jeg kunne godt tænke mig
virkelig at lære sproget. Det
kommer måske en dag. Na-
turligvis er der flere af mine
venner, der siger, at det er
for dårligt, jeg ikke kan me-
re. Men, når vi så aftaler
kun at tale grønlandsk, så
ender det alligevel hurtigt
med, at vi slår over i dansk.
AG: - Er det besværligt at
have et ben i hver kultur?
- Det var vanskeligt, da jeg
var yngre. Svært at skifte
fra det ene til det andet. Men
det er vel noget man lærer
eller vænner sig til. Der er jo
mange, der er i samme situ-
ation som mig. Jeg føler i
dag, jeg hører til her. Men
samtidig forstår jeg godt, at
nogen synes, at en »rigtig«
grønlænder burde blive
Miss Grønland.
Eksport og turisme
AG: - Hvordan vil du være
Miss Grønland?
- Jeg vil gerne repræsente-
re Grønland på en pæn må-
de. Jeg vil gerne gøre en ind-
sats for at øge kendskabet til
Grønland både i Danmark
og i udlandet. Selv i Dan-
mark er uvidenheden jo
stor. Hvis man fortæller, at
vi rider på isbjørne i skole
hver dag, så er der Gud-
hjælpe-mig nogen, der tror
på det. Jeg vil gerne være
med til at give et indtryk af
befolkningen og landet. At
Grønland også er et moder-
ne samfund. Måske kan
Miss Grønland bruges til at
fremme både eksport og tu-
risme.
AG: - Hvordan har omgi-
velserne reageret her efter
du blev valgt?
- Jeg har fået nogle enkel-
te negative reaktioner. Men
de fleste har været meget
positive.
Naja-Rie går på GU og har
blandt andet fiskeri som til-
valgsfag. Hun skal være stu-
dent til sommer, og den
skriftlige eksamen falder li-
ge præcis samtidig med, at
hun skal til Mexico City og
deltage i Miss Universe-kon-
kurencen. Det er endnu ikke
afklaret, om hun kan få dis-
pensation og tage sygeeksa-
men til august, eller om hun
må udsætte den skriftlige
eksamen et helt år. Den
mundtlige eksamen kan
hun nå at komme hjem til.